Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 28

seKinertut fpoK
asaneKardlunilo usorutigineKartuarsimavoK sordlo
Malit sujugdleK, taima agdlagpoK atuagkiortoK Hans
Lynge, nunavtine 100-nik ukioKalerKårtoK Malene
Lund pivdlugo
Malimik ateicarpoK sordlo
tåuna niviarsiånguaK oKalugtua-
torKame ilerKoringnine pivdlugo
seKiningortoK. taimalo Malit ig-
dlumingne ornigarneKaKissume
seKinertut ipoK. Endaléncap taig-
dliortutut tusåmassaunera suliai-
salo pingårtitaunerat pivdlugo
Malit tupigusortunit ornigarne-
KartuarsimavoK asaneKardlune u-
sorutigineKardlunilo sordlo Malit
sujugdleK seKiningordlune Kula-
ngiuterKårame tårmiunit alutori-
neKarsimassoK.
OKalugtuarissarpåt inusugkame
agsut KimassusimassoK igdlarner-
mik nuånarissaKardlune arnaKa-
timilo akornåne nuånårtunit inor-
neruneK ajordlune, tupigineKar-
tardlunilo pinissutse pivdlugo. u-
kiorpagssuitdle uvine Tunumut
Bent Jensen
forstander for
forskningshøjskolen
Mag. art. Bent Jensen, 45 år, er
udnævnt til forstander for „Forsk-
ningshøjskolen i Haderslev". Bent
Jensen er uddannet i sammenlig-
nende eskimologi specielt med
henblik på forholdene i Grønland,
Canada, Alaska og Sibirien. Ud
over en eskimologisk grundforsk-
ning har han i bøger, afhandlin-
ger og artikler analyseret og kri-
tiseret grønlandspolitikken.
Man skal glæde
sig, når et folk
gør sig fri
— Det var en stor fejl at ind-
lemme Grønland i det danske rige
— dengang ved grundlovsændrin-
gen, siger valgmenighedspræst
Poul Engberg, Mellerup, i et in-
terview med Amts Avisen. Anled-
ningen til interviewet er, at Poul
Engberg netop har skrevet en bog
om digteren og præsten Grundt-
vig.
Poul Engberg siger videre om
Grønland: — Jeg må naturligvis
gå ind for en hjemmestyreord-
ning og desuden grønlændernes
rådighed over egne naturressour-
cer. Det er tilstrækkeligt, at de
blev tvunget ind i EF, skønt de
var imod.
De er et selvstændigt folk, lige-
som vi er det — og waliserne,
skotterne, baskerne og alle de an-
dre. Se, hvad der sker i dag: Ti-
den er for at løsne de statslige
bånd, for decentralisering, men
Fællesmarkedet er centralisering,
det er menneskefjendsk — og en
stor misforståelse. Alle strømnin-
gerne går den modsatte vej.
Danmark har ikke været bedre.
Vi udsætter grønlænderne for
fremmedgørelse, når vi undervi-
ser dem på dansk. De oplever, at
det, de lærer hjemmefra, det gæl-
der ikke. Hvorfor tror De, der
drikkes så meget i Grønland?
Vi har aldrig forstået — heller
ikke vi — at man skal glæde sig,
når et folk gør sig fri. Vi tænker
på en anden måde. Vi tænker, at
jo større vi er, des bedre. Det er
en dum, patriotisk stolthed, slut-
ter Poul Engberg.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
ajoKersuiartortitångormat måtu-
ssaussutut kiserdliornerup ilu-
ngersornarnerata ilungersorpa-
lugtumik pissuseKalersisimavå, i-
nunerme KimaneK pigisså sag-
dlaitdlisitdlugo. inuit tamarmik
EndaléraK sutorujugssuaK pingår-
titarpåt, ikingnerussuinaitdlo Ma-
lip inugtut naleKarssusia nåmag-
tumik påsissarpåt. angerdlarsi-
mavfingmine sulivfingme aki-
ssugssauvfeKardlune atorfiligtut
misigisimavoK. ningiuvorme ni-
paitsumik pencigsårdlune sulissoK
anånauvdlunilo ima ereuivdluar-
niartigissoK sordlo ilisimavdlugo
nålagkane misigssuiartordlune ti-
keriatårsinaussoK.
