Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 31

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Bygder,slå jer sammen!
Etter 1949 er der adskillige byg-
der, som er blevet affolket. Be-
boerne fra de affolkede bygder
blev flyttet enten til de nærmest-
liggende bygder eller til byer.
Således begyndte „leg med be-
folkningen." Det var en leg, der
var umulig at stoppe. Den blev
planlagt af høje herrer og finan-
sieret af dem. Man sagde godt
nok, at man ikke havde tvunget
negen til at flytte, og at man
blot ville styre befolkningskon-
centraticnen på et demokratisk
grundlag. Men demokrati er da
ikke at skabe befolkningskoncen-
tration fordi man ikke vil inve-
stere i mindre bygder.
Dengang var vort land lukket,
oplysninger blev holdt tilbage, og
danskernes styring gennem admi-
nistrationen var mindre end i dag.
G-60 FORSØGTE DRAB!
I 1953 blev døren åbnet. Vort land
blev indlemmet i Danmark. Vi
hørte, at vi blev danskere. Såle-
des åbnede man muligheden for
uindskrænket indtjening heroppe.
De mange private næringsdriven-
de, som man forventede ville
komme, udeblev. Kun ganske få
nedsatte sig som private nærings-
drivende. Det var jo en skam.
Derefter var der nogen få perso-
ner, der kem i tanker om, at „den
langsomme udvikling måtte have
en årsag." Derfor begyndte man
at udbygge byerne ved at etab-
lere vandforsyning, bygge elvær-
ker, anlægge veje o. s. v. End-
videre moderniserede man er-
hvervslivet ved at bygge store fa-
brikker. Siden byggede man store
trawlere, som skulle lande fang-
sten til bestemte byer. Dette hav-
de en uheldig virkning for byg-
derne. Som altid var storstilet
byggeri til ulempe for mindre-
tallet. I visse bygder drev KGH
kun sit produktionsanlæg nogle
dage cm ugen, bl. a. fordi man i
bygderne manglede arbejdskraft
på fabrikkerne på grund af traw-
lernes store fangster.
Så længe KGH er ene om at
have produktionsanlæg i bygder-
ne, er det til stor skade for byg-
derne. Men myndighederne holdt
fast på deres. Myndighederne var
ligeglade med forholdene i byg-
derne. Det var på baggrund af
G-60’s politik, man forsøgte at
dræbe bygderne.
STATENS INVESTERINGER
I GRØNLAND
Der bor ialt omkring 10.000 men-
nesker i bygderne i Grønland,
svarende til cirka 25 procent af
befolkningen. De større bygder
har 300-600 indbyggere. Staten
bruger 400 mili. kr. i Grønland
pr. år. I 1975 blev der brugt 25
mili. kr. i bygderne. Det svarer
til 6V2 pct. Resten blev brugt i
byerne. Bygden Kangerssuiatsiait,
som har mere end 200 indbyggere,
fik i tiden fra 1970 til 1977 bevil-
get ialt 5.000 kr. til oplysnings-
virksomhed. Man kan vel ikke si-
ge, det er for meget, når man ser
det i forhold til befclkningstallet.
Man må ad politisk vej prøve at
nå derhen, at bygderne gennem
bygderådene får dispositionsbe-
løb, som kan forvaltes af bygde-
rådene. I de kommende år bør
bygderådene få større indflydelse.
De kan derved på et realistisk
grundlag og i samarbejde med
bygdens beboere gøre en indsats
for bedre forhold i bygderne.
LAD OS OVERTAGE ANSVARET
I SAMARBEJDE
I november 1976 skrev jeg et de-
batoplæg til 68 bygder. Oplægget
havde jeg givet overskriften:
„Bygder, slå jer sammen". Siden
har det været til debat i bygder-
ne og i kommunalbestyrelserne.
Jeg har fået ret mange breve fra
bygderne. Brevene indeholder
forskellige faktiske oplysninger
cm bygderne. Alle, der har skre-
vet til mig, er enige i mit forslag
cm afholdelse af en bygdekonfe-
rence. Interessen for tanken var
så stor, at kommunalbestyrelser-
ne i K’eKertarssuaK og ManitsoK
fik det optaget som dagsordens-
punkt under kommunernes dele-
geretmøde, og man drøftede bl. a.
dækning af omkostningerne' i for-
bindelse med en bygdekonferen-
ce.
