Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 21

AG-p nailinera
patsisivexångilaK
AG-p Kupernerisa 25 procentimik ikilinerat piuma-
ssårssutaugunarpoK. Sermitsiap AG akornuserdlugo
Kupemine amerdlilerpai
AG naKiteriviup pissortainit
landshøvdingimitdlo pututitausi-
mavcK. perKutigssaKarsimångika-
luarporme AG 25 pct-imik naili-
savdlugo.
AG naKiteriviup inåssutå ma-
lerKigsårniarssarigå sapåtip aku-
neranut Kupernine 24-utitardlu-
git, avisip Sermitsiap inigssane
amerdlilersimavai, Kupernerit 16-
20 amerdiaKatåinik — sapåtip a-
kunerane kingugdlerme 40-nik
KiiperneKardlune sarKumersimat-
siardlune. imåipoK, Sermitsiap
AG akornuserdlugo sapåtip aku-
nerane kingugdlerme Kupernerit
60 migss. KuperneKarsimasinauga-
luardlune.
naKiteriviup ikussuisinaunera
sumik patsiseKarnerdlune ang-
nertunerujugssusimavoK, naKite-
riviup landshøvdingivdlo AG-mut
nalunaerutånit. nalungilarput, uv-
dlune kingugdlerne ikussuisinau-
neK atungitsorneKarsimassoK. ma-
skinamik ikussuissut unukortut
ardlaleriardlutik soraerfigssartik
sujorKutdlugo angerdlartariaKar-
tarsimåput, suliagssatik amigar-
mata. Sermitsiavdlunit imissutai.
— månåkut malungnarpoK, sapå-
tip akuneranut 32-nik Kuperne-
Kardluarsinausimagaluartugut.
kingunere
avisip nailisineKarnera AG-p a-
ningaussarpagssuarnik ånaissa-
Kautigå, tåssame atuagagssiap tu-
sardliussagssai pingårtitdlugit av-
dlatut ajornartumik annoncelini-
arnerit kigdlilertariaKarsimagav-
tigit åmalo angatdlatit-avisig-
ssånik mardlungnik isumaKatigi-
ssutaugaluavut taimaitinartaria-
Karsimagavtigit. iluanårutigssau-
galuamut korunit millionit sisa-
mararterutåt ånaerérpavut.
AG-p isertitagssaisut nautsor-
ssutit ukioK kaujatdlagdlugo åssi-
gingmik avguagåungitdlat. tåssa-
lo sapåtit akunerine, naililerivfi-
gineKarnivtine, isertitaKangåtsiar-
tugssaugaluarpugut, ukiup sivne-
rane sarKumertarnigssavta isu-
mavdlutigssainik.
tåssalo åma inuiaKatigingne o-
KatdlineK ungasingnerussoK issi-
galugo kigdlilerneKarpoK taima
tåssångåinaK aulajangernikut,
landshøvdingip ukiortåp autdlar-
tilårnerane aulajangigågut.
avdlanik nautsorssutigissaaarane
Sermitsiame Kupernernik naKite-
rineK — suliaK, ugpernarsautau-
ssok, naKiteriviup nåmagsisinau-
ssånit OKautigineKartumit angner-
tunerungåtsiartoK — landshøv-
dingimik akissugssaulersitsivoK
AG-p ukiup sivnerane sarKumer-
tarnigssånik. AG-me sujulerssui-
ssut atautsiminigssamingne su-
jugdlerme aulajangisavåt taorsiv-
figerKUsanerdlutik.
AG naKiteriviup pissortånut I.
Frier Rasmussenimut sågfiging-
ningmat tåuna OKarpoK, AG-mik
Sermitsiamigdlo åssigingisitsineK
teknikikut navsuiarneKarsinåu-
ngitsoK. ersserKigsarpåle, ajor-
nartorsiut pilersimåsångikaluar-
tOK, akerdlerissuteKartoKångika-
luarpat. — taimåitumigdlo aker-
dlerissut anigortariaKarpoK, OKar-
poK.
