Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 29

Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 29
erKumftsuliortoK ilmiartitserKigtoK Asser Singertåt 44-nik ukioKar- toK Angmagssalingme erKumitsu- liortut pitsaunerpårtåtut issigine- KartarpoK. kinagpaliutdlandgsu- vok, Kissungmigdlo Kiperugai pi- niartut misigissartagåinik ersser- Kigsumik takutitsissartut sauner- migdlo tupilaliarissartagai tama- nit piumaneKartorujugssuput. Asserip piginåussutsine mana avdlanut ingerdlaterKilersimavai. tåssa sujorna Angmagssagdlip a- tuarfiane sananermik iliniartitsi- ssutut atorfinigtineKarsimavoK a- tuartutdlo Kissungmik saunermig- dlo Kiperuinermik iliniartitariler- simavdlugit. Asser UkiverajingmérsuvoK. a- simioKarfik måna atorungnaersi- massoK Ikåtivdlo kangiatungikå- niamtoic. kisiåne Ikåterme agdli- artorsimavoK. — Kissungmik Kiperuissardlu- nga autdlartipunga 7—8-nik ukio- Karatdlaramale, oKalugtuarpoK. — pingussanik åssigingitsunik ingminut sanåutarpunga, sordlo nåkiausiordlunga. atåtama piniar- tussup Kåinamine atortugssane tamaisa nangmineK sanassarpai, amåtaoK saunermik Kiperuissar- poK. sulerussålerångat issiging- nårtarpara, issuarniartardlugulo. KajårKat atortuilo tamaisa ilå- ngutdlugit saunermit Kiperortar- påka, 14-inigdlo ukioKardlunga sujugdlermérdlunga sanårissar- lagkama ilånik tunissaKarpunga. KajåraK saunermit KiperugaK, taimanikut Angmagssalingme niuvertup pisiarå. Asser piniartutut iliniartitausi- mavoK: — mérårauvdlunga sule erKaimassaKalersinangale Kajar- torneK misiligsimavara, OKalug- tuarpcK. — erKaimalerKågkama sujugdlersaråt — imana sisama- nik ukioKardlunga — KajårKamit- dlunga, kinguvdlunga. kingusing- nerussukut KajartorneK ilinialer- para. 17-inik ukioKardlunga Kåi- namik kinguvdlunga makisinau- lerpunga, taimanikutdlo atåtama oKarfigivånga: „måna iliniarnerit ineipat. måna Kajagssat tigusavat, tauva piniai tulisautit". atåtama Kajagssavnik sanåusimavånga, pautigssavnigdlo, uvangalo nang- mineK atortugssartai sanavåka. Asser 30-t migssåinik ukioKa- lersoK Kajå piterKamit tingitau- vok. — taimåitumik ingminut Ki- ssungmik umiaussaliorpunga, o- KalugtuarpcK, påsivaralo Kajav- nut taortauvdlune atorsinaussoK. ukiukut Kimugserdlunga Kamu- tivnik nagsartarpara, sikup sinå- nukautdlugo, pissaKarångamalo imånut avalåssutigissarpara. ki- siåne Kåinatut pitsautigingilaK. taimåitumik Asserip piniartuni_ ne unigtipå erKumitsuliortututdlo inulerdlune. Kissungmik sauner- migdlo sulissarnerme saniatigut uvkusigssamigtaoK suliaKangåt- siartarpoK, taimaititariaKarsimav. dlugule pujoralagtamera sapinga- jagkamiuk. ilåtigut Norgemit uv- kusigssamit Kiperugkanik agdlag- titsivigineKarsimavoK, Norgemit- dlo uvkusigssamik nagsitsivigine- KarsimavoK Kiperugagssaminut atortugssamik. 1974-ime Asser Angmagssaling- mut nugterpoK, tåssalo sujorna sananermik iliniartitsissutut atu- arfingme atorfinigtineKardlune. — sordlo åssersutigalugo 5. klas- sime atuartut sanavdlugo sapi- ngisåinik sujugdlermik iliniarti- tarpåka, tåssa ajornångitsungua- nik Kissungmit sanånik pinguali- ortitdlugit, OKalugtuarpoK. 