Atuagagdliutit - 14.07.1977, Blaðsíða 16

nunane issigtormiut iliniartitauneK pivdlugo seminareKarnerat . Det tværpolare uddannelses-seminar . nunane issigtormiut iliniartita
Deltager i polar-uddannelsesseminar:
Det grønlandske
sprog befinder
sig i farezonen
FOR STOR EN MUNDFULD
Ulrik Møller, K’asigånguit: — Det
er første gang, jeg har deltaget
i en sådan konference. Til daglig
er jeg timelærer i K’asigånguit,
og jeg kender mange af de pro-
blemer, som blev drøftet. Det er
lærerigt at høre om forholdene
andre steder. Jeg mener, at pro-
blemerne med at bevare det op-
rindelige sprog for øjeblikket er
størst i Alaska, hvor børnene
praktisk talt kun undervises på
engelsk. Alligevel har vi fælles
problemer. Nu skal de mange
indtryk fra konferencen „sætte
sig“, før man er klar over, hvad
man kan bruge af ideerne i sit
daglige arbejde som lærer.
Ulrik Møller mener iøvrigt, at
konferencen var for kortvarig i
forhold til de meget indholds-
rige emner, som skulle gennem-
drøftes. — Vi nåede meget, men
vi kunne slet ikke nå at gennem-
arbejde og fordøje så meget stof,
selvom vi også arbejdede om af-
tenen. Næste gang burde man
nok bruge flere dage, hvis pro-
grammet skal være ligeså om-
fattende. Det kunne betyde, at vi
får mulighed for at forberede os
bedre til diskussionerne.
FÆLLES PROBLEMER
Tagak Curley fra Inuit Kultur
Institut, Eskimo Point, Canada:
— For mig har det været en me-
get stor oplevelse at besøge Grøn-
land — første gang i rftit liv —
og se, hvordan et bysamfund som
Nuuk fungerer. Jeg er bevæget
over denne oplevelse. De væsent-
ligste problemer i uddannelsen
er meget ens i Alaska, Canada
og Grønland. Jeg har forstået, at
man i Grønland har opbygget et
intakt undervisningssystem. —
Spørgsmålet er så, hvad børnene
får ud af at „passere" systemet
— det skal jeg ikke udtale mig
om. Det har jeg ikke kunnet nå
at få belyst. I Canada har vi al-
vorlige problemer allerede i basis-
uddannelsen, som stort set fore-
går på engelsk, selvom skolemyn-
dighederne i princippet er gået
ind for, at i hvert fald de tre
første skoleår skal gennemføres
på inuigtitut. Det nytter jo blot
ikke noget, fordi vi har altfor få
undervisere, som mestrer inugti-
tut. Men jeg er overbevist om,
at sproget overlever. Inugtitut
bruges fantastisk meget i Canada
trods dets svage placering i sko-
len. Vi har også planer om at
ændre inugtitut-skriftsproget til
latinske bogstaver. Det vil for-
enkle indlæringen og brugen af
sproget i undervisningen.
EEN FAMILIE
Benedikte Schmidt, Tukan Teat-
ret: — Jeg synes, det er dejligt, at
inuit er begyndt at komme sam-
men tværs over landegrænserne i
polarområderne. Jeg har tidligere
været med på en sådan konfe-
rence, og det er som at møde sin
egen familie. Vi har fantastisk
meget fælles. Der er meget store
Benedikte Schmidt, Tukan Teatret
muligheder i vores fællesskab.
Jeg tror, at vi bedre kunne løse
problemerne i Alaska, Canada og
Grønland, hvis inuit går sam-
men fremfor at lade regeringer-
ne i de pågældende lande udfor-
me fremtiden og løsningerne. Jeg
glæder mig iøvrigt allerede til
næste konference i rækken af
seminarer om udannelsesproble-
mer, hvor medlemmerne af Tu-
kan Teatret også er inviteret med.
IDENTITETSDISKUSSIONEN
VED AT TAGE FORM
Josef Motzfeldt, Umånan: — Det
er lidt svært at sige, hvad der har
gjort stærkest indtryk på mig
under seminaret i Nuuk, men
hvis vi tager Tukan Teatret med
som en del af seminaret, så er
svaret, at opførelsen af „Inuit"
påvirkede mig meget kraftigt.
Dernæst har samværet med de
andre deltagere betydet meget.
Følelsen af, at vi er i en fælles
identitetskrise mellem den oprin-
delige livsform og den stærke på-
virkning fra europæisk-ameri-
kansk livsform, har også gjort
indtryk på mig. Seminaret har
givet mig en fornemmelse af, at
den identitetsdiskussion, som har
taget rigtig fart i 1970-erne, nu er
ved at blive formuleret. Det er
glædeligt, for det vil blive til
gavn for kommende generationer.
UDDANNELSE PÅ MODERS-
MÅLET
Reidar Erke, norsk same fra
Kautakeino i Finmarken: — Sa-
merne kender i høj grad til
sprog- og identitetsproblemer.
Der er samer i flere lande, og
dialektforskellene er ligeså store
som f. eks. mellem grønlandsk,
inugtitut (Canada) og inugpiak
(Alaska). På et seminar som det
nu afsluttede er samerne meget
afhængige af deres engelskkund-
skaber. Norsk, svensk og finsk
er ikke meget bevendt i denne
sammenhæng. Dette gjorde semi-
naret noget svært tilgængeligt for
flere af samerne. Men det er jo
en situation, som de fleste min-
dretalsgrupper må kæmpe med.
Hvis jeg skal vurdere semina-
rets betydning, så vil jeg meget
stærkt fremhæve den eenstem-
mighed, som råder blandt alle
deltagere, med hensyn til at be-
vare det oprindelige sprog og den
oprindelige kulturbaggrund i de
nye uddannelsessystemer. Man er
også helt klar over, at dette kun
kan gøres ved at tage alle mo-
derne tekniske hjælpemidler i
brug i skolerne.
