Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 14

Kommunerne og hjemmestyret — kommunerne og hjemmestyret — kommunerne og hjemmestyret — kommunerne og hjemmestyret
Delegerets debat om hjemmestyre:
Nødvendigt med mere
og bedre oplysning
— Hjemmestyret må ikke sætte
sig på det kommunale selvstyre,
for vi skal bygge hjemmestyret
på grundlag af kommunernes
selvstyre. Hvis vi sætter os på
det kommunale selvstyre, vil
hjemmestyret vakle fra starten.
Det er landsrådsformand Lars
Chemnitz’ mening om forholdet
mellem kommunerne og det kom-
mende hjemmestyre. Han var den
første taler under delegeretmødets
åbne debat, og han kommentere-
de kommunernes bekymring og
skepsis således:
— Kommunerne tænker på alle
ting, og de vil ikke lade sig sny-
de. Derfor vil de virkelig få ind-
flydelse på hjemmestyret, og det
lover godt for fremtiden. 1. maj
1979 bliver ingen revolutioneren-
de dag. Tingene skal gå videre.
Men fra den dag må kommunerne
og landstinget samarbejde om at
udfylde rammerne. Hvornår det
egentlige hjemmestyre er indført,
vil afhænge af dette samarbejde,
som også er afgørende for, hvor-
dan hjemmestyret vil fungere.
KERNEN I HJEMMESTYRET
Peter Lundblad, Nanortalik. var
enig i, at der skal indføres hjem-
mestyre, men mente, 1. maj 1979
var for tidligt. Han begrundede
det med, at man ikke har meget
kendskab til finansieringen af et
hjemmestyre.
Lars Chemnitz understregede,
at de danske politikere har sagt,
at staten vil fortsætte med finan-
siering under hjemmestyret.
Tage Frederiksen, Nanortalik,
påpegede, at kommunernes øko-
nomi er meget følsom overfor på-
virkninger udefra.
Isi Foighel anførte, at i dag på-
virkes kommunernes økonomi fra
København. — Under et hjemme-
styre sker påvirkningen fra
landsstyret i Nuuk, sagde han. —
Og der er stor forskel. Det kom-
mende hjemmestyre vil bestå af
mennesker, der er valgt i Grøn-
land, og der findes ingen, der
bedre forstår de grønlandske pro-
blemer, end de grønlandske poli-
tikere. Hvis de grønlandske kom-
muner er utilfreds med regerin-
gens og folketingets holdning, er
der ikke meget at stille op. Bli-
ver de utilfredse med hjemme-
styret, kan man reagere på valg-
dagen og på andre måder — f.eks.
i den grønlandske presse. Det be-
tyder, at kommunerne får langt
større indflydelse på de centrale
beslutninger, end de har i dag.
Det er dette, der er kernen i
hjemmestyret.
DET REELLE PROBLEM
Peter Thårug Høegh, Nuuk: —
Ordene „staten skal hverken vin-
de eller tabe på det“ høres nu i
forbindelse med hjemmestyret.
De samme ord hørte vi mange
gange op til det kommunale selv-
styre. Men så snart det var en
realitet, kunne vi se, at ordene
ikke blev overholdt.
Han tvivlede på Isi Foighels
oplysninger om, at det ville væ-
re en fordel for kommunerne at
få hjemmestyre. Han sagde, at
Nuuk kommune ikke mener, man
skal fastsætte en dato for hjem-
mestyrets indførelse og tilføj edl:
— Næsten alle andre talere er
af samme mening. (Han henviste
her til debatten under det luk-
kede møde).
Isi Foighel: — De fleste er po-
sitive overfor hjemmestyre, men
på en senere dato. Det kan jeg
ikke rigtig forstå. Den egentlige
bekymring, som jeg forstår den,
er bekymringen for samarbejdet
mellem kommunerne og hjemme-
styret. Denne bekymring vil altid
være til stede, enten hjemmesty-
ret indføres i 1979, 1989 eller
1999. En udsættelse af hjemme-
styret løser slet ikke dette sam-
arbejdsproblem, som er det reelle
problem. Der er med indførelse
af hjemmestyre tale om en al-
mindelig politisk demokratisk
proces. Det er udfordringen til
den enkelte grønlænder og til den
grønlandske politiker ligger.
