Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 27

tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt . kort nyt . tamalåt
rejern iajårtut
Diskobugtime rejerniarneK ukior-
måna pissarneK Kåumåmik ataut-
simik sujorKutdlugc autdlartipoK,
fabrikip nålagå Poul Bagger, K’a-
sigiånguit, Radioavisimut OKar-
poK. majip autdlartinerane atau-
siardlune fabrikimut tuninexar-
pul 50 tonsit. rejet atausiåkåt 10
milliunit migssigait.
uvdlut mardluk Kångiungmata
K’asigiånguane fabrike kajumig-
sårivoK amerdlanerussut tuni-
ssagssiornerme suleKataoncuvdlu-
git. taimåitoKångigpat pissariaKa-
IersinauvoK pissarpagssuit erxar-
neKåsassut aulisartutdlo pissag-
ssai kigdlilersorneKalisassut.
K’asigiånguane fabrikip arnat
igdloKarfiup avatånit ukiut ta-
maisa tikitartut manåkut agge-
rérKuvdlugit kajumigsårpai.
nénunik ilisima-
ssagssarsiortut
nånut najugaKarfivé påsiniardlu-
git nunat tamat ilisimassagssarsi-
oriartcrtitaisa aprilime sikorssuit
Svalbardip avangnånitut kisalo
Svalbardip Tunuvdlo avangnåta
Station Nerdip Chanon Islandiv-
dlo akornånltup ilåne nanigssau-
ssut tingmissartumik Kulauaisi-
mavait.
ilisimassagssarsiortut sujuler-
ssuissoråt dr. phil. Christian Vibe,
Danmark, ilisimassagssarsiorner-
dlo aningaussatigut ikiorneKarpoK
amerikamiut ilisimatusarnikut
sujunersuissoKatigiånit, norskit
polarinstitutianit åma Verdens
Naturfondip danskine ingmikor-
tortaK^rfianit.
ilisimassagssarsiordlune angala-
nerup ilåtigut påsitipå nånut Tu-
numitut amerdlanerssait Sval-
bardimit Sibiriavdlc KeKertainit
pissussartut.
Kalétdlit-nunåt
Nordisk Rådilo
kalåtdlit Nordisk Rådime nang-
minérdlutik sivnissoKarsinaune-
rånik aperKut sule åmalordlugo
Islandime altingime oKaluserine-
KarsimavoK.
sujornale kommunistit altingi-
me ilaussortautitåta Magnus
Kjartanssonip sujunersutigå ka-
låtdlit nangminérdlutik sivnisso-
Kalernigssåt, månékutdlo parti-
Katåta Giis Gudmundssonip aper-
Kut sarKumiuterKigpå. tamåna pi-
vok altingime Nordisk Råd ataut-
simut issigalugo OKatdlisigineKar-
mat.
Nordisk Rådip ardlaleriardlune
kalåtdlit nangminerissamingnik
sivnissoKarnigssåt itigartitarsima-
vå, kisiånile Islandip nunanut av-
dlanut tungassunut ministeria al-
tingime oKatdlinerme isumaicar-
nerarpoK, Kalåtdlit-nunåt sava-
lingmiormiututdle, Ålandsøerini-
sut åmalo islandimiututdlo nang-
minérdlune ilaussortauvigtaria-
KartoK.
kalåtdlit inatsisig-
ssait sisamat
akuerssfssutaussut
inatsissartut tatdlimångornerme
20. maj pingajugssånérdlutik su-
liaralugit inatsisigssat sisamat
Kalåtdlit-nunånut ministerip
Jørgen Peder Hansenip sarKU-
miussai akuerssissutigait.
tåssa sujunersut kalåtdlit ilini-
artitsissungorniartut ukioK atau-
seK DanmarkimitineKartarnerata
atorungnaernigssånik, landsrådip
inåssutå malingnago avdlångorti-
neKartoK kalåtdlit atuarfine u-
kiup agfåne atuartitsissarnigssa-
mut. Kalåtdlit-nunåne landsrådip
ministerimut inåssutigisimavå u-
kicK ilivitsoK atuartitsisineKartå-
sassut Kalåtdlit-nunåne atuartit-
sissugssaileKineK perKutigalugo.
sujunersut akuerssissutigineKar-
poK 129-nit isumaKatigineKardlu-
ne, 17—it (SF, DKP, VS åma Otto
Steenholdt) taissexatåungitdlat.
åma isumaKatigtssutigineKar-
poK Kalåtdlit-nunåne inutigssar-
siutinut tapissuteKartarnermik i-
natsisip avdlångortineKarnigsså,
taimailivdlune sujunigssame nu-
nanut avdlanut tunissagssiorne-
rungikaluartut tapivfigineKarsi-
naulersitdlugit sujunersut tåuna
114-init isumaKatigineKarpoK, 27-t
(Fremskridtspartiet, Retsforbun-
det åma VS) akerdliuvdlutik tai-
ssissut.
