Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 18

Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemmestyre — Færøernes hjemm
Færøernes regering
kan ikke afsættes
Administration og parlamentarisk opbygning:
Hvis lagtinget vil slippe af med regeringen eller bare
en enkelt minister, så må lagtinget først opløse sig
selv, og der må udskrives nyt lagtingsvalg
Erlendur Patursson
Af A
Jens ^
Brønden
De færøske partier spiller en af-
gørende rolle for Færøernes sty-
reform. Hele det politiske system
bygger på et samarbejde mellem
partierne efter stort set samme
retningslinier, som man kender
det i Danmark, men stadig langt
fra, hvad vi kender i Grønland.
Mens nogle af de færøske partier
har deres rod i slutningen af sid-
ste århundrede, så er de nuvæ-
rende grønlandske partier eller
organisationer jo kun lige akku-
rat begyndt at fungere i parla-
mentarisk forstand.
Vi må imidlertid vente med at
omtale de enkelte partier og i
stedet i denne omgang koncen-
I denne uge beskæftiger vi
os med det politiske styres
organisation. To forhold er
værd at bide mærke i. For
det første kan den færøske
regering ikke afsættes og
kan derfor føre en dristig
politik. For det andet — og
det er særlig interessant for
Grønland — er muligheden
for at udløse tillægsmanda-
ter ved lagtingsvaig betyde-
ligt større, end vi er vant til.
trere os om den parlamentariske
organisation og hjemmestyrets
administration.
Flertalsregering
Færøerne har ren parlamentaris-
me. De regerende partier har al-
tid flertal, for landsstyret — eller
regeringen — vælges nemlig med
almindeligt flertal. Der har altid
været tale om et koalitionslands-
styre — et landsstyre, sammensat
af flere partier. Intet parti er til-
nærmelsesvis stort nok til at dan-
ne landsstyre alene.
Landsstyret udspringer af den
lovgivende forsamling, lagtinget.
Der er 20 kredsmandater og et
antal tillægsmandater, som for-
deles i forhold til den repræsen-
tation, partierne har opnået ud-
over de kredsmandater, de har
vundet.
Det er i princippet det samme
som for det grønlandske lands-
råds vedkommende, men på Fær-
øerne er muligheden for at opnå
tillægsmandat langt større end i
Grønland — og stemmespildet til-
svarende mindre.
Der kan højst udløses 10 til-
lægsmandater på Færøerne. Her-
af er de seks udnyttet i øjeblik-
ket. Der er altså 26 lagtingsmed-
lemmer.
Socialdemokratiet har 7 med-
lemmer i lagtinget, det republi-
kanske parti 6, sambandspartiet
5, folkepartiet 5 og selvstyrepar-
tiet 2. Foruden disse 25 medlem-
mer er der et medlem fra frem-
skridtspartiet (det har ikke noget
med det danske fremskridtsparti
at gøre) — en lokal opstillings-
liste i Sudurstreymoy.
Ministrene
Færøernes landsstyre — altså den
lokale regering, som vælges af
lagtinget — er sammensat af lige
mange medlemmer fra socialde-
mokratiet, det republikanske par-
ti og folkepartiet — seks i alt.
Atli Dam, lagmand, er fra social-
demokratiet. Han tager sig af sty-
relses- og udenrigsanliggender og
er en slags premierminister. Finn-
bogi Isaksen fra det republikan-
ske parti er på samme måde mi-
nister for samfærdsels-, skole- og
boligforhold. Socialdemokraten
Jåkup Lindenskov er minister for
offentlig forsorg, industrisager —
herunder skibsbygning — og rets-
væsen. Folkepartimanden Dem-
mus Hentze er finansminister.
Dånjal P. Danielsen fra folke-
partiet er minister for veje, kul-
turelle anliggender, handel og
landbrug. Og Petur Reinert fra
det republikanske parti er mini-
ster for fiskeri og kommunale an-
liggender.
Stærk regering
Landsstyret på Færøerne er en
stærk regering. Cand. scient, pol.
Zakarias Wang fortæller til AG,
GRØNLANDSPOSTEN
• landsdækkende
PERSONVOGNE exl. afgifter
Fra kr. 10.869,- på grænseplader.
Forlang bruchurer og priser.
