Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 6

SUJUMUME Kinigagssangortftut Kinigagssangortissutait <$§$£*
politike erssarigsoK piviussunik tungavilik
inutigssarsiorneK
1. sulivfigssanartitsineK
sulivfitdlo
sulivfigssaileKileriartuinarneK
patsisigalugo pissariaKarpoK ta-
matumane sussagssaKartut tamar-
mik, tåssa Kinigkat, sulisitsissut
sulissartutdlo åmalo pissortaitar-
fit suleKatigigdlutik ingmikut itu-
mik åi'Klssutigssarsiornigssåt. pi-
årtumik åricinigssaK ilåtigut pisi-
nauvoK ingmikut sulivfigssaKar-
titsiniutinik aningaussalissarnikut
ungasingnerussordlo erKarsauti-
galugo sujunertaKardluartumik i-
nutigssarsiutitigut iliniartitsini-
kut.
2. nioiKutigssiorneK:
inutigssarsiutit pingårnerit, tåssa
aulisarneK, piniarneK savauteKar-
nerdlo, pitsaunerpåmik isumang-
naitdlisarnigssåt ineriartorter-
Kingnigssåtdlo sulissutiginiagkav-
ta pingårnerpåt ilagåt.
EF någgårparput
1972-ime nunavta inuisa paitsu-
gagssåungitsumik EF-imut någ-
gårnerat ataririvdluinardlugo sule
EF-imut akerdliujuarpugut, isu-
maKarpugutdlo tamatumunga
patsisigssaKaleriartuinartoK. auli-
sarneK, nangminerssordlutik nu-
name inutigssarsiortortavut suli-
ssartuvutdlo pivdlugit isumaKar-
pugut EF-ip avatånlneK uvavti-
nut pitsaunerpaussoK.
nunaKarfingnut politike
g-60-ip eKitertitsinermik politikia
—■ „nunaKarfingnik nungutsiniar-
nera“ — uvagut kimilingmik av-
dlår.gortisimavarput nunaKarfit
sujunigssaKarnerulersitdlugit. su-
le nunaKarfit nunavtalo isorpa-
singnerussortaisa Kaumanerussu-
mik sujunigssaKarnigssåt sulissu-
tigiuarumavarput.
iliniartitaunikut politike
atuartitaunerup autdlarnerfigalu-
lo tungavigissariaKarpå méricap
peroriartcrnermine avatangissai.
månåkut ajornartorsiutit ang-
nerssåtut iliniartitsissugssaileKi-
neK erKartorneKartarpoK. tamå-
nalume ama ilumorpoK agssortor-
neKarsinaunanilo.
ersseritigsartariaKarparput ta-
manit påsineKarsinångordlugo:
sujugdlerpåminguna iliniartitsi-
ssut kalåtdlisut pisinaussut kalåt-
dlinigdlo — taimatutdlo menca-
nik — ilisarisimangnigtut tunule-
KUtåinigdlo Kåumaisimassagdlit
amigautigigivut! taimåitumik ili-
niartitsissugssaileKineK piviussu-
mik KångerneKarsinåungilaK aut-
dlartitat ilalertuinarnerisigut, a-
r.igorneKarsinauvdlunile Kalåt-
dlit-nunåne najugaKavigsut illni-
artitsissut amerdlilerneKarnerisi-
gut.
ilagit
ilagit sivnissait igdlcKarfingming-
ne pissutsinut OKartugssåussuse-
KarnerussariaKarput. åma ilaging-
nut tungassut nangminerssorne-
ruleruvta KanoK inigssisimanig-
Lars Emil Johansen
ssåt aulajangivfigineKartariaKå-
ngilaK ilagit sivnissåinit sujuner-
sutit isumerfigineKarKårtinagit.
kulturerput
tamatumane erKarsautit tungavi-
gissåt tåssaussariaKarpoK kulture
pivdlugo politike tåssåungitsoK a-
likutåinaK, tåssaussordle inuiaica-
tigingne naligingnerujartornig-
ssamut suliniutit inugpalårtut ila-
gissåt. tamåna avKutigalugo inui-
aKatigit kalåtdlit ineriartortitsi-
nerme issigingnårtuinaratik sule-
Katauvdluarsinaulernigssåt angu-
niarneKåsaoK.
inugpagssuvugut kalåtdlisut
kulturivta såkortusarneKardlunilo
ineriartortineKarnigssånut peKa-
taorusugtut.