Malit makiårtaKaoK. unukut ig-
fialiagssaK naKitartarpå igfialior-
fingmutdlo ilivdlugo putdlagsi-
ssagssaK. EndaléraK unukut er-
Kigsivdlune encarsarumassarame
ilåne Kutdlit Kamitdlugit seKU-
ngerdlunilo sivisumik uningassar-
poK nalunaeKiitatdlo tamaisa a-
moriarsinardlugit inartardlune.
uvdlåkut makitordlo suliagssat
sarKumikålersarput, sujugdlersa-
råtdlo kissarssutip kukungnigsså.
NarssaK Kissugssarigsorssungmat
pitaunersiugkanik KissoKartarpoK
pacrmaKugdluit månguinik tipi-
gigsunik. ilane sule makingitsut
savaussat imuiariartortarpai. ise-
runilo kissarssult unalersoK igfia-
liagssaK mangutarpå, unaiviuvdlo
Kalaornerane kavfinik aserorteri-
ssarpoK. uvdlåkorsiorfigssaK ig-
fiap Kalardlaup tivkanik kavfi-
sungnimigdlo tipigialårtuinau-
ssarpoK. nererérdlutigdlo nikui-
kunik inerssuarmut isåssarput
tåuna påtagiaKarmat tåssanilo Ki-
noKatigigdlutik tugsiardlutigdlo.
Malit inuvoK misigissartoK, tai-
måikame avdlanut issorniartungi-
laK uvine erKumitsuliortugssiv-
dlune aulagsagsimårnikåK nipitu-
lioraluatdlarpat nåmagingisane o-
Kalugssuautigalugit sagdlaitdlit-
dlardlune oKartaraoK, inuit pi-
ssarnere nuånersut soKutiginar-
tutdlo erKartordlugit, tåukua tag-
pigfiginerugamigit. saimanine isu-
magingninilo pivdlugit tamanit a-
sassaoKaoK. oKalugtoK tusålerå-
ngavko tusarnårdlugo Kanilårne-
rata pissutai påsisorilersarpåka.
sordlo OKarmat ajoKersuiartorti-
tap Ruttelip nipaitsumik iserdlu-
ne agsut ånilårtitaråne. agsut
mersernartumik tamaviårpalugtu-
mik kinaKarame. timimingnik a-
siginaissutut silarssuarmut unga
takornartaussutut issikulingmik
kinaKarnera Malip pissusianut i-
lordlermut nalerKutinginame. ilå-
ne bibilimik atuardlutik tikika-
miko Paulusip unerdluanera ajo-
Kersugkame ikiortime Dimarsip
Kimangmane „silarssuaK måna
kajungerileramiuk", Malit oKa-
forskningshøjskol-
ime Bent Jensen
forstanderfngortolc
Mag art. Bent Jensen, 45-nik u-
kiulik, torKarneKarsimavoK suju-
ligtaissutut „Forskningshøjskolen
i Hadersleverne. Bent Jensen ili-
niarsimavoK eskimologimut sa-
nigdliussissardlune pingårtumik
pissutsinik Kalåtdlit-nunåne, Ca-
nadame, Alaskame Sibiriamilo.
eskimologimik ilisimatusarnerme
saniatigut atuagkatigut agdlause-
rissatigutdlo Kalåtdlit-nunånut
politikiussumik påsiniaissarsima-
vok issornartorsiuissardlunilo
misimavoK: „imaKa katikame",
påsinartumik isumaKartoK Paulu-
sip ingassåukå. ilåne nipaKarna-
ne igdlarialårtaraoK, erKaimava-
ra taimailingmat arnaK inusug-
toK tunumio igtornane kissingna-
nilo isertoK oKausilo sumik aking-
misåruteKångitsut erKailerdlugit.
kinaussoK Kanordlo OKartoK pui-
goraluardlugo igdlariameranit
påsivara inuit Kavdlunåt sunine-
rånit sule kissigtungortitausimå-
ngitsut asavdlugitdlo usorigai.
