Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 12

Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 12
kommuneKarfit nangminerssornerulernerdlo — kommuneKarfit nangminerssornerulernerdlo — kommuneKarfit nangminerssornerul Kommunerne og hjemmestyret Der fremkom en del bekymring for det kommende hjemmestyre på kommunernes delegeretmøde i Nuuk for nylig. Det skete under en debat om hjemmestyret på baggrund af et oplæg fra hjemmestyrekommissionens formand, professor Isi Foig- hel. Første del af debatten holdt delegeretmødet for lukkede døre. På det efterfølgende åbne møde gav formanden for Kommunernes Landsforening, Ado Lynge, et kort resumé af det lukkede møde, Isi Foighel svarede, hvorefter der fulgte en længere debat. Vi bringer her referatet af mødet. Delegeretmødet i De grønlandske kommuners Landsforening. — Kalåtdlit-nunåne kommuneKarfit kåtuvfiå- ne autdlartitat atautsimTnerat. Isi Foighel i sit oplæg om kommunerne og hjemmestyret: Hjemmestyret styrker det kommunale selvstyre — Det kommunale selvstyre og hjemmestyret går ikke imod hin- anden, men derimod hånd i hånd med hinanden. Det sagde hjem- mestyrekommissionens formand, professor Isi Foighel, da han kom med et oplæg om kompetencefor- delingen mellem kommunerne og det kommende landsstyre på de grønlandske kommuners delege- retmøde i Nuuk. KALATDLISUT AUTDLAKÅTITSINEK’ atausingornerit tamaisa nal 17.15, 31-meterbåndime (9.670 Mhz-ime) kristumiorpalugtunik autdlakåtitsivugut. tusanårtarit agdlagfigalutalo! IBRA-RADIO,box1, 3921 Narssak Isi Foighel sagde, at hjemme- styre ikke betyder afbrydelse af rigsfællesskabet, men tværtimod en bekræftelse af rigsfællesska- bet, hvor man får et mere modent fællesskab mellem lige parter. Han fortsatte: — Det er blevet en grundsætning i det danske ri- ge, at de mennesker, som bliver påvirket af en politisk beslutning, selv skal være med til at forme indholdet af beslutningen. Det er denne tankegang, som på dansk af nogle politikere kaldes det næ- re samfund. Den tanke, der lig- ger bag det kommunale selvsty- re, er den samme tanke, som nu ligger bag hjemmestyret. Ved at gennemføre hjemmestyret, vil man kun styrke det kommunale selvstyre og ikke ødelægge det. Det er to virkninger af den sam- {det er toppen! Vi søger friske medarbejdere til to spændende job BOGHOLDER Til vort kontor søger vi velkvalificeret Regn- skabsmand/Dame der må kunne arbejde selv- stændigt med alt forefaldende kontorarbejde. Tiltrædelse snarest. Bolig kan eventuelt anvises senere. TOJMAND Til snarlig tiltrædelse søges ung dobbeltspro- get Tøjmand, uddannet inden for herretøj el- ler manufaktur. Har du lyst til et frisk job, så kontakt os. Værelse kan eventuelt anvises. AGASINET, me tanke. Det kommunale selv- styre betyder, at lokale sager skal ordnes af lokale politikere. Efter at man har forsøgt dette i nu et par år, og det er gået vældig godt, forsøger man nu at lade landsdækkende sager blive ord- net af lokale landspolitikere. Det kommunale selvstyre og hjemme- styret går derfor ikke imod hin- anden, men hånd i hånd med hinanden. Det betyder naturlig- vis ikke, at samarbejdet mellem de to ikke giver problemer, for der er problemer. Det er disse problemer, vi skal søge at finde en løsning på. LANGVARIG PROCES Om hjemmestyrekommissionens hovedopgave sagde Isi Foighel: — Det er at bygge en politisk ramme i Grønland for beslutnin- ger om grønlandske forhold. Vi skal opbygge et parlament, et landsting, en ledelse, som kan forvalte grønlandske anliggender på grønlandske vilkår. — Men, understregede han — vi skal ikke beskæftige os med, hvilke beslutninger, ledelsen vil tage i fremtiden. Når vi f.eks. be- stemmer, at der skal være en grønlandsk ledelse for skolen, betyder det, at skolen skal ledes i Grønland af en grønlandsk le- delse og ikke af Grønlandsmini- steriet. — Men hvordan den skal ledes, ja, det er op til den grøn- landske ledelse. Indførelsen af hjemmestyre er en langvarig proces, fortsatte Isi Foighel. — Den kan vare 5, 10 eller 30 år. Vi ved det ikke. Men vi ved, at det ikke sker hurtigt, for det kan ikke ske hurtigt. Hjemmestyrekommissionens formand gjorde det klart overfor delegeretmødet, at kommunernes grundlovssikrede ret til at styre sig selv ikke ændres under hjem- mestyret. — Men, sagde han — i dag skal kommunerne forhandle med den centrale myndighed, sta- ten, altså Grønlandsministeriet. Under hjemmestyret