Atuagagdliutit - 02.06.1977, Blaðsíða 30

Ingen olieboringer
i Davisstrædet
Den canadiske regering venter — for sin del af Davis-
strædet — på miljøundersøgelsernes forsikring om
risikofri efterforskning. Uddrag af interview af Finn
Bønnelykke, radioavisen
Warren Allmand ministeritut avdlatut KilernerussamårtOngilaK.. .
Warren Allmand er ikke nogen almindelig slipseklædt minister. . .
Fremgang i ind-
handlingerne
— Vi tillader ikke olieefterforsk-
ning i Davisstrædet i denne om-
gang, sagde den canadiske mini-
ster for indianske og nordlige
anliggender, Warren Allmand, i
et interview med journalist Finn
Bønnelykke fra radioavisen. — Vi
har besluttet at gennemføre nogle
miljøundersøgelser, og der vil
ikke blive tilladt boringer, før
miljøundersøgelserne er færdige
og — vel at mærke — når disse
undersøgelser indikerer, at vi kan
gennemføre disse boringer i sik-
kerhed.
Finn Bønnelykke spurgte også,
hvorvidt den canadiske regering
vil tillade olieselskabet Dorne at
gennemføre efterforskning i
Beauforthavet til sommer. War-
ren Allmand svarede, at Dorne
gennemførte nogle boringer sid-
ste år. Boreprogrammet skulle
gøres til genstand for overvejel-
ser om, hvorvidt regeringen ville
tillade yderligere boringer.
— Regeringen var parat til at
diskutere sagen for nogle uger
siden, men så skete uheldet i
Nordsøen, og vi besluttede at ud-
sætte sagen, indtil vi får en rap-
port om Nordsø-uheldet, sagde
Warren Allmand.
Finn Bønnelykke spurgte mini-
steren, om det var rigtigt — som
det forlød fra Inuit Tapirisat of
Canada — at Danmark og Cana-
da vil koordinere deres holdning
til spørgsmålet om olieboring i
Beauforthavet og i Davisstrædet.
Warren Allmand kunne ikke be-
kræfte det. Han sagde:
BEAUFORTHAVET
ER ANDERLEDES
— Jeg er ikke bekendt med en
sådan koordinering. Vi udveksler
information om vore programmer,
men vi har ingen planer om at
koordinere boringer.
— Man må forstå, sagde War-
ren Allmand, at boringerne i
Beauforthavet adskiller sig væ-
sentligt fra boringer ved den
grønlandske vestkyst. I Beaufort-
havet oplever vi fortsatte issam-
menskruninger fra slutningen af
september til begyndelsen af ok-
tober, og vi har kun åbent vand
fra 1. juli til omkring 1. okto-
ber.
— Det er et tilfælde, tilføjede
Warren Allmand, at Danmark og
Canada muligvis samtidig træffer
beslutning om, hvorvidt man vil
tillade boringer på disse to meget
forskellige steder.
VI KALDER DET IKKE
HJEMMESTYRE
Warren Allmand er ikke nogen
almindelig slipseklædt minister.
Han bar et halssmykke, som han
havde fået af Dene-indianerne i
Nordvestcanada. Smykket var la-
vet af bjørnekløer. Dene-india-
nerne har for nylig krævet hjem-
mestyre efter en særlig canadisk
model. Finn Bønnelykke spurgte,
om Canada var ved at forberede
et hjemmestyre efter samme mo-
del som det Grønland får.
Warren Allmand oplyste, at re-
geringen er ved at forberede et
dokument om den lovgivnings-
mæssige udvikling i Nordvestter-
ritoriet og Youkon. Han vidste
ikke, om man kunne kalde det
hjemmestyre, for det udtryk bru-
ger man ikke i Canada.
— Men forslagene vil beskæf-
tige sig med Nordcanadas kon-
stitutionelle fremtid og bevægel-
sen i retning af en mere ansvar-
lig lokalregering, sagde den cana-
diske minister.
— Dokumentet vil også beskæf-
tige sig med et begreb, der ligger
meget tæt på det, der nu beteg-
nes som de grundlæggende ret-
tigheder vedrørende den grøn-
landske undergrund. Canadierne
kalder det the aboriginal claims.
Det drejer sig altså om de land-
krav, som de oprindelige befolk-
ninger i Canada har fremsat.
— Jeg formoder, sagde Warren
Allmand, at dokumentets forslag
i nogle henseender svarer til det,
I kalder hjemmestyre.
Warren Allmand ønskede i øv-
rigt en bedre kontakt mellem Ca-
nada og Grønland. — Vi er begge
en del af den nordlige halvkugle,
sagde han, og vi har mennesker
med samme etniske baggrund og
med de samme problemer vedrø-
rende boliger, sundhedsvæsen,
transport og kommunikation. Vi
kan formentlig begge drage for-
del af samarbejde.
Samarbejde
mellem
inuitter er
påtrængende
— Det er påtrængende med et
samarbejde mellem Canadas og
Grønlands inuitter' sagde forman-
den for Inuit tapirisat of Canada,
Michael Amarooq, i et interview
med Magdalene Petersen fra
Grønlands Radio. Amarooq var
med i den canadiske delegation,
der besøgte Grønland for nylig.
Om forholdene i Canada sagde
han, at der er ved at opstå en
større forståelse mellem regerin-
gen i Ottawa og de forskellige
oprindelige befolkningsgrupper.
Det er specielt med hensyn til
gruppernes landkrav, de såkaldte
land claims.
