Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 4

augtitagssat
KulåkérneKartut
sapåtip akunerane kingugdlerme nunavti'ne såkutoKarfingme Kut-
dlersaussoK avdlamik taorserneKarpoK. åssilissame takugssåuput
kontreadmiral H. L. Prause autdlartoK (såmerdleK) nutårdlo kon-
treadmiral H. E. Hansen.
Forleden fandt der chefskifte på Grønlands Kommando. På bille-
det ses den afgåede kontreadmiral H. L. Prause (til venstre) og
den nye kontreadmiral H. E. Hansen.
nangminerssorneru-
fernigssamut ataut-
simititaliat aulaja-
ngerput, „Kalåtdlit-
nunåne najugaxavig-
sut tungaviussumik
pigssamautinut oKar-
tugssaunerat Kular-
KérneKåsassoK“.
nangminerssornerulernigssaK piv-
dlugo atautsimititaliap uvdlune
mardlungne ilåne perssuarsior-
nartumik CKatdlitarérnerane
kommissionip ilaussortai isuma-
Kaiigigput, sapåme linukut, aper-
Kume agssorlussutaunerpausima-
ssume nangminerssornerulernig-
ssamut atatitdlugc — tåssalc aug-
iitagssarsicrnermut atatitdlugo a-
jornartorsiutit pivdlugit OKauser-
talersuinigssamik.
tamåna sujornatigut kinguarti-
lårneKarérsimavoK kingusingne-
russukut aulajangivigissagsså-
ngcrdlugc, tåssame sujugdler-
mérneKarmat anigugssåungitsu-
ssisimangmat. åssigingitsunik ar-
dlalingnik sujunersuteKartoKar-
tarsimavoK augtitagssarsiorner-
rr.ut tungassutigut ajornartorsiut
KanoK ilivdlune nangminerssor-
nerulernerup iluane inålisimane-
KåsanerscK, taimåitcrdle ardlåi-
nåtdlunit akuerssårneKarsinausi-
marrane akerdleringnit mardlu-
viussunit.
etautsimititaliane sujugdlermik
suliagssaK kinguartikaldlaralua-
riardlugo uvdlormutdlo OKøluse-
rissagssat avdlat suliaralugit,
Lars Emil Jchansenip iluagtipå
kalåtdlit autdlartitait tamaisa å-
malo Kavdlunåt autdlartitaisa a-
merdlanerssait isumaKataulersit-
dlugit OKausertaliornermut ima
aulajangissumut: „Kalåtdlit-nu-
nåne najugaKavigsut tungaviu-
ssukut Kalåtdlit-nunåne pingor-
Isi Foighel
GRØNLANDSPOSTEN
• er bladet, som læses i
næsten alle grønlandske
hjem
• er bladet, hvori Deres an-
nonce virker bedst og
hurtigst
GRØNLANDSPOSTEN
titap pigssarilitai aulajangivfigi-
sinaussarait". Kavdlunåt: atautsi-
miiitaliane sivnisscrait Poul
Hartling, Erik Ninn-Hansen, Sø-
ren B. Jørgensen, Bernhard Ta-
stesen årr.a Svend Haugaard.
OKausertalicrnerme ima åma
agdlagsimavoK:
„nunap inuvisa nunap pigssari-
titainut umåssuseKångitsunut o-
Kartugssåussusiat.a Kulåkérne-
Karniessånut åmalo nålagauvfe-
Katigingnerup scKutigissaisa inat-
sisitigui KulåkérneKarnigssånut a-
tatitdlugc, misigssuinaratdlarner-
ne, ujardlernerne iluaKuteKarni-
arnernilo, tåukuninga nunap pig-
ssarititainik, KulåkérniameKar-
poK tamåkua nålagkersuissut
Isndsstyritdlo isumaKatigingneri-
sigut pissåsassut".
taimatut CKausertalicrnerup su-
liarerKingnigssånut atautsimitita-
liap sujuligtaissua, professor dr.
jur. Isi Foighel piginaunilerneKar-
POK.
påsineKarnerussut
OKausertalicrneK Kulåne taine-
KartcK avdlaungåtsiarpoK lands-
rådip tungaviussumik sujusingne-
russukut isumerneranit, kisiånile
såkortusiatdlagauneruvdlune Siu-
mormiut majime isumaKatiging-
niarnerne sarKumiussånit.
Lars Emil Johansen AG-mut o-
KarpcK, augtitagssanut tungassu-
ne Siumut angnertunerussumik
påsineKarsimassoK uvagut OKar-
tugssaussariaKarnivtinut — tu-
ngaviussukut OKartugssåussuser-
mut — uvavtinit nunavta pigssa-
ri titaisa OKartugssauvfigalugitdlo
aulajangivfigisinaunigssånut tu-
ngassutigut atarKineKarnigssarput
ilångutdlugc.