9. åma 10. klassime autdlartissutigissar- påka pingårnerpåt — sånatinik KanoK atuinigssaK, tauvalo ajor- nångitsunik Kissungmit sanånik sanalungneK, kingornagut Ki- ssungmik KiperuineK, tauvalo aitsåt sauneK sågtarparput. sujor- natigut saunermik KiperuineK misilerérsimavåt, månalo iliniar- tineKaleramik ineriatdlagtorujug- ssuput. åma Kiperugkamik ilait tunerérsimavait. agssangmik erKumitsuliorneK pivdlugo Asser OKarpoK: — mér- Kat iliniartikuminartorujugssu- ssarput sånatit atorneKamigssåi- nik erKortumik ilitsersordluarKå- ginaråine. nauk Asser atuarfingme måna iliniartitsissugaluardlune amåtaoK saunermik Kissungmigdlo sulia- Kamigssaminut pivfigssaKartar- poK. inuit sujumut ingminut piu- marigait suliarigajugtarpai. Angmagssaliup igdloKarfiane KGH-p kalåtdlit erKumitsuliait pisiarissångilai. taimåitumik Asserip suliane tamaisa nangmi- nerssortunut tunissarpai. — su- liåka tamaisa tunisinaussarpåka, OKarpoK, sunalo ardlåt pissutiga- lugo atuarfingme asusagaluaruma isumaKarpunga saunermit Ki- ssungmitdlo suliavnit inussute- Karsinauvdluardlunga. b. Asser Singertåt Angmagssaliup atuarfiata sånavianftoK, suliarai tunumiut piniutitoKait aussaro K’utdligssane Aussivingme sarKumersitagssat. kom- munalbestyrelse 5.000 krQninik piniutit sananeKarnigssåinut aningaussalt- simavoK, Asserivdlo igdlune Eigil MaKe peKatigalugo suliagssartamik ingerdlatsivoK. (åssilissoK: S. E. Ejstrup). Asser Singertåt i Angmagssalik skoles sløjdsal. Han er i gang med at fremstille gamle østgrønlandske fangstredskaber, der skal udstilles på sommerens Aussivik-stævne i K’utdligssat. Kommunalbestyrelsen har be- vilget 5.000 kr. til at fremstille redskaber for, og Asser og hans fætter Eigil MaKe er nu i gang med arbejdet. (Foto: S. E. Ejstrup). nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om navne . uvdlorsiortut . nyt om ArnånguaK Holm 70 år En kendt borger i Nuuk, fru Ar- nånguaK Holm, fylder 70 år den 28. juni. ArnånguaK Holm har i mange år været medlem af bør- neforsorgsudvalget. Hun har væ- ret medlem af menighedsrepræ- sentationen og hun er en af initia- tivtagerne til kvindeforeningen i Nuuk, som hun i dag er æres- medlem af. Også i den kristelige forening, peKatigingniat har hun været aktiv i mange år og har været formand i foreningen i pe- rioder. ArnånguaK Holm er af den kendte slægt Gundel i Ilulissat. Hun fejrer sin fødselsdag sam- men med sin mand og fødsels- dagskammerat, Edinger Holm, som hun har levet sammen med i 44 år. Julut. ArnånguaK Holm 70-lfsaoK Nup igdloKarfiane åssiglngitsuti- gut suliniardluarsimassoK Arnå- nguaK Helm 70-ilivdlune inuvig- siusaoK junip 28-åne. ArnånguaK ukierpagssuarne udvalgime mér- Kanik isumagingningnermik su- liaKartume ilaussortausimavoK landsrådimit tcncagauvdlune. ila- git sivnissåinut ilaussortausima- voK kisalo arnat peKatigigfiåne Nungme autdlarnissut ilagåt. må- na peKatigigfingme tåssane atar- Kinåumik ilausscrtauvoK. åmale peKatigingniane suniuteKardluar- simavcK tåukunanilo sujuligtai- ssussarsimavdlune. ArnånguaK iluliarmiuvoK ila- Kutarit Gundelikut ilåt. uvdlor- sicKatigisavå uvine inuveKånilo Edinger Holm ukiut 44 inoKatigi- simassane. Julut. atarKinauserneKartOK sujusingnerussukut Kalåtdlit-nu- nåne skoledirektøriussoK Chri- stian Berthelsen månåkut atarKi- nåumik sarKarmiulerneKarsima- vok, atarKinautitåralugo Ridder af l. grad af Dannebrogsordenen. Kujåssut åiparingnivtine ukiunik 45-ngor- torsiordluta uvdlorsiornivtine piv_ dluarKUssuterpagssuarnut Kuja- ngårdluta Kamånga pissumik inuvdluarKUssivugut. Låke Ånåsinguardlo Ausiait. Ny forstander Optræningshjemmet Aaqa i Fi- skerbyen i Nuuk har fået ny for- stander. Det er Flavia Klein- schmidt, som er uddannet ved Statens Åndssvageforsorg i Dan- mark. Hun har efter endt uddan- nelse arbejdet som stedfortræder ved børnehjemmet i ManitsoK og observationsbørnehjemmet i Nuk. Flavia