Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 16

Nu muligheder for
udgang og arbejde
Der er indført forbedrede udgangsmuligheder for de
grønlandske kriminelle på anstalten i Herstedsvester
Der er nu indført forskellige for-
bedringer for de grønlandske kri-
minelle, som i Grønland dømmes
itil anbringelse på anstalten i Her-
stedvester i Danmark. Det drejer
sig for øjeblikket om 6 ud af ialt
Officielt
I henhold til aktieselskabslovens
§ 158, stk. 1 bekendtgøres det her-
ved, at nedennævnte selskaber har
indsendt årsregnskab til Aktiesel-
skabsregisteret:
40.073 Nordisk Jern & Metal i
Grønland A/S (1973/74—74/75)
40.378 Egedesminde Supermarked
A/S (1975/76)
46.804 Kutterrederiet af Jakobs-
havn A/S i likvidation (1975 og
likvidationsregnskab)
55.473 Det vestgrønlandske Linie-
selskab A/S (1975)
60.110 Tage Schjøtt Import Grøn-
land A/S (1974/75)
60.116 Mardluk Rasmussen A/S
(1974/75)
60.146 ASX 289 A/S (1975)
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 20. januar 1977
14 grønlandske kriminelle, der er
dømt til anbringelse på danske
anstalter og hospitaler.
Forbedringerne går ud på, at
anstaltens overlæge kan tillade
udgang med ledsager. Udgangstil-
ladelser uden ledsager — uanset
om den medfører overnatning
udenfor institutionen kan gives af
overlægen i samråd med rigsad-
vokaten. Disse to kan også give
tilladelse til længere varige fra-
vær fra anstalten, f. eks. til høj-
skoleophold eller arbejde udenfor
anstalten, oplyser politimester J.
R. Karlsson.
Helt de samme forbedringer er
indført for sigtede, som er midler-
tidigt anbragt i Herstedvester —
enten fordi de i forbindelse med
mentalundersøgelse afventer mod-
tagelse på det hospital, de skal til
observation på, eller fordi de af-
venter hjemrejse til Grønland, si-
ger politimesteren videre.
— I tilfælde, hvor overlægen og
Assistent
TIL SKATTEKONTORET
Til Angmagssalik kommunes skattekontor søges en assistent
til tiltrædelse pr. 1. april 1977 eller snarest.
Arbejdsområde er forefaldende på skattekontoret herunder
ligning, forskudsregistrering, arbejdsgiverkontrol m. m. —
En dcbbeltsproget med kendskab til skattekontorets arbejde
vil blive foretrukket, men er dog ingen betingelse.
Der kan anvises bolig, fer hvilken der betales i henhold til
gældende regler.
Ansættelse og aflønning sker efter gældende overenskoms-
ter.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til fuld-
mægtig Mogens Hansen, tlf. 277 lokal 3.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt fotokopi eller bekræftede af-
skrifter af eksamensbeviser og anbefalinger bedes fremsendt
senest 25. februar 1977 til:
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Box 25 . 3913 Angmagssalik.
akilerårtarnerme agdlagfingme
assistente
Angmagssagdlup kommuniata akilerårtarnerme agdlagfianut
1. april 1977-ime imalunit piårnerpåmik assistentigssarsior-
nexarpoK.
suliagssarineKartugssåuput akilerårtarnerme agdlagfingme
suliagssanik sunigdlunit sulineK tåssunga atatitdlugo akile-
rårusineK, sujumordlune nalunaerssuineK, sulisitsissunik nå-
kutigdlineK il. il. — kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo oKalugsinau-
ssok akilerårtarnermigdlo agdlagfingme suliagssanik ilisi-
mangnigtoK sagdliutineKarumårpoK, kisiånile piumassaKauti-
gineKarane.
igdlugssaKartineKarsinauvoK, maligtarissagssat atutussut
maligdiugit akilerneKartartugssamik.
atorfinigtitauneK aningaussarsiaKartitaunerdlo isumaKati-
gissutit atutussut maligdiugit pisaoK.
påsissutigssat ersserKingnerursut fuldmægtig Mogens Han-
sen, telefon nr. 277 lokal 3-mut sågfigingningnikut pineKar-
sinåuput.
