Atuagagdliutit - 03.02.1977, Blaðsíða 7

Bevægelsen for samhør mellem Grønland og Danmark
Ole Berglund
sivnissugssai: borgmester Agnethe Nielsen, NarssaK. — palase
Richard Petersen, Ilulissat.
1971-ime landsrådime Påmiut Kinersiviåne ilaussortångorpoK.
1973-76 GOF-ime sekretariatschefiuvoK.
1973-ime folketingimut Kinersinerme Nikolaj Rosingiugaluamut
sivnissugssap åiparå.
1975- imilo kisimitdlune sivnissugssauvfigilerdlugo.
1976- ime Nikolaj Rosingip toKuneratigut folketingimut ilaussor-
tångorpoK.
Supp’eanter: Borgmester Agnethe Nielsen, NarssaK. — Pastor
Richard Petersen, Jakobshavn.
1971 valgt til landsrådet i Påmiut valgkreds.
1973-76 sekretariatschef i GOF.
1973 ved folketingsvalg 2. suppleant til afdøde folketingsmand
Nikolaj Rosing.
1975 1. suppleant til samme.
1976 folketingsmedlem efter Nikolaj Rosings død.
Arxalo Abeisen
sivnissugssai: borgmester Tage Frederiksen, Nanortalik — skole-
inspektør Kristoffer Heilmann, Sisimiut.
Ausiangne inungortoK: angajorKåve: Knud åma Elisabeth Abeisen.
Haderslevime 1970 iliniartitsissutut soraerumérpoK.
Ausiangne iliniai titsissungorpoK 1972.
1973- ime viceskoleinspektøritut atorfinigtikatdlarneKarpoK.
1974- ime viceskoleinspektøritut atorfinigpøK.
julime 1976 atuarfcKarfingmit sulingivfeKardlune Nungme Obser-
vationsbørnehjemime itungorpoK.
Suppleanter: Borgmester Tage Frederiksen, Nanortalik — Skole-
inspektør Kristoffer Heilmann, Holsteinsborg.
Søn af Elisabeth og Knud Abeisen.
1970 Dimitteret fra Haderslev Statsseminarium.
1972 Lærer i Egedesminde.
1973 Konstitueret som viceskoleinspektør.
1974 Vicesko’einspektør.
1976 Orlov fra skolevæsenet og siden juli 1976 forstander på Ob-
servationsbørnehjemmet i Godthåb.
Otto Steenholdt
sivnissugssai: Daniel Skifte, Nuk — Marie Meyer, Nuk.
landsrådimut sujugdlermik KinigauvOK 1971.
nangminerssornerulernigssamut landsrådip atautsimttitaliå piler-
sineKarKårmatdle ilaussortångorpoK.
landsrådimut KinigaorKigpoK 1975.
Blev medlem af følgende mere betydende udvalg og kommis-
sioner:
suniuteKarfiunerussut måko ilaussortauvfigilerpai:
landsrådip forretningsudvalgia,
aningaussarsiornermut pilerssårusiornerme atautsimitartua,
Grøn’andsråde,
hjemmestyrekommission kalåtdlit Kavdlunåtdlo politikerisa
suleKatigigfiat,
kommunit nåkutigdlissoKarfiat,
Fritidskommissione,
Styringsudvalge.
Suppleanter: Daniel Skifte, Godthåb — Marie Meyer, Godthåb.
1971 Valgt ind i landsrådet.
1973 Medlem af hjemmestyreudvalget, nedsat af landsrådet.
1975 Genvalgt i landsrådet.
suleKatigigfingme Atåssut-me kåtussivd'uta Ki-
nigagssångortitugut nunavta Danmarkivdlo ata-
Katigiginarnigssånik tungaveKartumik politiki-
kut ingerdlatsiniarpugut isumat tungavigissavut
sunersut AG-me kingugdlerme programime
sarKumiuneKartumiput. tåunalo atuarérsimagag-
ko uteKåtåmiångilavut, ilåinaitdle ersserKigsau-
teKarfigitsiåinåsavdlugit.
nangminerssornerulernigssaK
piviussungortiniarnera kinguarsåsavdluggo pi-
ssutigssaKartingilarput, sapingisamigdle piårtu-
mik isumangnaitsumigdlo autdlartiniarnigssånut
suleKataujumavugut. sut tåssane anguniarneri-
vut programime nunav ta sujulerssorneKarnera
atuardlugo påsisinauvatit.
