Atuagagdliutit - 19.05.1977, Page 12

kommuneKarfit nangminerssornerulernerdlo — kommuneKarfit nangminerssornerulernerdlo — kommuneKarfit nangminerssornerul
Kommunerne og
hjemmestyret
Der fremkom en del bekymring for det kommende hjemmestyre
på kommunernes delegeretmøde i Nuuk for nylig.
Det skete under en debat om hjemmestyret på baggrund af et
oplæg fra hjemmestyrekommissionens formand, professor Isi Foig-
hel.
Første del af debatten holdt delegeretmødet for lukkede døre.
På det efterfølgende åbne møde gav formanden for Kommunernes
Landsforening, Ado Lynge, et kort resumé af det lukkede møde,
Isi Foighel svarede, hvorefter der fulgte en længere debat.
Vi bringer her referatet af mødet.
Delegeretmødet i De grønlandske kommuners Landsforening. — Kalåtdlit-nunåne kommuneKarfit kåtuvfiå-
ne autdlartitat atautsimTnerat.
Isi Foighel i sit oplæg om kommunerne og hjemmestyret:
Hjemmestyret styrker
det kommunale selvstyre
— Det kommunale selvstyre og
hjemmestyret går ikke imod hin-
anden, men derimod hånd i hånd
med hinanden. Det sagde hjem-
mestyrekommissionens formand,
professor Isi Foighel, da han kom
med et oplæg om kompetencefor-
delingen mellem kommunerne og
det kommende landsstyre på de
grønlandske kommuners delege-
retmøde i Nuuk.
KALATDLISUT
AUTDLAKÅTITSINEK’
atausingornerit tamaisa nal 17.15,
31-meterbåndime (9.670 Mhz-ime)
kristumiorpalugtunik autdlakåtitsivugut.
tusanårtarit agdlagfigalutalo!
IBRA-RADIO,box1, 3921 Narssak
Isi Foighel sagde, at hjemme-
styre ikke betyder afbrydelse af
rigsfællesskabet, men tværtimod
en bekræftelse af rigsfællesska-
bet, hvor man får et mere modent
fællesskab mellem lige parter.
Han fortsatte: — Det er blevet
en grundsætning i det danske ri-
ge, at de mennesker, som bliver
påvirket af en politisk beslutning,
selv skal være med til at forme
indholdet af beslutningen. Det er
denne tankegang, som på dansk
af nogle politikere kaldes det næ-
re samfund. Den tanke, der lig-
ger bag det kommunale selvsty-
re, er den samme tanke, som nu
ligger bag hjemmestyret. Ved at
gennemføre hjemmestyret, vil
man kun styrke det kommunale
selvstyre og ikke ødelægge det.
Det er to virkninger af den sam-
{det er toppen!
Vi søger friske medarbejdere
til to spændende job
BOGHOLDER
Til vort kontor søger vi velkvalificeret Regn-
skabsmand/Dame der må kunne arbejde selv-
stændigt med alt forefaldende kontorarbejde.
Tiltrædelse snarest.
Bolig kan eventuelt anvises senere.
TOJMAND
Til snarlig tiltrædelse søges ung dobbeltspro-
get Tøjmand, uddannet inden for herretøj el-
ler manufaktur.
Har du lyst til et frisk job, så kontakt os.
Værelse kan eventuelt anvises.
AGASINET,
me tanke. Det kommunale selv-
styre betyder, at lokale sager skal
ordnes af lokale politikere. Efter
at man har forsøgt dette i nu et
par år, og det er gået vældig
godt, forsøger man nu at lade
landsdækkende sager blive ord-
net af lokale landspolitikere. Det
kommunale selvstyre og hjemme-
styret går derfor ikke imod hin-
anden, men hånd i hånd med
hinanden. Det betyder naturlig-
vis ikke, at samarbejdet mellem
de to ikke giver problemer, for
der er problemer. Det er disse
problemer, vi skal søge at finde
en løsning på.
LANGVARIG PROCES
Om hjemmestyrekommissionens
hovedopgave sagde Isi Foighel:
— Det er at bygge en politisk
ramme i Grønland for beslutnin-
ger om grønlandske forhold. Vi
skal opbygge et parlament, et
landsting, en ledelse, som kan
forvalte grønlandske anliggender
på grønlandske vilkår.
— Men, understregede han —
vi skal ikke beskæftige os med,
hvilke beslutninger, ledelsen vil
tage i fremtiden. Når vi f.eks. be-
stemmer, at der skal være en
grønlandsk ledelse for skolen,
betyder det, at skolen skal ledes
i Grønland af en grønlandsk le-
delse og ikke af Grønlandsmini-
steriet. — Men hvordan den skal
ledes, ja, det er op til den grøn-
landske ledelse.
Indførelsen af hjemmestyre er
en langvarig proces, fortsatte Isi
Foighel. — Den kan vare 5, 10
eller 30 år. Vi ved det ikke. Men
vi ved, at det ikke sker hurtigt,
for det kan ikke ske hurtigt.
Hjemmestyrekommissionens
formand gjorde det klart overfor
delegeretmødet, at kommunernes
grundlovssikrede ret til at styre
sig selv ikke ændres under hjem-
mestyret. — Men, sagde han —
i dag skal kommunerne forhandle
med den centrale myndighed, sta-
ten, altså Grønlandsministeriet.