„isumaKarpunga tamåna pi-
ngårtorujugssussoK, takordloråine
isumaKatigingniarnerit autdlarti-
neråne tusåjumaneKångitsoK, ka-
låtdlit nangmingneK nunamingnut
CKartugssåussuseKarnigssåt", na-
ngigpcK.
taima amerdlasut isumaKatigig-
dlutik oKausertalicrnerat månå-
kut politikikut partit inatsissar-
t.une ilausscrtautitaisa akornåne
CKatdlisigineKésaoK kingusingne-
russukutdlo inatsissartune, nang-
minerssornerulernigssamik inat-
sisigssaK sarKumiuneKarpat, ki-
siånime åma atautsimititaliane
Kavdlunåt ilaussortaisa iluåne —
imalunit Kavdlunåt peKataussui
amerdlanerit akcrnåne — CKau-
sertaliornera isumaKatigineKarsi-
mavcK, taimåitumigdlo inuit na-
jugaKavigsut tungaviussutigut
nunap pigssarititainut OKartug-
ssaunerat KulåkérneKarsimåsaoK.
EF-imut tungassut erssaringitsut
taimåikaluartcK atautsimititaliat
nåmagsisimångilåt nangminer-
ssornerunerup silarssuarmioKati-
git akcrnåne — pingårtumigdlo
EF-ip iluane — KanoK inigssisi-
msnigsså.
Lars Emil Jchansenip kigsauti-
gå nangminersscrnerulernigssap
inatsisitagssåne erssarigsisineKar-
tariaKartoK, nangminerssorneru-
neK nangminérdlune OKartug-
ssautineKåsanerscK sujunigssame
EF-imut KanoK pissuseKarnigssa-
mut, imalunit imaKa, sujornagut
tunissagssicrnermul ministeriusi-
massup Ivar Norgaardip Kalåt-
dlit-nunånutdlo ministerip Jør-
gen Peder Hansenip neriorssuti-
gisimassåtut, inuit taissiserKing-
neKarnerisigut tåssånga kångar-
(OKarsinåusasscK.
piukunångitsoK
tamåna Kavdlunåt atautsimiti-
taliane autdlartitaisa ardlaKartut
akerdleråt. venstrit atautsimitita-
liane sivnissuat, Poul Hartling,
tsimailivdlune CKauseKarpoK, a-
perKut atautsimititaliat suliag-
sssisa avatånitoK.
„uvanga isumaKarpunga, KanoK
ilissamik nangminerssorneruler-
neK erKuneKésagpat, tauva nang-
minersscrnerunerup Kavdlunåt
nålagkersuissue peKatigalugit o-
Katdlisigisinauvå, tamåna KanoK
pisanerdlugc, isumaKångilangale
uvagut nangminersscrnerulemig-
ssamut atautsimititaliat periar-
figssaKartugut taimaisiusavdluta",
Poul Hartling CKarpcK, erssendg-
sardlugo nunanut avdlanut tu-
ngassutigut politike åmalo igdler-
scrnigssamut tungassutigut poli-
tike nålagauvfeKatigingnermut a-
tassariaKartut.
aperKutit sule nåmagsineKå-
ngilsut tamatumunga tungassut
månåkut sukuminerussumik mi-
sigssorneKåséput, suliardlo ataut-
simérKingnigssame suliarerKing-
neKåsaoK, Københavnime 26.-28.
oktober landsråde ukiamut ataut-
Efter et to-dages til tider storm-
fuldt møde i Hjemmestyrekom-
missionen nåede et flertal af kom-
missionens medlemmer søndag af-
ten frem til enighed om det mest
kontroversielle spørgsmål i for-
bindelse med hjemmestyrets ind-
førelse — nemlig en formulering
omkring råstofproblematikken.
Det skete efter at spørgsmålet i
første omgang var lagt tilside til
løsning ved en senere lejlighed,
da det under forhandlingerne syn-
tes uløseligt. Der var fremsat flere
forslag til, hvordan råstofområ-
det skulle indpasses under hjem-
mestyret, men ingen af disse kun-
ne opnå tilslutning fra begge si-
der.
Efter at kommissionen i første
omgang havde lagt sagen tilside
og havde arbejdet videre med an-
dre dagsordenspunkter, lykkedes
det imidlertid Lars Emil Johan-
sen at samle hele den grønlandske
delegation og et flertal af de dan-
ske kommissionsmedlemmer, be-
stående af Poul Hartling, Erik
Ninn-Hansen, Søren B. Jørgen-
sen, Bernhard Tastesen og Svend
Haugaard om en formulering, der
fastslår, at „den fastboende be-
folkning i Grønland har grund-
læggende rettigheder til Grøn-
lands naturgivne ressourcer".