Kalåtdlit-nunånut nunamut ta-
marmut akileråruteKartarnigssap
erKuneKarnigssånik sujunersut,
angissusigsså landsrådip aulaja-
ngertagagssåsut akuerssissutigi-
neKarpoK 122-nit 22-t (Frem-
skridtspartiet åma Retsforbundet)
akerdliuvdlutik taissiput.
kisalo inatsisigssatut sujunersut
akuerssissutigineKarpoK land-
planudvalgeKalernigsså (nunamik
atuisinaunermut inatsit), ilåtigut
igdloKarfit agdliartornerånik ig-
dluliorfigssanigdlo axutsissugssaK,
126-nit isumanatigineKardlune,
22-t (Fremskridtspartiet) akerdli-
uvdlutik taississut. lod.-.
issornartorsiuineK
Kalåtdlit-nunåne sulissartut kå-
tuvfiåne formandiussup landsråd-
imut ilaussortap OdåK Olsenip
Kalåtdlit-nunåne kommunit pe-
Katigigfiånut sågfigingnissuteKar-
nermine kommunit ardlaKartut
majip autdlarnautåta migssåne
feriepengenik akilinermut atatit-
dlugo imigagssamik kigdlilersuisi-
manerit issornartorsiorsimavå.
OdåK Olsen cKarpoK kigdlili-
ssarnerit tamåko inuiaKatigingnut
atausinkånut asule ingmikortitsi-
niarnerinaussut. sågfigingnissu-
mine amåtaoK OKautigå kommunit
ardlaKartut sulisitsissutdlo nang-
minerssorlut majip autdlarxautå-
ne feriepengisisitsissoKésassoK i-
sumaKarsimagpata tamåna kuku-
nerusscK. feriepengesisitsissoKå-
saoK aitsåt sulisitsissup feriar-
nigssaK agdlagartalerdlugo ugper-
narsausersimagångago.
isumaKatigissume erssendgsu-
mik agdlagsimavoK feriepengit fe-
riarnialernermut ugpernarsåumik
takutitsinikut tuniuneKartåsassut.
kommune nutåmik
ingnåtdlagfssior-
filiusassoK
Nungme kommunalbestyrelse au-
lajangersimavoK nunaKarfingme
K’eKertarssuatsiaine nutåmik ing-
nåtdlagissicrfigssamik sanatitsi-
ssujumavdlune. autdlancausiuti-
tut pilerssårusiornigssånut atu-
gagssat 50.000 kr. kommunip a-
kuerisimavai.
tåssauna K’eKertarssuatsiaine
ingnåtdlagissamik pilersorneKar-
nermut peKatigigfiup sujulerssui-
ssuisa bygderåditdlo kommunal-
bestyrelsimut inåssutigisimagåt
sanatitsissunigssåt åmalo ingnåt-
dlagissiorfigtåmik ingerdlatsissu-
nigsså. tamåna perxuteKartine-
KarpoK peKatigigfiup ingnåtdlagi-
ssiorfiliornigssaK nåmagtumik a-
kigssaKartingingmago. åma pe-
Katigigfik isumaKarpoK, pexati-
gigfingmut nunaKarfingmiunut-
dlo aningaussatigut nanertutau-
ssorujugssusassoK, ingnåtdlagi-
ssiorfingmik nutåmik ingerdlatsi-
ssunigssaK.
nagssuit kilumut
8 kroner
måna tugtut nagssue KGH-mut
tunineKarKigsinaulerput. Kangia-
ta kinguågssiorsinaunermut så-
kortusautigssat atorfigssaxarter-
Kilerpai. taimåitutdlo tåssa tug-
tut nagssuinit sananeKarsinåuput.
tugtut nagssuinik tunissineK
1976-imile autdlarteréraluarpoK
— unigtineKarsimavordle, kater-
ssuineK iluamérsumik ingerdlasi-
månginame. KGH-p tugtut nag-
ssue 100 tonsit pisiarisinausima-
galuarpai, kisiånile 20 tons tai-
mågdlåt tuniniarneKarsimåput.
KGH kilumut 8 kruninik akili-
ssåsaoK.
avdlangute-
KåsångilaK
Kalåtdlit-nunånut ministere aug-
titagssarsioKatigigfiup Greenexip
akuerssissutautåne nalikitdlili-
ssarnermut maleruagagssat avdlå-
ngortiniardlugit sulissuteKarniå-
ngilaK.
taima påsinarpoK Kalåtdlit-nu-
nånut ministerip Jørgen Peder
Hansenip inatsissartune ilaussor-
tap Steen Folkep Venstre-socia-
listinérsup aperKutånut akissutå-
ne.