„Lad os i samarbejde overtage
ansvaret" er et ganske alminde-
ligt propagandistisk slagord. Hvis
det ikke bare skal blive ved or-
dene, må vi hjælpes ad. Vi må
samarbejde bygderne imellem og
byerne cg bygderne imellem. Vi
må styrke vore kontakter ved
brevveksling og gensidige besøg
hos hinanden og ved afholdelse
af en konference, så vi på den
En almindelig rejsende
Jeg skal til Alaska. Jeg rejser
med SAS, et stort, flot flyselskab
med et forældet monopol på
grønlandsbeflyvningen.
Nordamerika er nærmeste nabo
fil Grønland, så det ville være
meget nemt at rejse herfra til
Alaska — en cirka seks timers
flyrejse til fornuftig pris — hvis
det bare ikke var for SAS.
SAS opererer nemlig stadig
væk med en service, der tilbyder
passagererne en ekstra flyvetur
på cirka 10 timer, selvfølgelig til
dagsprisen.
Man skal nemlig først flyve
cirka fem timer i nøjagtig mod-
sat retning — til København —
inden man kan påbegynde den
egentlige rejse, hvor man passe-
rer lige præcis over Grønland
igen.
Findes der et eneste andet eks-
empel på samme slags service
mellem to nabolande, der ellers
har normale almenmenneskelige
og politiske relationer?
Hvordan kan man i øvrigt
tale om udvidede forbindelser
mellem grønlændere og deres
stammefrænder i Canada og Ala-
ska, så længe man sandsynligvis
stadig kan komme hurtigere over
Davisstrædét med konebåd end
med SAS’ super DC-8, anno 1977?
Nuvel, jeg har for længst over-
givet mig til SAS’ nåde og an-
kommer til KangerdlugssuaK for
at overnatte og vente på videre-
befordring. Her bor jeg i hvert
fald gratis og får (læs: påtvinges)
dertil som „ekstra service" en
ukendt værelseskammerat, som
med sin dundrende snorken hol-
der mig vågen det meste af nat-
ten. Enkeltværelse er uhørt på
trods af direkte forespørgsel.
Næste dag spørger jeg ydmygt
i informationen, om det nogen
sinde sker, at passagerer fra
Grønland kan medfølge et mel-
lemlandende fly direkte til Nord-
amerika.
Med indignation og foragt fal-
der SAS-tjenestemandens afvæb-
nende svar: „Det er uhørt, umu-
ligt og absolut forbudt!" — og
For nogen tid siden hørte jeg i
radioen Finn Salomonsen fortæl-
le, hvor den langnæbbede lomvie
yngler. Det var jeg glad for at
høre, cg jeg vil gerne tilføje no-
nget.
Jeg kan ikke undlade at rose
Finn Salomonsen, fordi han ved,
hvor denne langnæbbede lomvie
yngler. Det er jo en af de mange
fugle, som trækker til Sermelik
ved Ikamiut i foråret for at yngle
der.
Finn Salomonsen sagde dog, at
han havde undersøgt de mange
ynglende fugle, men ikke set den
langnæbbede lomvie. Det er der
intet mærkeligt i. Det er nemlig
svært at skelne almindelige lom-
vier cg langnæbbede lomvier fra
jeg føler, at han betragter mig
som et hovedløst væsen fra en
ukendt planet.
Og dog er jeg en almindelig
rejsende i det moderne luftfar-
tens år 1977, kun underlagt SAS’
„monopolservice". t.b.
hinanden, når de er i flugt. Men
mange lomvier med næb som in-
dianernæser er lette at skelne selv
i flugten.
Vi må ikke være bekymrede,
fordi Salomonsen ikke vil miste
alle sine langnæbbede lomvier ved
lille Sermilik ved Ikamiut.
Det ville være interessant at
vide, hvorvidt der findes lang-
næbbede lemvier ved de store
alkefjelde mellem Upernavik og
KangerssuatsiaK. Det ville være
nærligende at tro, at det var til-
fældet. Det lyder utroligt, at en
bestemt fugleart kun skulle yngle
i en eneste fjord, når der er så
mange fjorde på den vidtstrakte
grønlandske kyst. Vilh. J.,
ManitsoK.
»ÅRETS HUS«
Tænker De på at bygge hus i Danmark?
Erfarent arkitektfirma bygger „teglhuse" og „atriumhuse11.
Individuel planlægning til typehuspriser. Faste priser. Garanti
mod overskridelser inden planlægning. Læs om vore huse i
Bo Bedre’s maj-nummer.
