Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 2

side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2— side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — KuperneK 2 — side 2 — Kupe
atuagatsialak tulugtun g ulerso k
K’itdlarssuåkunik oKalualåK nugtigaulersoK, atuagki-
ortuatalo naitsumik oKaloKatiginera
Peter Brandtimit
kalåtdlisut atuagkat 1977-ime ni-
oncutaulersut alutornarnerpårta-
råt K’itdlarssuåkunik OKalualåK.
atuagkiortuvdlune InuterssuaK
UvdloriaK. atuagkap nuånersumik
pisanganartumigdlo eskimut
Amerikap nunavigtånit nunavti-
nut ikårtut kingugdlit misigissait
OKalugtuaralugit.
1977-ime august Kåumataugå
periarfigssarsisimavugut Inuter-
ssuaK UvdloriaK Siorapalungme
måna nunagissåne nåpitsiåsav-
dlugo.
— atuagkiat Kanga autdlarti-
piuk?
— 1936-p migssåne Jens Olsen
Thuleme palasiutitdlugule kaju-
migsårneKarnera nåpertordlugo
autdlartisimavara, InuterssuaK o-
KalugtuarpoK. agdlagparalo uva-
gut oKautsivut atordlugit. akornu-
teKardlutale agdlangnera inersi-
nausimångilarput, aitsåtdlo 1965-
ikut ingerdlatilermata nangisi-
mavdlugo. autdlarterKingneranut-
dlo pissutigåra tamåko erKaima-
ssat soKutiginartut tåmåinarKuna-
git. taimanikornitdlo piniarnerma
saniatigut ingerdlaterussårsima-
vara.
Inuterssuardlo nangigpoK: —
Canadame nagguveKativut suju-
leKaKatigingnivtinik pingårtitse-
Kissut . atåssuteKarfigissarnerisi-
gut påsigavkit tulugtut nugterne-
Karnigsså kigsautigilersimavara.
månalo Kavdlunåtut tulugtutdlo
naKineKarnigsså piviussungortug-
ssångorpoK. tamatumunga magi-
ster Chr. Vibe ikiukumavdlune
neriorssuerérpoK. atuagardlo Kav-
dlunåtut tulugtutdlo naKineKaru-
ne åssiliartalersorneKartugssau-
vok. tåssame Peary K’alaserssu-
aliardlune (1909) Thulikorame a-
tuagkame OKalugtuarineKartut
ilait åssilisimangmagit.
— nunavsine ilisimassagssarsi-
ordlutik angalassunut iluaKutau-
78
qaammatisiutit
grønlands
kunstkalender
"T'T
'78
.gron ands
kL Jnst kalender
sWe'1
BERLINGSKE TIDENDE
ONSDAG 23. NOVEMBER 1977
\IUNAANNI I
SISARFIK
' Det Grønlandske Forlag
Tolv grønlandske
kunstværker
fortæller historie
om liv og lys
Grønlands Kunstkalender
1978, den tredje i rækken,
fortjener at blive arets mest
efterspurgte. På grund af
helheden, og på grund af de
smukke og stærke enkelt-
værker.
12 grønlandske kunstnere
er med sjælden dygtighed
samlet om opgaven:«En lil-
le, hurtig kulturhistorie om
temaet fra tran til olie«.
Trods store forskelle i stil,
metode og alder giver de
enkelte kunstværker ind-
tryk af at være dele af en
helhed, uden at det nogen-
sinde går ud over det enkel-
te værk. Udvælgelse og til-
rettelæggelse er foretaget af
museumspædagog Maryvon-
ne Rosing og viceskolein-
spektør Emil Rosing, der le-
der det meget aktive kul-
turcenter Grafisk Værksted
i Godthåb. Kalenderen er
trykt hos Grafodan i Værlø-
se. Prisen er godt 50 kr. Og
der er kun trykt 3.700 ek-
semplarer. jb.
NÆSTEN UDSOLGT — en kæmpesucces
Bestillingskupon — pisiariniarpara/-påka
□ Grønlands Kunstkalender 1978 kr. 48,50
Navn/ateK
Adresse/najugaK
Postnr.
By/igdloKarfik
BOX 609 . TELF. 2 13 37
3900 GODTHÅB/NUUK
ssarsimaKause angalatorssuvdlu-
silo, tamåkume?