Malip angutå Jakob Egede Nar-
ssame niuvertorusiusimavoK tai-
mane NarssaK nerssussuauteKar-
fiugatdlarmat. Malitdle 14-inik u-
kioKåinalersoK toKusimavoK. tai-
manikut atåtaerutut ilungersu-
nartorsiortaKaut, Malikutdlo Ka-
tångutailo sulinermikut napaniar-
tariaKalerput. Malit-una arnaK
akimarpalugtoK, taimåitumik uiv-
ssumeKånga ilåne uvdlåkut ite-
ravta sinigtitdluta savaussamik
toKutsisimavdlune inerdlugo ilu-
arsauterérsimagå unungmut inuv-
dlutigssarput. taimane påsenca-
jarsoråra inusugtuvdlune KanoK
tamaviårtariaKartigisimassoK.
Malit inunermine sulingårsima-
vok, ingminutdlo sancitdlunilo ig-
dlumine uvdlåkut kukutsissusi-
mavoK 95-inik ukioKardlune niui-
arnine tikitdlugo. tåussuma agsut
sångitdlisisimavå. kisiåne ima
narKitsigilersimavoK silagigsume
eKisimaorteKardlune pisugtuarsi-
naulerdlune. taimåitumik ilima-
narpoK 100-livfigssane sule pisi-
nauvdlune perKigdlunilo angume-
risinaugå.
Henrik Lundip Kanigtuane inu-
Malene Lund (NarssaK Foto).
simaneK misigissauvoK pingårtoK,
Malitdle ilisarisimavdlugo ilisi-
mavdlugulo asassainut ilausimav-
dlune, inuitdlo pivdlugit saima-
ssumik isumaKarnerata kingune-
ranik erKigsissuteKardlune misigi-
ssauvoK puigugagssåungitsoK.
Hans Lynge.
Hun blev solen
Hun blev elsket og beundret, som den første Malene,
skriver forfatteren Hans Lynge om den første hundre-
deårige i Grønland, Malene Lund, NarssaK.
Hun hedder Malene som den dy-
dige pige i den gamle fortælling,
som blev solen. Også hun blev
solen i deres af tusinder opsøgte
hjem i NarssaK, omgivet af en
beundrende skare på grund af
mandens digterry og værk, som
var det største der nogen sinde
var set i Grønland, akkurat sådan
som den første Malene blev elsket
og beundret, da solen kom op
midt i polarnattens mørke.
Jeg har ladet mig fortælle, at
Malene Lund var glad og latter-
mild som ung og kunne være helt
overgiven i sine kvindelige beun-
dreres selskab, på grund af hen-
des skønhed. Mange års ophold i
Angmagssalik som hustru til en
missionærmedhjælper i total af-
sondrethed havde præget hende
med dyb alvor, uden dog at ud-
slette hendes livsglæde, der nu
var i fuldkommen kontrol. Alle
mennesker sværmede omkring
Henrik Lund, og kun de færreste
lagde mærke til hendes person-
lighed og format. Hjemme følte
hun sig som i en ansvarsfuld ar-
bejdsplads. Hun var en stilfærdig
og omsorgsfuld husmoder og mo-
der, som gjorde sit arbejde så
pligtopfyldende som om hun ven-
tede, at arbejdsgiveren når som
helst kunne dukke op på inspek-
tion.
