Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Ændres forholdene ikke
ligger fremtiden i mørke
Min overskrift lyder måske noget
skrap, men som grønlænder i dag
kan jeg ikke sige det anderledes.
I disse dage, hvor man er be-
gyndt at tale om bekæmpelse af
spiritussen på grund af kønssyg-
dommene, kan man som udenfor-
stående tilhører af og til føle håb
eller skuffelse. Det er imidlertid
én ting, jeg ikke kan fatte, og det
er følgende: Når man nu med be-
stemthed ved, at spiritusmisbru-
get er meget skadeligt for vort
samfund, hvorfor gør man så ikke
noget effektivt ved problemet —
f. eks. ved totalt stop eller ved ra-
tionering?
I Sverige f. eks., der er et land
med et stort befolkningstal, har
man ret strenge regler med hen-
syn til spiritus. Der kan de unge
ikke købe øl eller spiritus uden at
vise legitimationspapirer. Vi har
også sådanne legitimationspapirer,
som vi kunne vise frem. Bliver de
mon nogensinde brugt heroppe?
Jeg tvivler stærkt på det, sådan
som beværtningerne pumper folk
for penge.
Det folk, der i tide har indset
det skadelige ved spiritussen, og
som i dag lever som et sundt sam-
fund — Sverige f. eks. — kan sag-
tens. Vort lille samfund heroppe
er prisgivet, så længe det strøm-
mer ind med spiritus. Vi kan
mangle livsnødvendige ting, men
øl skal de nok sørge for, at der
er nok af. Selv nordpå, hvor de
En annonce i
Grønlandsposten
læses af ca. 20.000
i Grønland og Danmark
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspediton og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
Det er hurtigt og nemt med
TAFFEL MOS. På få minutter
er Deres kartoffelmos klar - luf-
tig og let med rigtig hjemmelavet
smag.
TAFFEL MOS pilertornak
ajornaik. kartofilit sexugtigkat
imaisitsiåinaK inerisåput - ki-
nertorssungitsoK nangminen sa-
narpasigsoK.
AKTIESELSKABET DANISCO
58. FABRIKSPARKEN >
DK - 2600 GLOSTRUP I
Lad os støtte dem!
Jeg mener, at grønlandske fan-
gere og vi, der har fangst som bi-
erhverv, bør støtte dyrevenner.
Nogen vil måske spørge: Hvordan
kan vi beskytte vore fangstdyr
sammen med dyrenes venner? Lad
mig forklare det.
I de senere år er mange fangere
blevet afhængige af den bonus,
de får efter skindauktionerne.
Sidste auktion gik dårligt, og man
begrundede det med sælungedra-
bene ved Canadas kyst, som dyre-
venner har lavet kampagne imod.
Vi grønlændere må støtte dyre-
vennerne med alle mulige midler.
Vi i Grønland fanger dyrene, fordi
vi er afhængige af deres kød til
mad, og vi bruger ikke køller til
at dræbe dyrene med. Men ud-
lændingene gør ikke som vi. De
dræber en masse sælunger blot
for at få deres skind. Og de
krænger skindene af dem med
rynket næse ved tanken om kø-
det, som de ikke spiser.
Der er gået lang tid, uden om-
verdenen har forstået os.
Vi vil kraftigt henstille til
landsrådet om at tage sagen op.
Udlandet må forstå, at sælen end-
nu har afgørende betydning for
vor eksistens. Man hører, at dan-
ske ambassader rundt om i ver-
den bliver bestormet af vegeta-
rianere, som vil vide, hvordan
grønlænderne fanger sæler. Og det
siges, at Brigitte Bardot kom over
KangerdlugssuaK på grund af sæ-
lerne.
Vi grønlændere er helt enige
med dyrevennerne i, at sælunger
ikke må fanges eller dræbes. Vore
laksefiskere må også nøje under-
søge, og Bing Crosby spiser alle
de laks, han fanger. Det er ikke
for at være vittig, men sådanne
ting må vi komme med som mod-
argument med hensyn til de fisk,
vi ikke må fange.
