Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 25

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
røga
Vigtigt at samarbejde
I begyndelsen af dette år var der
to politiske arbejdsgrupper her i
vort land, og vi vælgere er godt
tilfredse med dette.
I mange år har det politiske liv
i vort land været styret af enkelt-
personer, efter enkeltpersoners
meninger, og der er taget beslut-
ninger, som slet ikke passer til
befolkningen her. Tidligere blev
der dannet forskellige partier, og
man satte sin lid til, at de skulle
styre det politiske liv efter de
faktiske forhold i vort land. Men
desværre blev disse partier ikke
til noget.
Da den politiske samarbejds-
Sådan skal
det være
I Mikrofonvagten har man om-
talt ønskekoncerten og sagt, at
man nu må betragte salmerne
som kostelige klenodier. Dette er
vigtigt, og sådan skal det være!
Den samme betragtning må
også gælde for søndag morgen
med orgelmusik. Når Gudrun le-
der udsendelsen nogle søndag
morgener, gør hun salmerne ke-
delige at høre på, så de ikke frem-
træder som de klenodier, de er.
Søndag morgen den 17. april var
sandelig mærkelig. Hvad var det
for en søndag morgen? Man fik
lyst til at sige som i eventyret
„Den lille ungkarl tog ud med sin
kajak", for hun fortalte, at Spind-
ler tog ud med sin kajak.
I Mikrofonvagten den 27. april
var der en, som gik ind for, at
man skal værne om salmerne.
Vedkommende har ret, og derfor
må man støtte ham. Lad det en-
delig være ledetråden herefter,
for det skal være sådan.
Eli Olsen
Nanortalik
Nordgrønlænderne
misforstår
Konsulenten for fåreholderne har
skrevet en helt korrekt artikel i
fåreholdernes blad, og for at støt-
te artiklen vil jeg komme med et
par bemærkninger.
Når fangerne og også fiskerne
i Nordgrønland på grund af mi-
stet fortjeneste anmoder om
hjælp, plejer de som eksempel at
nævne den hjælp, der tildeles
fåreholderne, når de har været
ude for ulykker. Det skyldes mu-
ligvis, at man tror, at den hjælp,
fåreholderne får, ikke skal beta-
les tilbage. Men det er en misfor-
ståelse.
Jeg skal citere, hvad vores kon-
sulent skriver herom: Nordgrøn-
lændernes bemærkninger om til-
skud til fåreholderne i dårlige ti-
der har ikke noget som helst på
sig. Hvad man indtil nu har fået
i dårlige tider — f.eks. det lån,
man fik i 1971-72, er betalt til-
bage med renter. De lån, man fik
i 1975-76 (de lån, der fra nord-
grønlandsk side blev omtalt som
støtte eller tilskud, L.M.), skal
være betalt tilbage allerede i 1978.
På denne baggrund håber jeg, at
udtalelser fra nordgrønlændernes
side om, at fåreholderne får store
tilskud, herefter forstummer.
Se, det er den korrekte rede-
gørelse fra Kaj Egede, vor kon-
sulent.
De penge, som under vanskelige
tider bliver tildelt fåreholderne,
er lån, og de bliver betalt tilbage
med renter.
Lars Motzfeldt.
ikke engang kan samarbejde i
landsrådet. Som begrundelse for
det manglende samarbejde blev
givet, at man ikke ville splitte
landsrådet. Jeg mener ikke, at
samarbejde vil resultere i split-
telse. Og igen viste Siumut os, at
det er gavnligt med et samarbej-
de i landsrådet for at betjene be-
folkningen i vort land. Vi håber,
at Atåssut vil følge dette eksem-
pel, for det er noget, der ikke kan
undværes.
Jeg kan ikke forstå, hvorfor
Atåssut har taget en sådan be-
stemmelse. Men jeg regner med,
at det er vanskeligt for Atåssut
at løsrive sig fra de politiske for-
hold, der har været gældende i
mange år — nemlig den, at man
følger en enkelt persons stilling-
tagen. Det er et forhold, der af
og til bortvisker samfundets sam-
arbej dsgrundlag.
Der er ikke lang tid til hjem-
mestyre. Samarbejde er en vig-
tig del af hjemmestyret, og det
må de uafhængige i landsrådet
tænke over. Det er ikke fordi jeg
prøver at sætte en grænse for
det enkelte menneskes rettighe-
der, men for mig er det meget
vigtigt, at der er et politisk sam-
arbejdssted, og det er de folke-
valgte og vælgerne, der skal sam-
arbejde.
Peter Davidsen
K’agssimiut
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
DET GRØNLANDSKE
OLIEAKTIESELSKAB
kalåtdlit uliamik
pigingnekatigfgfiat
leverer olieprodukter fra centralanlægget POLAROIL i Færin-
gehavn med tankskibet IRLAND til grønlandske byer, der har
havnetankanlæg for forsyning med kysttankskib.
6liagssat POLAROIL-ime Kangerdluarssorutsimltumit agssartut
IRLAND atordlugo kalåtdlit igdloKarfinukéussuissoKartarpoK.
sinerssortautinit imigagssanik perKumausivilingnut.
