Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 22
HK-skole tidligst
til Grønland 1985
Det vil koste 25 miil. kr. at bygge skole og kollegier
— og det er der ikke råd til
HK-uddannelsen, som vist nok
alle grønlandske politikere ønsker
overført til Grønland, skal blive
i Danmark endnu en halv snes år.
Det vil — efter GTOs beregninger
— koste godt 25 mili. kr. at bygge
en ny handelsskole med tilhøren-
de kollegier. På Grønlandsrådets
møde var der enighed om, at et
så stort beløb ikke kan indpasses
i investeringsplanen for 1977-81.
Og der forelå ingen beregninger
over, hvad det ville koste at ind-
rette skolen under mere besked-
ne forhold i Grønland ved f. eks.
at bruge eksisterende bygninger.
Uddannelsesinspektør Sven Koch
mener, at en overflytning af HK-
uddannelsen nok tidligst kan gen-
nemføres i midten af 1980’erne.
Men uddannelsesinspektøren un-
derstreger, at HK-uddannelsen
som de øvrige grønlandske EFG-
uddannelser vil blive styret af et
brancheudvalg således, at der bli-
ver afgørende grønlandsk indfly-
delse på og tilsyn med HK-ud-
dannélsen i Danmark.
Fra Grønlandsrådets møde fo-
religger ikke oplyst, hvilke be-
fordringsudgifter, der kunne spa-
res ved at flytte uddannelsen til
Grønland. Men selv om man spa-
rede denne udgift, vil den interne
befordring af elever i Grønland
fortsat udgøre et meget stort be-
løb.
Beslutningen om at udskyde
flytningen af HK-uddannelsen
betyder formentlig, at Ikast kom-
mune og Undervisningsministeri-
et går i gang med at forbedre
kollegieforholdene ved handels-
skolen i Ikast.
Grønlandsrådet vil meddele un-
dervisningsministeriet, at man
fortsat er af den principielle op-
fattelse, at HK-uddannelsen skal
flyttes til Grønland, men at dette
nu tidligst kan ske omkring 1985.
Lars Emil Johansen frarådede, at
man lagde sig fast på dette årstal.
Han ønskede at holde muligheden
åben for en tidligere overflytning
af uddannelsen. H.
Kinersinerme
erKaimassagssat
nunavtine Danmarkimilo februa-
rip 15-iåne inatsissartunut Kineiv
sineKåsaoK. uma agdlangnerata
nalåne inuit arfinigdlit mardlung-
nik KinigagssångortejcatigigfeKar-
dlutik Kinigagssångcrtiput. Kini-
gagssångorteKatigit åipåt „Dan-
markip Kalåtdlit-nunåtalo atana-
tigiginarnigssånik suliniaKatigit"
Kinigagssångortitaråt ukussut:
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 % rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -r- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
...eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
ArKalo Abeisen, Ole Berglund å-
ma Otto Steenholdt. Kinigagsså-
ngorteKatigit åipåta politikikut
sulinianatigigfik SUJUMUT tunu-
leKutaralugo Kinigagssångortiput
ukuvdlutik: Thue Christiansen,
Lars Emil Johansen åma Moses
Olsen.
Kinigagssamik taisineK
inimut Kinersivingmut iseruvit
misigssorneKåsaoK Kinersisinau-
ssut agdlagsimavfianlnersutit. ta-
måna KularnårneKarpat ldnigag-
ssangnik agdlagfigssangnik tuni-
neKåsautil. agdlagfigssame tåssa-
ne kinigagssap atautsip artca kisi-
viat agdldsavat.
ardlånik patsiseKardlutit Kini-
gagssångortitut kikunere ereai-
managitdlunit ilisimassaKarfigiså-
ngikaluaruvkit lmalunit Kinigag-
ssångcrtitseKatigingnut kikunut
atanere ularusimagaluaruvkit —
tauva Kinigagssångortitut arice i-
nime idnersivingme tamanut ta-
kugssauvdlutik sarKumiumårput
åmalo inérKame Kinigagssavit ar-
icanik agdlagfigssangnikumårput
agdlagfigssavit Kulerpiånguane.
påpiaramut Kinigkap arKata ag-
dlagsimavfigssånut Kinigagssap
arKata saniatigut Kinerniagkavit
sivnissugssaisa arKe agdlagkugkit
Kinersinerit atortujungnaersine-
KåsaoK. erKaimåsavat påpiara Ki-
nersivigisimassat karsimut ikiti-
nago peKitisagavko. taimailiusau-
tit inuit avdlat takusångingmå-
ssuk kina Kinersimanerit.