Steen Folke aperisimavoK Ka-
noK ilivdlugo KulåkérniarneKar-
nersoK, augtitagssarsiortitseKati-
git Greenexip nalikitdlilineK av-
icutigalugo Marmorilingme augti-
tagssarsiornermut akilerårutig-
ssaminik kinguarsåinginigsså. a-
perKuteKarnerput perKutexartine-
KarpoK augtitagssarsiorfiup ukiut
sisamåungitsutdlunit 333 miil. kr.
canadamiunut aktiautilingnut
sivneKartorutigitisimangmagit,
nålagauvfingrr.ut sivneKartoruti-
nit akilerårtoKångitsoK. tamatu-
munga perxutåuput akuerssissu-
me nalikitdlilissarnermut tunga-
titdlugit aulajangersagkat, mini-
sterivdlo sulissutiginiångilå tåu-
kua avdlångortiniarnigssåt, åmalo
akissumine neriorssuiumångilaK
taimatut nalikitdlilissarnermut
aulajangersagkat sujunigssame
Kalåtdlit-nunåne augtitagssarsi-
ornigssamut akuerssissuteKarto-
Karångat atortinginigssånik.
GFI-mut tapissutit
Godthåb Fiskeindustri A/S (GFI)
— Nungme aulisagkanik sulivfig-
ssuaK — nutåmik aningaussar-
siornikut nålagauvfingmit tapiv-
figineKåsassoK igpagssigame ra-
dio-avisikut oxautigineKarpoK.
tamatumanile aperxutauvdlune
aningaussanik akuerssissartut Ka-
låtdlit-nunånut ministerip xinutå
akueriumårneråt.
GFI — nålagauvfiup 40 pct.-
imik pigingnexatauvfigisså — a-
jornartorsiortorujugssusimavoK
kalåtdlit aulisarnermik inutig-
ssarsiuteKarnermikut atugardli-
ernerånut agtumåssuteKartumik.
pigingneKatigigfiup aningaussar-
siornikut sujunigsså pitsångoriar-
tulersimavoK, kisiånile pissaria-
Kardlune pigingneKatigigfiup a-
ningaussarsiornerata årxivigi-
vingneKarnigsså. Kalåtdlit-nunå-
nut ministerip pilerssårutigå, er-
niat 2 mili. kr.-ussut, pigingnexa-
tigit Nungme erhvervsstøttimut
akiligagssaisa isumåkérfigineKar-
nigssåt. pilerssårutip åma ilagå
sujunersut, pigingneKatigigfiup
erhvervsstøttimit taorsigagssar-
siame ilainik akilingilåratdlarnig-
ssånik, åmalo nålagauvfik ani-
ngaussanik taorsigagssarsianik
KularnavérKUsisimanerminik si-
vitsuisasscK.
pigingneKatigigfiup KGH-mut
Kalåtdlit-nunånut ministerexar-
fingmutdlo akiligagssaisa sivnere
4,3 miil. kr.-ussut akilersorneKå-
såput ukiumut 800.000 kr.-nik a-
kilissarnikut.
Afskediget
GTO har afskediget den medar-
bejder, der havde det egentlige
ansvar for uberettiget forskuds-
betaling på godt 22 mili. kr. til
leverandøren af elværker til Ilu-
lissat og Nuuk.
Det fremgår af en redegørelse
fra grønlandsminister Jørgen Pe-
der Hansen til statsrevisorerne,
som kraftigt havde påtalt denne
disposition, der blev afsløret ved
rigsrevisionens gennemgang.
Af redegørelsen fremgår det, at
fejldispositionen ikke har påført
staten økonomiske tab.
Der er nu sket en ændring af
GTOs indkøbsprocedure, så lig-
nende fejldispositioner kan und-
gås i fremtiden.
Isbjørneekspedition
I et forsøg på at spore isbjørne-
nes oprindelige hjemsted, har en
international ekspedition i april
måned overfløjet drivisen nord
for Svalbard og mellem Svalbard
og Nordøstgrønland på stræknin-
gen Station Nord til Chanon Is-
land.
Ekspeditionens leder var dr.
phil. Christian Vibe, Danmark, og
ekspeditionen fik støtte fra et
amerikansk forskningsråd, det
norske polarinstitut og Verdens
Naturfonds danske afdeling.
Ekspeditionen afslørede bl.a., at
hovedparten af isbjørnene i Øst-
grønland kommer fra Svalbard
og de sibiriske øer.
Støtte til GIF
Godthåb Fiskeindustri A/S (GFI)
får nok et nyt økonomisk tilskud
fra staten, fremgik det af radio-
avisen forleden. Men det forud-
sætter, at finansudvalget godken-
der en ansøgning fra grønlands-
ministeren.
