Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 14.07.1977, Blaðsíða 19

Atuagagdliutit - 14.07.1977, Blaðsíða 19
atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar Der er grønt lys for de private typehusprojekter GTOs direktør, Gunnar P. Rosendahl, svarer på en kritik fra llulissat af GTO Under overskriften „Er staten Modstander af gode og billige huse?“, — hvortil svaret naturlig- vis er nej — har Ilulissats borg- rnester Holger Sivertsen i AG af ^6. juni 1977 mere en antydet, at UTO lægger hindringer i vejen for opførelsen af privat projekte- rede typehuse. Det konkrete ek- sempel, som borgmesteren be- skæftiger sig med, er det af det rådgivende firma Bigum & Steen- f°s udviklede typehus, der går un- der navnet Polarbo. Artiklen bygger på en række væsentlige misforståelser, som jeg Ma korrigere. Er det rigtigt? Ue grønlandsksprogede lyttere har Måske lagt mærke til, at man i radioavisen på det seneste er be- Syndt at bruge genitiv-formen i 1- Person flertal i forbindelse med Grønland og forskellige lands- dækkende institutioner, f. eks. Grønlands Radio. Nogen vil måske synes, at det er helt i sin orden, at man på denne måde understreger, hvem det land, vi bor i, tilhører. Andre vil måske være af den Mening, at man på denne måde overfor omverdenen manifesterer, M vi ikke lider af en identitets- krise. Men der et aber dabei. Vort land kaldes for Kalåtdlit-nunåt. (Grønlændernes land). Hvis vi ab- solut vil understrege, at en eller anden landsdækkende institution tilhører vort land, bør vi af re- spekt for dets navn bruge 3. per- lon ental i genitiv, nemlig Kalåt- dlit-nunafa rådiua, Kalåtdlit-nu- nita landsrådia. Uet er efter min mening upas- sende at sætte en genitivform i forbindelse med et officielt navn for vort land, fordi man derved forvrænger det rigtige navn. Alibak Steenholdt. 1. Det nævnes, at Polarbo, der er på 105 kvadratmeter, kan op- føres for 2.876 kroner pr. kva- dratmeter eller i alt for 302.000 kroner, excl. kloak og administra- tion. Mens en tilsvarende GTO- type skulle koste ca. 5.000 kroner pr. kvadratmeter eller i alt 525.000 kroner excl. kloak og administra- tion. Vi er i GTO ikke klar over, hvad det er for et GTO-typehus man sammenligner Polarbo med. Det hus, der efter GTO’s opfattel- se kommer Polarbo nærmest, er et enfamiliehus på 103 kvadrat- meter, der af GTO er projekteret til område 4 vest i llulissat. Dette hus har samme materialevalg som Polarbo, blot er isoleringen på 150 mm, og der er 2-lags ruder, hvilket er tilstrækkeligt efter de nye normer. Licitationsresultatet fra april i år viser, at dette hus på 103 kvadratmeter kan opføres på klippegrund for 2.735 kroner pr. kvadratmeter, og således er billigere end Polarbo. 2. Borgmesteren anfører, at GTO som noget nyt har opstillet en hel række betingelser for, at lånet kan gives, og opførelsen af Polarbo gennemføres. De betin- gelser, der er omtalt, er af leve- randør- og sikkerhedsmæssig ka- rakter, bl. a. skal der stilles 10 pct. af opførelsesudgiften som ga- ranti i ét år efter byggeriets af- levering. Det er imidlertid ikke GTO, men långiveren, Boligstøtteudval- get, der stiller disse betingelser, fordi man ønsker at sikre ejeren af huset. For borgmester Holger Sivertsen skulle disse krav ikke kunne komme som nogen over- raskelse, idet han selv har delta- get i møderne i februar 1977 i GTO’s tilsynsråd, hvor princip- perne blev behandlet, og hvor der ikke fremkom nogen indvendin- ger mod disse. 3. Det hævdes, at GTO er frem- kommet med et nyt begreb, nem- Boligpolitik Kommunernes boligudvalg sætter alle kræfter ind, men jeg synes, at boligstøtteudvalget er for lang- S°M i behandlingen af sine sa- ger. Over hele landet er det sik- kert sådan, at efterladte bolig- støttehuse er blevet ligesom grim- Me nletter. Jeg mener, at dette må Mndres snarest muligt. De aller- t'este huse bliver ganske langsomt ®delagt, efter at man har forladt deM. p. eks. ødelægges vinduer °g døre. Det betyder, at man til VfMtende ansøgere, som tror, at nu må det endelig være deres tur til at få et hus, må sige: Vi venter På boligstøtten. Nu er det ikke mere nok altid at svare ansøgere sådan. Man bør Mndre systemet. Hvad er mon bedst? U Et hus, som efter at have stået tomt er ødelagt så meget, at reparation af det beløber sig til næsten lige så meget som huset kostede fra nyt. Eller: 