Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 30

Atuagagdliutit - 19.05.1977, Blaðsíða 30
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar En tidssvarende læreruddannelse I AG nr. 15 skriver ..forældre og lærerstuderende" ved Grønlands Seminarium et læserbrev om læ- reruddannelsen. Fer det forste vil .ieg godt kom- mentere underskriften. Det er ikke reelt at skrive ..lærerstude- rende ved Grønlands Semina- rium" under et sådant læserbrev. Det er muligt, at en enkelt eller to elever på seminariet er enig i det, som står i læserbrevet: men det altovervejende flertal af ele- verne går helhjertet ind for den nye uddannelse, som indebærer, at eleverne skal have et års prak- tik. løvrigt troede jeg ikke, at AG bragte anonyme læserbreve; men man må måske formode, at AG har navnene på brevskriverne??? Det meste af læserbrevet bliver brugt til negle helt urimelige på- stande om, at den nye uddannelse ikke kan anerkendes, og at man derfor ikke vil være i stand til at videreudanne sig, hvis man har denne uddannelse. Disse påstande er grebet helt ud af luften. Der har blandt såkaldte eksperter været diskussion om, om hvor- vidt den nye uddannelse var en dårligere uddannelse end den gamle; men der har aldrig været tale cm, at man ikke kunne aner- kende uddannelsen. Det væsentlige spørgsmål i forbindelse med den nye uddan- nelse er naturligvis, om det rent faktisk er en forringelse af ud- dannelsen. Her er der delte meninger, og det er rigtigt, at nogle såkaldte eksperter mente, at der var tale cm en forringelse. Man skal imid- lertid lægge mærke til. at det ikke så meget var princippet man gik imed. Det var først og fremmest problemet med, at et hold elever, sem var startet på én uddannelse, skulle afslutte uddannelsen an- derledes end man havde regnet med. En sådan ændring af et helds uddannelse betyder natur- ligvis nogle vanskeligheder, som deg nok kan klares ved en for- nuftig planlægning. Når man ser på læreruddannelsen er der to ting, som man ma forlange, at eleverne lærer. For det første må eleverne have neget faglig viden, altså viden om de ting. de skal undervise i. Der er ster forskel på, hvor stor den- ne viden skal være, for at en læ- rer skal kunne klare sig. F, eks. har en lærer som underviser i realklassen naturligvis brug for en betydelig større viden end en lærer, som underviser i 1. klasse. For det andet skal den lærer- studerende kunne give den viden, han har, videre til eleverne. Efterhånden er langt de fleste lærere enige om, at det er det sidste, som er det vigtigste. En lærer kan nemlig have en meget stor viden om f. eks. biologi uden at han derfor kan lære eleverne noget, hvis han ikke ved. hvordan han skal gøre det. Derimod har læreren mod de gode pædagogiske evner og den lidt mindre viden om det fag han underviser i. langt større chance for at klare sig på en sådan måde, at hans elever får noget ud af det. Han kan komme ud for det problem, at eleverne kan spørge ham cm ting, som han ikke er klar over; men uanset hvilket fag han underviser i, så er sådanne problemer klaret let. ved at læ- reren læser lidt i sine bøger. Den store faglige viden får den lærerstuderende naturligvis på seminariet, og denne viden bliver, ihvertfald i princippet, større ved at eleven kunne gå på seminariet også i det halve år, hvor de grøn- landske lærerstuderende nu skal i praktik. Den anden side af sagen kan man imidlertid ikke klare på et seminarium alene. Man har gan- ske vist nogle fag på seminariet, som skulle kunne gøre eleverne til dygtige undervisere. I disse fag lærer man en del teori om, hvor- dan man skal undervise børn. Jeg tror ikke, at en lærerstuderende kan undvære denne teori; men jeg er helt overbevist om, at han ikke kan klare sig med denne teori alene. Derfor er det meget vigtigt, at de lærerstuderende har praktik i løbet af den tid, hvor de går på seminariet. Det er nemlig den eneste måde. hvorpå de kan lære at kombinere den teori, de får på seminariet, med en lærers praktiske arbejde. Det er meget vigtigt, at den praktik, de lærerstuderende har, foregår under kontrol fra semi- nariets side, og det er vigtigt, at seminariets lærere hele tiden har kontakt med de lærerstuderende, mens de er i praktik. Her kunne man på lærerseminarierne nok lære noget af de forhold, som her- sker på de øvrige pædagogsemi- narier både i