GFI — som staten ejer 40 pct.
af aktierne i — har haft store
vanskeligheder at kæmpe med i
forbindelse med den dårlige situ-
ation for det grønlandske fiskeri-
erhverv. Selskabets økonomiske
fremtidsudsigter er dog ved at
forbedres, men det forudsætter en
sanering af selskabets økonomi.
Grønlandsministerens plan går ud
på, at et rentebeløb på knap to
millioner kroner, som selskabet
skylder erhvervsstøtteudvalget i
Nuuk, afskrives. Planen omfatter
også et forslag om, at selskabet
får henstand med visse erhvervs-
støttelån, og at staten forlænger
sin garanti for en kassekredit.
Selskabets restgæld på 4,3 mil-
lioner kroner til KGH og grøn-
landsministeriet afvikles med
800.000 kr. årligt.
Fire grønlandslove
vedtaget
Folketinget vedtog fredag den 20.
maj ved tredjebehandlingen fire
lovforslag fremsat af grønlands-
minister Jørgen Peder Hansen.
Det var forslaget om en æn-
dring af den grønlandske lærer-
uddannelse med ophævelse af det
obligatoriske Danmarks-år, som
mod landsrådets indstilling blev
ændret til et halvt års praktik
i den grønlandske skole. Grøn-
lands landsråd havde overfor mi-
nisteren anbefalet et helt år i
praktik under indtryk af lærer-
mangelen i Grønland. Forslaget
blev vedtaget med 129 stemmer
for, mens 17 (SF, DKP, VS og
Otto Steenholdt) undlod at stem-
me).
Endvidere vedtoges det at æn-
dre loven om erhvervsstøtte i
Grønland, så støtte fremover og-
så kan gives til andet end eks-
porterhverv. Dette forslag blev
vedtaget med 114 stemmer for,
mens 27 (Fremskridtspartiet, VS
og Retsforbundet) stemte imod.
Forslaget om indførelse af en
landsskat i Grønland, hvis stør-
relse skal kunne fastsættes af
landsrådet blev vedtaget med 122
stemmer. 22 (Fremskridtspartiet
og Retsforbundet) stemte imod.
Sluttelig vedtoges lovforslaget
om et landsplanudvalg (lov om
arealanvendelse), der skal regule-
re bl.a. byplanudviklingen og be-
byggelsen, med 126 stemmer, mens
22 (Fremskridtspartiet) stemte
imod.
lod-
ingen ændring
Grønlandsministeren vil ikke tage
initiativ til at ændre afskrivnings-
reglerne i mineselskabet Greenex’
koncession.
Det fremgår af grønlandsmini-
ster Jørgen Peder Hansens svar
på et spørgsmål fra folketings-
medlem Steen Folke fra Venstre-
socialisterne.
Steen Folke havde spurgt, hvor-
dan man vil sikre, at mineselska-
bet Greenex ikke gennem afskriv-
ninger udskyder tidspunktet for
betaling af afgift for bjergværket
Marmorilik. Begrundelsen for
spørgsmålet var, at bjergværket
på mindre end fire år har givet
et overskud på 333 miil. kr. til
sine canadiske aktionærer, uden
at der er betalt overskudsafgift
til staten. Dette forhold skyldes
afskrivningsreglerne i koncessio-
nen, som ministeren altså ikke vil
tage initiativ til at ændre, ligesom
han heller ikke i sit svar ville
love, at sådanne afskrivningsreg-
ler ikke indføres i fremtidige mi-
nekoncessioner i Grønland.
Fik tilladelse
GTO i København har nu givet
tilladelse til, at det private både-
værft i Nanortalik må bygge
nummerbåde. Hidtil har GTO
nægtet værftet denne tilladelse.
GTOs ændrede holdning bety-
der en øget beskæftigelse i Na-
nortalik, hvor arbejdsløsheden er
stor.
Satelit-forbindelse
Dan mark-G rønland
allerede i 1978
Et japansk firma skal levere den
satellit jordstation, der placeret i
Godthåb vil give rigelige og sta-
bile telefonforbindelser mellem
Grønland og Danmark, skriver
GTOs pressetjeneste.
Jordstationen skal efter planen
gå i drift allerede i januar må-
ned 1978.
Japanerne fik ordren i konkur-
rence med fire andre firmaer, to
amerikanske, et engelsk og et ita-
liensk.
Grønlands Televæsen får jord-
stationen på leasing (leje) basis.
Lejen betales over fem år, hvor-
efter stationen helt overgår til
Grønlands Televæsen.
— Japanernes tilbud var ikke
blot billigt, men også bedst, for-
tæller t leg rafinspektør H. K.
Nii en, . TO. I øvrigt har Vi gode
er .'inger med firmaet som sam-
arbejdspartner. Det er samme fir-
ma, der har leveret materiel til
UHF-radiokæden langs den grøn-
landske vestkyst.
27