Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 19

Grønlandsbanke 1976-ime
Bankens hovedkasse, hvis motto er: Grønlands penge i Grønlandsbanken,
aningausseriviup aningaussivia, ima OKD.rtartoK: Kalåtdlit-nunåta aningau
ssautai Grønlandsbankime.
Et kig i bankens bogføringsstue. — aningausseriviup nautsorssuserivia alå-
kalårdlugo.
Grønlandsbankens
årsberetning 1976
Den danske økonomi
Danmarks økonomiske situation
var i 1976 og vil formentlig også
i 1977 være karakteriseret af et
betydeligt betalingsbalanceunder-
skud og en stor arbejdsløshed.
For 1976 kan det skønnes, at
betalingsbalanceunderskuddet bli-
ver af størrelsesordenen 11,5 mia.
Dkr. Dette rekordstore underskud
er først og fremmest forårsaget af
en ekstraordinær importforøgelse
på 17% — målt i mængder.
For 1977 forventes importen at
vokse med kun 2,5%, medens eks-
porten sandsynligvis vil stige 7%.
På denne baggrund ventes beta-
lingsbalanceunderskuddet — med
en beskeden bytteforholdsforrin-
gelse — at kunne nedbringes til
mellem 9 og 10 mia. Dkr.
Selv om 1976 viste en betydelig
produktionsfremgang på 5% målt
ved bruttonationalproduktet, for-
bedredes ledighedstallene ikke.
Det gennemsnitlige antal registre-
rede ledige udgjorde ligesom i
1975 6% af samtlige lønmodtagere.
For 1977 er udsigterne for beskæf-
tigelsen fortsat dystre med en
sandsynlig arbejdsløshedsprocent
på 6,5.
Opbremsningen i pris- og løn-
stigningerne er fortsat i 1976. Så-
ledes steg forbrugerpriserne i 1976
med 9% i gennemsnit over 1975,
medens industriarbejdernes time-
fortjeneste tilsvarende steg 12°/o
mod 19% året før.
Med augustforligets hensigtser-
klæring — at pengeindkomsternes
stigning begrænses til maksimalt
6% i hver af perioderne 1977-78
og 1978-79 — skulle der være dan-
net basis for at videreføre af-
dæmpningen i erhvervenes om-
kostningsudvikling. En sådan op-
bremsning er helt nødvendig, hvis
den danske konkurrenceevne over
for udlandet skal forbedres.
Renteudviklingen
Udviklingen på de danske penge-
og kapitalmarkeder har i 1976 væ-
ret præget af en ændring i rente-
strukturen.
Den korte rente, dvs. den effek-
tive rente på statsobligationerne,
har udvist en stærk stigning på ca.
6 pct.-points over året, hvilket
hænger sammen med ønsket om at
opsuge den likviditetsforøgelse,
som statens1 kasseunderskud for-
årsagede.
Samtidig har man af beskæfti-
gelsesmæssige grunde ønsket at
holde boligbyggeriet på et højt
stabilt niveau, hvilket Nationalban-
ken bl.a. har medvirket til ved i
perioder at støtte kurserne på de
lange realkreditobligationer, såle-
des at den effektive rente på 30-
årige obligationer kun er steget
1-2 pct-points i løbet af 1976. Me-
dens den effektive rente på korte
obligationer lå godt 4 pct.-points
under den effektive rente på lange
obligationer i begyndelsen af 1976,
var den korte rente ultimo 1976
knap 1 pct.-point over den lange
rente.
Danmarks officielle rente, dis-
kontoen, har i 1976 først og frem-
mest været bestemt af de omskif-
telige forhold på valutamarkederne.
Som følge af valutakrisen i marts
blev diskontoen forhøjet fra 7*/s%
til 8V*%. Med den fornyede valuta-
uro i eftersommeren, som kulmine-
rede med slangevalutaernes kurs-
justering i oktober, blev den dan-
ske diskonto yderligere forhøjet til
11»/o.
