Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 16

Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemm
Det første årtusind
Færingerne har tidligere været helt uden indflydelse
på egne anliggender og blev i lange perioder styret
af enevældige danske lensgrever eller af amtmænd
med samme indflydelse som hele det færøske hjem-
mestyre har i dag
Hjemmestyreloven trådte i kraft
for Færøerne 1. april 1948. Den
var en uundgåelig følge af det
selvstyre, øerne havde haft under
den engelske besættelse gennem
hele anden verdenskrig. Men na-
turligvis var krigen ikke alene
årsagen. Hjemmestyret var også
en indlysende følge af en lang og
omskiftelig historie fra land-
namstiden — bosættelsen af Fær-
øerne — for mere end 1100 år
siden til vore dage.
Derfor kommer vi ikke uden
om denne lynhurtige gennemgang
af Færøernes første årtusind:
Det var kun de første par hun-
drede år efter landnamet, at fæ-
ringerne i statsretlig forstand var
helt uafhængig. Allerede omkring
år 1000 blev selvstændigheden så
småt undergravet. Nogle stor-
mænd blev afhængige af den nor-
ske konge og fandt sig i det, mens
andre forsvarede selvstændighe-
den.
I 1035 blev Færøerne norsk
skatland. I 1380 kom de i politisk
forbindelse med Danmark, da
Norge og Danmark forenedes un-
der samme konge. Først i 1814
ophørte øernes forbindelse med
Norge samtidig med ophævelsen
af det dansk-norske dobbeltmo-
narki.
PÅ VEJ NED
I det 14. århundrede ramtes Fær-
øerne af samme nedgangsperiode,
som de øvrige skandinaviske lan-
de, og det gjorde færingerne me-
re og mere afhængige af udlan-
det — såvel økonomisk som so-
cialt og politisk. Allerede omkring
1300 måtte altinget dele lovgiv-
ningsmagten med en norsk fyr-
ste.
Ca. 100 år senere var altinget
blevet lagting (lovting) — den-
gang en repræsentativ forsamling
med domsmyndighed.
Færingernes økonomiske og so-
ciale afhængighed var nogenlun-
de proportional med, hvor meget
jord, de selv ejede. Ved middel-
alderens slutning — omkring 1500
— ejede de mindre end halvde-
len. Omkring 1550 var Færøerne
sunket så dybt, at de nu bare var
et lokalsamfund helt uden udvik-
lingsmuligheder.
HELT NEDE
I perioden 1500—1700 var udvik-
lingstendensen en samling af al
politisk, økonomisk og social magt
hos den danske konge.
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Overassistent
Stilling som overassistent og daglig leder af kommunens
skatteafdeling er ledig til besættelse snarest.
Arbejdet omfatter daglig ledelse af afdelingen samt oplæg
af sager for ligningskommission. Det er en fordel at pågæl-
dende har kendskab til den danske- og den grønlandske skat-
telovgivning, men dcg ingen betingelse.
Allønning sker efter gældende overenskomster, ligesom
bolig stilles til rådighed efter derom gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fuld-
mægtig Mogens Hansen tlf. 277 lokal 3.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og
anbefalinger bedes fremsendt senest 30. juni 1977 til:
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Box 25 . 3913 Angmagssalik
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
overassistente
overassistentitut uvdluinarnilo kommunip akilerårutinut ing-
mikortortaKarfiane pissortatut atorfik piårnerpåmik atorfi-
nigtugssamik inugtagssarsiorneKarpoK.
suliamut ilauvoK uvdluinarne afdelingime pissortauneK
åma ligningskommissionimut ingerdlatserKigtarneK. iluaxu-
taussugssauvoK atorfiningniartup xavdlunåt kalåtdlitdlo aki-
lerårtitsissarneråne inatsisinik ilisimassaKarnigssaK, kisiåni-
le ingmikut piumassarineKarane.
akigssarsiat isumaKatigissutit atortussut maligdlugit angi-
ssuseKåsåput, taimatutdlo maleruagagssat maligdlugit ine-
KartitsineKåsavdlune.
påsissutigssat atorfingmut tungassut ersserKingnerussumik
påsiniarneKarsinåuput fuldmægtig Mogens Hansenimit tlf.
277 lokal 3.
KinuteKaut iliniagarisimassat agdlagartåinik soraeruméru-
tinik anbefalingimigdlo ilavdlugit nagsiuterKunexarput ki-
ngusingnerpåmik 30. juni 1977 unga:
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Box 25 3913 Angmagssalik
Efteråret 1976 besøgte AG de
finske øer mellem Sverige og
Finland — Åland — og beskrev
deres form for hjemmestyre.