nunamik pigingnigtunea aporfigssaKartingilar-
put pigingnigtoréravta, pigingnigtungitsutdlo
isumaKartut Danmarktp nålagauvfiane nålagauv-
feKatigingnerput miserratigåt. akissugssaoKa-
taunivta inatsisit avKUtigalugit angnerulersine-
xarnigsså suleKatauvfigiumavarput.
inusugtut
programime inusugtut ingmikut erKartorneKar-
simångitdlat, kisiånile kiavdlunit nalungilå poli-
tikime anguniagaKarneK tåssaussOK uvdlumikut
atugarissanik pitsångorsainiarneK, inusugtut aju-
nginerussumik sujunigssaKartiniardlugit. tamå-
na erKaimavdlugo programerput atuarugko inu-
sugtut sulivfigineKarnlgssånik Kanos pingårtit-
sitiginerput påsisavat.
nunaKarfit
nutarterinerup autdlartineranit igdloKarfinait
ineriartortitauvatdlårnerisigut nunaKarfit kingu-
artortitausimåput. taimåitumik sulissutigiuma-
varput ineriartortitsinerme nunaKarfit angneru-
ssumik autdluneKarnigssåt tunissagssiorfit ag-
ssartorneruvdlo piorsaivfigineKarnenisigut, tå-
ssunåkut nunavta pigssarititai nunaKarfit tuniu-
sinaussait pitsaunerussumik UuaKutigineKåsang-
mata.
akigssausersuineK il. il.
nalerKutingitsumik akigssausersulnerup ineKar-
neirmut akiliutit nangmangnlarnerat OKimåipat-
dlflrtungortislmavå. Inesamertnut akiliutit
lnungnik isumagingningnermit IkiorserneKarnig-
ssaK pissariaKartilcrsimavåt, imalunit inungnik
isumagingningnermit ikiorserneKarnigssaK imi-
gagssap pilersisinaussarpå. uvagut tåuko ataut-
simortitdlugit politikimik isumerfiginiartariaKar-
tutut issigåvut, atautsimititaliornikutdlo sujuner-
sutigssiorfigissaria Karti tdl ugi t. suliniaKatigitdlo
nutåjOKigavta manåkut Kinersinigssamut tamå-
na i’usilerérsinåungikatdlarparput. åjunale må-
nåkut erssei'Kigsaivfigerusutarput:
akigssausersuineK
tåuna iluarsartussivfigissariaKarparput måko
sianigalugit:
1. sulissut akigssarsiaisa Kagfariartornerånut na-
lerKutumik aulisartut piniartutdlo tunissa-
mingnik akigssarsiarissartagait iluarsartussiv-
figalugit.
2. inuniarnerme aningaussartutit tungavigalugit
aningaussarsiat mingnerpauvfigssalertaria-
Karput.
3. iliniagaKarnigssaK akigssarsiatigut kajuming-
nartungortitariaKarpoK.
4. sulivfeKarfit isumangnaitsumik ingerdlåinar-
sinaorKUvdlugit aggersitat atorfigssaKartfner-
paussavut akilerneKartariaKai*put; uvdlumikut
iliniartitsissugssaileKinertut, mérKat atuarti-
taunerata nåkariarujugssuarneranik kingune-
Kartumik pissOKarKunago.
KinersineK
ukiune kingugdlerne ardlaleriaKissumik OKause-
Kautit Danmarkimut narrujuminaKissut ataKa-
tigingnermutdlo aserorsautaussut nunavtine sar-
KumiuneKartarsimåput. taimåitumik OKauseKar-
tarnerup kingunerilersimavå Danmarkime inug-
pagssuit aperiuåinalersimangmata: OKautsit tai-
måitut kalåtdlit amerdlanerit isumaKatiginer-
pait? tåssaunerdlune „Kalåtdlit-nunåta nipå?“
måna Kinersilernerme Kinersissut pitsauvdlui-
nartumik periarfigssaKalerput takutisavdlugo
OKauseKautaussartut taimåitut agsorssuaK aju-
ssårnartutikamikik kalåtdlinitdlo amerdlanerpå-
nit isumaKatigineKångivingmata. Kalåtdlit-nu-
navtinut iluaKUtaunerpåusaoK Kalåtdlit-nunåta
Danmarkivdlo ataKatigingnerat nakussagsaru-
mavdlugo Kinigagssautitut ukua ardlåt Kinerug-
ko:
Ole Berglund Otto Steenholdt
Arnalo Abeisen
suleKatigigfik Kinersinigssap piarérsarneKarne-
rane atugagssanik aningaussauteKarfeKalersima-
vok. tapersersuinigssat kigsautigigugko aningau-
ssanik ilissisinauvutit Bikubenimut konto 8959.