skal kom- munerne også forhandle med den centrale myndighed, og det vil være landstinget i Grønland. MÅ FORHANDLE SIG TIL RETTE Man har spurgt mig: Hvad nu, hvis der er uenighed mellem kommuner og landsting? Jeg har svaret: Så må man forhandle sig til rette, indtil der er enighed. Det må man også i dag med Grønlandsministeriet. Men kan man ikke fra kommunernes side overbevise grønlandsministeren i dag om, at det synspunkt, man kommer med, er rigtigt, er der ikke noget at gøre. Ministeren har magten i dag. Kan man under et hjemmestyre ikke overbevise landsstyre og landsting, så må man sørge for at vælte landsting og landsstyre og få nogle fornuf- tige mennesker ind. Det er dette, man forstår ved et sandt demo- krati — at man forhandler sig til rette og afgør sagen på valgda- gen. Der skal i et sundt demokrati være lidt gnidninger, lidt kon- flikt, mellem det lokale styre og det centrale, fortsatte Isi Foighel. Det er sundt. Det lokale styre, altså kommunerne, skal holde landstinget i ørerne, så det ikke bliver for mægtigt, og omvendt. Det, vi skal passe på fra be- gyndelsen er, at denne gnidning, denne konflikt mellem det lokale og det centrale styre ikke bevir- ker, at en af parterne taber. TRE PRINCIPPER Grundlaget for samarbejdet mel- lem kommunerne og landstinget under hjemmestyret er tre prin- cipper, som har fået fuld tilslut- ning i hjemmestyrekommissionen, sagde Isi Foighel videre. De tre principper er: 1. Det kommunale selvstyre op- retholdes. 2. Kommunernes økonomiske handlefrihed bevares (selvstændig prioritering af udgifterne, selv- stændig kommunal beskatning og tilskud efter objektive kriterier). 3. Omfanget af det kommunale selvstyre fastlægges med ud- gangspunkt i byrde- og opgave- fordelingsudvalgets forslag. Med hensyn til tildeling af til- skud til kommunerne, sagde Isi Foighel, at der findes andre me- toder end efter objektive krite- rier. Hvilken metode der skal bruges, bestemmes af Kommu- nernes Landsforening. — Disse tre principper vil indgå i hjemmestyrekommissionens be- tænkning som en forudsætning for hjemmestyre. Jeg er sikker på, at hvis I er lidt politisk ak- tive, kan I få landsrådet til at vedtage en principbeslutning om disse punkter — og landsrådet plejer at holde sine principbeslut- ninger. Hjemmestyrekommissionens formand sluttede sit oplæg såle- des: — Vi har vanskeligheder med at informere offentligheden i Grønland om hjemmestyre. Det vil være betydningsfuldt at I, der jo taler med hver eneste bor- ger i Grønland, forklarer, at hjemmestyre er en fantastisk ting, der kan skabe en helt ny forbindelse mellem Grønland og Danmark indenfor rigsfællesska- bets rammer. Ado Lynges resumé: Bekymring og skepsis Det var bekymring og skepsis overfor hjemmestyret, der var hovedtemaet i det korte resumé, formanden for Kommunernes Landsforening, Ado Lynge, gav af delegeretmødets lukkede debat om hjemmestyret. Ado Lynge sagde: — Der er bekymring over datoen for hjem- mestyrets indførelse. Nogle me- ner, 1. maj 1979 er for tidligt. Nogle er bekymret for, om kom- munalbestyrelserne vil have tid nok til lokalt at tage stilling. En del ønsker udsættelse af kommunernes stillingtagen, indtil de enkelte kommunalbestyrelser har drøftet spørgsmålet. (Hjem- mestyrekommissionen har netop tilsendt samtlige kommunalbesty- relser tre dokumenter om kom- munernes stilling under hjemme- styret). Der er skepsis overfor bl.a. sko- lens forvaltning og finansiering under hjemmestyret. Der er æng- stelse med hensyn til, om økono- mien vil slå til. Der er bekym- ring for hjemmestyrets fordeling af statens bloktilskud, såfremt det ikke på forhånd sikres, at kommunerne kan deltage i forde- lingen. Der er udtrykt ønske om, at hjemmestyrekommissionen udar- bejder retningslinier med hensyn til bygderådene og erhvervsanlæg i bygderne. Nogle er ikke blevet helt over- bevist af Isi Foighel om, at hjem- mestyre er en god idé. Nogle me- ner, byrde- og opgavefordelings- udvalgets betænkning skal revi- deres inden hjemmestyret. Nogle mener ikke, at kommissionens forslag om fordeling af tilskud til kommunerne efter objektive kri- terier vil være retfærdigt. Der er ønsker om, at befolk- ningen får mere oplysning om hjemmestyret. Endelig er det et almindeligt ønske, at vi får de dokumenter, kommissionen sen- der til os, på grønlandsk først, sluttede Ado Lynge. 12

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.