Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 30

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
En tidssvarende
læreruddannelse
I AG nr. 15 skriver ..forældre og
lærerstuderende" ved Grønlands
Seminarium et læserbrev om læ-
reruddannelsen.
Fer det forste vil .ieg godt kom-
mentere underskriften. Det er
ikke reelt at skrive ..lærerstude-
rende ved Grønlands Semina-
rium" under et sådant læserbrev.
Det er muligt, at en enkelt eller
to elever på seminariet er enig i
det, som står i læserbrevet: men
det altovervejende flertal af ele-
verne går helhjertet ind for den
nye uddannelse, som indebærer,
at eleverne skal have et års prak-
tik.
løvrigt troede jeg ikke, at AG
bragte anonyme læserbreve; men
man må måske formode, at AG
har navnene på brevskriverne???
Det meste af læserbrevet bliver
brugt til negle helt urimelige på-
stande om, at den nye uddannelse
ikke kan anerkendes, og at man
derfor ikke vil være i stand til at
videreudanne sig, hvis man har
denne uddannelse. Disse påstande
er grebet helt ud af luften. Der
har blandt såkaldte eksperter
været diskussion om, om hvor-
vidt den nye uddannelse var en
dårligere uddannelse end den
gamle; men der har aldrig været
tale cm, at man ikke kunne aner-
kende uddannelsen.
Det væsentlige spørgsmål i
forbindelse med den nye uddan-
nelse er naturligvis, om det rent
faktisk er en forringelse af ud-
dannelsen.
Her er der delte meninger, og
det er rigtigt, at nogle såkaldte
eksperter mente, at der var tale
cm en forringelse. Man skal imid-
lertid lægge mærke til. at det ikke
så meget var princippet man gik
imed. Det var først og fremmest
problemet med, at et hold elever,
sem var startet på én uddannelse,
skulle afslutte uddannelsen an-
derledes end man havde regnet
med. En sådan ændring af et
helds uddannelse betyder natur-
ligvis nogle vanskeligheder, som
deg nok kan klares ved en for-
nuftig planlægning. Når man ser
på læreruddannelsen er der to
ting, som man ma forlange, at
eleverne lærer.
For det første må eleverne have
neget faglig viden, altså viden om
de ting. de skal undervise i. Der
er ster forskel på, hvor stor den-
ne viden skal være, for at en læ-
rer skal kunne klare sig. F, eks.
har en lærer som underviser i
realklassen naturligvis brug for
en betydelig større viden end en
lærer, som underviser i 1. klasse.
For det andet skal den lærer-
studerende kunne give den viden,
han har, videre til eleverne.
Efterhånden er langt de fleste
lærere enige om, at det er det
sidste, som er det vigtigste. En
lærer kan nemlig have en meget
stor viden om f. eks. biologi uden
at han derfor kan lære eleverne
noget, hvis han ikke ved. hvordan
han skal gøre det.
Derimod har læreren mod de
gode pædagogiske evner og den
lidt mindre viden om det fag han
underviser i. langt større chance
for at klare sig på en sådan
måde, at hans elever får noget ud
af det. Han kan komme ud for det
problem, at eleverne kan spørge
ham cm ting, som han ikke er
klar over; men uanset hvilket fag
han underviser i, så er sådanne
problemer klaret let. ved at læ-
reren læser lidt i sine bøger.
Den store faglige viden får den
lærerstuderende naturligvis på
seminariet, og denne viden bliver,
ihvertfald i princippet, større ved
at eleven kunne gå på seminariet
også i det halve år, hvor de grøn-
landske lærerstuderende nu skal
i praktik.
Den anden side af sagen kan
man imidlertid ikke klare på et
seminarium alene. Man har gan-
ske vist nogle fag på seminariet,
som skulle kunne gøre eleverne
til dygtige undervisere. I disse fag
lærer man en del teori om, hvor-
dan man skal undervise børn. Jeg
tror ikke, at en lærerstuderende
kan undvære denne teori; men jeg
er helt overbevist om, at han ikke
kan klare sig med denne teori
alene.
Derfor er det meget vigtigt, at
de lærerstuderende har praktik i
løbet af den tid, hvor de går på
seminariet. Det er nemlig den
eneste måde. hvorpå de kan lære
at kombinere den teori, de får
på seminariet, med en lærers
praktiske arbejde.
Det er meget vigtigt, at den
praktik, de lærerstuderende har,
foregår under kontrol fra semi-
nariets side, og det er vigtigt, at
seminariets lærere hele tiden har
kontakt med de lærerstuderende,
mens de er i praktik. Her kunne
man på lærerseminarierne nok
lære noget af de forhold, som her-
sker på de øvrige pædagogsemi-
narier både i Danmark og i Grøn-
land.
