Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 22

Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 22
HK-skole tidligst til Grønland 1985 Det vil koste 25 miil. kr. at bygge skole og kollegier — og det er der ikke råd til HK-uddannelsen, som vist nok alle grønlandske politikere ønsker overført til Grønland, skal blive i Danmark endnu en halv snes år. Det vil — efter GTOs beregninger — koste godt 25 mili. kr. at bygge en ny handelsskole med tilhøren- de kollegier. På Grønlandsrådets møde var der enighed om, at et så stort beløb ikke kan indpasses i investeringsplanen for 1977-81. Og der forelå ingen beregninger over, hvad det ville koste at ind- rette skolen under mere besked- ne forhold i Grønland ved f. eks. at bruge eksisterende bygninger. Uddannelsesinspektør Sven Koch mener, at en overflytning af HK- uddannelsen nok tidligst kan gen- nemføres i midten af 1980’erne. Men uddannelsesinspektøren un- derstreger, at HK-uddannelsen som de øvrige grønlandske EFG- uddannelser vil blive styret af et brancheudvalg således, at der bli- ver afgørende grønlandsk indfly- delse på og tilsyn med HK-ud- dannélsen i Danmark. Fra Grønlandsrådets møde fo- religger ikke oplyst, hvilke be- fordringsudgifter, der kunne spa- res ved at flytte uddannelsen til Grønland. Men selv om man spa- rede denne udgift, vil den interne befordring af elever i Grønland fortsat udgøre et meget stort be- løb. Beslutningen om at udskyde flytningen af HK-uddannelsen betyder formentlig, at Ikast kom- mune og Undervisningsministeri- et går i gang med at forbedre kollegieforholdene ved handels- skolen i Ikast. Grønlandsrådet vil meddele un- dervisningsministeriet, at man fortsat er af den principielle op- fattelse, at HK-uddannelsen skal flyttes til Grønland, men at dette nu tidligst kan ske omkring 1985. Lars Emil Johansen frarådede, at man lagde sig fast på dette årstal. Han ønskede at holde muligheden åben for en tidligere overflytning af uddannelsen. H. Kinersinerme erKaimassagssat nunavtine Danmarkimilo februa- rip 15-iåne inatsissartunut Kineiv sineKåsaoK. uma agdlangnerata nalåne inuit arfinigdlit mardlung- nik KinigagssångortejcatigigfeKar- dlutik Kinigagssångcrtiput. Kini- gagssångorteKatigit åipåt „Dan- markip Kalåtdlit-nunåtalo atana- tigiginarnigssånik suliniaKatigit" Kinigagssångortitaråt ukussut: FOTO og KINO De køber stadig med største økonomiske fordel Deres foto- udstyr hos os! Vi giver fra 20- 50 % rabat på splinternyt foto- udstyr. — Forlang i egen inter- esse vort store illustrerede foto- katalog og lavprisliste, — eller lad os give Dem et konkret til- bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas- ses arbejde i sort/hvid eller farve -r- vor sædvanlige store rabat. — Gratis forsendelsesma- teriale! CHR. RICHARDT A/S FOTO-KINO-FILM 7800 SKIVE Telegramadresse: Fotoexpres ...eksperter i hurtig og sikker forsendelse! ArKalo Abeisen, Ole Berglund å- ma Otto Steenholdt. Kinigagsså- ngorteKatigit åipåta politikikut sulinianatigigfik SUJUMUT tunu- leKutaralugo Kinigagssångortiput ukuvdlutik: Thue Christiansen, Lars Emil Johansen åma Moses Olsen. Kinigagssamik taisineK inimut Kinersivingmut iseruvit misigssorneKåsaoK Kinersisinau- ssut agdlagsimavfianlnersutit. ta- måna KularnårneKarpat ldnigag- ssangnik agdlagfigssangnik tuni- neKåsautil. agdlagfigssame tåssa- ne kinigagssap atautsip artca kisi- viat agdldsavat. ardlånik patsiseKardlutit Kini- gagssångortitut kikunere ereai- managitdlunit ilisimassaKarfigiså- ngikaluaruvkit lmalunit Kinigag- ssångcrtitseKatigingnut kikunut atanere ularusimagaluaruvkit — tauva Kinigagssångortitut arice i- nime idnersivingme tamanut ta- kugssauvdlutik sarKumiumårput åmalo inérKame Kinigagssavit ar- icanik agdlagfigssangnikumårput agdlagfigssavit Kulerpiånguane. påpiaramut Kinigkap arKata ag- dlagsimavfigssånut Kinigagssap arKata saniatigut Kinerniagkavit sivnissugssaisa arKe agdlagkugkit Kinersinerit atortujungnaersine- KåsaoK. erKaimåsavat påpiara Ki- nersivigisimassat karsimut ikiti- nago peKitisagavko. taimailiusau- tit inuit avdlat takusångingmå- ssuk kina Kinersimanerit. påpiaramut Kinersivigissamut Kinigagssångortitup atauslnaup arKa agdlagsimåsacK (sujuleKutå kinguliaKutålo). påpiarame Kiner- sivigissame pasinarsårutinik, o- Kausipilungnik nersoringnissuti- nigdlunit agdlagsimassoKarpat taisineK atortutineKåsångilaK. å- måtaoK påpiarame tåssane titar- tuissoKåsångilaK, aperssusersui- ssoKåsanane imåitutilersuissoKå- sanane avdlanigdlunit mikigalu- En annonce i Grønlandsposten læses af ca. 20.000 i Grønland og Danmark artunik titartaissoKåsanane. tai- mailiortoKarsimagpat taisineK a- tcrungnaersineKåsaoK. uinigkat avguarnerat uma agdlangnerata nalåne Kini- gagssångorteKatigit tamarmik pi- ngasunik Kinigagssångortitagdlit mardluput. agdlagkavdlo uma siv- nerane tåuko taigoriartigik Kini- gagssångorteKatigit I åma II. pissarissersuinginigssartaoK patsisigalugo OKariarta Kinersisi- massut 18.000-iussut. Kinigagsså- ngorteKatigit I 10.000-init Kiner- neicarpata KinigagssångorteKati- gitdlo II 8.000-init KinerneKarpata KinigagssångortitseKatigit mar- dluk tamarmik inatsissartune siv- rsoKalisåput —- tåukualo tåssåu- såput KinigagssångorteKatigit ilu- ine KinerneKarnerpåjusimassut. ima pissoKåsagpat Kinigagsså- ngcrteKatigit ardlåt ardlamingnit mardloriautå sivnerdlugo Kiner- ncKardlutik tauva tåukua inatsi- ssartune inigssat mardluk tamai- sa pigssarsiarisavait. kisitsisinik ersserKigsauserdlugit takoriarti- git. OKarpugut 18.000-it Kinersisi- massut. KinigagssångorteKatigit I 12.010-nit KinerneKarput Kini- gagssångorteKatigitdlo II 5.990- init KinerneKardlutik. 12.010 mar- dlungordlugo avikuvtigo inerne- risavå 6.005 — tåunalo 5.990-imit angneruvoK. tåssalo tamåna pat- sisigalugo KinigagssångorteKati- git I mardlungnik inatsissartune ilaussortautitaKalisåput. KinigagssångorteKatigit amer- dlaKatigingnit KinerneKarsimå- sagpata makitsinikut aulajanger- neKåsaoK kikut isersitaKåsanersut åmalo inuit atausiåkåt ardlait a- merdlaicatigingnit KinerneKarsi- magpata tamånåtaoK makitsinikut aulajangivfigineKåsaoK. 1973-imit 1975-imut Kinersissar- tut amerdleriarnerisa amerdlaKa- tånik 1975-imit 1977-imut Kiner- sissartut amerdleriarsimåsagpata måna Kinersinigssame nunavtine Kinersissartut 25.500 migssåiniså- put. nautsorssutigiguvtigo Kiner- sissartut 70 pet.-isa migssait Ki~ nersiartorumårtut tauva Kinersi- ssugssat 18.000-it migssåinisåput. kp. iliniartitsinermik nåkutigdlissoK Sven Koch — HK-skole nunavtlnut su- jusingnerpåmik 1980-lkut KerKåne nungneKåsaoK. Uddannelsesinspektør Sven Koch — HK-skolen tidligst til Grønland i midten af 1980’erne. Værd at vide om valget Folketingsvalget afholdes den 15. februar både i Danmark og Grøn- land. I skrivende stund er der op- stillet 6 kandidater i to valgfor- bund. 