Atuagagdliutit - 14.07.1977, Blaðsíða 3

Mazda
929
Vejledende udsalgspris
på Grønland
kr. 35.500,00
Godthåb
Auto Service
%
BOX 24 3900 GODTHÅB
Sydgrønlands Bogtrykkeri har ofte besøg af skoler og uddannelsesinstitutioner. Her får et hold stu-
derende fra Socialpædagogisk Skole i Nuuk forevist trykkeriet af faktor Stephen Petersen.
18 parcelhuse til
144 grønlændere
Ikast byråd har på et ekstraordi-
nært byrådsmøde vedtaget at byg-
ge et kosthjem bestående af 18
Parcelhuse til Ikast Handelskost-
skole. Projektet beløber sig til
omkring 9 millioner kroner. Hvert
hus skal bebos af otte unge grøn-
lændere, og prisen pr. hus bliver
oa, 450.000 kroner.
Sinerissap Kujatdliup NaKiterivia atuarfingnit ilfniarfingnitdlo pulaorneKakulaKaoK. åjuko iliniartut So-
cialprædagogisk Skolerne NungmTtumérsut naKiterivingme faktorimit Stephen Petersenimit takornar-
niartinexartut.
inuiaKatigfunerput
takutfniartigo
>!• F. uvdlune måkunane nunavtine
sårugdlimassorssuput. tulåussugar-
Pagssuit takuvdluarnaKaut, ming-
nerungitsumik ukiut kingugdlit
aulisagaisagtinera erxarsautigalu-
go. tåssångåinardle nuånissålerneK
ajornartorsiutinik angnertunik nag-
sataKarsimavoK. fabrikit sulissug-
ssailexissorujugssuångorput.
aulisagkanik tulåussuinex nunav-
hne åssigiårtångexaox. ilåne uv-
dlorpagssuit fabrikit matorxasinau-
ssarput suliagssaxånginera pissu-
tigalugo. åmale ilånériardfune må-
nåkutut pissoxartarpoK, taimailigå-
ngatdlo sulissugssaKarniarneK a-
JornarsissaraoK.
nunane aulisarnerinangajangmik
inutigssarsiutexartune aulisagka-
nik niorxutigssiornex tamanit sag-
dliutinexartarpox. tamåna nalungi-
larput sanilivtinit Islandimit. ang-
niagssagssuit tåkukångata kikut pi-
sinaujungnartut tamarmik ulapiler-
sarput. agdlåme præsidentip pané
ingmingnut akimagiungnaertarput
ikiunigssamut. islandimiume au I i-
sarnex inOtigssarsiutigåt. kikut ta-
marmik takutitarpåt inuiaxatigigtut
misiginertik, utorxarnit mérxanut
atuartunut.
sorme uvagut åma måne taimai-
liorsinåungilagut? exiasungnerar-
dluta kajumlnerardlutalo ingmivti-
nut pasigdlerussåginarnata atautsi-
mordluta nivtartariaxaraluarparput
inuiaxatigigtut misigisimanerput.
tulåussugarpagssuit ximagtautigi-
ssariaxarpavut atautsimordlutalo
ikiuniardluta sulexatigssarsiortunik
angalaortulerdluta, ilungersukåini-
me sulissugssanik pigssarsinex
ajornarnaviångingmat.
manåkut amigautigåvut taimatut
tinersaissugssat, tamåkuningale å-
ma pigssaxångitsornaviångilax.
pexatigigtariaxarnermik inoxati-
gTssusermigdlo misigisimanex pi-
ssariaxartitdluinartugssauvox
hjemmestyrexalernigssax pilersisi-
naujumavdlugo. pexatigigtariaxar-
nex mingnerungitsumik tungavox
aulisagkanik niorxutigss'iornermut,
ardlaligpagssuime isumåt malig-
dlugo tåuna nunavtine inutigssar-
siutit pingårnerssarissugssauvåt
åma majip 1-iata 1979-ip kingorna.
Lad os vise
samfundssind
ilulissat angalausé
GTO-p misfssusagai
ukioK måna GTO-p pingortitap
pissusinik misigssuinine nanger-
Kisavå — malingnik, sarfanik, a-
norinik sikunigdlo — Kalåtdlit-
nunåta kitåta avatåne uliasiorni-
artut akueritivfigisimassane.
rr.isigssuinerit ilåtigut påsivdlu-
arniåsavåt ilulissat Ilulissat ka-
ngerdluata igartartuanit tivsukar-
dlutik kujåmukarångamik akue-
rineKarfiusimassut avangnarpa-
singnerussumltut tungånut aula-
jangersimassunik tivsukartarfe-
xarnersut avangnamut tivsukar-
xigtinatik.
ama misigssorneKåsaoK, iluli-
ssat 20—30 km-isut ungasigtigi-
ssumitut sumukarnigssait suju-
mut ilisimaneKarsinaunersoK, tiv-
sukarfiåne sarfat anoritdlo ilisi-
magåine.
erKarsautauvoK ilulissat tivsu-
karnere uglorneKartåsassut nal.
akunikutårtumik misiligdlugulo
erKoriarneKartåsavdlune nalu-
naerxutap akunere 3, 6, 18 åma 20
Kångiur.eråne sumut pisimanig-
ssait.