Michael Amarooq blev også
bedt om en oliekommentar. Han
sagde, at regeringen har forceret
olieboringerne, men det er nu
Inuit tapirisats opfattelse, at dis-
se programmer er blevet bremset.
Regeringen har haft for travlt
med olieboringerne, hvorved min-
dretallene har været truet, men
nu er der ved at være en bedre
forståelse mellem regeringen og
disse grupper.
— Den gode fremgang for torske-
fiskeriet i år, hænger sammen
med, at vi fik fat på gydefisken
i år, siger fiskeridisponent Peter
Moring til AG. — Det fik vi ikke
sidste år, da isvinteren forhindre-
de fiskeriet. Fiskeriet i år ligner
altså mere det, der skulle have
fundet sted sidste år.
Og det går stadig godt, nu hvor
bundgarnsfiskeriet efter torsk og
ugaK er i gang. Men de fine re-
sultater i øjeblikket skyldes først
og fremmest fangsterne i febru-
ar—marts, hvor vejret var det
mest gunstige for fiskeriet, siger
Peter Moring.
Af KGHs indhandlingsoversigt
fremgår, at der i Grønland i alt
har været en fremgang i torske-
indhandlingerne for de første fire
måneder fra 3773 til 5344 tons i
forhold til sidste år. Det er en for-
bedring på 42 pct. I forhold til
1975 er der tale om en tilbage-
gang på 33 pct., mens der er en
betydelig fremgang alle tidligere
år fra 1962.
UgaK-i»dhandlingen er gået
frem for de lokale fiskere, nem-
lig med 105 pct. fra 877 til 1802.
Trawlerne har haft en meget stor
tilbagegang. I 1976 fiskede de 240
tons ugaK i de første fire måne-
der. I år har de kun fanget 56
tons. Trawlernes ringe andel i
ugaKen skal ses på baggrund af
det fine torskefiskeri.
Der er også en meget stor frem-
gang for rejefiskeriet. Trawlerne
har fanget 1130 tons de første fire
måneder i år imod 176 tons for
samme periode sidste år. De grøn-
landske fiskere har fanget 1139
tons i år imod 684 sidste år. Det
er et samlet rejefiskeri på 2269
tons mod 860 sidste år.
-den.
Folkeundersøgelse
En syfilis-folkeundersøgelse i Si-
simiut viste, at én procent af de
undersøgte havde syfilis. Der var
19 sikre tilfælde blandt de 2098,
der blev undersøgt. Desuden var
der otte usikre tilfælde.
Deltagelsesprocenten i undersø-
gelsen var 79. De aldersgrupper,
hvor der blev konstateret flest
syfilistilfælde, er de, der er født
i 40’erne og 50’erne. Det var i
øvrigt også disse aldersgrupper,
der havde det ringeste fremmøde
ved undersøgelsen.
Bygger eget
kontorhus
De grønlandske kommuners
Landsforenings sekretariat kan
ikke blive mere end et halvt år
længere i de nuværende lokaler
i landshøvdingembedet. Stillet
overfor den situation samt oplys-
gen om, at der ikke er mulighed
for at leje sig ind andre steder,
besluttede kommunernes delege-
retmøde for nylig at landsfore-
ningen skal bygge eget kontorhus
i Nuuk.
Byggeriet skal indledes allerede
i år, og landsforeningens besty-
relse er nu gået i gang med at
undersøge finansieringsmulighe-
derne. Man regner med, at et hus
med et etageareal på 200 kvadrat-
meter vil koste cirka 750.000 kr.
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Assistent
Stilling som assistent til kommunens incassokontor er ledig
til besættelse snarest.
Assistenten skal forestå almindelig incassoarbejde, tillige
med folkeregisterarbejde herunder valgforberedelser. Det er
en fordel at pågældende har kendskab til incasso- og folke-
registerarbejde, men dog ingen betingelse.
Aflønning sker efter gældende overenskomster, ligesom
bolig stilles til rådighed efter derom gældende regler.
Nærmere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fuld-
mægtig Mogens Hansen, tlf. 277 lokal 3.
Ansøgning indeholdende oplysninger om tidligere uddan-
nelse og beskæftigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og an-
befalinger bedes fremsendt senest 30. juni 1977 til:
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Box 25 3913 Angmagssalik
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
assistente
assistentitut kommunip incassokontoriane atorfik piårtumik
inugtagssarsiorneKarpoK.
assistentip nalinginaussumik akilisitsiniartarneK isumagi-
savå, åmalo inuit arxisa agdlagtorsimavfiat tåssungalo ata-
ssumik Kinersinigssat piarérsarnigssåt. iluaKutåusaoK Kinute-
KartoK taimåitunik sulinermik sungiussisimagpat, ksiånile
ingmikut piumassarineKångilaK.
isumaKatiglssutit atutut maligdlugit akigssarsiaKåsaoK
åmalo inigssaKartineKåsavdlune tamatumane maleruagagssat
maligdlugit.
atorfingmut tåssunga påsissutigssat ersserningnerussut pi-
neKarsinéuput fuldmægtig Mogens Hansenimit tlf. 277 lokal 3.
Kinutexaut påsissutigssanik sujornagut iliniarsimanermik
.sulisimanermigdlo imagdlit soraerumérutit anbefalingitdlo
åssilinerinik ilavdlugit nagsiuterxuneKarput kingusingnerpå-
mik 30. juni 1977 unga:
ANGMAGSSALIK KOMMUNE
Box 25 . 3913 Angmagssalik
30