Samtlige grønlandske kommu-
ner er i dag ledet mindst lige så
godt som enhver anden dansk
kommune. Jeg er overbevist om,
at et kommende landsting vil
være mindst lige så kompetent
som et tilfældigt folketing, der
intet kender til grønlandske pro-
blemer.
Vi vil narre hinanden, hvis vi
ikke forstår, at et hjemmestyre
vil medføre problemer. For det
vil det. Men det vil samtidig væ-
re en udfordring at få det fulde
ansvar for egen tilværelse.
At foreslå udsættelse løser in-
gen problemer. Det, der er vig-
tigt, er, at intet område bliver
overtaget af hjemmestyret, før
de grønlandske myndigheder selv
bestemmer det. Processen skal
starte, for den bliver langvarig.
Hvis den starter 1. maj 1979. har
man haft 9 år til at diskutere
sagen i Grønland, for kravet om
hjemmestyre blev rejst i 1970.
Peter Thårup Høegh: — Jeg
efterlyser demokrati. Vi vil selv
være med til at diskutere spørgs-
målet, og det har vi ikke haft
lejlighed til.
Isi Foighel: — Kommunernes
Landsforening har været repræ-
senteret i hjemmestyrekommis-
sionen fra den første dag. Vores
materiale har været offentliggjort
i presse, radio, tv og i en pjece.
Men kommissionen er naturligvis
villig til at diskutere kommuner-
nes synspunkter, så snart vi får
dem forelagt.
SAMRÅD
Peter Mathiassen, Sisimiut —
landsforeningens repræsentant i
hjemmestyrekommissionen — øn-
skede materialerne fra hjemme-
styrekommissionen tilsendt kom-
munerne på grønlandsk. Han slog
til lyd for et nært samarbejde
mellem kommunerne og landsrå-
det i hjemmestyrespørgsmålet og
ønskede, at de to instanser sam-
men kunne forelægge kommen-
tarer til kommissionens møder.
Lars Chemnitz bakkede denne
idé op og foreslog dannelse af et
samråd mellem kommunerne og
landsrådet.
Aron Davidsen, Angmagssalik,
sagde, at yderdistrikterne bliver
forbigået hvad oplysningsarbej-
det angår og ønskede lærerne,
især de tosprogede, inddraget i
arbejdet.
Hans Zeeb, UmanaK: — Hjem-
mestyrekommissionen har of-
fentliggjort sine dokumenter, og
alle og enhver kan forstå dem.
Jeg ønsker ikke datoen udsat. Jeg
ved, at hjemmestyret er så ind-
holdsrigt og indeholder så mange
aspekter, at det ikke kan udsæt-
tes.
Anders Kielsen, Pamiut: — Vi
er ikke imod hjemmestyre i Pa-
miut, men vi har nogle skeptiske
bemærkninger. Jeg er uenig i, at
der ikke sker revolution fra star-
ten, for der står i et af dokumen-
terne, at skolen og kulturområ-
det påtænkes overført fra star-
ten. Jeg vil opfordre delegeret-
mødet til at kræve et stemme-
berettiget medlem fra kommu-
nerne i de forskellige direktioner
under hjemmestyret.
Isi Foighel: — Der er forslag
om, at kommunerne skal have et
fuldgyldigt medlem i direktioner-
ne. Skolen og kulturområdet kan
overføres fra starten, men hvor-
vidt de skal overføres, bestem-
mes af hjemmestyret.
ØNSKE OM BEDRE OPLYSNING
Agnethe Nielsen, Narssaic: — Vi
er ikke mod hjemmestyre 1. maj
1979, selv om datoen kan siges at
være for tæt på. Både Isi Foighel
og Lars Chemnitz siger „når
hjemmestyret er indført i 1979".
Det viser, at man inderst inde
har taget beslutningen, og at det
er et område, det er svært for os
at gøre noget ved.
Men vi er ikke imod hjemme-
styre. Vi beder imidlertid om en
bedre oplysning herom. Ofte får
vi dokumenter fra kommissionen
kun på dansk. Vi ønsker en bedre
mulighed for at sætte os mere
ind i sagerne, så vi kan komme
med vores kommentarer.
Isi Foighel: — Alle dokumenter
er oversat til grønlandsk, men
der er helt åbenbart sket en fejl
ved udsendelsen til kommunerne.
Det beklager jeg dybt, og det bli-
ver rettet hurtigst muligt.