Kleinschmidt afløser den hidtidige forstander Claus Her- mansen, der genindtræder i en stilling i Danmark efter i løbet af to år at have indkørt optræ- ningshjemmet. Optræningshjemmet Aaqa er den første institution for psykisk udviklingshæmmede, altså ånds- svage, i Grønland. Hjemmet er normeret til 10 teenagere. Det ejes af Grønlands Landsråd og administreres via arbejds- og so- cialdirektoratet. Med Flavia Kleinschmidt som leder er hele personalet på op- træningshjemmet grønlandskspro- get. Claus Hermansen siger, at da de fleste elever udelukkende ta- ler grønlandsk, må dette være et meget stort skridt ad den vej, der må føre til, at alle handicappede grønlændere kan behandles i de- res hjemland. forstander nutåK Nungme Aulisartut IgdloKarfiane angerdlarsimavfik sungiusaissar- fik Aaqa nutåmik forstanderer- tårsimavoK. tåssa Flavia Klein- schmidt Danmarkime nålagauv- fiup silamikut amigautilingnut paorKingnigtarfiutåne inerdlune iliniarsimasscK. inernerme ki- ngerna Manitsume børnehjemime sivnissutut sulisimavoK Nungmilo observationshjemime sulisimav. dlune: Flavia Kleinschmidt måna ti- kitdlugo forstanderiusimassumut Claus Hermansenimut taortåu- saoK, Hermansen ukiune mar- dlungne Aaqamik autdlartitser- Kårérdlune Danmarkime atorfi- nenusaoK. Aaqa Kalåtdlit-nunåne tarnimi- kut ineriartornermingne kinguåu- torsimassunut, tåssa silamikut a- migauteKartunut, sutdliviuvoK su- jugdlerpåK. angerdlarsimavfik tåuna inusugtunut 10-nut naut- sorssussauvoK. Kalåtdlit-nunåta landsrådianit pigineKarpoK kisalo Arbejds- og Socialdirektoratimit ingerdlåneKardlune. Flavia Kleinschmidt sujuler- ssortitut ilångutdlugo sungiusai- ssarfigtut angerdlarsimavfingme sulissut tamarmik kalåtdlisut o- KauseKalisåput. Claus Hermansen OKarpoK angerdlarsimavfingme iliniartut amerdlanerssait kalåt- dlisut OKalungmata kalålinarnik sulissoKarneK avdloriarnerusassoK angisoic kalåtdlit ajoKuteKartut tamarmik nunamingne katsorsar- neKartarnigssånut. Ingen søger — SAS vil gerne have grønland- ske stewardesser på flyene mel- lem Kastrup og KangerdlugssuaK, men vi kan ikke få fat på nogen. Det svarer SAS til en kritik, som kontrolløren i Kangerdluar- ssoruseK (Færingehavn) Thor Boy- sen for nylig fremsatte i Jyllands- posten. Thor Boysen sagde bl.a.: — Flere og flere grønlændere rejser med SAS til Danmark, men mange af dem forstår kun grøn- landsk og dermed ikke hvad der bliver sagt i højttalerne i flyet. Det må være et minimum af ser- vice fra SAS, at man på flyene i Grønland har i hvert fald én, der kan tale grønlandsk. Pressechef Søren Berthelsen, SAS, svarer bl.a.: — Vi er enige i kritikken, men vi får aldrig én ansøgning om stewardessejob fra Grønland. Kommer der en ansøgning fra en ung grønlænderinde, vil hun om- gående blive ansat, hvis hun vel at mærke opfylder de almindelige kvalifikationer, der stilles til ste- wardesser. Hun må nok være indstillet på også at skulle flyve på andre ruter end netop Grøn- land. Vi har længe gerne villet låne grønlandske stewardesser hos Grønlandsfly, hvorefter Grøn- landsfly kunne låne nogle af vore, men Grønlandsfly har for få til at kunne hjælpe os. Ridder Forhenværende skoledirektør i Grønland Christian Berthelsen er udnævnt til ridder af 1. grad af Dannebrogsordenen. GRØNLANDSPOSTEN • landsdækkende • to-sproget • er bladet, som læses i næsten alle grønlandske hjem • er bladet, hvori Deres an- nonce virker bedst og hurtigst 29

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.