Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 19

Uddannelsesinspektør-ip
Chr. Bollerup akigå
inutigssarsiutinik ilmiartitsinerme rådip agdlagfexar-
fiata sujornatigut maskinfaglig konsulentiusimassoK
aulisarnerup iluane iliniartitauneK pivdiugo isumaxa-
tigingilå
kisitsisit tåukua tungavigalugit
Smalo aulisariutit pigineKartut tu-
ngavigalugit utarKisaugatdlartu-
mik migssiliuineKarsimavoK uki-
une aggersune fiskeskipperit Kav-
sit iliniartitariaKåsanersut.
migssinginerup pissarianartitsi-
ne ima nalunaerpå:
Fiskeskipper I. grad ........ 85
Fiskeskipper II grad ....... 100
Fiskeskipper III grad ...... 100
tåukununga ilångutisåput pi-
ssariaKartitsinerit aulisarnerme
påsisimarKårtariaKartunik tunga-
viussumik iliniarnigssamik, traw-
lerkursusit atortulerinermigdlo
kursusernerit.
påsissutigssat tåukua Christian
Bollerupip taissainit avdlauvdlu-
arput, taimaingmatdlo inernerat
avdlaussariaKardlune — tåssa
kalåtdlit nålagkatut iliniartine-
Karnerat pissariaKarsimavoK, å-
malo sule pissariaKarpoK taimatut
iliniartitsisavdlune, Smalume ta-
måna patsisauvoK, inutigssarsiu-
titgut iliniartitsinermut rådip
septemberime 1976-ime atautsi-
mikame aulajangersimaneranut
inåssutigiumavdlugo agdlilerine-
Kardlunilo katiterineKasassoK i-
marsiornermut iliniarnernik ta-
manik månåkut Nitngme Skip-
perskoleussumut.
Sven Koch
uddannelsesinspektør
Atuagagdliutine agdlauserissåkut
— Atuagagdliutit 20. januar 1977
sujornatigut maskinanut tunga-
ssunut konsulentiusimassoK Chri-
stian Bollerup agdlagaKarsima-
vok KuleKutserdlugo: „aulisar-
nerme iliniartitsineK erKumå-
KaoK“ oKauseKarfigisimavdlugo
nangminérdlune aulisarnermik
inutigssarsiutigdlit akornåne mi-
sigssuisimanine.
inutigssarsiutinik ilmiartitsi-
nerme rådip agdlagfeKarfia isu-
maKatauvatdlårsinåungilaK katit-
dlugit inernerinut taorsiutdlugu-
lo uparuarumavdlugo misigssuisi-
maneK, ingerdlåneKarsimassoK i-
nungnut, månamut umiartorner-
mik aulisarnermigdlo iliniartine-
Karsimassunut tungatitdlugo, au-
lisarnermut tungassortå ingmi-
kortineKarsinåungingmat igdlui-
narsiortumik.
misigssuinerup måko takutipai:
1. umiartornermut soraerumér-
rutit, Kalåtdlit-nunåne, angune-
Karsimassut nalunaerssutåt:
(yachtskipperit ilångunagit).
kystskipperitut soraeruméru-
tit ....................... 231
sætteskipperitut Il-tut sorae-
rumérutit ................. 190
sætteskipperitut I-itut sorae-
rumårutit ................... 86
katitdlugit ................... 507
ardlaligtigut inuit tåuko soraeru-
mérKinartarput, soraerumérutit
pingasut tamåkerniardlugit.
inuit taimatut angussaKartut
302-uput.
angatdlatit nålagagssanut atu-
arfik tamatumunga peKatigitit-
dlugo nalunaerssusiorsimavoK,
nålagagssatut inersimassut sumik
sulivfeKarnersut,
tåussuma nalunaerssusiap må-
na takutipå:
o > a tte- Dperi- II-tut :te- jeri- I-itut 1 X £33
3 tn £ c r*> OJ X u KJ 3 Wbv P C/J tn +-> 33
nålagkatut . . 17 32 28 77
aulisariutine nålagkatut . . 18 18 5 41
aKugtutut . . — — 18 18
avdlatut umiartordlutik il. il *) . . 30 13 13 56
nuname **) . . 9 10 2 21
tOKUSSUt . . 2 1 — 3
avdlat ***) . . 13 25 14 52
1960-76-imut iliniarsimassut katitdlutik . . 106 110 86 302
*) sordlo aulisartoK, matros iliniartitsissoK/ilitsersiussoK kisalo u-
miartornermut atuarfingnitut.
