Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 12

DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin-
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har
havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib.
kalåtdlit uliamik
pigingnekatigfgfiat
dliagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartut
IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinuk&ussuissoKartarpoK,
sinerssortautinit imigagssanik perKumausivilingnut.
7- '/ //
S ',js tul.':. -
åjuna ArKalQp ujarKamut kigartugåta xanganitsap nQtlnera. ersserKigsorujugssQvoK ujarak nutåungilisimassoK
— kigartorsimavdlune manttdlune. taimåitorme åssiliartå — K’exertarssuaK — ajungitsumik erssipox.
Her er et aftryk af en af illustrationerne på de gamle Lars Møller-stenplader. Det ses tydeligt, at stenen er
temmelig medtaget af tidens tand — ridset og ujævn. Alligevel træder motivet — Godhavn — tydelig nok
frem.
Mindretals-organisationer
indstillet til fredspris
To norske stortingsmedlemmer
har foreslået den norske Nobel-
komité i år at give Nobels freds-
pris til de to organisationer, der
arbeider for de indfødte mindre-
tal. Det er de indfødte folks ver-
densråd, som grønlænderne er re-
præsenteret i, og den internatio-
nale arbejdsgruppe for indfødte
folks anliggender, IWGIA, der
ledes af lektor Helge Kleivan,
Eskimologisk Institut, København
og etnolog Inese Andersen, Kø-
benhavn.
De to Stortingsmedlemmer, Ei-
nar Førde og Ottar Brox, påpeger
i forslaget til Nobel-komiteen, at
fredsprisen til de to organisatio-
ner vil betyde en støtte til alle
undertrykte mindretal i verden.
Det understreges, at de arbejder
for at undgå voldsanvendelse og
blodige sammenstød mellem de
undertrykte folk og deres under-
trykkere.
Nobel-komiteen er udpeget af
det norske storting, og det er stor-
tingsmedlemmerne, der fremsæt-
ter forslag om uddeling af Nobels
fredspris, som er på 6—700.000
kroner. Uddelingen foregår sidst
på året i Oslo.
De indfødte mindretal omfat-
ter ca. 300 millioner mennesker
rundt om i verden. Det er bl.a.
efterkommere af de mennesker,
der stod på stranden, da Colum-
bus kom og opdagede Amerika,
og som plejede at tager1 venligt
imod de fremmede, fordi de ikke
havde nogen tanke om, at de hvi-
de ville tage deres land fra dem.
Mange af de indfødte mindretal
er i dag udsat for grov forføl-
gelse, masseudryddelse og folke-
mord, særlig i Sydamerika. Man-
ge andre steder er de udsat for
kulturel udryddelse. Det prøver
de to organisationer at modvirke,
bl.a. ved oplysning overfor ver-
densoffentligheden.
IWGIA har siden 1968 udsendt
en lang række dokumenter om
undertrykkelse af mindretallene.
Et af de sidste, rapport nr. 26,
drejer sig om indianernes og eski-
moernes rettigheder med hensyn
til deres landområder i det ark-
tiske Canada.
De indfødte folks verdensråd
er oprettet i 1975. Formanden er
den canadiske indianerhøvding
George Manuel. Grønlændere og
samerne i Nordskandinavien er
repræsenteret i verdensrådet, for
tiden ved den norske same Nils
Aslak Sara. Flere grønlændere
har været med til at forberede
de verdenskonferencer, der førte
til oprettelse af verdensrådet, bl.
a. AngmalortoK Olsen og profes-
sor Robert Petersen. En indleden-
de verdenskonference blev holdt
i København for to år siden med
åbningstale af statsminister An-
ker Jørgensen. Der forberedes en
ny verdenskonference i Sverige i
år.
Der er to grunde til grønlæn-
dernes deltagelse i verdensrådet.
Man har fælles interesser med de
andre indfødte folk, bl.a. i at be-
vare sin kultur og have indfly-
delse på udnyttelse af olie og an-
dre råstoffer, som kan ændre ud-
viklingen. Desuden føler man sig
menneskelig forpligtet til at hjæl-
pe andre mindretal mod den un-
dertrykkelse, der sker andre ste-
der.