Emilie Lennert, Sisimiut, oply-
Resultatet af debatten:
Ado Lynge.
Peter Thårup Høegh, NQk.
ste, at man i Sisimiut kommunal-
bestyrelse har startet indledende
drøftelser på baggrund af det de-
batoplæg og de dokumenter, kom-
missionen har udsendt. Hun sag-
de videre: — Jeg vil gerne støtte
tanken om et nært samarbejde
mellem landsrådet og kommuner-
ne, og jeg synes, at 1. maj 1979
er passende for indførelse af
hjemmestyre.
Isi Foighel bakkede også for-
slaget om et samråd mellem
kommuner og landsråd op.
KOMPROMIS: 1. maj 1981
Jørgen Chemnitz, Nuuk, kom med
et kompromisforslag gående ud
på indførelse af hjemmestyre 1.
maj 1981. Han begrundede det
med delegeretmødets usikkerhed
om indførelsesdatoen. Han sagde
videre: — Kommunalbestyrelses-
medlemmerne står faktisk for
første gang ansigt til ansigt med
hjemmestyrekommissionen og
dens hidtidige arbejde — ikke
mindst dens tanker om kommu-
nernes stilling under hjemmesty-
ret. Det er indlysende, at befolk-
ningen står endnu mere uvidende
overfor planerne om hjemmesty-
re end kommunalbestyrelsesmed-
lemmerne. Skal der folkeafstem-
ning til, er det nødvendigt, at
folk ved, hvad de stemmer om.
Men det tager tid.
Debatten om hjemmestyre på
kommunernes delegeretmøde eb-
bede ud i en del forvirring. Der
var røster både for og imod en
afstemning eller udtalelse — dels
om kommunernes stilling til
hjemmestyret, dels om datoen.
Formanden, Ado Lynge, Ausi-
ait, og dirigenten, Kristoffer Heil-
mann. Sisimiut, konkluderede:
Delegeretmødet ønsker ikke at
tage stilling i dag. Vi tager nu
papirerne med hjem til kommu-
nalbestyrelserne, hvor de ret hur-
tigt skal gennemdrøftes. Når vi
er færdige, indkaldes der til et
ekstraordinært delegeretmøde,
hvor vi tager stilling til hjemme-
styret.
Det var der enighed om, og
der var også enighed om at be-
myndige landsforeningens besty-
relse til at indgå i det foreslå-
ede samråd med landsrådet.
Gamle mønter og pengesedler sælges
Salgskatalog fremsendes gratis på forlangende.
MØNTSTUEN
Studiestræde 47 . DK-1455 . København K
Til Montagnardhjemmet i Roskilde søges et
antal lærere
til tiltrædelse snarest eller pr. 1/8-1977.
Montagnardhjemmet danner de bolig- og undervisnings-
mæssige rammer for 160 personer, såvel born som voksne,
fra et mindretal i Vietnam. Del drives af Dansk Flytninge-
hjælp under ansvar overfor Socialministeriet.
Ansøgere må være indstillet på at indgå i et krævende og
afvekslende arbejde bygget op på kostskoleprincipper. Der er
tale om såvel lektionstimer fortrinsvis i almindelig skoletid,
som timer med forskellige fritidsaktiviteter og tilsyn om
eftermiddagen, aftenen og i week-ends.
I enkelte stillinger ansættes kostlærere med ansvar for
afdelinger i eftermiddags- og aftentimer mod timereduktion
og særligt inspektionstillæg.
Fagkreds: Dansk, Matematik, Engelsk, Orientering, Er-
hvervsvejledning, Idræt, Formning/Keramik samt fritids-
beskæftigelse.
Ansøgere med praktisk kendskab til undervisning og ud-
dannelse af mennesker fra fremmede kulturer og til integra-
tionsproblematik vil blive foretrukket.
Aflønning svarende til lønramme 18/25 (med forbehold af
godkendelse).
Ansættelse i henhold til funktionærloven i henseende til
prøvetid, opsigelsesfrist m.m. Ansættelse kan eventuelt ske
på orlov fra nuværende arbejdssted.
Yderligere oplysninger gives pr. telefon: 03 36 55 99.
Ansøgningen stiles til Dansk Flygtningehjælp og sendes
inden 3. juni til forstander H. J. Leer, Montagnardhjemmet,
Højskolealle, 4000 Roskilde.
Samråd og ekstra
delegeretmøde
14