Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 15

nunavtine piviussut
tungavigalugit sulissut
POLITIKE NUTAK
Sujumup anguniagagssatut pingårtitaisa uvane sar-
KumiuneKartut tamåna tungavTsa pingårnerssaråt.
AG-p normuane kingugdlerme sarKumersume poli-
tikikut suliniaKatigit nutåt — „Danmarkip Kalåtdlit-
nunåtalo ataKatigtginarnigssånik suliniaKatigit" —
anguniagagssatut sujunertarissait sarKumiuneKarput
SUJUMUME
suliniaKatigit
politikiat:
SUJUMUME suliniaKatigit politi-
kikut tungavigssatut anguniagag-
ssatut migssingersersutai sujorna
taimailinerane agdlagtorneKarsi-
måput. soruname ama autdlar-
Kautånitdle tungavigssatut suju-
nertarissagssat iniverigkat sarKU-
miusinausimagaluarpavut. misi-
ngersersutinigdle sarKumiussiu-
manerugavta patsisaunerpauvoK
SUJUMUME suleKatigingniarniv-
tine erKarsartarnivta tungavigiv-
dluinarmago anguniagagssanik
sarKumiussinerme iliusigssarine-
Kartartugssat ilusilersorneKarnig-
ssait. amerdlanerpåt suleKatigalu-
git suliarineKartariaKartut.
atautsimut issigalugo
anguniagaK
pilersikumavdlugit inuiaKatigit a-
taKatigigsut, ilatsinartungitsut,
kisiånile eKårsimårtut napasi-
nauvdluartutdlo. nunamik tuniu-
sinaussai akissugssåussuseKartu-
mik atordluardlugit avatånitdlo
pissut pissarianagkatik iluaKuti-
galugit ingmingnut napatisinau-
lerdlutigdlo aKugsinaulersimassut.
tamatumuna anguniagåungilaK
nunavta avatånut Kilerutit atå-
ssutitdlo iluatingnartut kivdlor-
neKarnigssait.
anguniagkap angujartornerane
avKutigineKartariaKarput åncig-
ssussinerit nåpertutut nunavtine
pissusiviussunut igpingnångitsu-
mik nalerKutdluartut.
inuligssarsiornikut politike
tamatumane autdlåvigissarput tå-
ssa ilumortoK una: inuiaKatigit
kalåtdlit amerdlanerit tåssaussut
aulisartut, piniartut savautigdlit
sulissartutdlo.
tåuko soKutigissait uvdlumikut
ingerdlatsinerme isumangnaitdli-
saivigissariaKarput. ungasingne-
russumut issigalune pigingneKati-
gingnikut ingerdlatsinerit avKuti-
galugit sulexatigingneK, ataKati-
gingneK nangmanatigingnerdlo
sujuarsartariaKarput.
anguniarparputaoK niontutig-
ssiornerup sulivfigssaKarniarne-
ruvdlo sapingisamik angnertusar-
neKarnigssåt nunavtine inuiaKati-
gingnut tamanut iluaKutaussug-
ssamik.
aulisarnikut kigdleKarfeKarta-
liaKarpugut KaKugulunit soKutigi-
ssavtinut igdlersutauvdluarsinau-
juartugssamik.
inutigssarsiortut tunissaisa aki-
sa akigssaiautinut nåpertutunig-
ssait tapersersortuinarumavarput.
akigssarsiatigut politike
inuiaKatigit årKigssugaunerat i-
kingnerussut pisungoriartuinarne-
rånik amerdlanerussutdlo pitsu-
ngoriartuinarnerånik kingunilik
mana atutoK akerdlerårput piu-
massaralugulo ataKatigingnermik
naligigsitaunermigdlo taorserne-
KåsassoK. uvdluinarne politikikut
ingerdlatsinerme tamåna anguni-
artariaKarpoK akigssarsiat åssi-
gingnerulersardlugitdlo naligigsi-
ternerulersarnerisigut, sagdliutit-
dlugo akigssarsiakinerpåt akig-
ssarsiaisa nåmagtumik Kagfaute-
Kartinigssait.
akilerårutitigut politike
akilerårtarnerup tungavigissaria-
Karpå inuiaKatigit ataKatigigsut
ilatsinartunatik eKårsimårtut pi-
lersineKarnigssånut avKutigssiue-
KataunigssaK.