Levering overalt i Danmark.
i Brønderslev
v/ IB H. SØRENSEN
Østergade 12 . Brønderslev
Telefon 82 13 59 . Privat 82 39 39
at landsstyret ganske vist ikke
kan opløse lagtinget og udskrive
nyvalg. — Men i politiske kredse
har man den opfattelse, siger han
’— at lagtinget ikke i løbet af
valgperioden kan vælge et nyt
landsstyre eller afskedige et en-
kelt medlem af landsstyret.
Det betyder, at lagtinget er nødt
til at opløse sig selv — og det kan
lagtinget gøre ved flertalsbeslut-
ning — hvis det ønsker at skifte
landsstyre.
Og det betyder igen, at lands-
styret er temmelig uafhængig af
skiftende politiske sammenslut-
ninger i lagtinget. Landsstyret be-
høver altså ikke — som f.eks.
den danske regering — at gå af,
hvis den kommer i mindretal. Der
er mange eksempler på, at lands-
styret ved afstemninger i lagtin-
get har været i mindretal — uden
at det har fået parlamentariske
følger.
Administration
Landsstyreadministrationen har
to kontorchefer og en fuldmæg-
tig, leder et lille sekretariat for
hvert af de mere eller mindre
hjemmestyrede samfundsområder.
Der er i øjeblikket tale om syv
afdelinger, nemlig 1) Samfærd-
sel- og undervisning, 2) fiskeri,
kontrol med budget, 4) løn, valg
og erhverv, 5) kommuner, indu-
stri og havret, 6) fiskeri og told-
væsen og 7) social- og sundheds-
væsen, kultur og kirke.
Statens øverste repræsentant på
Færøerne er rigsombudsmanden
— han er noget i retning af en
landshøvding i Grønland — og
han leder statens administration.
Rigsombudet er bindeleddet
mellem hjemmestyret og rigsmyn-
dighederne, og de administrerer
de fleste skolesager, sundhedssa-
ger og en række familieretlige
sager som f.eks. separation og
skilsmisse, bevillinger til adoption
m.v.
Rigsomrbudet har foruden rigs-
ombudsmanden en kontorchef og
tre fuldmægtige, der leder hvert
sit område af fællesanliggender.
En leder undervisningsområdet og
erhvervsområdet, en anden lov-
sager og kulturelle sager og en
tredje har familieretlige sager og
kirkesager.
— Men det er Ikke
demokrati!
— Hjemmestyret ser formentlig
ganske demokratisk ud for dan-
ske, siger lederen af det republi-
kanske parti, tidligere folketings-
medlem Erlandur Patursson til
AG. — Men ligemeget hvor god
og rigtig en parlamentarisk op-
bygning vi har, så er der ikke
tale om demokrati, når demokra-
tiet er indskrænket til visse om-
råder. Denne begrænsede mulig-
hed for at råde over eget land,
indskrænker folks horisont. Man
bliver provinsiel — bliver sig selv
nok — når man ikke må inter-
essere sig for andet end visse af-
kroge af ens egen andedam.
— Det er jo ikke kun uden-
rigspolitikken, der foregår i Kø-
benhavn, men også adskillige helt
interne færøske anliggender, som
vi ikke har den mindste beslut-
ningsret over.
Atli Dam, lagmand og socialde-
mokrat, siger at det burde være
en naturlig ting, at færinger ad-
ministrerede både særanliggender
og fællesanliggender. — Og i
praksis er udviklingen også gået
i den retning, siger Atli Dam. Selv
i forhandlinger om vore inter-
esser i forhold til andre lande har
vi ved flere lejligheder ført for-
sædet eller vi har været en del
af den danske delegation (f.eks.
i havretsspørgsmål). Og vi har
ført selvstændige forhandlinger
om fiskeriaftaler med Island og
for øvrigt også Grønland. Det var
i 1972 og det var for resten første
gang, vi førte forhandlinger uden
dansk bisidder.
Atli Dam ønsker gerne en ud-
videlse af det færøske demokra-
tis beføjelser.
I sidste uge nævnte vi, at sam-
bandspartiet ønsker vetoret i alle
anliggender. Det var en udtalelse
fra partiets leder, det nybagte
folketingsmedlem Pauli Ellefsen,
som mente, at en vetoret ville
sikre det færøske demokratis su-
verænitet over færøske anliggen-
der.
Næste uge: Partierne.
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
når D„e.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
PITZNFR
" " " j INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
Æ\ M § M § I TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
18