inigssaKarniarneK
1. inigssiat åtartugkat:
igdlcKarniarnerup tungåtigut ani-
ngaussaiautiiigut naligingmik pi-
neKarnigssaK anguniagarårput. ig-
dlumut inigissamutdlunit akiliu-
tit aulajangerneKartåsåput tunga-
Thue Christiansen
vigalugit inigissame nalinginau-
ssunik atortorigsåruteKarnersoK.
kisiånile inimut akiliutip angi-
ssusianut aulajangissusångilaK ig-
dlo sume inigssisimanine imalu-
nit Kanga sanausimanine pissuti-
galugit akisorujugssuarmik aki-
kitsumigdlunit sananeKarsinausi-
manersoK. tamatigut akiliutit å-
ssigigtariaKarput.
2. boligstøttip igdluliarititai:
pingårnerpautineKåsaoK nangmi-
neK igdluliortarneit sananerane
ilitsersorneKardlune nåkutigdli-
ssoKardlunilo teknikip tungaisi-
gut.
akigssarsiat
inuiaKatigit årKigssugaunerat i-
kingnerit peKarpatdlårnerånik a-
merdlaKissutdle pigssardliorpat-
dlårnerånik kingunilik sunauga-
luartordlunit akerdlerivdluinar-
parput.
uvdlumikorpiaK politikikut su-
liamut atatitdlugo tamåna ima
påsineKartariaKarpoK uvdlumikut
akigssautitigut naligingnerussu-
mik årKigssussinigssamik angu-
niagaKamerup aulajangiusimane-
Karnigsså aulajangiukiput.
Moses Olsen
uvdlune måkunane akigssautit
pivdlugit isumaKatigingissutau-
ssut, mingnerungitsumigdlo ilini—
artitsissut akornåne akigssarsia-
nik måtdlateKarneK, erKarsauti-
galugit akerdleringinavtigo ilini-
artitsissut inusungnerussut akig-
ssautaisa årKivfigineKarnigssåt,
tamåna iluarsineKarslnaugpat a-
kigssautit naligingnerulersiniar-
neKarnerånut akerdliungitsumik.
nangminerssorneruler-
nigssaK — nunavta pisussutai
nålagkersuinikut suleKatigigfing-
nit avdlanit tamanit sujugdler-
sauvdluta nangminerssorneruler-
nigssamik sulissutigingnilersima-
ssutut SIUMUT-me pingårtituar-
parput 1979-ime nangminerssor-
nerulernigssap atulernera aut-
dlarKautigalugo uvdlumikornit a-
kissugssåussuseKarneruvdlutalo
angnertuneru.iugssuarmik nunav-
tine inuiaKatigit årKigssugaunerå-
ne kalåliussugut peKataulernig-
ssarput.
nunavta Danmarkivdlo nåla-
gauvfeKatigingnerat erKarsautiga-
lugo nunavtine augtitagssatigut
iluaKUtigssatigutdlo avdlatigut
politikikut aulajangersaissarnig-
ssap kalåtdlit Kavdlunåtdlo nå-
lagkersuinikut oKartugssautitåinit
atautsimut OKartugssaoKatauvfig-
ssångordlugo årKigssuneKarnig-
ssåne peKatausinauvugut. åruig-
ssussinermutdle tciimåitumut pe-
Katausinåusaguvta anguneKarKår-
lariaKarpoK Kalåtdlit-nunavtine
najugaKavigsunut nunavtinik pi-
sussutainigdlo pigingnigtuviunivta
piviussutut sanerKuneKarsinåu-
ngitsutut inatsisitigut tungaviler-
neKarnigsså.
Kinersivdluarise!
Thue Christiansen
Moses Olsen
ama
Lars Emil Johansen.
SUJUMUT-kandidaternes valgoplæg:
En klar, realistisk politik
ERHVERVSPOLITIK
1. Arbejdsmarkedspolitik
Den stadigt stigende arbejdsløs-
hed nødvendiggør, at alle rele-
vante instanser, de folkevalgte,
arbejdsmarkedets parter og myn-
dighederne i samarbejde gør sig
ekstraordinære bestræbelser for
at finde velgennemtænkte løsnin-
ger, på kort sigt bl. a. gennem be-
villinger til beskæftigelsesfrem-
mende foranstaltninger og på
længere sigt bl. a. gennem rele-
vant og målrettet erhvervsuddan-
nelse.
