Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 4

Slaget om olieboringerne
Den danske regering har givet til-
ladelse til, at der gennemføres
olieefterforskning ved Vestgrøn-
land denne sommer på trods af,
at et flertal i styringsudvalget
vedrørende mineralske råstoffer i
Grønland er imod.
Men hvad var der gået forud,
da regeringen på et pressemøde
på Christiansborg tirsdag den 24.
maj gav grønt lys for boringer i
Davisstrædet? Det søger AG at
redegøre for i denne artikel:
Olieefterforskningen ved Grøn-
land kom i fokus, da ialt 21.000
tons olie begyndte at strømme ud
fra olieboreplatformen Bravo i
Nordsøen den 22. april. Samme
dag blev der i hjemmestyrekom-
missionen grønlandsk enighed om,
at den fastboende befolkning i
Grønland har de grundlæggende
rettigheder til landets naturgivne
ressourcer.
BETÆNKELIGHED
25. april spurgte Helge Dohrmann,
Fremskridtspartiet, Grønlandsmi-
nisteren om, hvilke foranstaltnin-
ger der er truffet til bekæmpelse
af en eventuel olieforurening ved
Grønland. Ministeren redegjorde
senere for dette i et svar, hvor
det bl. a. anførtes, at uheld i for-
bindelse med olieudvinding kan
forebygges til en vis grænse, men
ikke udelukkes.
27. april opfordrede tre Siumut-
politikere ministeren til omgåen-
de at optage forhandling med de
grønlandske myndigheder om en
eventuel revision af betingelserne
for olieboring ved Grønland. Det
var folketingsmedlem Lars Emil
Johansen, landsrådets næstfor-
mand, Jonathan Motzfeldt, og
landsrådsmedlem Anders Andre-
assen.
Et par dage senere fremsatte
landsrådets forretningsudvalg øn-
ske om at få sikkerhedsbestem-
melserne for olieboringer ved
Grønland gennemgået endnu en
gang. Udvalget ønskede også en
redegørelse for ulykken i Nord-
søen.
Umiddelbart herefter gav Grøn-
landsministeren i København for-
retningsudvalget en redegørelse
for de forebyggende foranstalt-
ninger og lovede nedsat et sær-
ligt regeringsudvalg, der sammen
med forretningsudvalget skulle
foretage en studierejse til Norge.
Ministeren gav også tilsagn om, at
styringsudvalget vedrørende mi-
neralske råstoffer i Grønland
skulle gennemgå de udstedte kon-
cessioner og tage betingelserne
heri op endnu en gang.
2. maj udkom Siumut-bevægel-
sens blad med en lederartikel un-
der overskriften: Stands borin-
gerne nu.
4. maj anmodede Sisimiut kom-
munalbestyrelse Grønlandsmini-
steren om, at sikkerhedsbestem-
melserne tages op til revision, og
at man får en rapport om ulykken
i Nordsøen. Desuden ønskede
kommunalbestyrelsen oplyst, hvil-
ke forholdsregler ministeriet vil
tage, så lignende ulykker kan for-
hindres ved Grønland.
Samme dag oplyste ministeren,
at det særlige udvalg, han havde
lovet landsrådets forretningsud-
valg at søge nedsat, skulle bestå
af tre ministre, bl. a. miljømini-
steren.
UDSÆTTELSER 1
CANADA OG NORGE
5. maj oplyste ministeren for in-
dianske og nordlige anliggender i
Canada, Warren Allmand, at han
på baggrund af ulykken i Nord-
søen indtil videre vil vente med at
tage stilling til, om han vil give
tilladelse til olie-efterforskning i
det isrige Beauforthav nord for
Canada. Han oplyste også, at Ca-
nada ikke vil tillade efterforsk-
ning i Davisstrædet, men først
gennemføre en 5-årig miljøunder-
søgelse og forske i mulighederne
for bekæmpelse af olieforurening
m. v.
Samtidig forhandlede en dansk
delegation i Canada om et fælles-
program for sikkerhedsregler og
beredskabsplanlægning mellem de
to lande.