Målenes dag begyndte i den år-
le morgenstund. Brødet blev æl-
tet og anbragt i bageform om af-
tenen, når dagens forskellige gø-
remål var overstået for andre, og
åndsarbejderen Henrik Lund, som
havde mediteret oftest for lukke-
de lamper og med lukkede øjne
i dagligstuen, havde lagt sig på
briksen efter at have trukket alle
ure op. Så fyrede hun i kakkel-
ovnen med lyng og knåsende ene-
bærstammer som den første af
dagens mange pligter og gik i
stalden for at malke gederne, og
når kakkelovnen blev varm, blev
brødet puttet i den. Mens vandet
i kedlen småkogte, blev kaffe-
bønnerne malet, og inden de an-
dre vidste af det, så var morgen-
bordet parat med duftende ny-
bagt brød og stærkt duftende
kaffe. Så rejste man sig fra bor-
det og gik ind i dagligstuen, hvor
harmoniet var anbragt til mor-
genbøn og sang.
Malene var et menneske, der
var rig på livserfaring. Hun var
langsom til at dømme andre. Ved
siden af sin mand, kunstneren
der hurtigt kogte over og talte
højrøstet og undertiden forvilde-
de sig i en ordstrøm, var hun
blidheden selv og talte varmt og
stilfærdigt om menneskers posi-
tive sider, som hun var den hur-
tigste til at opdage. Med sit ind-
tagende smil og ved sit rige sind
gjorde hun sig elsket af alle. Jeg
syntes, jeg kunne læse mig til
hendes milde livssyn ved at lytte
til hendes fortællinger. Missio-
nær, pastor P. Riittel havde ofte
skræmt hende med sit dybt alvor-
lige ansigt, når han venligt og
stilfærdigt kom ind. Det var det
asketiske, livsfjerne ved ham, der
var Malene imod. Engang der blev
læst i bibelen, hvor Paulus be-
klagede sig over disciplen Dimas,
som havde forladt ham, „fordi
han fik lyst til denne verden",
vovede Malene at bemærke: „Må-
ske blev han gift", og sagde det
med en betoning, at Paulus over-
drev -hans forseelse. Undertiden
kunne hun småle i tankerne, så
var det bl.a. i erindringen om en
lille østgrønlandsk pige, der hav-
de imponeret dem ved sit frimo-
dige optræden og ligefremme ta-
le. Navnet og ordene blev væk
for mig, men på hendes latter
kunne jeg slutte, at hun havde
elsket og beundret disse ufordær-
vede naturens børn.
Målenes far, Jakob Egede, var
udstedsbestyrer i NarssaK, hvor
der dengang opdrættedes køer.
Han døde, da Malene var ca. 14.
Faderløses skæbne kunne den-
gang godt være hård, og Malene
og hendes søskende var nødt til
at lære alt slags arbejde. Den
forfinede dame imponerede mig
engang, da jeg opdagede, at hun
en tidlig morgen, medens vi sov,
havde slagtet en ged og tilberedt
den så flot som nogen professio-
nel slagter til et festmåltid. Jeg
mente i en brøkdel af et sekund
at kunne skimte den ubønhørlige
skæbne, som hun i sine unge dage
havde at gennemgå.
Malene har arbejdet meget i
sit lange liv, opvartet sig selv og
fyret i kakkelovnen hjemme, ind-
til hun 95 år gammel brækkede
benet. Ulykken havde nær slået
hende ud. Hun er dog kommet
sig så meget, at hun nu i godt
vejr kan gå en tur, støttet til et
af sine børn. Der skulle med an-
dre ord være stor sandsynlighed
for, at hun kan fejre sin 100 års
fødselsdag ved forholdsvis godt
helbred.
Det er en stor oplevelse at have
levet i Henrik Lunds nærhed,
men at have kendt Malene og vi-
de, at man havde hendes kærlig-
hed og nyde godt af hendes milde
menneskesyn, det vil man aldrig
kunne glemme.
Hans Lynge
28