Atuagagdliutit - 14.07.1977, Blaðsíða 26

Siumut nuna
tamåKerdlugo
ata uts i m ititsisso k
„Inuit nordboprojektet" sujorna 1976-ime autdlartineKartoK åjuna ilisimassagssarsiornerminik aussaK
måna nangitsivc'lune nåmagsiningniartoK piarérsarpoK. ilisimassagssarsiornikut påsiniarneKarpoK Kalåt-
dlit-nunåne Kavdlunåtsiait kalåtdlinik nåpitserKårnerat. åsse Nungme Nunavta katerssugausiviata sani-
ane åssilissauvoK, Kiterdliuvdlunilo takuneKarsinauvoK katerssugausivingme inspektøre Jens Rosing, uv-
dlut pingasut atordlugit atortugssat taKuagssatdlo Ameragdlip Kinguane måna agssaivfiussume atugag-
ssat piarérsarneKarput. aussap ila. atordlugo agssagkat inårsarneKartugssåuput Kavdlunåtsiait nunaute-
Karfikuåne kalåtdlitdlo nunaKarfikuåne NiaKussanTtume. saniatigut åma misigssuivfigineKartugssauvoK
Kavdlunåtsiait nunaKarfikuat Nipaitsume. Kavdlunåt kalåtdlitdlo suleKatigtgput Kalåtdlit-nunåta Kater-
ssugausiviata Danmarkimilo Katerssugausivigssup inuiaKatigilerinermut ingmikortortaKarfiata årKigssu-
ssåniik.
Her gøres klar til den ekspedition, som skal afslutte Inuit nordboprojektet, som begyndtes i 1976, og
som skal klarlægge det første møde i Grønland mellem nordboerne og eskimoerne. Billedet er taget
ved landsmuseet i Nuuk, og i midten ses museumsinspektør Jens Rosing. Det varede tre dage at pakke
udstyr og forrådi til turen ind i bunden af Ameralikfjorden, hvor undersøgelserne nu er igang. En del
af sommeren vil gå med at færdiggøre udgravningen af nordbogården og eskimotomten NiaKussat.
Desuden skal undersøges en nordbogård i NipåtsoK. Det er et fælles grønlandsk-dansk projekt, som
planlæges af Grønlands Landsmuseum og Nationalmuseets etnografiske afdeling.
Landsmøde-motto:
Hjemmestyre
1979-ime nangminerssorneruler-
nigssaK cKausingnåliutdlugo poli-
tikikut suliniaKatigit Siumut su-
jugdlermérdlune nuna tamåker-
dlugo atautsimititsinigsså, K’a-
Kortume pissugssaK, ilåtigutdlo
Upernaviarssungme ingerdlåne-
KartugssaK uvdlune 28., 29. åma
30. juli pisaoK.
Siumume suliniaKatigit ukiut
pingajuata Kerna matuma sujor-
nagut autdlartiput politikerit pi-
ngasussut Lars Emil Johansen,
Jonathan Motzfeldt Moses Olsen-
ivdlo 1971-imit ingerdlåsimassait
— ilåtigut landsrådime åmalo i-
natsissartune — tungavigalugit.
suliniaKatigit månåkut igdloKar-
fikutåne arfineK pingasunik ing-
mikortortaKarput, tamarmik nu-
na tamåkerdlugo atautsimérssu-
artitsinerme mardlungnik taisse-
Katausinaussunik autdlartitaKar-
tugssanik. Siumume ilaussortat
tamarmik alapernaiseriartordlu-
tik atautsiméKataujartorsinåu-
put.
nuna tamåkerdlugo atautsimi-
nerme ilåtigut aulajangerniarne-
KartugssauvcK, Siumut partivi-
ngusanersoK imalunit suleKatigig-
figtut ingerdlåinåsanersoK.