påpiaramut Kinersivigissamut
Kinigagssångortitup atauslnaup
arKa agdlagsimåsacK (sujuleKutå
kinguliaKutålo). påpiarame Kiner-
sivigissame pasinarsårutinik, o-
Kausipilungnik nersoringnissuti-
nigdlunit agdlagsimassoKarpat
taisineK atortutineKåsångilaK. å-
måtaoK påpiarame tåssane titar-
tuissoKåsångilaK, aperssusersui-
ssoKåsanane imåitutilersuissoKå-
sanane avdlanigdlunit mikigalu-
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
artunik titartaissoKåsanane. tai-
mailiortoKarsimagpat taisineK a-
tcrungnaersineKåsaoK.
uinigkat avguarnerat
uma agdlangnerata nalåne Kini-
gagssångorteKatigit tamarmik pi-
ngasunik Kinigagssångortitagdlit
mardluput. agdlagkavdlo uma siv-
nerane tåuko taigoriartigik Kini-
gagssångorteKatigit I åma II.
pissarissersuinginigssartaoK
patsisigalugo OKariarta Kinersisi-
massut 18.000-iussut. Kinigagsså-
ngorteKatigit I 10.000-init Kiner-
neicarpata KinigagssångorteKati-
gitdlo II 8.000-init KinerneKarpata
KinigagssångortitseKatigit mar-
dluk tamarmik inatsissartune siv-
rsoKalisåput —- tåukualo tåssåu-
såput KinigagssångorteKatigit ilu-
ine KinerneKarnerpåjusimassut.
ima pissoKåsagpat Kinigagsså-
ngcrteKatigit ardlåt ardlamingnit
mardloriautå sivnerdlugo Kiner-
ncKardlutik tauva tåukua inatsi-
ssartune inigssat mardluk tamai-
sa pigssarsiarisavait. kisitsisinik
ersserKigsauserdlugit takoriarti-
git. OKarpugut 18.000-it Kinersisi-
massut. KinigagssångorteKatigit
I 12.010-nit KinerneKarput Kini-
gagssångorteKatigitdlo II 5.990-
init KinerneKardlutik. 12.010 mar-
dlungordlugo avikuvtigo inerne-
risavå 6.005 — tåunalo 5.990-imit
angneruvoK. tåssalo tamåna pat-
sisigalugo KinigagssångorteKati-
git I mardlungnik inatsissartune
ilaussortautitaKalisåput.
KinigagssångorteKatigit amer-
dlaKatigingnit KinerneKarsimå-
sagpata makitsinikut aulajanger-
neKåsaoK kikut isersitaKåsanersut
åmalo inuit atausiåkåt ardlait a-
merdlaicatigingnit KinerneKarsi-
magpata tamånåtaoK makitsinikut
aulajangivfigineKåsaoK.
1973-imit 1975-imut Kinersissar-
tut amerdleriarnerisa amerdlaKa-
tånik 1975-imit 1977-imut Kiner-
sissartut amerdleriarsimåsagpata
måna Kinersinigssame nunavtine
Kinersissartut 25.500 migssåiniså-
put. nautsorssutigiguvtigo Kiner-
sissartut 70 pet.-isa migssait Ki~
nersiartorumårtut tauva Kinersi-
ssugssat 18.000-it migssåinisåput.
kp.
iliniartitsinermik nåkutigdlissoK Sven Koch — HK-skole nunavtlnut su-
jusingnerpåmik 1980-lkut KerKåne nungneKåsaoK.
Uddannelsesinspektør Sven Koch — HK-skolen tidligst til Grønland i
midten af 1980’erne.
Værd at vide
om valget
Folketingsvalget afholdes den 15.
februar både i Danmark og Grøn-
land. I skrivende stund er der op-
stillet 6 kandidater i to valgfor-
bund. 'Det ene valgforbound er
„Bevægelsen for samhør mellem
Danmark og Grønland" med kan-
didaterne Arxalo Abeisen, Ole
Berglund og Otto Steenholdt. Det
andet valgforbund er Sujumut
med kandidaterne Thue Chris-
tiansen, Lars Emil Johansen og
Moses Olsen.