Der er altså efter min (og man-
ge andres) mening tale om en ab-
solut forbedring i de grønlandske
lærerstuderendes uddannelse. Der
er ingen tvivl om, at de lærere,
sem kommer ud af seminariet med
den nye uddannelse, vil være
mindst lige så kvalificeret til at
undervise børn, som lærerne har
været indtil nu; og der er ingen
tvivl om, at kommunerne under
hjemmestyret vil være meget
glade fer at modtage disse lærere.
Der er heller ingen tvivl om, at
de „nye" lærere vil have lige så
stor chance for at få en videre-
uddannelse, og netop til de videre-
uddannelser, som man nævner i
læserbrevet, vil de endda for-
mentlig være betydelig bedre eg-
nede.
Iøvrigt kan det nævnes, at de
lærerstuderende i Danmark går
ind for en betydelig forøgelse af
praktikken i den danske uddan-
nelse. På dette punkt støttes de
lærerstuderende af næsten alle
fremskridtsvenlige eksperter. Når
SIUMUT kan gå ind for denne
uddannelse, hænger det nok sam-
men med, at SIUMUT er en poli-
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
cr mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
land^postcn, postbox 39, 3900
Godthåb.
tisk gruppe, som går ind for de
forandringer, som kommer det
grønlandske samfund til gode.
Denne forandring vil ganske givet
være gavnlig for Grønland, og det
vil få den grønlandske lærerud-
dannelse til at være et eksempel,
som man formentlig inden mange
år vil efterligne i Danmark.
Jens Erik Andersen,
Nuuk.
Ved en beklagelig fejltagelse
fremtrådte underskriften på det
omtalte læserbrev i flertal. Det
var ukorrekt, idet det kun var én
persen, der stod som underskriver.
Skribenten er både lærerstude-
rende og far og havde skrevet sig
under med „Forælder og lærer-
studerende." I stedet kom der til
at stå „Forældre og lærerstude-
rende." AG offentliggør ikke ano-
nyme indlæg, men hvis særlige
grunde taler for det, kan vi brin-
ge et læserbrev under mærke i
stedet for navn.
AGs redaktion.
Grønlands fugle
I bogen „Grønlands fugle" mang-
ler jeg følgende:
1. narssarmiutaK
2. tukavfåjoK
3. talivfak
Det er ikke kun fordi 1 og 2
mangler, men jeg kan også så
godt lide deres sang.
Sidste år ved forårstid lånte
jeg bogen fra biblioteket og op-
dagede, at de nævnte fugle mang-
lede. Derefter skrev jeg et åbent
brev i AG til Finn Salomonsen.
Hvorfor blev mit brev ikke trykt?
Jeg har heller ikke fået det re-
tur.
Nu har jeg fået bogen som ga-
ve, og jeg skriver meget hastigt,
idet alle fuglene bør være med
i bogen.
Job Egede, Igaliko
Angående det åbne brev, som
blev sendt til AG: Redaktionen
har desværre ikke modtaget bre-
vet, og det er grunden til, at det
ikke er blevet bragt.
AGs redaktion
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
• to-sproget
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
fotonet
Coronet 26 Family går så perfekt i hele
fartområdet mellem 1 og 25 knob, at man uden skelen til sejlegenskaberne kan
vælge den motorinstallation og den hastighed, som passer bedst til ens tem-
perament og økonomi. Der er endnu mere plads og komfort om bord, og dein
fås i special-versioner med flybridge eller styring i cockpittet. Kvaliteten står
i en klasse for sig. Det ses på båden, og det ses på Coronets gensalgsværdi'.
Motorinstallation: MerCruiser eller Volvo Penta Aquamatic.
Coronet nutå« 26 Family 1-25 knob akornåne ima ingerdlavdluartartigaoK motore
akigssaKartitaK sunalunit ikuneKarsinauvdlune, tåssa motore iluarissaK Kanordlunjt
såkortutigissoK. ilua inigssalerujugssuvoK ilorrisimårnartungordlugulo årKigssu-
ssauvdlune aKuneKarsinauvdlunilo Kåvanit aKugtarfianitdlo. suliarinera pitsarujug-
vok: tamåna nangmineK ajornångilaK tunerKingneKarneranilo akiata takutipåtaoK.
motoré: MerCruiser imalunit Volvo Penta Aquamatic.
W
AARHUS MARINE
COMPAGNI K/S ^
Gåseagervej 12, 8250 Egå
tlf. (06) 22 08 33
3952 Jakobshavn
Købmand Birger Hansen
3951 Christianshåb
Varehuset Uilok
WK. G. Lauridsen
3950 Egedesminde
Landskassens Bådebyggeri
v Jeppe Mørk
3940 Frederikshåb
Frederiksh. Olie- og Autoservice
v'Jens Nielsen, Box 91
3900 Godthåb
Godthåb Motor Company
v Knud Jensen. Box 33
3911 Holsteinsborg
Trans-artic Marine i/s
3912 Sukkertoppen
Sukkertoppen Auto Service I S
Box 60
30