Danmark og i Grøn- land. Der er altså efter min (og man- ge andres) mening tale om en ab- solut forbedring i de grønlandske lærerstuderendes uddannelse. Der er ingen tvivl om, at de lærere, sem kommer ud af seminariet med den nye uddannelse, vil være mindst lige så kvalificeret til at undervise børn, som lærerne har været indtil nu; og der er ingen tvivl om, at kommunerne under hjemmestyret vil være meget glade fer at modtage disse lærere. Der er heller ingen tvivl om, at de „nye" lærere vil have lige så stor chance for at få en videre- uddannelse, og netop til de videre- uddannelser, som man nævner i læserbrevet, vil de endda for- mentlig være betydelig bedre eg- nede. Iøvrigt kan det nævnes, at de lærerstuderende i Danmark går ind for en betydelig forøgelse af praktikken i den danske uddan- nelse. På dette punkt støttes de lærerstuderende af næsten alle fremskridtsvenlige eksperter. Når SIUMUT kan gå ind for denne uddannelse, hænger det nok sam- men med, at SIUMUT er en poli- Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve liver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene cr mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Gron- land^postcn, postbox 39, 3900 Godthåb. tisk gruppe, som går ind for de forandringer, som kommer det grønlandske samfund til gode. Denne forandring vil ganske givet være gavnlig for Grønland, og det vil få den grønlandske lærerud- dannelse til at være et eksempel, som man formentlig inden mange år vil efterligne i Danmark. Jens Erik Andersen, Nuuk. Ved en beklagelig fejltagelse fremtrådte underskriften på det omtalte læserbrev i flertal. Det var ukorrekt, idet det kun var én persen, der stod som underskriver. Skribenten er både lærerstude- rende og far og havde skrevet sig under med „Forælder og lærer- studerende." I stedet kom der til at stå „Forældre og lærerstude- rende." AG offentliggør ikke ano- nyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi brin- ge et læserbrev under mærke i stedet for navn. AGs redaktion. Grønlands fugle I bogen „Grønlands fugle" mang- ler jeg følgende: 1. narssarmiutaK 2. tukavfåjoK 3. talivfak Det er ikke kun fordi 1 og 2 mangler, men jeg kan også så godt lide deres sang. Sidste år ved forårstid lånte jeg bogen fra biblioteket og op- dagede, at de nævnte fugle mang- lede. Derefter skrev jeg et åbent brev i AG til Finn Salomonsen. Hvorfor blev mit brev ikke trykt? Jeg har heller ikke fået det re- tur. Nu har jeg fået bogen som ga- ve, og jeg skriver meget hastigt, idet alle fuglene bør være med i bogen. Job Egede, Igaliko Angående det åbne brev, som blev sendt til AG: Redaktionen har desværre ikke modtaget bre- vet, og det er grunden til, at det ikke er blevet bragt. AGs redaktion GRØNLANDSPOSTEN • landsdækkende • to-sproget • er bladet, som læses i næsten alle grønlandske hjem • er bladet, hvori Deres an- nonce virker bedst og hurtigst fotonet Coronet 26 Family går så perfekt i hele fartområdet mellem 1 og 25 knob, at man uden skelen til sejlegenskaberne kan vælge den motorinstallation og den hastighed, som passer bedst til ens tem- perament og økonomi. Der er endnu mere plads og komfort om bord, og dein fås i special-versioner med flybridge eller styring i cockpittet. Kvaliteten står i en klasse for sig. Det ses på båden, og det ses på Coronets gensalgsværdi'. Motorinstallation: MerCruiser eller Volvo Penta Aquamatic. Coronet nutå« 26 Family 1-25 knob akornåne ima ingerdlavdluartartigaoK motore akigssaKartitaK sunalunit ikuneKarsinauvdlune, tåssa motore iluarissaK Kanordlunjt såkortutigissoK. ilua inigssalerujugssuvoK ilorrisimårnartungordlugulo årKigssu- ssauvdlune aKuneKarsinauvdlunilo Kåvanit aKugtarfianitdlo. suliarinera pitsarujug- vok: tamåna nangmineK ajornångilaK tunerKingneKarneranilo akiata takutipåtaoK. motoré: MerCruiser imalunit Volvo Penta Aquamatic. W AARHUS MARINE COMPAGNI K/S ^ Gåseagervej 12, 8250 Egå tlf. (06) 22 08 33 3952 Jakobshavn Købmand Birger Hansen 3951 Christianshåb Varehuset Uilok WK. G. Lauridsen 3950 Egedesminde Landskassens Bådebyggeri v Jeppe Mørk 3940 Frederikshåb Frederiksh. Olie- og Autoservice v'Jens Nielsen, Box 91 3900 Godthåb Godthåb Motor Company v Knud Jensen. Box 33 3911 Holsteinsborg Trans-artic Marine i/s 3912 Sukkertoppen Sukkertoppen Auto Service I S Box 60 30

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.