Atuagagdliutit - 23.06.1977, Blaðsíða 24

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Hvordan mon
Nogle ved, at der er blevet skre-
vet om undervisning i vore dage
i AG og andre aviser, og at man
også taler om det i radioen.
Især taler man om de børn,
som efter børneskolen rejser til
Danmark for at gå i skole der,
og om de børn, som rejser til an-
dre dele af Grønland for at gå i
skole.
Selvfølgelig er det gavnligt at
sende børn af sted til skolegang.
Men især nogle af bygdebørnene
har ikke lært noget videre under
sådanne skoleophold. Nogle af
dem er — skønt de var dygtige i
skolen — begyndt at bruge nar-
kotika og lignende, som de ikke
har set tidligere. Det er de be-
gyndt på, fordi de er blevet på-
virket til det eller opfordret til
det.
Vi ved også, at man her i Grøn-
land placerer elever i de såkaldte
kollegier. I forbindelse med de
opvoksende og kommende børn i
byer og bygder plejer jeg af og
til at tænke på muligheden af at
bygge kollegieskoler i bygderne.
Vi som bor i fangerdistrikterne
blev meget nedslåede, da vi hørte
den store nedgang i priserne un-
der KGHs skindauktion den 8.
marts i år. Det var en nedgang
på 30 procent. Det resulterede i,
at der ikke udbetaltes bonus. Vi
blev naturligvis kede af det og
fremsatte vore modkrav.
Igen rammes fangernes produk-
ter af problemer. I sin tid holdt
man op med at indhandle sæl-
spæk og haj- og torskelever, da
Danmark ikke længere havde
brug for det. Trods dette henter
nordmændene samme produkter
så langt fra som Newfoundland-
området.
Hvis disse omfattende drab af
sælunger ved Canada har været
årsag til opkøbernes tilbagehol-
Man kunne gøre følgende: Under-
søg bygderne her i Grønland for
at se, om der blandt dem er nog-
le, som egner sig til at få bygget
kollegier. Hvis det er tilfældet,
så lad det blive realiseret.
Selvfølgelig vil man spørge,
hvorfor der skal bygges kollegier
i de grønlandske bygder. Som be-
grundelse kan jeg give disse svar:
1. Grønlandisering.
2. Det grønlandske sprog skal
ikke glemmes.
3. Skoleelever skal orienteres
om vore forfædres historie
og opøves i deres arbejds-
form.
4. Skoleelevers mulighed for at
få overblik over vort lands
fremtid vil være større i
bygderne, hvor der også vil
være mere stille, osv.
Hvis der bliver bygget et kol-
legie i en bygd, så kan undervis-
ningen køres på følgende måde:
Lad os sige, at alle børn det
halve undervisningsår bliver un-
dervist i bygden og det andet
halve år i byen.
denhed, må man straks oplyse de
lande, som køber skind om, at
grønlænderne ikke jager sælun-
ger. Danmarks ambassader rundt
om i verden må gøre en stor ind-
sats for at oplyse opkøberne om
dette. Man må klart fortælle, at
der ér stor forskel på den cana-
diske jagtmetode og den grøn-
landske jagtmetode.
Jeg mener, at videnskabsmænd
må bevidne, at vi ikke fanger
sælunger. Såfremt man ikke vil
tro på sandheden, må man filme
hele sæljagtens historie. Eftersom
den canadiske sælungejagt har
været så skadelig, vil det være
passende for fangerne her at kræ-
ve erstatning af dem.
Pavia Nielsen,
Umånas
det vil
Men som sædvanlig, hvis man
skal starte noget sådant, vil den
største hindring være penge.
I al korthed har jeg her skre-
vet om undervisning og er kom-
met med forslag. Jeg håber, at
læserne forstår det, og at det bli-
Jeg har hele tiden med stor in-
teresse fulgt med, når talen har
været om ting, som kan gavne
vort land i økonomisk hense-
ende.
Jeg ved, at vore landsmænd er
meget interesseret i politik, selv
om de ikke arbejder politisk, og
de er stærkt interesseret i at vort
land får den allerbedste fremtid.
Det er helt sikkert, at de af og
til har noget at kritisere med
hensyn til vore politikeres arbej-
de, men dog forbliver de tavse.
Jeg tror ikke, vi i øjeblikket er
enige med alle de, der arbejder
med politik i Grønland, men vi
ved, at de sætter alle deres kræf-
ter ind for at nå det, som de me-
ner er det allerbedste.
F.eks. er Siumuts og Atåssuts
politikere ikke altid enige, og vi
almindelige mennesker, som ikke
arbejder med politik, er ikke bed-
re end dem. Det er sikkert også
umuligt at gøre alt til alles til-
fredshed.
Men jeg mener, at en økono-
misk sikker fremtid for vore børn
og unge må vore politikere øje-
blikkeligt begynde at arbejde me-
re med end hidtil. I øjeblikket er
der mange unge, der bliver ar-
bejdsløse, selv om det faktisk
forholder sig sådan, at råstoffer-
ne her i vort land ligger og ven-
Efter at vi er begyndt at høre om
de store forureninger i de andre
olieproducerende lande, har vi
fået lyst til at skrive et læserbrev
med ovenstående overskrift. For
vi ønsker jo ikke, at grønlænder-
nes erhverv baseret på havet skal
ødelægges på grund af forure-
ning.
Vi har hørt, at der er givet kon-
cessioner til olieeftersøgning til
sommer ud for K’eKertarssuatsi-
ait, Sisimiut og Ausiait. Hvem er
det, der giver tilladelser? De, der
er modstandere af olieeftersøg-
ning, hører man mere om, end
de, der går ind for det. Er det ik-