**) sordlo havneforvalterassistent, havneforvalter.
**') Kulåne nalunaerssusiaK, suliarineKarsimassoK Kalåtdlit-nunåne
Skipperskolen-ip tigumissai maligdlugit, matussissuput katitdlugit i-
nungnik 250-inik katitdlugit 302-nit ukiune 1960-imit 1976-imut atu-
artarsimassunik. 1. august 1976-ime amigautåuput inuit 52-it sume
sulinerat, Skipperkole-mit ukiune ukunane inersimassut: 1971 (inuit
10), 1972 (inuit 21) ama 1973 (inuit 21).
1976 nautsorssuneKarsimavoK, soraerumértoKartugssåungingmat
1977-ime upernartinago.
Klor pissariaKarpoK
nålagauvfiup inussutigssanut in-
stitut-ia misigssuivdlune autdlar-
tisimavoK ervngup klor-imik a-
kuneKartarnera ulorianauteKarsi-
naunersoK.
tamåna pivoK perKutigalugo
nunane avdlane misigssuinerit
takutisimangmåssuk, klorip u-
måssuseKartut pilersisinaugai
kræftimik pilersitsissartut åssi-
nge, Ritzaus Bureau nalunaer-
POK.
Kalåtdlit-nunåne tamarme klor
atorneKartarpoK imermik ime-
Karfingnit atuissartunut inger-
dlassugssamik saliginerme, tai-
mailiortardlunilo imeK bakteriai-
arniardlugo.
imeK imeKarfingnit atuissartu-
nut ingerdlassartoK nunap Kåva-
ta imerå. bakteriaKartuåsaordlo.
taimåitumik pissariaKarpoK ima
agtigissumik klor-imik akusav-
dlugo, bakteriai toKUsavdlugit.
Vicelandslæge Ole Halberg o-
KarpoK, angnikitsuararssuarmik
akussissoKartartoK, åmalo ang-
nertussutsimigut åssersuniame-
KarsinaungitdluinartoK Europa-
me igdlorpagssuaKarfit ervngup
akuneKarujugssuartarnerånut.
klor-imut atåssuteKartoKarpoK,
kræft-imik pilersitsisinaussunik,
Ole Halberg nangigpoir, kisiåne
månamut isumaKarsimångilagut,
ulorianartunguaKarsinaussoK Ka-
låtdlit-nunåne taima angnikitsi-
gissumik klor-imik akussissarav-
ta.
— imeK klor-imik akungikuv-
tigo, bakteriat toKuvdlugit, tauva
ardlaligpagssuit aKajarKumikut
inalugkamikutdlo aserutorneKali-
sagaluarput nåparsimalerdlutig-
dlo ilame imaKalunit torKutiga-
lugo. saniatigut åma toKunarto-
KalersortorpagssuaKåsagaluarpoK,
Ole Halberg oKarpoK. — ilame
åma sordluna sunguitdlunit ta-
maisa kræfteicalissutausinaussut
sangminiåinarait. navssårtortuar-
put.
ilångutdlugo OKautigå, klor-ip
bakteriat imermitut tOKukångagit
klor atortarpoK. tåssauna nauju-
itsumik pingortoKartarpoK, klore
bakterianut naussutdlo nalingi-
nut akuliutardlune, tåssalo tåuna
taima pingortoK ilånikut imerme
tivka naimassarparput.
Uddannelsesinspektøren
svarer Chr. Bollerup
Sven Koch.
I en artikel i AG/Grønlandspo-
sten af 20. januar 1977 har den
tidligere maskinfag'lige konsulent
Christian Bollerup under over-
skriften: „Uddannelsessituationen
besynderlig i fiskeriet", nogle
kommentarer til en undersøgelse,
som Christian Bollerup har fore-
Skipper .................. 17
Fiskeskipper ............. 18
Styrmand .................. —
Bedstemand ................ 9
Andet i f.m.
maritime erhverv*) ....... 30
I land**) ................. 9
Ikke klart oplyst ......... 8
Død ....................... 2
Øvrige***) ............... 13
I alt uddannede i
tiden 1960—1976: ........ 106
taget blandt personer indenfor fi-
skerierhvervene.
