Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 8
ilagit sivnissaisa Nungme atautsirrineråne pexataussut tåssa: — Deltagerne i menighedsrepræsentan- ternes møde i Nuk var: Sakæus Eliassen, Nanortalik, David Petrussen, Agdluitsup på, Lene Svenning- sen, K’aKortoK, Jakob Edvardsen, NarssaK, Thomas Abrahamsen, Pamiut, Peter Nathansen, K'eKertar- ssuatsiait, Arnånguax Holm, Nuk, Lars Olsen, ManitsoK, Hans Larsen, Sisimiut, Dorthe Siegstad, Ka- ngåtsiax, Thele Petersen, Ausiait, Boye Møller, K'asigiånguit, Hans Lennert, llullssat, Nathan Petersen, K’exertarssuaK, Knud Ludvigsen, UmånaK, Jørgen Kleemann, Upernavik, K'itdlax Suersax, Thule, Gert Pivat, Angmagssalik, Vittus Holm, Sisimiut, Samuel Olsen, Nuk, Mads Berthelsen, Nuk, Gudrun Chem- nitz, Nuk, Vilhelm Lynge, K'axortoK, Lars Josefsen, ManitsoK, Pele Mikaelsen, Ausiait. Endvidere del- tog i mødet visitatsprovst Karl Poulsen, llulissat, landsprovst Jens Chr. Chemnitz og som dirigent pastor Otto Sandgreen, Nuk. Landsprovst Jens-Chr. Chemnitz. Alkoholfri vin ved altergang Sammenslutningen af menigheds- repræsentationer går enstemmigt ind for, at der benyttes alkohol- fri vin ved altergang i grønland- ske kirker. Denne indstilling vil blive forelagt præstekonventet, der træder sammen i september, og hvis konventet har samme op- fattelse, vil forslaget via lands- provsten blive forelagt biskoppen til endelig afgørelse. Landsprovst Jens Chr. Chem- nitz siger, at baggrunden for for- slaget bl.a. er hensynet til folk, der behandles med antabus. Det har vist sig, at selv den meget ringe mængde alkohol, der rum- mes i et glas altervin, kan give ubehagelige virkninger for folk, der indtager antabus. — Der er for mig at se ingen som helst teologiske hindringer i at bruge alkoholfri vin ved alter- gangen, og derfor synes jeg, at menighedsrepræsentationernes forslag bør gennemføres, siger landsprovsten. Grønlandske menighedsrepræsentanter enige om, at den stats- og præstestyrede kirke skal åbnes for folkelig indflydelse under hjemmestyret Den grønlandske kirke bør over- føres til hjemmestyret straks fra starten i foråret 1979. Det må til- stræbes, at kirken fra at være en stats- og præstestyret kirke bli- ver en folkelig kirke, som styres af lokale menigheder. Den grøn- landske kirke skal fortsat være en del af den danske folkekirke. Den øverste kirkelige myndighed bør derfor fortsat være biskoppen over Københavns stift. Men i ste- det for den nuværende ordning med en landsprovst, som udpeges ved kongelig anordning, bør op- rettes en stilling som vicebiskop i Grønland. Og det bør være de grønlandske menighedsrepræsen- tationer og præster, som udpeger den grønlandske vicebiskop. Dette er nogle af hovedkonklu- sionerne, som enstemmigt blev bakket op af sammenslutningen af menighedsrepræsentanter på mødet for nylig i Nuuk. Drøftel- sen om kirken og hjemmestyret blev ført på grundlag af et fore- løbigt diskussionsoplæg. Oplægget er udarbejdet af et par medlem- mer af det underudvalg under hjemmestyrekommissionen, som skal fremlægge forslag til ny kir- kelovgivning. Kirkeordningen under hjemme- styret skal baseres på en bemyn- digelseslov, som folketinget skal træffe beslutning om, samt en Ny formand for sammenslutningen af menigheder Sammenslutningen af Menigheds- repræsentationer i Grønland valg- te på mødet i Nuuk ny hoved- bestyrelse og forretningsudvalg. Mens det hidtidige forretningsud- valgs medlemmer alle havde bo- pæl i Nuuk, så er medlemmerne af det ny forretningsudvalg alle bosiddende i Sisimiut. Det er en praktisk foranstaltning. Som ny formand for sammenslutningen valgtes højskolelærer Hans Lar- sen, Sisimiut. Udover forretnings- udvalgsmedlemmerne består ho- vedbestyrelsen af en repræsen- tant fra hvert af distrikterne Syd- grønland, Nordgrønland samt Midtgrønland—Thule—Østkysten. landstingsforordning, hvori ned- fældes reglerne for styring og ad- ministration af den grønlandske kirke. PRÆSTEKONVENT SKAL OGSÅ DRØFTE HJEMMESTYRE — Sammenslutningen af menig- hedsrepræsentanter i Grønland er ikke en forsamling med beslut- ningsmæssige beføjelser, siger landsprovst Jens-Chr. Chemnitz. Men det er klart, at resultaterne af de drøftelser, som føres på sammenslutningens møder, må tillægges betydelig vægt. Den grønlandske kirkes