I AG nr. 7 skrev H. C. Thom-
sen om noget, alle grønlændere og
især de folkevalgte må være på
vagt overfor. Vi må endvidere
takke J. B. Therkildsen for hans
artikel i Hainang nr. 2. I 1972
kort før folkeafstemningen om EF
skrev jeg en artikel, som lands-
rådsformanden misforstod. Det
ærgrer mig, at jeg ikke svarede
dengang og var på nippet til det,
da jeg mødte ham i Pituvfik.
Til debattørerne om fangstdyr
vil jeg sige: Enhver motor, som
larmer, er til skade for fangstdy-
rene. Når I nu behandler disse
problemer, så husk at kikke udad-
til også, i stedet for at forblinde
jer i lokale forhold.
ArrutaK Kristiansen,
AvanerssuaK.
Genopslag
Værkstedsleder
Til optræningsværkstedet, Nuuk, for psykisk udviklingshæm-
mede, søges en værkstedsleder med tiltrædelse pr. 1. juli
1977.
Optræningsværkstedet er normeret til 10 unge mænd og
kvinder, som først og fremmest er fra optræningshjemmet
„AaKa“ og unge som har hjemsted i Nuuk.
Formålet med optræningsværkstedet er, at optræne unge
til at kunne udsluses i erhvervslivet. En af værkstedslederens
hovedopgaver vil herunder være rådgivningsvirksomhed til
de unges arbejdspladser.
Ansøgerne bør være i besiddelse af pædagogisk erfaring,
håndværksmæssig snilde og kunne vejlede i håndarbejde
samt føre et driftsregnskab.
Grønlandsksprogede ansøgere vil blive foretrukket ved
stillingens besættelse.
Aflønning vil ske efter den for statens tjenestemænd i
Grønland i lønramme 11 gældende løn, for tiden kr. 4.364,36
pr. md. for hjemmehørende eller efter aftale.
Institutionen vil om nødvendigt være behjælpelig med
anvisning af bolig. Ansøgningsfristen er 23. juni 1977.
Ansøgninger og anbefalinger stiles til tilsynsrådet og sen-
des til:
Optræningsværksted
Boks 525 — Tlf. 2 20 88 — 3900 Nuuk
ikke har skib hele vinteren, og
hvor de selvfølgelig om foråret
mangler et eller andet, mangler
de skam ikke øl.
01 er det, folk er mest svage
overfor. Derfor vil jeg gentage,
hvad jeg før har sagt: Landskas-
sen tjener tykt på vores svaghed.
Under mit arbejde på sygehuset
er det ikke småting, jeg har set.
De fleste skader er sket i forbin-
delse med spiritusmisbrug, og det
bliver værre og værre. Man kan
ikke blive ved med at lade det gå
på denne måde. Man må gøre no-
get. Hvis dette bliver ved, vil det
ikke undre mig, hvis det bliver
svært at få læger herop.
Mange af disse skader kunne
have været undgået, hvis det ikke
strømmede ind med spiritus.
Vi grønlændere har altid levet i
fordragelighed. I vores barndom
var der ingen, der drømte om at
tage andres ejendom. Man gjorde
det simpelthen ikke, og man gjor-
de ikke hinanden fortræd. Derfor
kendte man heller ikke til dårlige
nerver. Nu er mange koner trætte
af deres mænds drikkeri, der går
ud over hele hjemmet. De kan
simpelthen ikke magte at opdrage
børnene, de børn, som gerne skul-
le være med til at skabe et mere
sundt samfund. Mange børn er
utrygge over forældrenes drikkeri.
Lad os alle være med til at be-
kæmpe alt dette. Vi bærer alle et
ansvar overfor samfundet. Hvis vi
ikke tager os sammen, må vi se
i øjnene, at vi i fremtiden må lave
institutioner til alle disse ødelagte
børn — og det ville være sørge-
ligt. Vi må altid huske på, at vore
forfædre har kunnet klare sig ved
selvhjælp, så vi har noget at stile
efter.