KinuteKaut sujornatigut iliniagaKarsimanermik sulivfexar-
simanermigdlc påsissutigssanik imalik scraerumérsimaner-
migdlo ugpernarsautit nungnerinik agdlarxingneranigdlunit
akuerineKarsimassunik tapersersutinigdlo ilavdlugo kingu-
singnerpåmik 25. februar 1977 unga nagsiuterxuneKarpoK:
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Box 25 . 3913 Angmagssalik.
rigsadvokaten ikke kan blive eni-
ge, afgøres sagen af direktoratet
for kriminalforsorgen.
Det sker, at grønlandske krimi-
nelle, som oprindelig er dømt til
anstalts-anbringelse i Grønland,
efter retsbeslutning midlertidigt
overføres fil Herstedvester. F. eks.
fordi vedkommende ikke kan fin-
de sig til rette på anstalten i
Grønland.
Også for denne kategori er der
nu indført forbedringer, oplyser
politimesteren. — De kan få ud-
gangstilladelser og opnå udstatio-
nering li samme omfang, som hvis
de var på anstalten i Grønland,
hvor der jo gives ret udstrakt fri-
hed.
I øvrigt varer de midlertidige
overførsler normalt ikke over ca.
tre måneder.
Der er mulighed for udvidelse
af den nye ordning om udgangs-
muligheder, mener politimesteren:
Det grønlandske rådgivningskon-
tor i København, Pok, har gen-
nem længere tid administeret en
særlig bistandsværge-ordning for
grønlændere, der er dømt til an-
bringelse i Danmark. Denne ord-
ning kunne på baggrund af de ud-
gangsmuligheder eventuelt udvi-
des, så bistandsværgerne lukker
deres hjem op for de domfældte,
etablerer kontakt med de eksiste-
rende grønlænder-hjem, tager
dem med på en biograftur, til et
sportsstævne og lignende. Kan
dette lade sig gøre, tror jeg, de
nye udgangsmuligheder vil kunne
opleves som en lettelse — også af
de domfældte, der ikke har egen
familie eller bekendte at besøge
i Danmark, siger politimesteren.
SPROGPROBLEMET
— I en artikel om grønlandske
indsatte i Danmark i AG nr. 2
(Man kan ikke eksportere sig ud
af afvigerproblemer) blev der pe-
get på sprogproblematikken?
Politimesteren: — Jeg skal være
den sidste til at undervurdere
sprogproblemet, som vi jo alle
kender. Men på mig virker det nu
en lille smule naivt at tro, at den
side af sagen ændrer sig ret me-
get ved at man eventuelt flytter
institutionerne til Grønland. Også
heroppe skal læger og andre spe-
cialister jo benytte sig af tolk,
så længe man ikke råder over det
fornødne antal uddannede dob-
beltsprogede medarbejdere.
I øvrigt forekommer det mig, at
fremstillingen i artiklen er udtryk
for en for stor forenkling af pro-
blemstillingen, både hvad angår
det grønlandske sprog og den
grønlandske kultur med videre.
F. eks. kan jeg nævne, at an-
bringelsen af nogle domfældte fra
Scoresbysund i anstalten i Nuuk
afstedkom en række problemer,
som i viid udstrækning måtte hen-
føres til, at de ikke talte og ikke
forstod vestgrønlandsk, ikke
kendte de arbejdsformer, man
traditionelt benytter på vestky-
sten og i det hele var vant til en
helt anden leveform.
Når det hævdes, at behand-
lingsformen samtale-terapi ud-
nyttes utilstrækkeligt og util-
fredsstillende, fordi den kun kan
foregå een gang om ugen og via
tolk, synes det mere nærliggende
— og antagelig også økonomisk
langt mere overkommeligt — at
søge dette problem løst ved at
ansætte det fornødne antal kvali-
ficerede tolke ved anstalten i Her-
stedvester. Det helt store problem
kan det nu næppe være, for af de
6, der i dag sidder i Herstedvester,
er i hvert fald den ene fuldt
dansksproget. Jeg har selv talt
med ham på dansk adskillige gan-
ge.
INGEN ER
I FORVARING
Jeg vil i øvrigt gerne komme med
en korrektion, fortsætter politi-
mesteren. I artiklen i AG nr. 2
blev der flere gange talt om „kri-
minelle grønlændere, der er i for-
varing i anstalter i Danmark".
Der kan ikke efter den grønland-
ske kriminallov dømmes nogen til
„forvaring" — hverken i Danmark
eller andre steder.