9. maj besluttede den norske re-
gering at udsætte planlagte prøve-
boringer nord for den 62. bredde-
grad (på højde med Påmiut), ind-
til man havde fundet „et accep-
tabelt risiko-niveau."
KRAV OM SIKKERHED
Få dage efter blev der indkaldt til
ekstraordinært møde i styringsud-
valget vedrørende råstoffer i
Grønland.
12. maj sagde videnskabsmænd
i Canada, at de eksisterende me-
toder med forurenings-bekæmpel-
se i arktiske områder er util-
strækkelige.
13. maj ønskede folketingsmed-
lem Otto Steenholdt en fuldstæn-
dig rapport om ulykken i Nord-
søen, før olieboringer ved Grøn-
land kan indledes. På mødet i sty-
ringsudvalget den 20. maj frafaldt
han kravet. Folketingsmedlem
Lars Emil Johansen fremsatte
krav om stop for boringerne samt
bedre olieteknologi og beredskab.
UmanaK kommunalbestyrelse ud-
talte, at olieboringer ikke måtte
tillades, før sikkerhedssystemet
er tilstrækkelig effektivt.
I mellemtiden var det særlige
regeringsudvalg med tre ministre
blevet nedsat. De tre var miljø-
minister Niels Matthiassen, han-
dels- og energiminister Ivar Nør-
gaard og Grønlandsminister Jør-
gen Peder Hansen. De nedsatte
igen et embedsmandsudvalg med
lederen af Grønlandsministeriets
mine- og oliekontor, Gerth Vigh,
som formand. Dette embeds-
mandsudvalg fik til opgave at un-
dersøge de kontrakt- og erstat-
ningsmæssige konsekvenser af en
eventuel udskydelse af de plan-
lagte boringer.
15. maj udtalte Gerth Vigh, at
skønnet over sikkerhedsforholde-
ne ikke er betinget af koncessions-
vilkårene. Det er helt op til mini-
steren.
16. maj sagde landsrådsformand
Lars Chemnitz, at han ville se på
materialet på mødet i styringsud-
valget, men at han rejste til mø-
det med det gamle synspunkt —
nemlig at olieboringerne skulle
gennemføres efter planen. Han
kritiserede, at „nogle politikere
har udtalt sig forudindtaget mod
olieboringer på nuværende tids-
punkt."
FLERTAL FOR UDSÆTTELSE
20. maj holdtes det med spænding
imødesete møde i styringsudvalget
vedrørende råstoffer i Grønland.
Men udvalget kunne ikke nå til
enighed. Grønlandsministeren,
landsrådsformanden og Otto
Steenholdt gik ind for at gennem-
føre boringerne. Siumut-politiker-
ne Lars Emil Johansen, Jonathan
Motzfeldt, OdåK Olsen samt Hen-
drik Lund (repræsenterende Kom-
munernes Landsforening) indstil-
lede, at boringerne udsættes, „for-
di beredskabsudstyret er mangel-
fuldt, og fordi man mangler viden
om konsekvenserne af olieforure-
ning i arktiske områder. Hendrik
Lund oplyste senere, at han ikke
kunne få tilslutning til et kom-
promisforslag om et års udsættel-
se. Et af udvalgets medlemmer,
Niels Carlo Heilmann, deltog ikke
i mødet, og hans stilling til spørgs-
målet kendtes ikke. Styringsud-
valgets medlemmer blev pålagt to-
tal tavshed om mødet og fremkom
først med deres oplysninger efter
regeringsmødet den 24. maj — det
møde, der skulle tage stilling til
spørgsmålet: Olieefterforskning
eller ej.
REGERINGS-JA TIL
BORINGERNE
Tirsdag den 24. maj kl. 11.30
dansk tid blev der indkaldt til
pressemøde på Christiansborg, ef-
ter at regeringsmødet var over-
stået. Grønlandsministeren og
statsministeren meddelte, at bo-
ringerne kunne gennemføres efter
planerne. Samtidig meddeltes det,
at Grønlandsministeriet vil sætte
alle kræfter ind på gennemgang
af boreprogrammerne, især sik-
kerhedsforskrifterne. Et spørgs-
mål på pressemødet om, hvad der
var kommet ud af overvejelserne
angående eventuelt erstatnings-
krav fra olieselskaberne, hvis bo-
ringerne udskydes, blev ikke be-
svaret. Derimod besvarede Grøn-
landsministeren et spørgsmål om,
hvorvidt en eventuel erstatning
skal betales over Grønlands-bud-
gettet således: — Jeg kan ikke
Grønlandsminister Jørgen Peder
Hansen har i samråd med lands-
rådets forretningsudvalg beslut-
tet, at KGH overtager Arctic Sea-
foods anlæg i Ilulissat. Arctic
Seafood trådte i likvidation sid-
ste år.