KularnaertariaKarpoK akilerår-
tarnerme politikip kingunerisså-
nik nåpertutingitsumik nugterar-
tOKalinginigsså. akilerårtarnikut
inatsisit årKigssutariaKarput inui-
aKatigit iluåne aningaussarsiorni-
kut naligingnerulernigssaK suju-
nertaralugo.
iliniartitaunikut politike
atuartitaunerup autdlarnerfigalu-
gulo tungavigissariaKarpå mér-
Kap peroriartornermine avatangi-
ssai. inuiaKatigit KaningnerussoK
ungasingnerussordlo erKarsauti-
galugit anguniagarissait iliniarti-
taunerup anguniagåta tunårtari-
ssariaKarpai. inuiaKatigit atautsi-
mut issigalugit iliniartitaunerup
årKigssugaunera imåitariaKarpoK
inuk inuiaKatigingne piorsagauv-
dlutik avdlångoriartortune inug-
palugtumik torKigsisimavdlune i-
noKatausinaunigssamut tungavig-
ssersorniésavdlugo.
kulturerput
tamatumane erKarsautit tungavi-
gissat téssaussariaKarpoK kulture
pivdlugo politike tåssåungitsoK a-
likutåinaK, tåssaussordle inuiaKa-
tigingne naligingnerujartornigssa-
mut suliniutit inugpalårtut ilagi-
ssåt. tamåna avKutigalugo inuia-
Katigit kalåtdlit ineriartortitsiner-
me issigingnårtuinaratik suleKa-
tauvdluarsinaulernigssåt anguni-
arneKåsacK.
nangminerssorneruler-
nigssaK
nangminerssornerulernigssaK su-
junertarissaK nåpertordlugo i-
ngerdlasinåusagune atulersaria-
KarpcK kalåtdlit politikerisa tu-
ngavigssiait tungavigalugit åmalo
kalåtdlit erKarsartausiånut nåper-
tuivdluarnermik påsingnigtausié-
nut il. il. igpingnångitsumik.
isumavdlutitigut politike
augtitagssat olialo pivdlugit er-
Karsartautsivtine tungavigpiau-
ssok tåssauvoK nunavtine nang-
rninerssorneruvdlune ingerdlaneK
piviussumik OKartugssaulerfiusi-
nåungitsoK nunavtine erKånilo i-
sumavdlutit tamavisa OKartug-
ssauvfigivingikuvtigit. tamatuma-
ne pineKarput piniagkat, aulisag-
kat, augtitagssat, olie, gas il. il..
taimaingmat inatsisit akuerssi-
ssutitdlo (koncessioner) OKauser-
talersugaussariaKarput uko er-
sserKigsisitdlugit:
a. nuna isumavdlutitdlo tåssani-
tut nunap inuvisa aulajanger-
simassumigdlo na.iugaKavigsut
pigissarait.
b. isumavdlutit iluaKutigineKar-
nerat nunavtine nålagkersui-
ssut Kinigkat aKUsavait.
nunat niuveKatigit (EF)
avdlanit sujugdliuvdluta EF-imut
någgårKussisimagavta någgårKu-
SUL
mut
DEN NY POLITIK
SUJUMUME suliniaKatigit mag-
persagånguamik SUJUMUP politi-
kikut anguniagagssaisa migssinger-
sersorneKarnerinik imaKartumik
sarKumersitsisimåput. uvane takug-
ssauvoK magpersagångup sarKå.
Der er udarbejdet en lille folder
indeholdende Sujumut-bevægel-
sens skitse til program. Her ses
folderens forside.
sårivdlunilo sulinerme erfalassu-
lissartutut sagdlersausimavdluta
niuveKatigit tungnut politikerput
nunavta ersserKigsumik någgårsi-
maneranik tungaveKarpoK, någ-
gårnerdlo tamåna ilumorfigiuma-
varput.
Vil arbejde ud fra de
grønlandske realiteter
Det er genemgående tema i Sujumut-bevægelsens
skitse til program, som bringes her. I sidste nummer
af AG bragte vi programmet for den nye politiske
bevægelse — „Bevægelsen for samhør mellem
Danmark og Grønland
SUJUMUT-BEVÆGELSENS
POLITIK:
Nedenstående skitse til Sujumut-
bevægelsens politiske grundprin-
cipper blev til allerede for godt
et år siden. Vi kunne naturligvis
have præsenteret fuldt færdige
principper fra starten. Når vi fo-
retrak at præsentere en skitse,
skyldes det den grundlæggende
tankegang bag Sujumut-bevægel-
'sen, som går ud på, at handlings-
programmet skal udformes i sam-
arbejde med så mange som mu-
ligt.