Siumume politikerit månamut
politikerisimassartik sarKumiuti-
savåt CKatdlisigssångordlugo, ta-
matumunga ilångutdlugit uliasi-
ornermut augtitagssarsiornermut-
dlo politike, pigssamautit pivdlu-
git nangminerssornerulernigssa-
mut atautsimititaliane isumat ka-
tinerat, inutigssarsiornerme poli-
tike, akigssarsianut politike, i-
nungnik isumagingningnerme i-
nigssaKartitsiniarnermilo politike,
niuverneK agssagssornerdlo kisalo
takornariartitsineK.
K’aKortume Siumut Nungme
Siumumik suleKateKardlune nuna
tamåkerdlugo atautsimérssuar-
nigssamik årKigssussissuvoK, K’a-
Kcrtumilo Siumume sujuligtai-
ssussok, Jonathan Motzfeldt o-
KarpcK, nuna tamåkerdlugo aut-
dlartitat ilångutdlugo OKaluseri-
sagåt nålagauvfeKatigingneK.
nautsorssutigå ersserKigsarneKå-
sassoK, Siumut månamut nåla-
gauvfeKatigingnermut tungatit-
dlugo KanoK isumersimassoK.
åma atautsimérssuarnerme o-
KatdlisigineKåsacK KanoK politi-
keKarnigssaK Inuit indianeritdlo
Canadamitut Alaskamltutdlo piv-
dlugit.
atautsimérssuarneK politikimut
tungassumik oKatdlinermik åma-
lo ingmikortukutårdlune OKatdli-
nermik autdlarnisaoK K’aKortu-
me 28. juli. tamatuma kingoma-
gut atautsimitut Upernaviar-
ssungmut nugtisåput.
igdloKarfikutåne Siumup ing-
mikortortai arfineK pingasussut
tåukua igdloKarfingnit. ukunånga
pissuput: Angmagssalik, Nanorta-
lik, Agdluitsup-på, K’aKortoK,
Påmiut, Nuk, ManitsoK Ausiait-
dlo.
kræftimut misigssuineK
Kalåtdlit-nunåne perKingnigssa-
mut sujulerssuissut aulajangersi-
måput, igdlissåkut kræfteKarner-
mut misigssuisitsiniartoKåsassoK.
åma aulajangerneKarpoK misig-
ssuinigssaK tåuna uvdluinarne
misigssuissarnernut ilångutitini-
ardlugo, tåssame misigssuineru-
ssugssaungmat, akugtuvatdlångit-
sunik pissartugssaK.
pilerssårutigineKarKårpoK su-
jugdlermik arnat taimåitoKaleri-
atårnerusinaussut 1978-ime su-
jugdliuneKåsassut.
Hjemmestyre 1979 er mottoet for
den politiske bevægelse Siumuts
første landsmøde, der holdes i
dels K’aKortoK, dels i Uperna-
viarssuk i dagene den 28., 29. og
30. juli.
Siumut-bevægelsen startede
for to et halvt år siden på bag-
grund af den politik de tre poli-
tikere Lars Emil Johansen, Jo-
nathan Motzfeldt og Moses Olsen
havde ført siden 1971 — dels i
landsrådet, dels i folketinget. Be-
vægelsen har nu otte lokalfor-
eninger, som hver sender to dele-
gerede med stemmeret til lands-
mødet. Alle Siumut-medlemmer
har adgang til mødet som obser-
vatører.
Landsmødet skal bl. a. tage
stilling til, om Siumut skal være
et egentligt parti eller fortsætte
som bevægelse.
Siumut-politikerne vil frem-
lægge den hidtil førte politik til
drøftelse, herunder olie- og mi-
neralpolitik, ressource-kompro-
miset i hjemmestyrekommissio-
nen, erhvervspolitik, lønpolitik,
social- og boligpolitik, handel og
håndværk samt turisme.
Det er Siumut K’aKortoK, der
i samarbejde med Siumut Nuuk
arrangerer landsmødet, og for-
manden for Siumut K’aKortoK,
Jonathan Motzfeldt, oplyser, at
landsmødet også skal drøfte be-
grebet rigsfællesskab. Han regner
med en tydeliggørelse af, hvad
Siumut hidtil har stået for med
hensyn til rigsfællesskab.
