Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 3

Kalåtdlit nunåne ilfniagaKartut
kåtuvfiat autdlartrtOK

GRØNLANDSPOSTEN
firKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalétdlit-nunfine): Postbox 39, 39CX) NQk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdliméngomer-
mut nal. 9-12 flma 13-17. igdlonarfingmit annoncelTnermut tuniussivigssax kingug-
dl©K: kingusingnerpfimik mardlungornøK sarKumerfigssax sapfttip akunera sujorKUt-
dlugo. akissugssauvdlune firxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: Kujatfita naxiforivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NQk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret pd Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
pfssuti gssa Kån g itd lat
J. B. måne inuit suniuteKångitdlat
Oliamik augtitagssanigdlo ujardler-
nermut tungatitdilugo. kalåtdlit o-
Kartugssautitait Kulautlnardlugit
nålagkersuissut akuerssiput Kitåne
Qliamik ujardlerneK ingerdlatinar-
neKåsassoK. nålagkersuissut sumi-
glnardluinarpåt kalåtdlit plssutig-
ssaKartumik ånilånganerat Qliap
maKissornigssånik taimalo imåinåu-
ngeKissumik mingugtitsinigssamik.
sok taimatut aulajangersimaner-
tik nålagkersuissut navsuiautigssa-
Kartingilåt. åssigingitsunik ersser-
KaringeKissunik plssutigssarsiorto-
KarsimagaluarpoK, tamåkulo ilisi-
maneKarnerssaråt nunavtinut mini-
sterip Jørgen Peder Hansenip su-
jorasårutå nunavtinut aningaussa-
llssutit ilångarterneKarnigssånik. o-
Kautigå taimailiortoKarumårtoK nå-
lagauvfiup QliasiortitseKatigingnut
taorsissugssautitauvfia maligdlugo.
OliasiortitsineK pivdlugo agdlau-
tigissame ilångutavtlne erKartor-
parput Qliamik ujardlernerup inger-
dlarnga. tåssane atuarneKarsInau-
vok erslssutigissariaKångitdlulnar-
toK ""nålagauvfiup QliasiortitseKati-
gingnut taorsissuteKarnigsså. pår-
dlagtuanigdliuna nålagauvfik tama-
tigut aulajangissugssaussoK, ulia-
siortitseKatigit pinatik. tamåname
åma landsrådip akuerisimavå Qlia-
siornigssaK pilerssårutigineKaler-
mat.
Qliamik ujardlernerit unigtlneKar-
nigssåt teknikip tungåtigut tunga-
vigssaKardluarpoK. Norgep Cana-
davdlo måna ajornartlpåt Qliamik
ujardlernigssaK avdlorniussap a-
vangnamukartup 62-ip avangnåne,
tåssa Påmiut avangnarpaseKatåne,
tamatumanilo pIssutigssaKardluar-
put.
nålagkersuissut plssutigssauvdlu-
artumik navsuiautigssaKångitdlat
sok akuerisimanerigtik aussamut
Qliamik KivdlerinigssaK. tungavig-
ssaKardluarnerdle nålagkersuissut
soKutigigunångilåt. aningaussanuko
kisisa erKarsautigigait, sQt avdlat
sugssåkérdlugit.
nålagkersuissut aulajangernermf-
kut ersserKigsumik nivtarpåt Ka-
låtdlit-nunåta mingugterneKarnig-
sså Danmarkip sugssarlnglkå. Kitå
ungasigpatdlårsimavoK danskit ty-
skitdlo sigssåinit nalunguarfiussar-
tunit.
nålagkersuissut måna aulajanger-
nertik avdlångortitariaKarpåt. lands-
råde tamatumane aulajangissGssa-
riakarpoK. Qliamik Kivdlerinigssamik
aulajangerneK nunavtinut imåirréu-
ngeKaoK angnertQrujugssuarnigdlo
kingunipiloKarsInauvdlune. tai-
maingmat kalåtdlit aulajangissQssa-
riaKarput, danskit pinatik.
Regeringen
er umoralsk
J. B. Befolkningen her har ingen
indflydelse på, hvad der sker med
undergrunden. Den danske rege-
ring tillader — hen over hovedet
på grønlandske beslutningsorganer
— at der gennemføres olieefter-
forskning ved Vestgrønland. Rege-
ringen ser helt bort fra en forståe-
lig grønlandsk frygt for olieudslip
og en skæbnesvanger forurening.