Et af de allerstærkeste krav fra
de indfødte minoritetsbefolknin-
ger er, at uddannelsen i størst
muligt omfang skal ske på mo-
dersmålet. Og man forlanger, at
de kolonialiserende stater betaler,
hvad det koster.
Jeg finder iøvrigt, at arrange-
menter som det afsluttede ud-
dannelsesseminar er af stor be-
tydning for deltagerne. Man må
også håbe, at der bliver større
international forståelse for vær-
dien af at bevare og udbygge de
specielle kulturværdier i den så-
kaldte „fjerde verden", som mi-
noritetsbefolkningerne tilhører,
slutter Reidar Erke.
H.
Reidar Erke, Norgemit åma Bolethe Papis, NQk, seminareKarnerup ilåne
okaloKatigigtut.
Reidar Erke, Norge, og Bolethe Papis, Nuuk, i hyggeligg snak på semi-
naret.
— Hellere ofre det danske sprog i Grønland end
at ofre det grønlandske sprog og dermed kultur og
identitet. — Deltagere i Nuuk-seminar fortæller om
deres udbytte af arrangementet
— Seminaret om uddannelsesfor-
hold i polarområderne har sat
mange tanker igang, siger en af
deltagerne, lærerstuderende Bo-
lethe Papis. — Jeg forstår f. eks.
ikke, hvorfor man stadig priori-
terer det danske sprog så højt i
uddannelsessystemet. Dansk er
ved at fortrænge grønlandsk. Hel-
lere ofre det danske sprog i Grøn-
land end at ofre det grønlandske
sprog. For det er det samme som
at ofre den grønlandske kultur,
grønlænderens identitet. Der bor
jo fem millioner mennesker i
Danmark, som taler dansk. Det
skal nok overleve. Men grøn-
landsk er i farezonen.
Hun fortsætter: — Efter ni år
på kontor og et par år i Frankrig
har jeg selv mærket, hvordan det
er at få sit modersmål fortrængt.
Jeg havde svært ved at føre en
dyberegående samtale på grøn-
landsk.
SPROGETS BETYDNING
— Sprog er i det hele taget et
lidt uhyggeligt redskab, fortsæt-
ter Bolethe Papis. Enten kan man
klare sig godt og nå vidt, fordi
man behersker et bestemt sprog.
Eller også kan det gå lige mod-
sat: Sproget kan ødelægge et
barns fremtid, hvis barnet ikke
får det lært. På seminariet har
jeg mødt flere kammerater, der
intellektuelt er bedre udrustede
end jeg, men som klarer sig van-
skeligere igennem uddannelsen,
fordi de ikke behersker dansk
fuldt ud.
MENNESKER ER MENNESKER
— Jeg vil nødig misforstås, slut-
ter Bolethe Papis. Jeg har altid
ment, at mennesker er menne-
sker — uanset om de er danskere
eller grønlændere. Men i denne
sag drejer det sig om at redde et
sprog og dermed en kultur og et
Edna A. MacLean, Alaska
folk, som er i farezonen. Man
skal ikke udrydde minoritetskul-
turerne. De skal overleve og ud-
vikles, for de har i sig mange
værdier, som også store nationer
kan få glæde af.
VIS OS TILLID
Edna A. MacLean, Barrow, Ala-
ska, arbejder til daglig ved Uni-
versity of Alaska. — Vi havde en
meget varm diskussion på kon-
ferencen om inuit-lærernes ind-
flydelse på undervisnings- og ud-
dannelsessystemet. Mange af os
føler, at vi i dag er kvalificerede
til at indtage ledende roller i ud-
dannelsessystemet — der er så
meget, som burde ændres. Det
mener næsten alle, men alligevel
sker der næsten ingen ændring
og udvikling, fordi administrato-
rerne er uvillige til at give sty-
ringen fra sig. Det er frustreren-
de for os. Vi har brug for mere
tillid fra undervisnings-admini-
stratorernes side. Jeg er overbe-
vist om, at vi kunne leve op til
den.
Seminaret
Seminaret om uddannelses-
forhold i polarområderne er
slut. Der var godt 50 del-
tagere fra Alaska, Canada,
Grønland og det samiske
område i Skandinavien. En
repræsentant for Inuit i Si-
birien havde meddelt sin
ankomst, men kom alligevel
ikke.
Seminaret, der blev holdt
i Nuuk, er nr. 2 i en plan-
lagt række på 4-5. Det er
planen at gennemføre det
tredie seminar i Canada i
oktober i år.
Tre hovedemner blev
drøftet i Nuuk:
1. Individualitet og gruppe-
fællesskab — skolens rol-
le i forbindelse med per-
sonlighedsudviklingen. —
Indleder var dr. phil. An-
ton Hoém, Norge.
2. Hvad bør samfundet for-
vente af skolen?. Indle-
der var forretningsfører
AngmalortoK Olsen, Sisi-
mipt.
3. Den indfødte lærer —
muligheder og begræns-
ninger. Indleder var se-
minarieadjunkt AKigssiaK
Møller, Nuuk.
Seminaret sluttede med
deltagerkritik. De fleste ind-
læg karakteriserede semina-
ret som overordentlig værdi-
fuldt. En del mente, at tiden
var for knap til så store em-
ner — og een mente, at se-
minaret burde vedtage en re-
solution om, at tiden nu var
inde til en direkte flyforbin-
delse Grønland-Canada-Ala-
ska.
AG talte med nogle af se-
minardeltagerne, og deres
meninger kan læses her på
siden.
16