Under hjemmestyret skal kom-
munerne også forhandle med den
centrale myndighed, og det vil
være landstinget i Grønland.
MÅ FORHANDLE SIG TIL RETTE
Man har spurgt mig: Hvad nu,
hvis der er uenighed mellem
kommuner og landsting? Jeg har
svaret: Så må man forhandle sig
til rette, indtil der er enighed.
Det må man også i dag med
Grønlandsministeriet. Men kan
man ikke fra kommunernes side
overbevise grønlandsministeren i
dag om, at det synspunkt, man
kommer med, er rigtigt, er der
ikke noget at gøre. Ministeren har
magten i dag. Kan man under
et hjemmestyre ikke overbevise
landsstyre og landsting, så må
man sørge for at vælte landsting
og landsstyre og få nogle fornuf-
tige mennesker ind. Det er dette,
man forstår ved et sandt demo-
krati — at man forhandler sig til
rette og afgør sagen på valgda-
gen.
Der skal i et sundt demokrati
være lidt gnidninger, lidt kon-
flikt, mellem det lokale styre og
det centrale, fortsatte Isi Foighel.
Det er sundt. Det lokale styre,
altså kommunerne, skal holde
landstinget i ørerne, så det ikke
bliver for mægtigt, og omvendt.
Det, vi skal passe på fra be-
gyndelsen er, at denne gnidning,
denne konflikt mellem det lokale
og det centrale styre ikke bevir-
ker, at en af parterne taber.
TRE PRINCIPPER
Grundlaget for samarbejdet mel-
lem kommunerne og landstinget
under hjemmestyret er tre prin-
cipper, som har fået fuld tilslut-
ning i hjemmestyrekommissionen,
sagde Isi Foighel videre. De tre
principper er:
1. Det kommunale selvstyre op-
retholdes.
2. Kommunernes økonomiske
handlefrihed bevares (selvstændig
prioritering af udgifterne, selv-
stændig kommunal beskatning og
tilskud efter objektive kriterier).
3. Omfanget af det kommunale
selvstyre fastlægges med ud-
gangspunkt i byrde- og opgave-
fordelingsudvalgets forslag.
Med hensyn til tildeling af til-
skud til kommunerne, sagde Isi
Foighel, at der findes andre me-
toder end efter objektive krite-
rier. Hvilken metode der skal
bruges, bestemmes af Kommu-
nernes Landsforening.
— Disse tre principper vil indgå
i hjemmestyrekommissionens be-
tænkning som en forudsætning
for hjemmestyre. Jeg er sikker
på, at hvis I er lidt politisk ak-
tive, kan I få landsrådet til at
vedtage en principbeslutning om
disse punkter — og landsrådet
plejer at holde sine principbeslut-
ninger.
Hjemmestyrekommissionens
formand sluttede sit oplæg såle-
des: — Vi har vanskeligheder
med at informere offentligheden
i Grønland om hjemmestyre. Det
vil være betydningsfuldt at I,
der jo taler med hver eneste bor-
ger i Grønland, forklarer, at
hjemmestyre er en fantastisk
ting, der kan skabe en helt ny
forbindelse mellem Grønland og
Danmark indenfor rigsfællesska-
bets rammer.
Ado Lynges resumé:
Bekymring og skepsis
Det var bekymring og skepsis
overfor hjemmestyret, der var
hovedtemaet i det korte resumé,
formanden for Kommunernes
Landsforening, Ado Lynge, gav
af delegeretmødets lukkede debat
om hjemmestyret.
Ado Lynge sagde: — Der er
bekymring over datoen for hjem-
mestyrets indførelse. Nogle me-
ner, 1. maj 1979 er for tidligt.
Nogle er bekymret for, om kom-
munalbestyrelserne vil have tid
nok til lokalt at tage stilling.
En del ønsker udsættelse af
kommunernes stillingtagen, indtil
de enkelte kommunalbestyrelser
har drøftet spørgsmålet. (Hjem-
mestyrekommissionen har netop
tilsendt samtlige kommunalbesty-
relser tre dokumenter om kom-
munernes stilling under hjemme-
styret).
Der er skepsis overfor bl.a. sko-
lens forvaltning og finansiering
under hjemmestyret. Der er æng-
stelse med hensyn til, om økono-
mien vil slå til. Der er bekym-
ring for hjemmestyrets fordeling
af statens bloktilskud, såfremt
det ikke på forhånd sikres, at
kommunerne kan deltage i forde-
lingen.
Der er udtrykt ønske om, at
hjemmestyrekommissionen udar-
bejder retningslinier med hensyn
til bygderådene og erhvervsanlæg
i bygderne.
Nogle er ikke blevet helt over-
bevist af Isi Foighel om, at hjem-
mestyre er en god idé. Nogle me-
ner, byrde- og opgavefordelings-
udvalgets betænkning skal revi-
deres inden hjemmestyret. Nogle
mener ikke, at kommissionens
forslag om fordeling af tilskud til
kommunerne efter objektive kri-
terier vil være retfærdigt.
Der er ønsker om, at befolk-
ningen får mere oplysning om
hjemmestyret. Endelig er det et
almindeligt ønske, at vi får de
dokumenter, kommissionen sen-
der til os, på grønlandsk først,
sluttede Ado Lynge.
12