'Det ene valgforbound er „Bevægelsen for samhør mellem Danmark og Grønland" med kan- didaterne Arxalo Abeisen, Ole Berglund og Otto Steenholdt. Det andet valgforbund er Sujumut med kandidaterne Thue Chris- tiansen, Lars Emil Johansen og Moses Olsen. STEMMEAFGIVNINGEN Når du kommer ind i valglokalet, skal det kontrolleres, om du står på valglisten. Når det er bekræf- tet, får du en stemmeseddel. Du kan skrive ét og kun ét navn på sedlen. Hvis du af en eller anden grund ikke kan huske eller har kend- skab til, hvem der er kandidater, eller til hvilket valgforbund disse hører, findes navnene på opslag i valglokalet på et iøjnefaldende ■sted samt i stemmeboksen. Hvis du på stemmesedlen skri- ver både kandidatens og dennes suppleanters navne, er din stem- me ugyldig. Du skal huske at folde stemmesedlen, før du put- ter den i stemmekassen. Det skal du gøre, for at ingen skal se, hvem du har stemt på. Man skal på stemmesedlen ty- deligt skrive navnet på én kan- didat (fornavn og efternavn). Hvis der på stemmesedlen er skrevet hentydninger, ukvemsord eller ros, bliver sedlen ugyldig. Der skal heller ikke findes streger, spørgsmålstegn eller andre tegn eller små tegninger på stemme- sedlen. Hvis der gør det, bliver stemmen ugyldig. MANDATFORDELINGEN Der er opstillet to kandidatfor- bund med hver tre kandidater. Lad os da i det følgende kalde forbundene for valgforbund I og II. Lad os for nemheds skyld også sige, at der bliver afgivet 18.000 stemmer i alt. Hvis valgforbund I får 10.000 stemmer og valgfor- bund II får 8.000 stemmer, så får begge valgforbund et mandat til folketinget, og det bliver de kan- didater, der har fået de fleste stemmer i hvert forbund. Hvis det sker, at et forbund får mere end dobbelt så mange stemmer som det andet forbund, så går begge folketingsmandater- ne til dette forbund. Lad os se på det med taleksempler. Vi har sta- dig væk 18.000 afgivne stemmer. Valgforbund I får 12.010 stem- mer, mens valgforbund II får 5.990 stemmer. Når vi dividerer 12.010 med 2, får vi 6.005, og det er større end 5.990. Hvis dette bliver tilfældet kom- mer de to kandidater, der har fået flest stemmer fra det pågældende forbund i folketinget. Ved stemmelighed afgøres'man- datbesættelsen ved lodtrækning. Hvis der er sket den samme vælgerforøgelse fra 1973 til 1975 ■som fra 1975 til 1977, vil den sam- lede vælgermængde være på ca. 25.500 vælgere til dette valg. Hvis vi regner med, at valgdeltagelsen bliver omkring 70 procent, vil ca. 18.000 vælgere afgive deres stem- me. kp. Ønske om at bryde rubin-malm På Grønlandsrådets møde oply- stes, at „Platinomino A/S“, som har efterforskningskoncession i Fiskenæs-området, ønsker tilla- delse til at bryde to tons rubin- malm i Fiskenæs og endnu een ton malm andet sted i Grønland. Efter en bearbejdning af malmen ønsker selskabet at markedsføre rubinerne. Ministeriet er interesseret i, at grønlandske husflidsfolk inddra- ges i bearbejdningen af malmen og salget. Der skal foretages flere undersøgelser, før ministeriet evt. kan imødekomme „Platinomino A/S“. Arbejdsnedlæggelse Havnearbejderne i Nanortalik gennemførte umiddelbart efter nytår en dags arbejdsnedlæggelse i protest mod KGH, der i dagene mellem jul og nytår afviste at fo- retage en ekstra lønudbetaling. Arbejderne er på 14-dages løn og fik løn udbetalt umiddelbart før jul. Derfor kunne der ikke med kort varsel foretages en ny løn- udbetaling, sagde KGH i en kom- mentar. Aftalen om 14-dages løn blev indgået med Grønlands Ar- bejder Sammenslutning sidste for- år. Nu 7 i landsrådets Sujumut-gruppe Landsrådsmedlem Knud Kristian- sen, Godhavn, der i AGs rund- spørge oplyste, at han ønskede at stå uden for de to politiske grupper i landsrådet, meddelte et par dage efter til radioavisen, at han tilslutter sig Sujumut-grup- pen, som dermed er på ialt 7 med- lemmer af landsrådets 17 med- lemmer. 22

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.