Kursjusteringen den 18. oktober,
som de facto betød en beskeden
nedskrivning af den danske krone,
genskabte den nødvendige valuta-
riske ro. Danmarks valutabehold-
ning, som ultimo september var 4,1
mia. Dkr. og således 2 mia. Dkr.
mindre end ultimo 1975, blev i lø-
bet af november forøget til 5,7 mia
Dkr. Herved blev det muligt for
Nationalbanken at nedsætte dis-
kontoen med 1 pct.-point til 10%.
Den økonomiske
situation i Grønland
Grønlands klima er efter eksperter-
nes mening ved at blive koldere,
og selv om klimaforværringen sker
langsomt og derfor kan være van-
skelig at konstatere for menig-
mand fra år til år, har det dog
været åbenbart, at de seneste års
vintervejrlig er blevet strengere, og
at specielt vinteren i 1976 har væ-
ret præget af usædvanligt lave
temperaturer og helt ekstraordi-
nært store isforekomster. Følgen
er da også en betydelig nedgang
i fiskeriet. Torskefiskeriet faldt så-
ledes i årets første 10 måneder fra
ca. 14.500 tons i 1975 til ca. 10.300
tons i 1976 — et fald på ca. 30°/o
— og indhandlingen af rejer er i
samme periode gået ned med ca.
20°/o fra 7.650 tons i 1976 til ca.
6.000 tons i 1976.
Der foreligger i skrivende stund
ikke tilgængeligt materiale om
fangsttallene for den resterende
del af året 1976, men der er ingen
grund til at tro, at fangstforholde-
ne har bedret sig så meget i de
sidste to måneder, at totalbilledet
af fangst- og fiskerisituationen
ændres radikalt.
For fiskeindustrivirksomhederne
i Grønland blev 1976 derfor også
med de mindre råvaretilførsler et
dårligt år, og der er næppe udsigt
til — de formodede klimaændrin-
ger taget i betragtning — at de
nuværende økonomiske vanskelig-
heder for denne erhvervsgren kun
er et forbigående fænomen.
De hårde vintre i 1975/76 med-
førte også besværligheder for få-
reavlen, idet kulde og stærkt sne-
fald gjorde det vanskeligt for få-
rene at udnytte den naturlige græs-
ning, samtidig med at systematisk
vinterfodring endnu ikke er gen-
nemført. Dette betød, at bestanden
af moderfår faldt til en tredjedel,
og som følge heraf skete der også
et drastisk fald i antallet af lam,
der blev indleveret til slagtning på
fabrikken i NarssaK. I 1976 blev der
således kun slagtet 2.839 lam mod
9.561 i 1975.
På baggrund af de fra år til år
tiltagende klimatiske vanskelighe-
der for fiskeriet har man fra grøn-
landsk side set med voksende util-
fredshed på den meget store kon-
kurrence, som påføres de hjemlige
fiskere af det meget betydelige
antal udenlandske fiskere, som i
stigende grad opererer langs den
grønlandske vestkyst. Det er spe-
cielt de store udenlandske fabriks-
trawleres virksomhed, som de grøn-
landske fiskere finder truende for
deres eget erhverv, og der har
derfor i flere år været rejst krav
om en begrænsning af de uden-
landske fiskeres fangstmuligheder
i farvandene omkring Grønland ved
indførelse af en 200 sømils fiskeri-
grænse. Det er nu lykkedes Dan-
mark at få indført en sådan fiskeri-
zone fra og med den 1. januar
1977, hvilket man naturligvis hilser
med stor glæde også i Grønland,
men en af betingelserne for at
man selv kan udnytte det udvidede
fiskeriterritorium er, at den grøn-
landske fiskerflåde udvides med et
betydeligt antal havgående reje-
trawlere og dertil hørende fiske-
grej.
Den ny fiskerisituation, som op-
står ved zoneudvidelsen vil såle-
des stille øgede krav til investe-
ringer i skibe og materiel, men
desuden vil der blive behov for en
udvidelse af fiskeriinspektion m.v.,
hvis man skal kunne føre en effek-
tiv kontrol med og bekæmpelse af
udenlandsk „piratfiskeri". Det er
derfor forståeligt, at man i Grøn-
land ser med spændt forventning
på, hvad den nærmeste fremtid vil
indebære for dette det grønland-
ske hovederhverv.