Det var et lejlighedsbesøg, som
gjorde det muligt at fortælle
om, hvordan andre har indrettet
sig med en vis suverænitet
over eget land i rigsfællesskab
med et større.
Nu har AG besøgt Færøerne,
der er et hjemmestyret land
med dansk rigsfællesskab. I de
følgende 5-6 numre vil vi for-
tælle om dette hjemmestyre.
Først en historisk oversigt med
hovedvægten lagt på udviklin-
gen af det færøske styre, der-
næst en beskrivelse af flerparti-
systemet og etableringen af
hjemmestyrets vilkår og funk-
tion, og vi bringer uddrag af
samtaler med samtlige politiske
partiledere og deres syn på nu-
tiden og fremtiden.
I denne uge: Det første år-
tusind.
Af Jens Brønden
Færøernes administration blev
flyttet fra frænderne i Bergen til
centraladministrationen i Køben-
havn. De ulemper sådan en fjern-
styring medfører, kender vi kun
alt for godt her i Grønland.
Men det var altså i 1620, og i
perioder derefter blev Færøerne
givet til forskellige af rigets stor-
mænd. En af dem — Christoffer
von Gabel — og sønnen Frederik
— fik i 1662 også overdraget han-
delen på Færøerne og havde der-
med såvel den økonomiske som
den politiske magt. Det er en tid,
færingerne mindes med ublande-
de følelser.
Fra den periode begyndte lag-
tingets vanskeligheder. Og de
blev større efter Chr. V.s norske
lov fra 1668, hvorefter lagrets-
mændene (lagtingsmedlemmerne)
kun skulle være tingsvidner, mens
de kongelige embedsmænd, lag-
manden (lederen af lagtinget) og
sorenskriveren i de lokale forårs-
ting skulle være enedommere
(dommeren på Færøerne kaldes
stadig sorenskriver).
Retsvæsenet på Færøerne kom
mere og mere til at sikre stats-
magtens interessere end befolk-
nalunaeKutap akunerine mardlugsungne Thorshavnimit kujåmut-klmut Kå-
Kåkoråine — tamåna akugtungitsumik putsuarigtarpoK — tåssunga sang-
mivingme takorKågagssaK tåssa Kirkebø. tåssane biskopeKarfeKalersima-
vok Gardarime biskopip sujugdliup Kalåtdlit-nunåta kujatånut tikinerata
nalåne.
Når man vandrer et par timer over fjeldet sydvest på fra Thorshavn —
ofte er der tæt tåge — ser man først Kirkebø i denne vinkel. Her blev
der biskesæde samtidig med, at den første Gardar-bisp kom til Syd-
grønland.
ningens, og da staten i 1709 ind-
drog Gabels len og selv overtog
monopolhandelen, ja da var både
den politiske, økonomiske og so-
ciale magt placeret hos kongen
alene.
TRODS ALT BEDRE FORHOLD
Ikke desto mindre måtte denne
nydannelse have været en befri-
else for færingerne, der i mange
år havde været undergivet Ga-
bels enevælde. Og staten spandt
ikke ligefrem guld på monopol-
handelen. Tvært imod gav den
underskud, og færingerne var af
samme grund interesseret i at
bevare den.
I løbet af det 18. århundrede
mistede det færøske lagting helt
sin betydning. Efter 1769 udnævn-
te regeringen ikke mere færinger
til lagmænd, og i slutningen af
1700-tallet ville regeringen som et
led i den almindelige retsreform
afskaffe lagmandsembedet, men
napoleonskrigene afbrød i nogle
år forbindelsen mellem Danmark
i >
; « m “
Z'cs E -co
Q. rc -CTJ Q.
□ □ abonn. + porto, Godthåb ................. kr. 175 87,50
□ □ abonn. + porto, Grønland ................. kr. 225 112,50
□ □ abonn. + porto, Danmark, fly ............. kr. 300 150,00
□ □ abonn. + porto, Danmark, skib ............ kr. 200 100,00
□ Jeg ønsker afregning for hele året.
□ Jeg ønsker afregning halvårligt.
Navn .............................................................
Stilling .........................................................
Postbox ..........................................................
Postnummer, by ...................................................
fri-
mærke
Grønlandsposten
Abonnementsafdelingen
Postbox 39
3900 Godthåb
16