Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 33

nålagauvfeKatigmgneK pigingnig-
tugssaunermut akornutåungilaK
— isumavdlutit pivdlugit mardlo-
riåumik någgårsinaunermik suju-
nersutigineKarsimassoK Kimåne-
KarsimångilaK, hjemmestyrekom-
missionip sujuligtaissua Isi Foig-
hel kommunit Nungme atautsiml-
neråne najunermine AG-mut o-
KarpoK.
— mardloriåumik någgårsinau-
neK Kalåtdlit-nunåta Danmarkiv-
dlo EF-imut ilaussortaunerånut
KanoK suniuteKåsava?
Isi Fcighel: — isumavdlutinul
tungassutigut årKinerit sutdlunit
årKissutigineKaraluarpata Dan-
marke Kangalile nunanik avdla-
nik nålagauvfingmut tamarmut
atortunik isumaKatiglssuteKarér-
simavoK. nangminerssorneruler-
neK isumaKarpoK Kavdlunåt nå-
lagauvfiata oKartugssauvfisa ilait
kalåtdlit pissortåinit OKartug-
ssauvfigineKalisassut. nunanik av-
dlanik isumaKatigingningnerit i-
sumaitarput OKartugssauvfivta i-
lait nunanut avdlanutaoK aula-
jangéKatauvfigissagssångortisi-
magivut. åmalo Kavdlunåt nålag-
kersuissuisa piginautitauvfit nu-
nanik avdlanik isumaKatigingni-
ssuteKarnikut pigiungnaersima-
ssatik kalåtdlit pissortåinut soru-
name tuniusinåungilait nangig-
pordlo:
— Danmarke nukiliornikut su-
leKateKarpoK nunat tamat nuki-
liornikut autdlartitaKarfianik nai-
lisardlugo IEA-mik taineKartar-
tumik. isumaKatigissut tåuna
traktatingordlugo (isumaKatigi-
ssutitut ingmikortutut agdlagdlu-
go) nunanik nukiliagssatigut Dan-
markimisut pilersorneKartartunik
isumaKatigissutigineKarsimavoK.
— nunanut avdlanut isumaKa-
tiglssutine uvdlumikut atutune
Kavdlunåt nålagauvfiat pissug-
ssångortitauvfeKångilaK isumav-
dlutit nålagauvfiup iluanitut ilu-
aKutiginiarneKarnigssånut. åma
tamåna EF-imut EURATOM-
imutdlo ilaussortaunermut atupoK
(EURATOM: Europame atomip
nukinganik iluaKuteKarniartut
kåtuvfiat), Isi Foighel OKarpoK.
soruname sujunigssame imailersi-
nauvoK Kavdlunåt nålagauvfiat
nunanut avdlanut pissugssångor-
titauvfeKalersinaussoK. nunanut
avdlanut pissugssångortitauvfit
taimatut itut atulersineKarsinau-
nerat kalåtdlit hjemmestyriata
Kavdlunåtdlo nålagkersuissuisa
suleKatigingnerisigut årKingne-
Kartugssatut nautsorssutigineKar-
poK.
— nunanik avdlanik isumaKati-
gissutit imaKa atortujungnaersi-
ncKarsinåuput, Isi Foighel oKar-
poK. kisiånile nuna nunanik av-
dlanik isumaKatigissuteKarånga-
me aitsåt taimailiortarpoK isuma-
Katiglssutit iluaKutigssartaKarå-
ngata — taimåingigpat isumaKati-
glssuteKartoKarneK ajorpoK.
OKautsit oKariartautsitdlo pigig-
nigtugssaunermik oKatdlinerme
atorneKartut imaKa atuartartunit
amerdlasunit KanorpiaK isuma-
Karnersut iluamik ilisimaneKå-
ngitdlat. taimåitumik AG-ip
hjemmestyrekommissionip suju-
ligtaissua, professor Isi Foighel,
tamåko OKautsit KanoK isumaKar-
nerånik aperKuteKarfigå.
— „tungaviussumik oKartug-
ssauneK11 ivdlit KanoK issigaiuk?
Isi Foighel: — OKariartauseK
tåuna Siumut-Nuk-mit sujuner-
sutigineKarpoK tungavingmigut-
dlo hjemmestyrekommissionime
kalåtdlit autdlartitåinit tamanit
akuerineKardlune. KinuvigineKar-
simavunga OKariartautsip inatsi-
siliornikut KanoK isumaKarnera
påsiniarKuvdlugo tamånalo Nung-
me junip 17-iåne OKaluserineKå-
saoK. nangigpordlo:
— uvavnut ersserKigdluinarpoK
inuiait kalåtdlit Kalåtdlit-nunåta
pisussutai pivdlugit ingmikut so-
KutigissaKardlutigdlo oxartug-
ssauvfeKarmata. avdlatutdlo er-
Karsautigisinåungilara oKartug-
ssauvfit ingmikut itut tamåko
augtitagssarsiornerme inatsisip
uvdlumikut atutup avdlångorti-
neratigut akuerssissutigineKaru-
mårtut.
professor Ole Espersenip hjem-
mestyrekommissionimut akissu-
mine taisså una: „taimåitordle
peKatigingneK nangminérdlune a-
kornusIngilaK Kavdlunåt erKartu-
ssissoKarnerme periausisa piuma-
ssarissait sianigalugit inatsisitdlo
tungaviussut inatsisine tungaviu-
ssune nålagauvfeKatigingnermut
isumaKatigigsimanermut tunga-
vigssarititanit uniornagit isumav-
dlutitigut imalunit isumavdlutit
erKartorneKarlut pivdlugit OKar-
tugssåussuseKarneK tuniuneKå-
sagpat" KanoK isumaKarpa?