— misigssuinerup inernigsså u-
miarssuarnut Kivdlerivfiussunut
pingårutilerujugssusinauvoK, tå-
ssame umiarssuit tåukua igdluar-
tariaKartartugssåuput, ilulissat
xaningorpatdlårångata, GTO na-
lunaerpoK.
pivfigssanåsagpat åma GTO-p
misigssorniarpå ilulissat ikardli-
simassut imap nårKane Kanox ag-
tigissumik ajoKusissarnersut.
— nalautsortoKåsagpat iluliar-
ssup itsinertup imap narxane
Kivdlerinermut atortutit aserorsi-
naugai GTO-p oxautigå.
— 1975-ime pingortitap pissu-
sinik misigssuinerput autdlartisi-
mavarput uliasiornigssamut aku-
eritivfiusimassune, tåssa sujug-
dlermérdlune Sisimiut avatåne
xivdlerinex sujorKutdlugo, måna-
mutdlo misigssuinivut ukiune pi-
ngasune maligtuinarmik pilersså-
rusiugaussumik ingerdlatipavut.
taima cxalugtuarpox GTO-me
sujumut misigssuissarfingmut ig-
dloxarfingnigdlo pilerssårusior-
tarfingmut pissortausscx, afde-
lingsingeniør Dan Buch. anguni-
arnexartuåinarpox ilisimassaxar-
nerulernigssax anorit, sarfat,
magdlit sikutdlo pissusinik, tai-
mailivdluta pissutsit pitsauneru-
jartuinartumik nalunaerssusiorsi-
nauniåsagavtigit.
pujortutérkap
akigssat ?
aperiuk Bikuben
Hvordan far
man råd tit
egen båd?
•få svar i
@ Bikuben
J. F. Grønland oplever i disse eta-
ge et sandt torskeeventyr. Det er
meget velkomment i disse fiske-
fattige tider. Men et pludseligt op-
sving i fangsterne har skabt store
Problemer. Der er ikke arbejds-
kraft nok til at behandle fisken.
Tilførslerne af fisk i Grønland
kan svinge meget. Fabrikkerne kan
ligge stille i dagevis på grund af
svigtende landinger. Men der sker
også det modsatte, som det vi op-
lever for tiden. Og da kniber det
med at mobilisere den nødvendige
arbejdskraft.
I lande med fiskeri som hoved-
erhverv, går fiskeproduktionen for-
ud for alt andet. Det ved vi fra
vor naboø Island. Når sildestimer-
ne indfinder sig, går al den dueli-
ge arbejdskraft i sving. Selv præ-
sidentens døtre er ikke for fine til
at tage et nap med. Island lever
jo af fiskeriet. Alle vis'er deres na-
tionale sind, fra gamle til skole-
børn.
Hvorfor kan vi ikke gøre det
samme her? I stedet for at be-
skylde hinanden for dovenskab og
ugidelighed, må vi hellere i fæl-
leskab vise samfundsforståelse. Vi
må vise begejstring over de gode
fangster og gå i fælles aktion med
fortropper, som erhverver den ar-
bejdskraft, der jo trods alt kan fås
med lidt god vilje.
Vi mangler i øjeblikket folk til
at tage initiativet. Men de må og-
så findes.
Samfundssind og fælleskab er
netop de egenskaber, vi har brug
for at få det kommende hjemme-
styre op at stå. Det gælder ikke
mindst fiskeproduktionen, som ef-
ter manges mening fortsat skal
være hovederhvervet i Grønland
også efter 1. maj 7979.
4TOå,@A@©Ulftl ffi
GRØNLANDSPOSTEN
årKigssuissoKarfik annonceltssarfigdlo (Kalåtdlit-nunBne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdliméngorner-
mut nal. 9-12 Sma 13-17. igdloKarfingmit annonceltnermut tuniussivigssaK kingug-
dlex: kingusingnerpftmik mardlungomex sarKumerfigssax sapfitip akunera sujocxut-
dlugo. akissugssauvdlune ArxigssuissoK: Jørgen Fleischer. naxftarfia: Kujatflta naxiferivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret pfl Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
3