I formuleringen siges det vi-
dere:
„Til sikring af den fastboende
befolknings rettigheder med hen-
syn til de ikke-levende ressourcer
og til sikring af rigsenhedens in-
teresser fastsættes det ved lov, at
forundersøgelse, efterforskning og
udnyttelse af nævnte ressourcer
finder sted i henhold til aftale
mellem regeringen og landssty-
ret".
Denne formulering er kommis-
sionens formand, professor, dr.
simérérpat.
aperineKarame nangminerssor-
nerulernigssamut atautsimitita-
liane angusimassat tamatumunga
tungassut nåmaginartinerai Lars
Emil Johansen akivoK:
jur. Isi Foighel bemyndiget til at
arbejde videre med.
OPNÅEDE STØRRE FORSTÅELSE
Ovenstående formulering ligger et
godt stykke fra den principbeslut-
ning, som Grønlands landsråd
tidligere har vedtaget, men er
alligevel en stramning af den
formulering Siumut-bevægelsen
fremlagde til forhandling i maj
måned.
Lars Emil Johansen siger til AG,
at i selve råstofspørgsmålet har
Siumut opnået at skabe større for-
ståelse for nødvendigheden af at
få vores rettigheder — grundlæg-
gende rettigheder — til vores
lands ressourcer anerkendt og re-
spekteret.
„Det syntes jeg er en stor ting,
når man i starten af forhandlin-
gerne slet ikke ville høre tale om,
at grønlænderne skulle have no-
gen rettigheder til deres eget
land", siger han videre.
Den brede enighed omkring
denne formulering skal nu drøftes
nærmere i de politiske partiers
folketingsgrupper og senere i fol-
ketinget, når selve hjemmestyre-
loven fremsættes der, men i og
med at kommissionens danske
deltagere — eller flertallet af de
danske deltagere — har givet til-
slutning til formuleringen, så
skulle den fastboende befolkning
være sikret grundlæggende rettig-
heder til de naturgivne ressourcer.
USIKKERHED OMKRING EF
Det lykkedes imidlertid ikke kom-
missionen at få afklaret proble-
merne omkring hjemmestyrets
stilling i forhold til det interna-
tionale samarbejde — især for-
holdet til EF.
Lars Emil Johansen ønskede, at
der i forbindelse med udformnin-
pitsauvdluinartoK angungilar-
put.. isumaKatigingniarsimavugut,
isumaKatigingniarnernilo naut-
sorssiitigissagssåungilaK piuma-
ssat tamaisa angusavdlugit.
I od-
gen af hjemmestyreloven bør ske
en afklaring af, hvorvidt hjem-
mestyret selv skal have kompe-
tance til at afgøre det fremtidige
forhold til EF, eller eventuelt, som
både tidligere markedsminister
Ivar Nørgaard og grønlandsmini-
ster Jørgen Peder Hansen har lo-
vet, eventuelt at få lejlighed til at
stemme sig ud ved en ny folke-
afstemning.
Dette gik flere af de danske
kommissionsmedlemmer imod. —
Venstres repræsentant i kommis-
sionen, Poul Hartling, gav såle-
des udtryk for, at dette spørgs-
mål lå uden for kommissionens
kommissorium.
“ „Min opfattelse er, at hvis og
når der kommer et hjemmestyre,
så kan et hjemmestyre i forbin-
delse med den danske regering
drøfte, hvordan man tager dette
op, men jeg syntes ikke vi i hjem-
mestyrekommissionen har nogen
mulighed for at gøre det", sagde
Poul Hartling, som understregede
at såvel udenrigspolitiske som sik-
kerhedspolitiske spørgsmål hører
hjemme i rigsenhedens sammen-
hæng.
De uafklarede spørgsmål i den-
ne forbindelse skal nu undersøges
nærmere, og sagen tages op igen
på det kommende møde, som fin-
der sted i København i dagene
26. til 28. oktober efter landsrå-
dets efterårsmøde.
IKKE DET IDEELLE
På spørgsmålet om han var til-
freds med de opnåede resultater
på dette møde i kommissionen,
siger Lars Emil Johansen:
Det er ikke det ideelle vi har
opnået. Det drejer sig om en for-
handling og i en forhandling kan
man jo sjældent forvente, at man
opnår alt det, som man har øn-
sket. lod.-.
Den fastboende befolkning
blev sikret grundlæggende
rettigheder til ressourcerne
4