Isi Foighel: — isumaKarpoK nå-
lagauvfeKatigingneK inatsisitigut
akornusIngitsoK isumavdlutitigut
OKartugssåussuseKarnerup lands-
tingimut tuniuneKarsinauneranik
månale tungavigalugo OKartug-
ssåussuseKarneK tuniuneKarsi-
magpat utertineKarsinåusavdlune.
— CKauseK suverænitet KanoK
isumaKarpa?
— isumaKarpoK nålagauvfik nu-
nap iluane pissutsinik kingugdler-
sauvdlune utertendngneKarsinåu-
ngitsumigdlo aKutsinigssaminut
pissauneKartoK piginautitauvdlu-
nilo nålagauvfik nunanut avdla-
nut igdlersusavdlugo piumassa-
Karsinauvdlunilo nålagauvfit av-
dlat nålagauvfiup iluane pissunut
akuliutisångitsut, Isi Foighel nav-
suiaivoK.
— OKauserme højhedsret KanoK
isumaKarpa?
— tåuna OKautsip navsuiarigka-
ma iluanipoK nålagauvfiuvdlo i-
lumine cKartugssåussuseKarnera-
nik navsuiautauvdlune, Isi Foi-
ghel OKarpoK ilalivdlunilo taima
navsuiauteKarneK nangminerpiaK
navsuiautigigine OKautsip nalingi-
naussumik påsineKartarneranut
nalerautussoK — kisiånile taima
navsuiauteKartarneK tamanit isu-
maKatigineKångitsoK.
— OKauseK tåuna højhedsret
suminganit pingorpa?
— ukiune 1600-kune pingor-
poK, Isi Foighel akivoK. tåssa tai-
manikut inugtaoKatigit naKisima-
neKångitsumik inugtaussugsså-
ngortiniardlugit inuit erKarsau-
terssordlutik KanoK ilusilersuinia-
lernerisa nalånit. taimanikume i-
måipoK kunge kisime nunap ilua-
nut nunanutdlo avdlanut pissut-
sinut OKartugssautitatuauvoK (su-
veræniteteKarpoK) — taimatutdlo
CKartugssaunine Gutimit pigssar-
siarisimagå OKautigineKartarpoK
— Gutivdlo nuname sivnisså so-
raersineKarsinåungilaK, inuitdle
erKarsauterssortartut OKarput i-
nugtaoKatigit nålagauvfiup ilua-
nut nunanutdlo avdlanut pissu-
sinut OKartugssaunerpaussaria-
Kartut kungilo inungnit soraersi-
sinaussariaKartcK — taimåitumik
erKarsauterssortartut tamåko o-
Karput inugtaoKatigit nålagauv-
fiup iluane pissutsinut OKartug-
ssaunerpaussariaKartut (højheds-
reteKartariaKartut), Isig Foighel
navsuiaivcK.
— suverænitetip højhedsretiv-
dlo sunarpiaK avdlåussutigåt?
— avdlåussutigissåt unauvoK,
Isi Foighel OKarpoK, suverænitet
tåssaungmat nunap iluanut nuna-
nutdlo avdlanut pissutsinik OKar-
tugssauvfigingningnerpauneK høj-
hedsretilo nunap iluane pissutsi-
nut kisime OKartugssauvfiging-
ningnerpauvfiuvdlune.
kp.
Rigsfællesskabet er ingen
hindring for ejendomsretten
— Man er ikke gået bort fra den
foreslåede dobbelte vetoret i rå-
stofspørgsmålet, siger hjemme-
styrekommissionens formand Isi
Foighel til AG under sit ophold
i Nuuk i forbindelse med kommu-
nernes delegeretmøde.
— Hvordan stemmer den dob-
belte vetoret overens med Dan-
marks og Grønlands medlemskab
i EF?
Isi Foighel: — Ligegyldigt hvil-
ken ordning man laver med hen-
syn til råstofferne, så har Dan-
mark allerede indgået interna-
tionale aftaler, som gælder for
hele riget. Hjemmestyre betyder,
at nogen af de kompetencer, som
det danske rige har, overgår til
grønlandske myndigheder. De in-
ternationale aftaler betyder, at vi
har overgivet vise kompetencer til
internationale organer. Og den
danske regering kan naturligvis
ikke overgive nogen rettigheder
til grønlandske myndigheder, som
regeringen ikke selv har, fordi vi
har indgået internationale afta-
ler. Han fortsætter:
— Danmark har energisamar-
bejde med Det internationale
Energiagentur, IEA. Det er et
samarbejde, der er nedfældet i en
traktat med lande, der er i sam-
me forsyningsmæssige situation
som Danmark.