forhold under hjemmestyret skal også drøftes på det kommende præste- konvent til efteråret. Man må for- vente, siger landsprovsten, at det udvalg, som hjemmestyrekom- missioneri har nedsat til at udfor- me kirkens forhold under hjem- mestyret, vil lade synspunkterne fra både menighedsrepræsentan- ternes møde og præstekonventet indgå i sit endelige forslag til hjemmestyrekommissionen. NY SAMMENSÆTNING AF KIRKENÆVN Jens-Chr. Chemnitz oplyser, at menighedsrepræsentanterne er enige om, at den grønlandske kir- ke i fremtiden skal administreres af et kirkenævn, som det også sker i dag. Men sammensætnin- gen af nævnet skal være ander- ledes. Det foreløbige forslag går ud på, at nævnet skal bestå af et medlem af landsstyret — for- mentlig formanden for de kultu- relle anliggender — et medlem udpeget af menighedsrepræsen- tationerne samt vicebiskoppen i Grønland, der skal være nævnets forretningsfører. I dag udgøres kirkenævnet af landshøvdingen og landsprovsten. Det kommende kirkenævn tæn- kes bemyndiget til at udarbejde budgetter for den grønlandske kirke og til at afskedige og an- sætte præsterne. Placeringen af præsterne skal derimod ske efter indstilling fra menighedsrepræ- sentationerne. I dag er det kirke- ministeriet, som har ansættelses- myndigheden og landsprovsten, som har ansvaret for placeringen af præsterne. Velkommen til Hotel Berlin NARSSAK’s NYE HOTEL 12 moderne værelser venter Dem. Priser: Enkeltværelse .kr. 120,- Dobbeltværelser . . kr. 160,- Hyggeligt cafeteria — opholdstue god udsigt. Vi byder Dem velkommen for reservation. Hotel Berlin Boks 8 . 3921 NarssaK Telefon 3 12 76 - 3 10 62 Man tænker sig nyordningen således, at hvis en menighedsre- præsentation enstemmigt går ind for, at en bestemt præst placeres det pågældende sted, så skal det efterkommes. Men hvis der er delte meninger i menighedsre- præsentationen, så har kirkenæv- net afgørelsen m.h.t. placeringen. TRE VISITATSPROVSTER X dag er ansat to visitatsprovster i den grønlandske kirke. Oplæg- Støttekredse for børnehjem og projekt »allu« Menighedsrepræsentanterne i Grønland foreslår, at der oprettes kirkelige støttekredse for Børne- hjemmet Gertrud Rasks Minde i Sisimiut — det børnehjem, som tidligere lå i Lichtenau. Børne- hjemmet drives fortsat på kirke- ligt grundlag, og her mener man, at støttekredse kan være en god hjælp i arbejdet. På samme måde er det tanken at oprette kirkelige støttekredse for det planlagte restitutionscen- ter for bl.a. alkoholskadede men- nesker i Lichtenau — det såkald- te projekt „allu“. Det er KFUKs sociale Arbejde, der står bag pla- nerne, og efter at landsrådet har tilkendegivet, at rådet på nuvæ- rende tidspunkt ikke kan påtage sig økonomisk ansvar for hjem- mets drift, har KFUKs sociale Arbejde besluttet selv at klare både anlægs- og driftsudgifterne. Man håber imidlertid på støtte fra den grønlandske kirke, og denne støtte blev stillet i udsigt ved menighedsrepræsentanternes møde for nylig i Nuuk. get til ny kirkeordning foreslår ansættelse af tre visitatsprovster, hvoraf den ene skal fungere som stedfortræder for vicebiskoppen i Grønland. Endelig foreslås en forenkling af det kirkelige demokrati, såle- des at menigheden kun udpeger én menighedsrepræsentation i hvert præstegæld. Denne menig- hedsrepræsentation tildeles an- svaret for de kirkelige budgetter og den kirkelige administration med den lokale præst som forret- ningsfører. Ved opbygningen af det kirke- lige demokrati vil man så vidt muligt bruge det kommunale de- mokrati som model, slutter lands- provst Jens-Chr. Chemnitz. Der kan således blive tale om at op- rette en slags „kirkelige bygde- råd“ for at sikre menigheden medindflydelse på de kirkelige anliggender på det rent lokale plan. H. Nye salmer blev indsunget på bånd Deltagerne i menighedsre- præsentationernes møde i Nuuk udtrykte skarp pro- test mod, at Grønlands Ra- dio fjernede salmerne fra radioens ønskekoncerter. Beslutningen er i øvrigt ændret siden, og salmerne præger atter ønskekoncer- terne. Som et positivt bi- drag til at forny repertoiret har mødedeltagerne i øv- rigt indsunget adskillige salmer til brug i radioen i den kommende tid. Den folkelige indflydelse på kirken skal udbygges 8

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.