2. Et hus, som så snart det bli- ver tomt, bliver overdraget en ansøger, såfremt kommunens bo- ligudvalg kan acceptere, at repa- ration af huset udsættes. Man må betragte 2 som bedre end 1. Vi ved, at boligstøtten kalkule- rer med et pengebeløb til vedlige- holdelse og reparationer af bolig- støttehuse men i mange tilfælde ikke har likvide midler til finan- ciering af dette. Mon man ikke kan prøve den fremgangsmåde, at en ansøger får lov at reparere de ting, der træn- ger mest (det er der mange an- søgere, der beder om lov til), og at man lader udgifterne til denne reparation være dækning for den nye ejers indskud? Boligpolitik- ken vil blive forbedret, og efter- virkningerne af den store bolig- mangel vil blive mindskede. Jonathan Joelsen. lig at der skal betales projekte- ringshonorar. Dette begreb er der nu ikke noget nyt i. Det er natur- ligt, at et rådgivende firma skal have et ikke ubetydeligt beløb for sit arbejde med projekt og tilsyn. Efter gældende regler kan der ydes 100 pct. rabat til låntageren for udgifterne til projekt og byg- geadministration, når GTO står for byggeriet. Reglerne giver imidlertid ikke adgang til at yde en sådan rabat, når byggeriet pro- jekteres og administreres af pri- vate. Boligstøtteudvalget, der er lån- giveren og som fastsætter låne- betingelserne, har indvilget i også at yde lån til de privates projek- terings- og administrationsudgif- ter. Man er tillige indstillet på at søge reglerne ændret, så privat byggeri på dette punkt ligestilles med statens byggeri. 4. Borgmesteren nævner, at det ser ud som om statens admini- stration (GTO) ikke kender lands- rådets og Grønlandsrådets ønske om at fremme den grønlandske mesterstand. Holger Sivertsen må imidlertid fra sit arbejde i GTO’s tilsynsråd vide, at netop dette problem har ligget os meget på sinde igennem de sidste 20 år, og resultatet er, at alle egnede ar- bejder i dag udføres af lokale me- stre, forudsat de er billige nok. 5. Til sidst nævner Holger Si- vertsen, at en GTO-ansat har ud- talt, at: „Hvis I vælger vort pro- jekt (til 525.000 kroner), kan vi nok få opgaven igennem i som- mer, ellers kan der godt opstå en forsinkelse, så vi igen må udskyde projektet et år“. Distriktsingeniør Leif Andersen i llulissat har på min forespørg- sel oplyst, at det må være ham, der sigtes til. Det projekt, han henviste til, er det i indledningen nævnte projekt, der vil kunne op- føres for under 300.000 kroner. Når han kom med denne udtalel- se, var baggrunden, at dette pro- jekt i planløsning svarer til et i llulissat meget populært dansk typehusprojekt, samt at det var hans erfaring, at forhandlinger om lånebetingelser kan være tids- krævende og i givet fald vil kun- ne medføre sen igangsætning og eventuel udskydelse af byggeriet. 6. Siden Holger Sivertsen udar- Annoncér GRØN LAN DSP0STEN bejdede sit indlæg har Boligstøt- teudvalget imødekommet kommu- nalbestyrelsens ønsker. Der er som en forsøgsordning udarbejdet et sæt lånebetingelser, som pålæg- ger firmaet det fulde ansvar for byggeriet, teknisk såvel som øko- nomisk. GTO har i modsætning til, hvad der før har været til- fældet, herefter intet* ansvar for 'byggeriets gennemførelse. En hel anden ting er, at jeg godt kan have mine betænkelig- heder ved en udvikling, hvor et par filialer af store danske råd- givende firmaer markedsfører de- res typehuse. Tanken med at GTO trak sig tilbage fra typehus-om- rådet var egentlig ikke, at dette skulle domineres af danske fir- maers typer. Det var derimod meningen, at de lokale mestre, Gronlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbre- ve hver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redak- tionen i regelen nødt til at for- korte dem. Vi offentliggør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Gron- landspostcn, postbox 39, 3900 Godthåb. som vi allerede flere steder ken- der eksempler på, skulle indar- bejde deres egne typer, således at det var mestrenes typer, der afløste GTO’s byggeri. Gunnar P. Rosendahl. Vela Ingeniør-, Handels- og Industrivirksomhed tys Ballerup Byvej 222, 2750 Ballerup, (02) 97 33 33 Færovej 2, 8700 Horsens, (05) 62 63 00 PÅ GRØNLAND BOX 128 DREJ 2 13 55 Is-sæsonen 1977 står for døren og vi er klar til at hjælpe Dem til et even- tyrligt godt salg. eventyr** 3900 GODTHÅB 19

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.