„DANSK ATRIUMHUS APS"
Argentinavej 11, 2800 Lyngby
Den langnæbbede lomvie
måde kan lære hinanden bedre
at kende. Det vil betyde, at sam-
arbejdet bliver lettere, og vi op-
når bedre resultater.
Grønlandskommissionen af 1949
cg Grønlandsudvalget af 1960 ud-
færdigede hver især planer, hvis
udførelse vi nu er i stand til at
vurdere. Vi kender både sol- og
skyggesiderne ved dem. Vi føler,
at der er alt for stor styring ude-
fra — gennem kontorer, gennem
lovgivningen, erhvervsmæssigt,
uddannelsesmæssigt o. s. v. Hjem-
mestyrekemmissionen arbejder
fer øjeblikket. Hvad vil dens ar-
bejde ende med? Har vi indfly-
delse på kommissionens arbejde?
Det er meget vigtigt at kende
kommissionens problemer, men vi
vil i de enkelte kommuner ikke
være i stand til at afhjælpe dem
ret meget. Derfor bør vi starte et
samarbejdsorgan, som kan arbej-
de mere bygdevenligt.
Thimothæus Poulsen.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Halinspektør
gerne ægtepar med interesse for idræt samt med kendskab
til regnskabsføring søges til AUSIAITHALLEN i Egedes-
minde med tiltrædelse 1. august 1977.
Hallen er på ca. 1935 m- og forventes indviet ca. 1. sep-
tember 1977
Til hallen hører et cafeteria beregnet til ca. 75 personer.
Inspektøren skal forestå drift og vedligeholdelse af hallen
samt medvirke aktivt ved sportsarrangementer m. m. og end-
videre efter aftale forestå driften af cafeteriet.
Bolig anvises for hvilken der svares husleje efter gældende
regler.
Løn: Kr. 80.000,00 I provision efter nærmere aftale ved
drift af cafeteriet.
Rejse: For ikke hjemmehørende ydes der fri rejse til Grøn-
land og efter 2 år fri hjemrejse til Danmark. For hjemme-
hørende vil der evt. kunne aftales rimelige vilkår for dæk-
ning af rejseudgifter.
Ansøgning indeholdende oplysning om uddannelse og tid-
ligere beskæftigelse samt afskrifter af eksamensbeviser og
anbefalinger m. v. indsendes senest 1. juni 1977.
AUSIAITHALLEN
inerssuarme timerssor-
tarfingme pissortan
åiparitdlunit timerssornermik soKutigissaKartut nautsorssu-
serinermutdlc påsisimassaKartut AUSIAITHALLEN-imut
Ausiangmtumut inugtagssarsiorneitarput 1. august 1977 suli-
lersugssamik.
timerssertarfik angissuseKarpoK 1935 m2 migss. atorirårtig-
ssamårneKardlunilo 1. september 1977 migss..
timerssorlarfingmut atavoK kavfisorniartarfik inungnut 75
migss. nautsorssussaoK.
pissortap (inspektørip) timerssortarfiup ingerdlatineKarne-
ra iluarsartariaKartut kisale timerssornigssat årKigssunigsså-
ne peKataussarnigssaK il. il. suliagssarisavai åmalo isumaKa-
tigTssut maligdlugo kavfisorniartarfiata ingerdlatineKarnera
nåkutigisavdlugo.
inigssaKartitsineKaipoK maligtarissagssat atortussut malig-
dlugit akilertagagssamik.
akigssarsiat: kr. 80.000,00 ilångutisåputdlo isumaKatiglssu-
tigissaK maligdlugo kavfisorniartarfiup sivneKartorutainit
pigssarsiagssat.
angalaneK: Kalåtdlit-nunåne nunaKavigsungitsut akeKå-
ngitsumik aggersineKåsåput ukiutdlo mardluk månérérner-
mingne akeKångitsumik Danmarkiliarsinåusavdlutik. måne
nunaxavigsut aggernigssånut imaKa angalanermut aningau-
ssartutigisimassai) nåmaginartumik åridgssussivigineKarsi-
nåuséput.
KinuteKaut påsissutigssanik sumik iliniagaKarsimanermut
sujcrnagutdlc sume sulivfeKarsimanermut soraerumérner-
mutdlo agdlagartat nersualårissutitdlo il. il. nagsiuneKarsi-
måsåpul kingusingnerpåmik 1. juni 1977.
AUSIAITHALLEN
sujulerssuissut
Postbox 150 3950 Ausiait.
31