2. Produktion
Bedst mulig sikring og videreud-
vikling af de produktive erhverv,
fiskeri, fangst og fåreavl, er en
af de vigtigste mærkesager for
os.
FORTSAT NEJ TIL EF
Med fuld respekt for Grønlands
krystalklare nej til EF i 1972 er
vi fortsat modstandere af med-
lemskab af EF. Af hensyn til fi-
skerierhvervet, det lokale er-
hvervsliv og den lokale arbejds-
kraft tjener det Grønland bedst
at stå uden for EF.
BYGDEPOLITIK
Vi er de politikere, som for alvor
vendte G-60’s koncentrationspoli-
tik — „bygdeudryddelsespolitik".
Vi vil fortsat arbejde for bedre
fremtid for bygderne og yderdi-
strikterne.
UDDANNELSESPOLITIK
Uddannelsen må tage sit udgangs-
punkt i børnenes eget opvækst-
miljø,
I bred forstand må uddannelsen
give mennesket forudsætninger
for at kunne fungere i et sam-
fund under udvikling.
Den øjeblikkelige situation står
i lærermangelens tegn. Vi mang-
ler lærere. Først og fremmest
grønlandsksprogede undervisere.
Derfor ligger løsningen af den
øjeblikkelige lærermangel ikke
primært i at tilkalde endnu flere
udsendte lærere fra Danmark,
men i at uddanne endnu flere in-
denfor det grønlandske samfund.
KIRKEN
Menighedsrådene bør have større
kompetance på det lokale plan,
og kirkens stilling under hjemme-
styret bør ikke fastlægges uden
at spørgsmålet har været drøftet
af de grønlandske menighedsråd.
KULTURPOLITIK
Grundsynspunktet må være, at
kulturpolitik ikke er luksus, men
en folkelig politik, der medvirker
til en demokratisering af samfun-
det, således at det grønlandske
folk aktivt kan medvirke til ud-
viklingen af det grønlandske sam-
fund.
Der findes mange mennesker
blandt os, der gerne vil bidrage
til at styrke og udvikle den grøn-
landske kultur på mange områ-
der.
BOLIGPOLITIK
1. Udlejede boliger:
Sujumut går ind for en økono-
misk ligestilling på boligområdet,
således at huslejen fastsættes ud
fra boligens størrelse og (tilstede-
værelsen af eller mangelen på al-
mindeligt anerkendte boligfacili-
teler.
Derimod skal huslejens størrel-
se være uafhængig af, om det en-
kelte hus på grund af tilfældige
omstændigheder, beliggenhed og
opførelsestidspunkt, har været
særlig dyrt eller særlig billigt at
opføre.
2. Boligstøttehuse:
Der skal lægges vægt på selvbyg-
gerhuse med teknisk rådgivning
.cg tilsyn under opførelsen.
LØNPOLITIK
Vi vender os imod ethvert sam-
fundssystem, hvor „få har for me-
get og mange for lidt".
I praktisk politik betyder dette
bl. a., at principperne i den nu-
værende lønpolitik må fastholdes.
Det vil igen sige, at de igangvæ-
rende bestræbelser for at for-
bedre de lavtlønnedes lønvilkår
■må fortsætte.
M. h. t. de i øjeblikket hersken-
de lønstridigheder, hvoraf lærer-
nes lønproblemer hidtil har været
mest markante ser vi positivt på
en justering af de yngre læreres
lønninger på en sådan måde, at
det ikke bryder med den førte
lønudjævningspolitik.
HJEMMESTYRE OG
UNDERGRUNDEN
Som den politiske organisation,
der først af alle har arbejdet for
indførelse af en hjemmesityreord-
ning, vil Sujumut fortsat medvir-
ke til, at gennemførelsen af hjem-
mestyret i 1979 kommer til at bli-
ve indledningen til det grønland-
ske folks mere ansvarsbevidste og
langt mere aktive deltagelse i ud-
formningen af det grønlandske
samfundssystem.
En fælles dansk/grønlandsk
styring af råstofpolitiken i Grøn-
land, under hensyntagen til det
eksisterende rigsfællesskab med
Danmark, vil vi kunne være med
til at gennemføre, såfremt en
principerklærinng i form af en
lovbestemmelse, der klart og utve-
tydigt fastslår den i Grønland
fastbosiddende befolknings ejen-
domsret til landet og dets res-
sourcer, kan anderkendes som en
ufravigelig kendsgerning!
GODT VALG
Lars Emil Johansen
Thue Christiansen
Moses Olsen
6