Regeringen kan ikke begrunde
sin beslutning. Der har været
fremsat forskellige forblommede
forklaringer. Den mest kendte er
grønlandsminister Jørgen Peder
Hansens trus'sel om nedskæring i
grønlandsbudgettet. Det er ned-
skæringer, som ifølge ham skulle
gennemføres, efter at staten havde
indfriet sine erstatningsforpligtel-
ser overfor olieselskaberne.
I artiklen „Slaget om olieborin-
gerne" redegør vi kortfattet om
hele slagets gang. Af den fremgår
det, at der slet ikke foreligger no-
gen særlig begrundet frygt for, at
staten skal betale erstatninger.
Tværtimod er regeringens afgørel-
se suveræn overfor selskaberne.
Og det er for resten på disse vil-
kår, landsrådet i sin tid godkendte
olieplanerne.
Der synes ikke at savne teknisk
begrundelse for at standse planer-
ne om olieefterforskning. Både
Norge og Canada, som ikke i øje-
blikket tillader olieefterforskning
nord for 62. breddegrad (på højde
med Påmiut), har haft grunde nok.
Regeringen har ingen moralsk
gangbar forklaring på at tillade
olieboringerne til sommer. Men
dens interesser går næppe heller
i moralsk retning. Det er penge,
det gælder — og dem må man
altså have fat i, koste hvad det vil.
Regeringen har med sin beslut-
ning tydelig sagt, at Grønlands
forurening er noget, der ikke kom-
mer Danmark ved. Der er nok for
langt fra Vestgrønland til de dansk/
tyske badestrande.
Regeringen bør ændre sin be-
slutning, og landsrådet må have
det afgørende ord. Beslutningen
er meget alvorlig for Grønland, og
den kan få katastrofale konse-,
kvenser. Derfor skal afgørelsen
være grønlandsk. Ansvaret m å
ikke være dansk.
Ren-takker til
8 kr. pr. kg
Nu kan man igen indhandle ren-
takker til KGH. Østen har igen
brug for potensstimulerende mid-
ler. Og dem kan man altså frem-
stille af ren-takker.
Indhandlingen startede faktisk
allerede i 1976 —. efter et længere
indhandlingsstop, men der kom
ikke rigtigt gang i indsamlingen.
KGH kunne have aftaget 100 ton,
mén der blev kun indhandlet 20.
KGH betaler 8 kr. pr. kg.
majip Kulailuåne autdlarniutau-
ssumik atautsimlnerme nunavtine
iliniagaKartut kåtuvfiat autdlarti-
poK.
ukiarme Nungme iliniagaKartut
ardlaKartut kåtuvfiup pilersinig-
sså sulissutigilersimavåt. isumat
kåtuvfiup tungavigssai inatsisig-
ssatut sujunersutitut agdlagtorsi-
massut sujulerssuissunut Kinersi-
nerme Kinigaussunut tuniuneKar-
simåput. inatsisigssatutdlo ator-
nermingne amigauteKartug-
ssaungmata sujulerssuissulersu-
ssugut inatsisigssanik nåmaginar-
tunik sanasimavugut, majivdlo
Kulailuåne atautsimlnerme avdlå-
nguteKartitsiardlugit akuerine-
Karsimavdlutik. kåtuvfiup uko
sujunertarai:
1. sujunigssaK ungasigsoK er-
Karsautigalugo iliniagaKarfit
åssiglngitsut suleKatiginerisi-
gut pilerssårusiornikut per-
Kigsårtumigdlo pitsauneru-
ssugsjarsicrtuarnikut iliniar-
titauneK pitsångorsåsavdlugo
atautsimornerussungortiniå-
savdlugulo.
2. isumaKatigingniamertigut
avdlaunerussumigdlo sarKU-
mertarnertigut ilaussortari-
ssame iliniartitaunikut, ani-
ngaussaKartitaunikut inigssa-
Kartitaunikutdlo soKutigissait
igdlerstisavdlugit angunia-
gaitdlo piviussungortiniåsav-
dlugit.