ke sådan i de demokratiske lan-
de, at flertallet bestemmer? Gen-
nem radioen hører vi, at mod-
standerne vil sende en anke til
vort lands minister. Vi mener, at
vort lands minister og de folke-
valgte ikke alene bør bestemme,
om der skal være olieeftersøgning
eller ej. Vort lands befolkning
skal være medbestemmende. For
det er landets befolkning, der bli-
ver ramt i sit erhverv, hvis der
sker ulykker under olieeftersøg-
ningen.
være
ver læst af vore folketingsmed-
lemmer, som så foretager sig no-
get i sagen eller tager det til
efterretning.
Tønnes Jakobsen
Sisimiut
ter på arbejdere. Selv hele vort
lands ungdom ville ikke kunne
dække behovet for arbejdere.
På den anden side må vi for-
svare vore forfædres gamle kul-
tur: at ernære sig af havet. Det
må vi, fordi vore fiskere, vore
kloge hoveder, stadig har en
fremtid på havet, nemlig inden-
for rejefiskeriet.
De unge mennesker, som er op-
draget af vågne forældre, og som
stræber efter at arbejde videre
med fiskeriet, må vi støtte så godt
som overhovedet muligt.
Tidligere har jeg været tilhæn-
ger af olieeftersøgning ved Grøn-
land, fordi jeg var sikker på, at
det ville give det allerbedste ud-
bytte rent økonomisk. Men nu
mener jeg, at vi bør støtte vore
landsmænd, fiskerne, som vil for-
svare fiskeriet — deres mulighed
for at opretholde livet. Vi må ik-
ke vende det døve øre til. Ganske
vist ved vi, at skal man drive
rejefiskeri ude til havs nu om da-
ge, så kan det ikke lade sig gøre
uden olie som drivkraft. Desuag-
tet må vi støtte dem, der ønsker
olieeftersøgningen udsat.
I, som læser AG, kom frem med
jeres artikler og med de menin-
ger, I mener er nødvendige. Det
gør ikke noget, at I formulerer
jer i korthed. Vilhelm Jessen
Vi har ikke noget imod råstof-
udvinding på land, men vi er ikke
enige i, at udvindingen skal star-
te i disse år. Vi ønsker, at man
venter med udvinding, til vi grøn-
lændere får mere kompetence.
For råstoffer på land bliver ikke
mindre værd af at vente med at
blive udvundet.
Ligeledes mener vi, at de man-
ge arbejdsløse unge grønlændere
må oplæres til udvinding af rå-
stoffer, så vi grønlændere selv
kan udvinde vore råstoffer i
fremtiden, i stedet for at vi hele
tiden venter, til der kommer folk
udefra til at foretage udvindin-
gen. Vi ønsker nemlig ikke, at
andre landes folk skal tage hele
vort lands rigdom som eget ud-
bytte. Hvis overfiskningen ud for
vort land fortsætter, og/eller hvis
der sker ulykker under olieefter-
søgning, kan vort land blive nødt
til at opgive fiskeriet, og derfor
må råstofudvindelse være en mu-
lighed i stedet for fiskeriet.
Jens Jørgen Nielsen og
Elisa Isaksen,
kollegiet i Ausiait
Gronlandsposten onsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve liver uge. Derfor beder vi
om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 20(1 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Gron-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthib.
Lad dem hvile
om søndagen
For ikke at nøjes med at tænke
tanken, vil jeg gerne udtale den.
Jeg vil ellers ikke kritisere dem,
der laver udsendelser i radioen,
men at høre politiske emner i
radioavisen om søndagen bliver
man så træt af.
Kunne man ikke løse proble-
met på følgende måde: Man be-
gynder med de politiske emner
om mandagen og slutter af med
dem om lørdagen. Så vil måske
både politikerne og vi lyttere
kunne slappe af fra politiske em-
ner om søndagen. Ligesom nogle
bliver trætte af salmerne, bliver
man helt træt af politiske udsen-
delser om søndagen.
Hilsen
Erik Andreassen
Lad os holde
salmerne
i ære
Den 30. april i år i radioens lør-
dagsrubrik sagde en af radiopro-
gramsekretærerne, at salmerne er
for meget benyttet i ønskekoncer-
ten. Som han sagde: — Menin-
gerne er forskellige — og derfor
vil jeg udtale mig.
Jeg er sikker på, at de aller-
fleste hjem i vort land ejer en
salmebog. Lige så sikkert er det,
at mange mennesker, når de mø-
der modgang, sygdom eller når
de føler, de mangler noget, tager
deres salmebøger ligesom for at
tale med ham, de tror på, på to-
mandshånd.
Derfor er jeg enig med dem,
der vil begrænse den megen brug
af salmerne i ønskekoncerten.
Hvad som helst man ejer, som
bliver brugt til noget helt andet
end det er beregnet til, vil gå
langsomt i stykker og til sidst
ikke være til andet end at smide
væk. Vi behøver ikke behandle
vor salmebog, som vi har fået
som arv fra vore digtere og kom-
ponister, på den måde.
Når der er morgenandagt i ra-
dioen, er det godt at høre salme-
sang i radioen og selv synge med.
Især når salmerne om søndagen
og til højtiderne bliver benyttet
til det, de er beregnet til, føler
man en hvile ved at høre dem.
Lad os ikke blande salmerne
med hvad som helst, men lad os
have dem i eje som særlige kle-
nodier og lad os holde dem i ære.
Peter H. Lyberth
ManitsoK

»J

sukoKanghsoK^,
anemerigsant
i-
■ (O
sukkerfri
halspastiller
Følgerne af de
canadiske sældrab
Kom frem med
jeres meninger
Vent lidt med
olie-og råstof-
eftersøgningen
24