'Endelig skal landsmødet drøfte,
hvilken politik man skal føre
overfor Inuit og indianere i Ca-
nada og Alaska.
Landsmødet indledes med po-
litisk debat og gruppearbejde i
ungdomsklubben i K’aKortoK den
28. juli. Derefter flyttes det til
En enig ManitsoK kommunalbe-
styrelse har vedtaget at støtte et
nydannet andelsselskab i bygden
Atangmik i dets bestræbelser på
at leje eller overtage fiskeskip-
per Frede Sørensens fryseri i byg-
den.
Andelsselskabet startede i maj
måned med 22 medlemmer efter
tre års forberedelser og bad efter
stiftelsen ManitsoK kommunalbe-
styrelse om at støtte initiativet.
Fryseriet i Atangmik har ikke
været benyttet i flere år, og Fre-
de Sørensen er villig til at få
det sat i stand, før det lejes eller
overtages af andelsselskabet.
Det er andelsselskabets plan at
starte produktionen i denne eller
næste måned. Man har fået lov-
givning på at låne KGHs stati-
ver i Atangmik, og man vil op-
købe saltede fjeldørreder og i
august renkød —dog i begrænset
omfang. Måske vil man til efter-
året også købe torsk til flækning.
Med hensyn til afsætningen har
andelsselskabet kontaktet brugs-
foreningerne i tre byer.
1979
Upernaviarssuk.
De otte lokale Siumut-forenin-
ger findes i Angmagssalik, Na-
nortalik, Agdluitsup-på, K’aKor-
toK, Påmiut, Nuuk, ManitsoK og
Ausiait.
ManitsoK kommunalbestyrelse
har i forbindelse med andelssel-
skabet i Atangmik besluttet at
opfordre bygde. og andelskonsu-
lenten til at hjælpe initiativtager-
ne hele vejen igennem, indtil der
er etableret et fungerende pro-
duktionsanlæg.
En populær
uddannelse
Der er stor søgning tu den so-
cialpædagogiske uddannelse i
Grønland. 175 har søgt om opta-
gelse fra 1. september i år, men
der er kun plads til 60 elever,
oplyste rektor Jørgen Banke, da
10 barnemedhjælpere fornylig fik
deres eksamensbeviser fra sko-
len, De ti er de første, som har
afsluttet en uddannelse i det nye
system.
De ti barnemedhjælpere starte-
de sammen med 30 andre. Fra-
faldet har været stort. Knap halv-
delen af de 40 fortsætter i den
Socialpædagogiske skoles uddan-
nelsesgrene i de kommende år.
Søger De
et spændende og alsidigt job, med kontakt til en masse men-
nesker. Kan de lide at være omgivet af flinke kolleger, i at
leve livet i et naturskønt område af Grønlands skærgård
mellem is, hav og himmel tilbyder vi et godt job som
Fuldmægtig
ved KangåtsiaK kommune. De vil blive daglig leder af samt-
lige kommunens forvaltninger under direkte ansvar til kom-
munaldirektøren og kommunalbestyrelsen. Deres arbejds-
område vil omfatte ledelse af økonomi-, bolig-, social- og
teknisk forvaltning.
Der vil blive stillet bolig til rådighed for Dem og deres
eventuelle familie, for hvilken De skal svare boligbidrag
efter de for statens tjenestemænd i Grønland til enhver tid
gældende regler.
Ansættelse og aflønningsforhold vil for hjemmehørende
blive som tjenestemand i 17. lønramme og for ikke hjemme-
hørende efter gældende overenskomst mellem HK og Mini-
steriet for Grønland.
Skulle ovenstående have Deres interesse, eller vil De vide
mere, så ring på tlf. 4 21 37, eller skriv til
KANGÅTSIAK’ KOMMUNALBESTYRELSE
KangåtsiaK pr. 3950 Egedesminde
Nyt andelsselskab
starter produktion
26