I Erhvervsuddannelsesrådets
sekretariat kan vi ikke være enig
i konklusionerne og må i stedet
henvise til en undersøgelse, der er
foretaget vedrørende de personer,
der hidtil er uddannet indenfor
de nautiske og fiskerifaglige ud-
dannelser, da fiskerisektoren ikke
kan trækkes ensidigt ud.
Denne undersøgelse viser føl-
gende:
1. Oversigt over antal nautiske
eksaminer, bestået i Grønland:
(yachtskippere ikke medregnet):
Kystskippereksamen ........ 231
Sætteskippereksamen II .... 190
Sætteskippereksamen I .... 86
I alt ..................... 507
Det er i flere tilfælde de sam-
me personer, der har taget allé 3
eksaminer. I realiteten er der tale
om 302 forskellige personer.
Skipperskolen har samtidig fo-
retaget en opgørelse over, hvilke
beskæftigelser de uddannede skip-
pere har. Denne opgørelse viser
følgende:
32 28 77
18 5 41
— 18 18
4 4 17
13 13 56
10 2 21
7 2 17
1 — 3
25 14 52
110 86 302
Chr. Bollerup.
På baggrund af disse tal og med
udgangspunkt i den eksisterende
fiskeflåde er der opstillet en fore-
løbig prognose for uddannelsesbe-
hovet af fiskeskippere i de kom-
mende år.
Den prognose viser følgende be-
hov:
Fiskeskipper I. grad ......... 85
Fiskeskipper II. grad ....... 100
Fiskeskipper III. grad ...... 100
Hertil kommer behov for fiske-
rifaglig grunduddannelse, traw-
lerkurser og redskabskurser.
Dette materiale adskiller sig
klart fra det af Christian Bolle-
rup angivne, hvorfor konklusio-
nen da også må blive en anden
— nemlig at uddannelsen af grøn-
landske skippere har været hen-
sigtsmæssig, og at der stadig er
behov for at fortsætte disse ud-
dannelser, hvilket da også er
grunden til, at Erhvervsuddannel-
sesrådet på sit møde i september
1976 indstillede en udbygning og
samling af de forskellige maritime
uddannelser omkring den nuvæ-
rende Skipperskole i Godthåb.
Sven Koch
Uddannelsesinspektør
nivtarsaut
agdlausitorKamik agdlausitå-
migdlc agdlatanik kukunersiu-
gagssanik imineKarsinauvunga.
Nittarsaat
Allaasitcqqamik allaasitaamil-
lo allaatanik kukkunersiugas-
sanik iminneqarsinnaavunga.
Annonce
Korrekturlæsning både efter
den gamle og nye grønlandsk
retskrivning kan feretages hos.
Josef Møller
Bcx 622 . 3900 Godthåb
*) f. eks. fisker, matros, faglærer/instruktør samt elever ved maritime
skoler
**) f. eks. havneforvalterassistent, havneforvalter
***) ovenstående opgørelse, der er udarbejdet på grundlag af materi-
ale fra Skipperskolen i Grønland, dækker i alt 250 personer ud
af i alt 302 personer fra årene 1960 til 1976. Der manglede pr. 1.
august 1976 oplysninger om beskæftigelse på i alt 52 personer,
der er udgået fra Skipperskolen i årene: 1971 (10 personer), 1972
(21 personer) og 1973 (21 personer).
1976 er medregnet, idet der ikke finder eksaminer sted i foråret
1977.
BESKYT DEM —
Brug kun
ABIS kondomer.
I hver pakke indlagt
vejledning på dansk og
grønlandsk
Danmarks bedste.
Forlang blot 3 stk.
grøn eller guld
med isbjørnen.
ilingnut uvgutigssior-
navérsårniarit —
ABISip pujutai kisisa
atortåkit
portat tamarmik Kav-
dlunåtut kalåtdlisutdlo
ilitsersutitaKarput.
Danmarkime pitsauner-
påt.
pisiniarångavit OKdinar-
tåsautit „nanortalingnik
pingasunik —
Korsungnik imalunit
sungårtunik".
19