HOVEDMÅLSÆTNING:
At skabe et homogent, aktivt og
livskraftigt samfund, der gennem
optimal og ansvarlig udnyttelse af
landets egne ressourcer samt gen-
nem nødvendige tilførsler udefra,
formår at tage egen skæbne i egen
hånd. Dette betyder ikke afstand-
tagen fra nogen eller overskæring
af positive berøringsflader til alle
sider udenfor Grønland.
Målet skal nås gennem hensigts-
mæssige løsninger, som er i har-
moni med de grønlandske reali-
teter.
ERHVERVSPOLITIK:
Vort udgangspunkt er den kends-
gerning, at det grønlandske sam-
fund hovedsagelig består af fan-
gere, fiskere, fåreholdere og løn-
modtagere. Disse interesser må
■sikres i det eksisterende erhvervs-
liv. På længere sigt ønsker vi gen-
nem andelsbevægelsen at bane
vejen for solidaritetsprincippet.
Vort mål er i øvrigt størst mu-
lig produktion og besxæftigelse til
gavn for alle grupper i det grøn-
landske samfund.
Vi går ind for en fiskerigrænse,
som til enhver tid fuldt ud sikrer
vore interesser (p.t. 200 sømil), og-
så i forholdet til den øvrige del
af det danske rige.
Vi vil samtidig pointere, at vi
altid vil arbejde for, at indhand-
lingspriserne nøje følger den øv-
rige pris- og lønudvikling.
LØNPOLITIK:
Vi vender os imod ethvert sam-
fundssystem, hvor „få har for me-
get og mange for lidt". Konse-
kvensen heraf er, at vi i Grønland
kræver, at 'solidaritetsprincippet
afløser den hidtidige klassepoli-
tik.
Praktisk politik betyder dette
bl. a. hurtigst mulig lønudjævning
■i første række i form af sikring
af tilstrækkelige forhøjelser af de
laveste lønninger.
SKATTEPOLITIK:
Skattelovgivningen skal være
med til at fremme og udvikle et
aktivt og homogent samfund. Det
må sikres, at skattepolitikken ik-
ke animerer til uhensigtsmæssige
folkeflytninger. Skattelovgivnin-
gen betragtes som et egnet red-
skab til udligning af de økonomi-
ske skel i befolkningen.
UDDANNELSESPOLITIK:
Uddannelsen må tage sit udgangs-
punkt i børnenes eget opvækst-
miljø, og målsætningen må af-
spejle samfundets behov og mu-
ligheder såvel på kortere som på
længere sigt.
I bred forstand må uddannelsen
give mennesket forudsætninger
for at kunne fungere 'i et sam-
fund under udvikling.
KULTURPOLITIK:
Grundsynspunktet må være, at
■kulturpolitik ikke er luksus, men
en folkelig politik, der medvirker
til en demokratisering af samfun-
det, således at det grønlandske
folk aktivt kan medvirke til ud-
viklingen af det grønlandske sam-
fund.
HJEMMESTYRET.
Skal hjemmestyret fungere efter
hensigten, må det indføres på
grundlag af retningslinier og præ-
misser afstukket af grønlandske
politikere i harmoni med grøn-
landsk tankegang, retsopfattelse
m. v.
RESSOURCEPOLITIK:
Vores grundholdning er, at et
grønlandsk hjemmestyre, som ik-
ke har kontrol over samtlige res-
sourcer i og omkring landet (så-
vel levende ressourcer som mine-
raler, olie, gas m. m.), aldrig kan
have en reel kompetance. Derfor
må lovgivningen og koncessioner
udformes således, at det klart
fremgår:
at jorden og nævnte ressourcer
tilhører landets fastboende be-
folkning
at udnyttelse af ressourcerne
styres af befolkningens folkevalg-
te repræsentanter.
FÆLLESMARKEDET:
Som den fløj, der først af alle an-
befalede et nej 'til EF og som var
bannerfører i felttoget imod
Grønlands og Danmarks indlem-
melse i EF, er vores politik på
dette område i overensstemmelse
med Grønlands klare nej til EF.
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
HOLBÆK SKIBS- & BÅDEBYGGERI
HOLBÆK
umiarssualiorfik umiatsialiorfigdlo
15