Vores organisation „Atåssut“ Bevægelsen for
samhør mellem Danmark og Grøn’and) har op-
stillet os tre til folketingsvalget den 15. februar.
Vi opstiller i kandidatforbund, og vores poli-
tik vil blive ført på rigsfællesskabets præmis-
ser.
Vi henviser til vort foreløbige program i det
sidst ukomne AG, som De forhåbentlig aPerede
har læst. Her skal vi blot uddybe nogle af
punkterne og gøre enkelte tilføjelser.
Hjemmestyre
Vi vil ikke være med til at forhale gennemfø-
relsen af hjemmestyret, men går ind for, at det
indføres i overensstemmelse med de fastlagte
planer. Vedrørende dette spørgsmål henviser
vi til „Landets styre’se** i programmet.
Vi mener ikke der er problemer med hensyn
til ejendomsretten til vort land. De, der hæv-
der, at vi ikke har ejendomsret til landet, for-
nægter rigsfællesskabet. Vi vil naturligvis ar-
bejde for, at vi selv gennem lovgivning får et
større ansvar og kompetence.
Ungdommen
I vort program er der endnu ikke et særskilt
punkt om de unge. Men politik er jo, at man
stadig søger at forbedre levevilkårene, og det
er uløseMgt forbundet med en bedre fremtid
for de unge.
Bygder
Fra nyordningens start koncentrerede man sig
så meget om byerne, at udviklingen i bygderne
stagnerede. Vi vil sætte ind for at råde bod
herpå og søge at forbedre produktionsanlæg og
distribution af produkterne.
Lønpolitik m. m.
Boligmangelen og de høje huslejer, de lave løn-
ninger og alkoholmisbruget er emner, som efter
vor opfattelse ikke kan adskilles og behand-
les hver for sig.
Hele problematikken må først gennembearbej-
des i et virkelig kvahficeret udvalg og siden
i de politiske forsamlinger.
Atåssut er imidlertid en meget ung bevægelse,
og det har ikke været muligt for os på den
korte tid at udarbejde et fikst og færdigt for-
slag til løsning af disse meget væsentlige pro-
blemer.
Følgende skal dog fremhæves:
1. Fangernes og fiskernes indtægter skal regu-
leres i takt med lønmodtagernes.
2. Der skal fastsættes en mindsteløn, der rimer
med dagens !eveomkostninger.
3. Dygtiggørelse skal gøres mere attraktivt ved
bedre aflønning.
4. For at sikre betryggende drift af de offent-
lige institutioner og forvaltningsområder må
vi tilbyde kvalificeret arbejdskraft tilfreds-
stillende (rimelige) løn- og ansættelsesvilkår
for at undgå en situation som den, vi idag
oplever i forbindelse med den katastrofale
lærermangel.
Valget
I de seneste år er der ved flere lejligheder i
Grønland blevet fremsat udtalelser, der er så-
rende for Danmark og belastende for forholdet
mellem Grønland og Danmark. Dette forhold
har givet anledning til. at det blandt mange
tusinde mennesker i Danmark er blevet et
stående spørgsmå’: „Står flertallet af den grøn-
landske befolkning bag disse udtalelser? Er dette
Grønlands stemme?"
Ved valget har vælgerne glimrende lejlighed
til at tilkendegive, at man i Grønland stærkt
beklager disse udtalelser og tager skarpt afstand
fra dem. Du styrker derfor samhørigheden mel-
lem Danmark og Grøn’and — til størst mulig
gavn for Grønland — ved at stemme på en af
Samhørighedsbevægelsens kandidater:
Ole Berglund Otto Steenholdt
Aricalo Abeisen
Gruppen har oprettet en valgfond. Ønsker du at
støtte gruppen, kan du indsætte beløb på Biku-
ben konto 8959.
7