Robert Petersen har udtalt, at
den hjemmestyreordning, der for-
beredes i Grønland, kan være til
inspiration andre steder i verden
ved at vise, hvordan mindretal-
lenes problemer kan løses, uden
at det nødvendigvis behøver at
føre til nye statsdannelser.
KN.
Lars Møllers gamle
sten kommer til
ære og værdighed
Kun fire af de måske mange hundrede stenplader,
der brugtes til illustrationer i Atuagagdliutit, opbe-
vares i Grønland
1 perioden fra 1874 til 1922, da
Lars Møller skrev og illustrerede
Atuagagdliutit, var bladet kendt
viden om for de mange fremra-
gende illustrationer. Lars Møller
fremstillede selv de fleste af dem
og teknikken var stentryk, dvs.
litografi (lithos betyder sten på
græsk).
Der har været brugt i hundred-
vis af disse sten, som importere-
des fra Tyskland. Men i dag er
der så vidt vides kun fire tilbage.
De har været opbevaret på lands-
museet og er ret medtaget, dog
ikke mere end der fortsat kan
fremstilles tryk af dem.
Lektor Eli Ponsaing, som til
daglig arbejder på Kunstakade-
miets grafiske skole i København,
har netop været i Nuuk, hvor han
dels har arbejdet med restaure-
ring af de fire sten, dels har
undervist eleverne på Grafisk
Værksted i stentryk. Han fortæl-
ler, at museet fik de fire sjædne
sten, da Sydgrønlands Bogtryk-
keri flyttede fra det gamle tryk-
keri på Aricaluks Plads. — Jeg
har fået fortalt, at flere folk fra
Godthåb husker, at der blev ka-
stet i massevis af stenplader med
illustrationer i kolonihavnen, da
trykkeriet flyttede. Det er for-
færdeligt at tænke på, men ingen
har åbenbart været klar over ste-
nenes sjældenhed og enestående
værdi som kulturhistoriske min-
der.
— Jeg har på Grafisk Værksted
foretaget en vis restaurering af
de fire bevarede sten, og jeg har
været i stand til at gøre illustra-
tionerne i stenene klarere. Nu vil
der blive sørget for, at stenene
opbevares mere nænsomt, siger
Ponsaing.
Alle illustrationerne menes ud-
ført af Lars Møller. På en enkelt
af stenene findes et fotografi
overført til stenen via en speciel
teknik. Stenens overflade er dæk-
ket med et tyndt lag asfalt. Der-
efter er det fotografiske negativ
lagt på asfalten, og efter nogle
timers solskin opstår der en slags
ætsning i asfalten og stenen, som
derefter kan bruges som kliché
— fotografiet kan altså trykkes
i flere eksemplarer og resultatet
er ofte forbavsende fint.
H.
ArKalQp ujarxamik naxiterusiaisa ilåt åssilivingmik åssilivdlugo — taimåi-
tumik agdlangnere kigdlormorput. Boer-it sorssungnerånik åssilialiauvoK.
Et af Lars Møllers stentryk fotograferet direkte på stenen — derfor er
skriften spejlvendt. Illustratione drejer sig om Boer-krigen.
FLYTNING
BENYT DEM AF DERES FRIE VALG AF FLYTTEFIRMA
— VÆLG VOR SERVICE OG DRAG FORDEL AF VOR
MANGEÅRIGE ERFARING.
STATSFLYTNINGER udføres i overensstemmelse med gæl-
dende regler og refusionsordninger.
FRA GRØNLAND: Destiner Deres forsendelse via KGH til
vort selskab. Ved ank. forestår vi toldbehandling og punktlig,
fagmæssig korrekt indflytning på Deres adr. landet over.
TIL GRØNLAND: Bohave afhentes uanset fraflytningssted
for oceanpakning, stuvning i container og levering til KGH.
OPBEVARING: Vore møbelvenlige magasiner er til Deres
disposition til kundevenlige priser i København og Aalborg.
FORSIKRING: De er naturligvis gratis dækket mod skader
under transport i vor varetægt i henh. t. bedst opnåelige be-
tingelser.
Lygten 2-4
Telex 19228
flyttefirmaet SS S- aalborg ApS

2400 Kbhvn. NV.
Tlf. (01) 81 63 00
12