STEMMEAFGIVNINGEN
Når du kommer ind i valglokalet,
skal det kontrolleres, om du står
på valglisten. Når det er bekræf-
tet, får du en stemmeseddel. Du
kan skrive ét og kun ét navn på
sedlen.
Hvis du af en eller anden grund
ikke kan huske eller har kend-
skab til, hvem der er kandidater,
eller til hvilket valgforbund disse
hører, findes navnene på opslag
i valglokalet på et iøjnefaldende
■sted samt i stemmeboksen.
Hvis du på stemmesedlen skri-
ver både kandidatens og dennes
suppleanters navne, er din stem-
me ugyldig. Du skal huske at
folde stemmesedlen, før du put-
ter den i stemmekassen. Det skal
du gøre, for at ingen skal se,
hvem du har stemt på.
Man skal på stemmesedlen ty-
deligt skrive navnet på én kan-
didat (fornavn og efternavn). Hvis
der på stemmesedlen er skrevet
hentydninger, ukvemsord eller
ros, bliver sedlen ugyldig. Der
skal heller ikke findes streger,
spørgsmålstegn eller andre tegn
eller små tegninger på stemme-
sedlen. Hvis der gør det, bliver
stemmen ugyldig.
MANDATFORDELINGEN
Der er opstillet to kandidatfor-
bund med hver tre kandidater.
Lad os da i det følgende kalde
forbundene for valgforbund I og
II.
Lad os for nemheds skyld også
sige, at der bliver afgivet 18.000
stemmer i alt. Hvis valgforbund
I får 10.000 stemmer og valgfor-
bund II får 8.000 stemmer, så får
begge valgforbund et mandat til
folketinget, og det bliver de kan-
didater, der har fået de fleste
stemmer i hvert forbund.
Hvis det sker, at et forbund
får mere end dobbelt så mange
stemmer som det andet forbund,
så går begge folketingsmandater-
ne til dette forbund. Lad os se på
det med taleksempler. Vi har sta-
dig væk 18.000 afgivne stemmer.
Valgforbund I får 12.010 stem-
mer, mens valgforbund II får
5.990 stemmer. Når vi dividerer
12.010 med 2, får vi 6.005, og det
er større end 5.990.
Hvis dette bliver tilfældet kom-
mer de to kandidater, der har fået
flest stemmer fra det pågældende
forbund i folketinget.
Ved stemmelighed afgøres'man-
datbesættelsen ved lodtrækning.
Hvis der er sket den samme
vælgerforøgelse fra 1973 til 1975
■som fra 1975 til 1977, vil den sam-
lede vælgermængde være på ca.
25.500 vælgere til dette valg. Hvis
vi regner med, at valgdeltagelsen
bliver omkring 70 procent, vil ca.
18.000 vælgere afgive deres stem-
me. kp.
Ønske om at bryde
rubin-malm
På Grønlandsrådets møde oply-
stes, at „Platinomino A/S“, som
har efterforskningskoncession i
Fiskenæs-området, ønsker tilla-
delse til at bryde to tons rubin-
malm i Fiskenæs og endnu een
ton malm andet sted i Grønland.
Efter en bearbejdning af malmen
ønsker selskabet at markedsføre
rubinerne.
Ministeriet er interesseret i, at
grønlandske husflidsfolk inddra-
ges i bearbejdningen af malmen
og salget. Der skal foretages flere
undersøgelser, før ministeriet evt.
kan imødekomme „Platinomino
A/S“.
Arbejdsnedlæggelse
Havnearbejderne i Nanortalik
gennemførte umiddelbart efter
nytår en dags arbejdsnedlæggelse
i protest mod KGH, der i dagene
mellem jul og nytår afviste at fo-
retage en ekstra lønudbetaling.
Arbejderne er på 14-dages løn og
fik løn udbetalt umiddelbart før
jul. Derfor kunne der ikke med
kort varsel foretages en ny løn-
udbetaling, sagde KGH i en kom-
mentar. Aftalen om 14-dages løn
blev indgået med Grønlands Ar-
bejder Sammenslutning sidste for-
år.
Nu 7 i landsrådets
Sujumut-gruppe
Landsrådsmedlem Knud Kristian-
sen, Godhavn, der i AGs rund-
spørge oplyste, at han ønskede
at stå uden for de to politiske
grupper i landsrådet, meddelte et
par dage efter til radioavisen, at
han tilslutter sig Sujumut-grup-
pen, som dermed er på ialt 7 med-
lemmer af landsrådets 17 med-
lemmer.
22