Forvaring er en tidsubestemt
frihedsberøvelse. Det idømmes
kun, når en tiltalt har begået en
meget alvorlig forbrydelse, frem-
byder nærliggende fare for andre,
og det findes påkrævet at fore-
Uddeler assistente
uddelerassistentivta Brugs-imut avdlamut nugkusungnerune-
ra pivdlugo piårnerpåmik taortigssarsiorparput.
Manitsume pisiniarfit angnerssaråtigut 15 miil. kr. anguv-
dlugit tunissaKartardluta sulissutdlo 25-uvdlutik.
uddelerip talerpigisavåtit, suliagssanik) taineKarsinåuput
KanoK pinigssamik aulajangissarneK sulissunigdlo ingerdla-
titsineK. sulivfigigsåsautit uvdlutdlo tatdlimat sap. ak. suli-
ssardlutit. akigssarsiagssatit OKatdlisigiumårpavut inigssaKar-
nigssangnigdlo ikiorumårpavtigit. sulivfingmut tungassumik
påsissaKarnerorusugkuvit sågfigingnigsinauvutit tlf. 1 31 51.
nalunaerfigssax kingugdlex 15. februariuvoK 1977. Kinutit
nagsiutisavat unga:
BRUGSEN MANlTSOK’
3912 Sukkertoppen.
Uddeler ass.
På grund af, at vor uddelerassistent har valgt at flytte til en
anden Brugs søger vi snarest hans afløser.
Vi er Sukkertoppens største butik med 15 miil. i omsæt-
ning og 25 ansatte.
Du skal være uddelerens højre hånd og af arbejdsopgaver
kan nævnes disponering og personaleledelse.
Du får ordnede arbejdsforhold og 5 dages arbejdsuge.
Lønnen taler vi om ligesom vi er behjælpelig med at skaffe
bolig. Skulle du have lyst til at vide mere om jobbet så hen-
vend dig på telefon 1 31 51.
Sidste frist for ansøgning er 15. februar 1977. Der skal
stiles til
BRUGSEN MANlTSOK’
3912 Sukkertoppen.
Politimester J. R. Karlsson.
bygge denne fare ved anvendelse
af forvaring i stedet for fængsel.
Det kan måske lyde som en
strid øm ord, men der er nogen
realitet i det. For os, der beskæf-
tiger os med en modernisering af
det kriminalretlige system i Grøn-
land, er det ret afgørende at få
slået fast, at begrebet „forvaring"
ikke bør indføres i det grønland-
ske system slutter politimesteren.
Bør ligestilles
Fåreavlerne er ikke enig med
Grønlandsrådet i, at det vil være
en fornuftig løsning midlertidigt
at stoppe fabriksslagning af lam
og i stedet hjemmeslagte.
Rådet anbefalede på sit nylig
overståede møde i København at
få standset fabriksslagtningen,
indtil bestanden atter er oppe på
et sådant niveau, at der er lam
nok til en rentabel fabriksslagt-
ning.
Baggrunden herfor er, at be-
standen af får i det sidste par år
er faldet katastrofalt. Den lange
vinter sidste år kastede adskillige
tusinde får livet og påførte fåre-
avlerne svære økonomiske tab.
I fjor blev der kun slagtet 3.000
lam mod 10.000 i 1975, og det lille
antal dyr sidste år har betydet
et øget underskud på fabrikssiagt-
ningen.
For at få en rentabel fabriks-
slagtning skal man op på omkring
20.000 lam.
Fåreavlskonsulent Kaj Egede
afviser hjemmeslagtning. Til ra-
dioavisen har han bl. a. sagt: F.
eks. i K’agssiarssuk-området vil
det i praksis være umuligt at
slagte 4.000 lam privat. Så mange
lam kan ikke afsættes privat, og
der er heller ikke indfrysnings-
mdligheder.
Kaj Egede anfører, at besætnin-
gerne nu er på vej op igen, og
at det vil gå hurtigt i de kommen-
de år. Han regner med, at der i
år skal slagtes op mod 10.000 lam.
Om underskuddet på fabrikken
1 Narssax, hvor lammene slagtes,
siger han, at i 1975, hvor der blev
slagtet 10.000 lam, udgjorde lam-
meslagtningen kun ca. fem pct. af
fabrikkens underskud, som var på
400.000 kr. — altså 20.000 kr. Det
er dog sandsynligt, at fåreslagt-
ningernes andel i underskuddet
i 1976 var lidt større.
I øvrigt taler også veterinære
hensyn mod hjemmeslagtninger.
16