AG landshøvding Hans Lassen-
imut nåmagigtaitdliumik nagsitsi-
vok. piumassaKautigineKardlune
sukumivdluinartumik navsuiaute-
KarKuvdlugit ersserKeKissumik
AG-mik Sermitsiamit åssigingit-
sumik pingningnermut åmalo na-
lunaerutigalugo, sujulerssuissut
aulajangerumåråt taortisiniardlu-
ne piumassaKartoKåsanersoK.
-den.
af AG
grund
Nedskæring
uden gyldig
Den 25 pct. nedskæring i AG’s sidetal synes at være
grebet ud af luften. Bladet SermitsiaK oparbejder
satsoverskud på AG’s bekostning
AG er ført bag lyset af trykkeri-
ledelsen og landshøvdingen. Det
var nemlig ikke nødvendigt at
skære AG ned med 25 pct.
Mens AG omhyggeligt har fulgt
■trykkeriets henstilling om at af-
passe teksten til 24 sider om
ugen, har bladet SermitsiaK op-
arbejdet et satsoverskud, der sva-
rer til 16—20 sider — umiddelbart
efter bladets 40 siders udgivelse
i sidste uge. Det vil sige, at Ser-
mitsiaK på AGs bekostning .fak-
Skærpede
sikkerhedskrav
Arbejdstilsynet i Grønland skær-
per nu sikkerhedskravene for re-
novationsarbejdere.
Det sker i en meddelelse til
samtlige grønlandske kommuners
tekniske forvaltning.
Herefter skal personale, som
arbejder med spildevand, kloak-
slam og lignende, vaccineres imod
stivkrampe, tyfus, paratyfus og
polio. Også personale, der er be-
skæftiget ved natrenovation, er
omfattet af sikkerhedsbestemmel-
serne.
Det påbydes ligeledes, at nat-
renovationspersonale skal være
iført handsker og benklæder af
plastic eller plasticbehandlet stof.
Det er forbudt at beskæftige
personer under 18 år i såvel dag-
som natrenovation.
tisk kunne have produceret ca.
60 sider i sidste uge.
Trykkeriets satskapacitet er af
en eller anden grund langt større,
end trykkeriet og landshøvdin-
gen meddelte AG. Vi ved, at der
■i den senere tid har været uud-
nyttet satskapacitet. Maskinsæt-
tere på aftentur har flere gange
måttet gå hjem et par timer før
fyraften, fordi der ikke var ar-
bejde nok. Ikke engang fra Ser-
mitsiaK. — Det ser i øjeblikket
ud til, at vi mageligt kunne have
udgivet 32 sider om ugen.
FØLGERNE
Nedskæringen af avisen medførte
store økonomiske tab for AG,
fordi vi af hensyn til bladets in-
formationsmængde så os nødsaget
til at begrænse annoncetilgangen
samt opsagde aftaler om to båd-
aviser. Vi har allerede mistet
nettoindtægter på op mod en
kvart million kroner.
AGs budgetterede indtægter er
ikke fordelt jævnt over hele året.
Netop i de uger, den påtvungne
nedskæring skete, skulle vi have
haft væsentlige indtægter, som
resten af årets udgivelse var ba-
seret på.
Samfundsdebatten begrænses
altså også på længere sigt af den
pludselige beslutning, landshøv-
dingen traf ved årets begyndelse.
ANSVARET
Den hensynsløse produktion af
linier til SermitsiaK — en produk-
tion, der beviser, at trykkeriets
kapacitet har været en hel del
større end oplyst — gør lands-
høvdingen ansvarlig for AGs ud-
givelser for hele resten af dette
år. AGs bestyrelse skal på først-
kommende møde tage stilling til
et eventuelt erstatningskrav.