3. iliniartitaunerme Kutdlersa-
Karfingne avdlanilo iliniaga-
Kartunut agtumåssuteKartune
ilaussortarissame sivnisso-
Kartuamigssåt sulissutigisav-
dlugo.
nunavtine iliniagaKartut peKa-
tigigfigdlit elevrådigdlitdlo ta-
marmik ilaussortångorsinåuput,
kisalo peKatigigfeKångitsut kå-
tuvfik peKatigigfingmik autdlar-
titsiniarnermingne peKataorKUV-
dlugo kåmagtorsinauvåt. piniartu-
ngorniat avdlatdlo atautsimordlu-
tik iliniarfeKångitsut peKatigigfe-
Kångikaluardlutik ilaussortångor-
sinaunigssåt sulissutigiumavarput.
tapersersuissutut ilaussortå-
ngorsinåuput sutdlunit peKatigig-
fit inuinaitdlunit kåtuvfiup angu-
niagainik tapersersuissut.
kåtuvfiup iluarsartuneKarnera
ingerdlatineKarneralo mardlu-
ngordlugo ingmikortineKarsima-
vok. sujugdlermik ukiumortumik
atautsimérssuamerme peKatau-
ssut kåtuvfiup suliagssautaine ta-
mane Kutdlersauvdlutik oKartug-
ssåuput. taimailivdlune ukiumor-
tumik atautsimérssuarneK kåtuv-
fingme KutdlersaulerpoK. tugdli-
uvdlutik sujulerssuissut uvdlui-
narne ingerdlatitsissugssat Nung-
mltugssåuput. tamatuma aulaja-
ngerneKarneranut pissutauvoK
Kåumatikutårtumik atautsimitar-
nigssane sujulerssuissut tamarmik
peKataussamiåsangmata åmalo
iliniartitaunerme KutdlersaKarfit
Nungmitut Kanimut suleKatigine-
Kåsangmata.
ilaussortat Nungme najugaKå-
ngitsut avdlatut ajornartumik su-
julerssuissunut ilaussortausinåu-
atautsimérssuarnig-
ssamut 3.000 kr.
danskil arnartaisa nålagauvfiup
iluane sujunersuissoKatigigfianit
nunavtine arnat peKatigigfisa kå-
tuvfiat 3.000 kruninik tunineKar-
simavoK. aningaussat tåuko au-
ssaro arnat peKatigigfisa nuna ta-
måkerdlugo Sisimiune atautsi-
mérssuarnigssånut Arnat Højsko-
leata atorKårfigsiortineKarnigsså-
nut atåssuteKartumut atorneKåså-
put.
ngikatdlarput atautsimigiartar-
nigssanut aningaussartutigssat
angnertuvatdlåsaKingmata,' suju-
lerssuissunutdle sågfigingnigtar-
tugssåusavdlutik.
peKatigigfit avdlat åssiginagit
kåtuvfiup sujulerssuissue sujulig-
taissoKaratigdlo sujuligtaissumut
tugdlerssorteKångitdlat, aningau-
sserissordle agdlagtilo Kinerne-
Kartarput. taimailivdlutik suju-
lerssuissunut ilaussortat åssiging-
mik suliagssane tamane OKartug-
ssaoKatigigdlutigdlo akissugssao-
Katigilerput.
månåkumut nunavtine iliniaga-
Kartut agfaisa migssait ilaussor-
tåuput. ukiamutdlo atuarneK aut-
dlarterKigpat iliniagaKartut F>e-
Katigigfé mardluk ilaussortångo-
rumarérsimåput. nautsorssutigår-
putdlo sule avdlat ukiaro ilau-
ssortångorumårtut.
kåtuvfiup sujulerssuissue uku-
ssut MariånguaK Absalonsen, Si-
mon Løvstrøm, Social Pædagogisk
Skole, box 287, Lisbeth Søvndal
Pedersen, Esekias Therkildsen,
Seminariet, box 61, Nikolaj Olsen,
Peter Brandt, Teknisk Skole, box
29, åmalo Peter Lyberth, Skipper
Skolen, box 180, tamarmik Nung-
mitut, agdlagkatigut sågfigine-
Kartarsinåuput.
Kalåtdlit-nunåne
iliniagaKartut kåtuvfiat.
VOLVO
mÆ
Lige hvad der manglede
GODTHÅB AUTO SERVICE
Box 24 3900 Godthåb
pujortuférkap
akigssai ?
aperiuk Bikuben

Hvordan far
man rad ti i
egen båd?
•få svar i
@ Bikuben
3