Gron landsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er rcdrk-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
gruppe Siumut startede for få år
siden, var der sikkert mange af
os, der stillede følgende spørgs-
mål til os selv: Hvor længe mon
gruppen vil bestå?
Men indtil nu har vi erfaret, at
Siumut arbejder målbevidst, og
at gruppens ledere kan tåle me-
get, skønt de hele tiden bliver an-
grebet af deres modpart med af-
kræftende og ondsindede ting.
Men de har til fulde forstået, at
man skal styre vort land i et godt
politisk samarbejde under hensyn
til de faktiske forhold.
Siumuts modpart fik efterhån-
den øjnene op for gruppens eks-
emplariske ledelse, og i dette år
startede modparten så sin samar-
bejdsgruppe og kaldte den Atå-
ssut. Starten af en sådan gruppe
må vi borgere være glade for. På
denne måde skulle man nemlig
kunne etablere et samarbejde med
borgerne om en hvilken som helst
opgave, der har relation til vort
lands befolkning, i stedet for som
hidtil at lade den enkeltes me-
ning være afgørende.
Men vi mange vælgere blev
dybt skuffede over, at Atåssut
Det er vi
trætte af
Når AG udkommer, og man be-
gynder at blade i den, ja, så ser
man de samme fotografier som
i tidligere numre. Det er vi san-
delig trætte af.
Eksempel: Det nummer, der ud-
kom i slutningen af marts, inde-
holdt 13 fotografier af landsråds-
medlemmer. Og hver gang er der
to billeder af den samme mand
i. Det er de samme billeder, som
igen og igen bliver bragt i løbet
af et år. Når en siger noget, føl-
ger der billede med. Det er gan-
ske givet, at billeder i løbet af
et år optager stor plads i AG,
plads som kunne have været
brugt til tekst.
Det er ærgerligt, at AG er holdt
op med at bringe gamle fotogra-
fier, som bladet ellers gjorde for
nogle år siden.
K. M.
ManitsoK
nat-stop
Bekvem overnatning før
og efter flyrejsen
Enk.vær. fra - kr. 55,-
dobb.vær. fra - kr. 105,-
incl. morgenkomplet,
betjening og moms.
hotel Flyverbo
kun 400 m fra
Københavns Lufthavn
Alleen 73 ■ 2770 Kastrup
Tlf. (01)50 2123
Hvilket grundlag skal vi have?
Mange blander sig i debatten, når
talen er om uddannelse, men i de
fleste tilfælde er det dem, der i
forvejen er meget kendte, der
blander sig. De fremlægger for-
skellige former for uddannelse,
der selvfølgelig er i overensstem-
melse med deres egen mening.
Hvis vi vil prøve at dele de
fremsatte tanker om uddannelse
op, kan det ske på følgende må-
de: De, der prøver at følge med
forholdene i Europa og de, der
arbejder på baggrund af vort
lands folks kunnen og på bag-
grund af det, folket har nået ind-
til nu. Begges mål er at opnå
noget godt.
Men skal vi mon mene, at vi
grønlændere ønsker stor frem-
gang? Til hvad nytte er det at
skynde sig efter en fremtid, der
er uden ende? Hvordan kan man
sige, at europæernes nuværende
fremskridt er den eneste vej
fremad — netop det fremskridt,
Grønlands befolkning føler sig
afmægtige overfor under sin an-
strengelse for at følge med det.
Man vil bruge som modargu-
ment, at vi må følge med verden
rundt omkring os. Men hvad nyt-
te er det til, at pølsemanden kan
følge med, mens du og jeg ikke
kan? For det er sådanne forhold,
der er gældende i vort land i dag.
Det er blevet sagt, at vi ikke
kan vende om. Men hvem som
helst, der kan tænke lidt, kan se,
at det vil være et stort frem-
skridt, hvis man leder landets be-
folkning i overensstemmelse med
dets kunnen og arbejdsvilje, i
stedet for at lade befolkningen
være tilskuere til udviklingen.
Den meget kostbare brug af
mange forskellige goder og hjæl-
pemidler betyder ikke fremskridt
for en hvilken som helst grøn-
lænder, men har ofte gjort grøn-
lænderen svag. Det værste er dog,
at dette forhold er en sovepude
for landets befolkning til trods
for, at de muligvis ved, hvordan
tingene forholder sig.
Nu må vi se at komme til enig-
hed om, hvorvidt andre folk skal
lede vort land og prøve at holde
det i konstant fremgang, eller om
vi selv skal bestemme. Hvis det
sidste bliver tilfældet, må vi æn-
dre vor måde at leve på og den
norm, vi følger. Det har vi nem-
lig ikke gjort endnu, for jeg ser
stadig taxaer, som udenfor bu-
tikken venter på berusede men-
nesker, og jeg ser meget dårligt
klædte børn, som slet ikke ligner
europæere, der s'tikker hånden
frem og tigger en krone. Ono.
Annoncér i
GRØNLANDSPOSTEN
25