AG har henvendt sig til tryk-
kerileder I. Frier Rasmussen, der
siger, at der ikke kan gives nogen
■teknisk forklaring på forskelsbe-
handlingen af AG og SermitsiaK.
Men han understreger, at proble-
met overhovedet ikke var opstået,
hvis der ikke havde været kon-
flikt. — Og derfor må den kon-
flikt løses, siger han.
AG har fremsendt en klage til
landshøvding Hans Lassen. Den
munder ud i kravet om en fuld-
stændig redegørelse for den åben-
lyse forskelsbehandling af AG og
SermitsiaK og meddeler, at be-
styrelsen skal tage 'stilling til et
eventuelt erstatningskrav.
-den.
Penge til
TukaK-teatret
Det grønlandske teater TukaK i
Fjaltring i Vestjylland har af
Nordisk Kulturfond fået tildelt
30.000 kr. til indkøb af et video-
anlæg til indspilning af forestil-
linger, som skal vises i TV på
Grønland.
TukaK-teatrets ansøgning var
en af de ca. 100 ansøgninger, som
Nordisk Kulturfond imødekom ud
af ialt 270 ansøgninger til en
samlet beløb på 14 miil. kr. Fon-
den uddelte ialt næsten 3,3 miil.
kr.
ukiue åssigmgitsut — sukåssusé åssiglngitsut. Nungme Narssar-
ssuarme inigssiat erKåne åssilissaK.
Forskellig alder — forskelligt tempo. Fotograferet ved boligblok-
kene på Sletten i NOk.
Klor nødvendigt
Statens levnedsmiddelinstitut er i
gang med at undersøge, om der
kan være fare ved at tilsætte klor
til drikkevandet.
Det sker på baggrund af, at
udenlandske undersøgelser har
vist, at klor kan bevirke dannel-
sen af organiske forbindelser af
samme slags som de stoffer, der
anses for at være kræftfremkal-
dende, oplyser Ritzaus Bureau.
Overalt i de grønlandske byer
bruges der klor ved rensningen
af det vand, der fra vandværker-
ne går ud til forbrugerne, og det
sker for at desinficere drikke-
vandet.
Det vand, der fra vandværker-
ne går ud til forbrugerne er over-
fladevand. Der vil altid være bak-
terier i. Derfor er det nødvendigt
at tilsætte klor i en sådan mæng-
de, at bakterierne slås ihjel.
Vicelandslæge Ole Halberg op-
lyser, at det drejer sig om meget
små doser, og at de i størrelses-
orden slet ikke kan sammenlig-
nes med tilsætningen i de store
europæiske byer, hvor der bruges
klor i store mængder.
Der findes klorforbindelser, der
kan være , kræftfremkaldende,
fortsætter Ole Halberg, men vi
har ikke hidtil ment, at der skulle
være nogen som helst fare ved at
tilsætte de doser af klor, der er
tale om i Grønland, til drikke-
vandet.
— Kan vi ikke klorere vandet,
så bakterierne fjernes, risikerer
vi, at adskillige får mave- og
tarmbetændelse og bliver syge,
ja, måske dør, siger Ole Halberg.
— I øvrigt er det som om man
er ved at finpudse med hensyn til
stoffer, der kan være kræftfrem-
kaldende. Man finder frem til
flere og flere.
Han oplyser desuden, at når
kloren slår bakterier i vandet
ihjel, sker der et forbrug af klor.
Der sker nemlig en kemisk pro-
ces, hvor kloren bindes til bakte-
rier og plantedele, og det er den
forbindelse, der herved opstår,
som af og til kan lugtes i vandet.
NV-CHOK PRISER
Skriv og
få tilbud på
alt foto.
DERES
BILLED
BUTIK
Såvel s/h som farve i alle størrelser
Hurtig leveringstid. 2-3 dage + forsendelse
Returpose medsendes hver ordre
NV-Foto
Frederiksborgvej 84
2400 Kbh. NV.
21