— I dag findes der ikke nogen
bindende international forpligtel-
se. der pålægger det danske rige
at udnytte råstoffer, der måtte
findes i riget. Dette gælder også
for EF og EURATOM, siger Isi
Foighel. — Det kan naturligvis
ikke udelukkes, at der engang i
fremtiden kan opstå internatio-
nale forpligtelser for det danske
rige. Gennemførelsen af sådanne
internationale forpligtelser for-
ventes løst i et samarbejde mel-
lem det grønlandske hjemmestyre
og den danske regering.
— De internationale aftaler kan
muligvis tilbagekaldes, siger Isi
Foighel. Men når et land indgår
en aftale med andre lande, så gør
man det kun, hvis der er fordel
ved det.
Der er forskellige begreber i
diskussionen om ejendomsretten,
begreber hvis betydning mange
læsere måske ikke kender. Der-
for har AG spurgt hjemmestyre-
kommissionens formand, profes-
sor Isi Foighel, om disse begrebers
betydning.
— Hvordan stiller du dig til be-
grebet „grundlæggende rettighe-
der “?
Isi Foighel: — Begrebet er fore-
slået af Siumut-Nuuk og har i
princippet fået tilslutning af hele
den grønlandske delegation i
hjemmestyrekommissionen. Man
har bedt mig om at undersøge,
hvorledes begrebet skal forstås i
juridisk henseende, og man skal
drøfte sagen i Nuuk 17. juni. Han
fortsætter:
— For mig personligt er det
helt klart, at det grønlandske folk
har særlige interesser og rettig-
heder i spørgsmålet om Grøn-
lands ressourcer. Og jeg kan ikke
tænke mig andet, end at disse
særlige rettigheder vil blive aner-
kendt i den minelov, der skal
ændre det, der eksisterer i dag.
— Hvad betyder „Fællesskabet
forhindrer imidlertid ikke i sig
selv, at der under iagttagelse af
den danske retsordens procedure-
mæssige betingelser og inden for
de grænser, som grundloven og
det i grundloven forudsatte rigs-
fællesskab stipulerer, sker over-
dragelse af rettigheder til eller
vedrørende de pågældende råstof-
fer", som det står i professor Ole
Espersens responsum til hjemme-
styrekommissionen?
Isi Foighel: — Det betyder, at
rigsfællesskabet i juridisk for-
stand ikke er nogen hindring for,
at kompetencen vedrørende rå-
stofferne kan overdrages lands-
tinget, men med den forudsæt-
ning, at den kompetence, man har
overdraget, kan kaldes tilbage.
— Hvad betyder begrebet su-
verænitet?
— Suverænitet over et land be-
tyder, at staten indadtil har den
endelige og uigenkaldelige magt
til at styre og udadtil en pligt til
at forsvare området og en ret til
at kræve, at andre stater ikke
blander sig i indre anliggender,
forklarer Isi Foighel.
— Hvad dækker begrebet høj-
hedsret over?
— Højhedsret er et udslag af
suveræniteten og er et udtryk for
den kompetance som staten har
indadtil, siger Isi Foighel og til-
føjer, at dette er hans definition,
og den svarer til den almindelige
opfattelse af begrebet, men at alle
ikke er enige i den.
— Hvor stammer begrebet høj-
hedsret fra?
— Det stammer fra det 17. år-
hundrede, svarer Isi Foighel. Fra
den tid, da demokratisering af
samfundet diskuteredes blandt fi-
losofferne. Dengang var det jo
sådan, at man sagde, at kongen
har suveræniteten, og at den har
han fået af Gud, og en repræ-
sentant for Gud kan man ikke
vælte. Men filosofferne sagde, at
det er folket, der skal have suve-
ræniteten, således at regenten
skal kunne væltes af folket, og
derfor sagde filosofferne, at fol-
Professor Isi Foighel.
ket skal have højhedsret i sta-
tens indre anliggender, forklarer
Isi Foighel.
— Hvad er så forskellen mel-
lem suverænitet og højhedsret?
— Forskellen er, siger Isi Foig-
hel, at suverænitet gælder for
både de indre og ydre af statens
anliggender, mens højhedsret kun
gælder for de indre anliggender.
kp.
Assistent
LANDSHØVDINGEMBEDET
En stilling som kontorfunktionær hos Landshøvdingen over
Grønland er ledig til besættelse snarest eller efter nærmere
aftale.
Pågældende vil indtil videre blive besæftiget ved skrive-
arbejde, hvorfor der kræves rutine i maskinskrivning.
Aflønning sker i henhold til gældende overenskomst for
henholdsvis hjemmehørende/ikke-hjemmehørende.
Ansøgning bilagt dokumentation for uddannelse og tidligere
beskæftigelse bedes inden den 25. maj 1977 indsendt til
Landshøvdingen over Grønland, box 600, 3900 Godthåb.
atorfik Kulåne pineuartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinouvoK kommunekontorimut sågfigingningni-
kut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
33