Også på andre områder står
Grønland i disse år i forskellige
omstillingsprocesser. I erkendelse
af, at fiskeri- og fangsterhvervene
og de i forbindelse hermed stå-
ende industrianlæg til forædling
af fiskeri- og fangstprodukter i det
lange løb ikke vil kunne give til-
strækkeligt afkast til opretholdelse
og videreudvikling af en forsvarlig
levestandard for den grønlandske
befolkning, søger man nu at op-
bygge et erhvervsliv, herunder in-
dustrivirksomheder, som ikke støt-
ter sig på de omtalte to traditio-
nelle erhverv. Med dette formål
for øje vil der blive gennemført en
ny erhvervsstøtte, som med en ud-
videt støtte ligestiller hjemmemar-
kedserhverv, specielt inden for
industrisektoren, med eksporter-
hvervene. Dermed håber man at
kunne bidrage til en nedbringelse
af den voksende arbejds'ledighed
i Grønland. Hvis denne skal be-
kæmpes effektivt, skal der i perio-
den indtil 1985 skaffes nye arbejds-
pladser til mindst 4.500 personer.
Mangelen på lærepladser gør sig
også stærkt gældende i Grønland,
i og med der kun i ringe grad fin-
des håndværks- og industrivirk-
somheder, og for at bøde på den-
ne mangel, vil man fra og med
1977 gå bort fra den traditionelle
mesterlære til fordel for de er-
hvervsfaglige grunduddannelser.
Til brug for dette er en ny bygge-
og anlægsskole i Holsteinsborg og
en jern- og metalfaglig skoleafde-
ling i Godthåb under opførelse.
Arbejdssituationen vil antagelig
også blive forbedret, når det stål-
skibsværft, som er under opførelse
i Godthåb, er klar til at tages i
brug. Fuldt udbygget vil værftet
give beskæftigelse til 100 mand,
og to tredjedele heraf vil blive
lokal arbejdskraft. Værftet blev på-
begyndt i 1976 og vil komme til at
koste ca. 35 miil. kr.
Den første boring i efterforsk-
ningsfasen efter olie og gas blev
afsluttet i efteråret 1976 med nega-
tivt resultat. De planlagte boringer
fortsættes imidlertid uændret i de
kommende år sideløbende med de
miljømæssige og geologiske un-
dersøgelser, som en eventuel olie-
udvinding m.m. måtte give anled-
ning til.
Bankens virksomhed
i 1976
De vanskelige økonomiske vilkår,
som det grønlandske erhvervsliv
har levet under i de seneste år,
og som også har præget året 1976,
har naturligvis heller ikke kunnet
undgå at få virkninger på forskel-
lig vis for Grønlandsbanken, men
dette til trods må man ved års-
afslutningen konstatere, at der har
været en — om end beskeden —
vækst i bankens virksomhed i 1976.
Balancen steg således med 25
mili. kr. til 233 miil. kr., og kunde-
antallet voksede ligeiedes. Ved
årets udgang viste kontoantallet en
fremgang på ca. 8°/o og udgjorde
12.688 konti. Til yderligere illustra-
tion af den øgede aktivitet kan
nævnes, at ekspeditionsantallet
steg fra ca. 419.000 i 1975 til ca.
450.000 i 1976 uden væsentlig ud-
videlse af medarbejderstaben. Ind-
lånene i banken steg i 1976 med
29,6%, eller med ca. 36 mili. kr.
til ca. 160 miil. kr., hvoraf 90 miil.
kr. henstår på anfordring, 27 miil.
kr. på opsigelse med varsel fra 1
til under 12 måneder og 43 mili.
kr. med opsigelsesvarsel fra 12
måneder og derover.
Der er ikke sket nogen netto-
forøgelse eller -formindskelse af
bankens obligationsbeholdning i
1976, men der er successive i årets
løb, dels for at mindske kursrisi-
koen, dels af rentabilitetsmæssige
19