Fem fiskere fra Ilulissat havde
ellers stiftet et anpartselskab,
Disko Seafood, for at overtage
anlægget. De bød 4,7 mili. kr. De-
res kontante udbetaling skulle
være en halv mili. kr., mens re-
sten skulle finansieres af er-
hvervsstøtten. KGHs tilbud var
noget mindre end de fem fiske-
res.
Kommunalbestyrelsen i Iluli-
ssat havde kraftigt anbefalet, at
virksomheden blev ført videre af
lokale folk. Når ministeren alli-
gevel besluttede, at KGH skulle
overtage den, var det fordi Disko
Grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen
sige noget bindende, men det skal
vel betales af statskassen, hvilket
næppe kan gå sporløst hen over
Grønlands-budgettet.
USIKKERHED OM
ERSTATNINGSKRAV
Ministeren oplyste senere, at han
ikke var i tvivl om, at man kunne
have risikeret at få et erstatnings-
krav fra olieselskaberne, hvis bo-
ringerne var blevet udskudt.
Flere journalister opererede med
forlydender om erstatningskrav
på 2-300 miil. kr., mens det fra
anden side forlød, at det virkelige
tal, der kunne blive tale om, kun
var på 50 mili. kr.
Kontorchef Gerth Vigh sagde
senere til Grønlands Radioavis, at
„man har ikke konkret forsøgt at
bedømme denne sag" (erstatnings-
spørgsmålet). Han tilføjede, at
„man kunne risikere erstatnings-
krav, hvis de indgreb, man ville
foretage i koncessionsaftalerne,
ikke kunne begrundes som rime-
lige og hvilede på et sagligt-tek-
nisk grundlag."
Det, der skal ske nu, er altså,
at tre ministre skal vurdere bore-
forskrifterne: Grønlandsministe-
ren, som taler om sit Grønlands-
budget, handels- og energi-mini-
steren, der taler om behovet for
energi, og miljøministeren, der ta-
ler om miljøet. Tiden vil vise,
hvem der taler bedst for sig —
men boret bliver der.
b.
Regeringens beslutning om at
gennemføre olieefterforskningen
som planlagt har givet anledning
til mange kommentarer for og
imod. Vi vil i næste nummer brin-
ge et uddrag af disse kommenta-
rer.
Seafoods projekt endnu ikke var
så langt fremme, at de kunne
overtage virksomheden med det
samme.
Ministerens mening med sagens
videre forløb er, at Disko Sea-
food arbejder videre med sine
planer, og at selskabet efter for-
handling med KGH og erhvervs-
støtten overtager så meget af fa-
briksanlægget som muligt.
Disko Seafood vil ifølge radio-
avisen koncentrere produktionen
omkring hellefisk og skællaks.
Selskabet er interesseret i ind-
handlingsaftaler med KGH, så
KGH indhandler alle rejer, mens
Disko Seafood indhandler helle-
fisk og laks.
Disko Seafood er — efter hvad
radioavisen erfarer — ikke inter-
esseret i et driftsmæssigt samar-
bejde med KGH.
Den er rund
den er rigtig.
Den er lækker
den er Lifli’
Anthon Bcrg's »blomme i madeira«
med den fineste chokolade og marcipan
hedder LIFLI’ “
Fås nu også i æsker med 10 stk.
- til dessert eller
i beredskab til uventede gæster.
angmalortoK
ilumortoK
mamavigsoK
— tåssa Lifli’
LEVERANDØR TIL DET
KONGELIGE DANSKE HOF

KGH overtager
Arctic Seafood
4