Som det er lige nu, kan jeg ikke
se nogen løsning på problemet,
fordi myndighederne tøver med at
bestemme sig. Jeg ville ønske, at
de i bare én uge kunne få lejlig-
hed til at se, hvad man på et syge-
hus har af skader i forbindelse
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedct for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
med spiritus. Så ville de nok ikke
være i tvivl.
I forbindelse med min over-
skrift — at vores fremtid ligger i
mørke — vil jeg ikke undlade at
nævne de forestående olieborin-
ger omkring vort land. Bliver olie-
udvinding aktuelt, er vi på vej
mod undergang. Det bliver uhyg-
geligt. Et folk, der i den grad er
så ødelagt af spiritus, som vi er,
kan ikke modtage mere ødelæg-
gelse.
Vi er blevet meget skeptiske på
grund af katastrofen i Nordsøen.
Sker der noget lignende her, er
det ude med os. Som bekendt le-
ver vi grønlændere af havets pro-
dukter, og da de kloge udefra var
her for at informere os om olie-
boringer, hed det sig, at det var
ingen sag at rense vandet i tilfæl-
de af, at olien strømmede ud. Men
vi erfarede jo noget andet, da der
skete noget i Nordsøen. Derfor sy-
nes jeg, man skal tænke nøje over
katastrofen i Nordsøen.
Alma Olsen.
Ikke uartige
drengestreger
Vedrørende læserbrevet „Hold op
med de drengestreger" i AG nr.
17:
Man kunne godt have svaret
Stephen Petersen ganske kort
med f.eks. følgende: Hold op med
at tro, at det er uartige drenge-
streger.
Jeg vil dog svare nærmest med
en henstilling. Det skyldes, at
landsrådsmedlem Jørgen Olsens
angreb på Siumut (i et interview
i AG) i lighed med så mange an-
dre angreb på Siumut, er frem-
kommet i interviews. Svarene i
interviewet var typiske for Jør-
gen Olsen og havde karakter af,
at det han sagde, mente han vir-
kelig.
Men for enhver, der følger med
i udviklingen, var det tydeligt,
at nogle af Jørgen Olsens udta-
lelser i interviewet var alt for
overlegne. F.eks. det han sagde
om, at andre har stjålet hans ide-
er fra ham, og at han havde frem-
sat de ideer allerede mens deres
navler endnu var våde.
Vi må tænke på, at det er så-
danne uheldige udtalelser, der
kan skabe splid blandt et folk,
der er under så meget pres ude-
fra, som vi er. Især når den slags
udtalelser kommer fra en gammel
og garvet politiker, bør man for-
vente, at en politisk opposition
reagerer på det uden hensyn til
politikerens position, i stedet for
at lade udtalelserne gå i glemme-
bogen.
Jeg vil understrege, at den
nedværdigelse, du Stephen nævn-
te var givet Jørgen Olsen, er no-
get enhver kan pådrage sig ved
tilfældig tankeløshed.
Jørgen Olsen er sikkert i stand
til selv at komme med en klar
forklaring. Han kunne f.eks. sige:
„Der kan I bare se, jeg har talt
sandt. Mine ideer var rigtige".
Noget, han nemt kunne have sagt,
hvis han havde villet støtte Siu-
mut.
En gang ville jeg hilse på Jør-
gen Olsen og præsenterede mig.
Jeg gjorde alt for ikke at virke
genert og sagde til ham: „God
dag, Jørgen Olsen." — „Hvad er
du for en slags", svarede han så,
og hans svar tror jeg, var unød-
vendig tankeløshed.
Stephen, jeg vil til slut prøve
at få dig til at se, hvad du selv
skrev: „I skal ikke tro, at jeres
unge, dårlige parti har de kloge-
ste politikere" osv. osv., skrev du.
Jeg tror, at sådanne udtalelser
er skadelige for forståelsen mel-
lem folket, og for dig lyder de
måske som uartigheder. Jeg skal
understrege, at jeg betragter Siu-
muts politik som realistisk og ik-
ke indeholdende falskhed.
Jeg er tilhænger af Siumuts
politik.
John Egede
26