---- inuit angalatut angalaxa-
taussartutdlo tusartagkavut tuså-
maneKångitsutdlo atuagkiagssatut
piukutåka uvangalo nangmineK
pissarnika agdlagdlugit autdlarte-
rérsimalerpåka piviussungornig-
ssåtdlo neriutigalugo.
InuterssuaK UvdloriaK inungor-
poK 1906-ime Omåname, tåssa
ThuletorKame. aitsåtdle ukiune
1927—28 inugssuit (tåvanimior-
ssuit ingmingnut taigutåt) nalu-
naerssorneKarmata nangmineK
uvdloK inuvigsiortarfigssane au-
la jangersimavå decemberip 28-
åne pissåsassoK.
piniartorssusimavoK. manale
nakorsap inertersimalermane ag-
dlangniarneK sangminerulerdlu-
go. 1937-mit 60-ikut ilångutdlugit
fangerrådimut ilaussortausima-
vok, 1971-imitdlo 75-imut kom-
munalbestyrelsime ilaussortausi-
mavdlune.
1934—35 tuluk angalatoK
Shackleton jr. angalaKatigå Grant
Landime avdlorniussat avangna-
mukartut 82-iat anguvdlugo. ki-
salo 1940-me Chr. Vibe Norske
Bugten tikitdlugo. taimailivdlune
sujuaissame, sunauvfalo kingorna
atuagkiariumfigkame angatdla-
vigssuat atortardlugo. Inuterssuv-
dlo arKa atuagkane tulugtune
Kavdlunåtunilo angalanilerssåru-
tine nåpitagssaussarpoK. igdlua-
talume alianaitsup igaine angala-
torssuit agdlagait erKainiutitut
nivingåput, kingugdlit Edward
Shackleton jr.-imit måna tuluit
akimanerssuartaisa ilånit pissuv-
dlutik atuardlugit nuånivigsut.
Inuterssup nulé Naduk majime
1927-me katipå, nulialume anga-
laKataussarnerpagssuisa ilåine
åma peKataussarsimavoK. Naduk
Inuterssuardlo tamåssa pemeKa-
,lutik iseruminaKalutigdlo Siora-
palungme najugaKarput.
InOterssuaK UvdloriaK Siorapalungme igdlumine atuagkiaminik misig-
ssuerujortoK. — InQterssuaK UvdloriaK gennemgår sin bog i sit hjem.
(åss.: — foto: Jafet Boassen).
Spændende grønlandsk
bog oversættes nu
til dansk og engelsk
Det sparsomme grønlandske bog-
marked blev i 1976 beriget med
en bog, der gav genlyd langs den
litteraturinteresserede kyst. B6gen
hedder K’itdlarssuåkunik OKalua-
låK og handler om den sidste lan-
ge eskimovandring fra Nordame-
rikas kyster til Thule-egnen. Der
fortælles på et levende og spæn-
dende sprog om udholdenhed, vil-
jen til at nå målet samt dramati-
Et interessant værk
Den yderst righoldige grønlands-
litteratur er nu beriget med endnu
et værk, som ikke desto mindre
har været savnet længe. Bjerg-
værksdriften i Grønland er over
100 år gammel, men ud over ar-
tikler i magasiner og videnskabe-
lige afhandlinger er det meget
sparsomt med skildringer af den-
ne side af landets historie. Men
nu foreligger der en bog, som ind-
gående beskæftiger sig med minen
i Ivigtut, Grønlands ældste.
Det er en yderst velskrevet bog
om Arsukfjorden og lokaliteterne
Ivigtut, Grønnedal og Arsuk, men
først og fremmest om kryolitten,
som i over 100 år bar Grønlands
økonomi. Man har kun lovord til
overs til orlogskaptajn Ulrik Lu-
ckow og Jørgen Fisker. Den første
har skrevet det meste af bogen og
den sidste har redigeret den. Det
er lykkedes at fremstille Arsuk-
fjordens historie på en interessant
og spændende måde.
Nu på tærskelen til minedrif-
tens æra er det morsomt at vide,
at den startede for næsten 125 år
siden med grønlandsk arbejds-
kraft og med umiaK, som trans-
porterede kryolitten over en 20
km lang strækning til KGHs sejl-
skibe, der lå ved K’ajartalik ud
fer Arsuk.
Det er også et smukt værk. Det
er illustreret med gamle, aldrig
før offentliggjorte, fotografier un-
der redaktion af Keld Hansen.
De mange korttegninger supplerer
teksten på den bedste måde.
Trykkerileder I. Frier stod for til-
rettelæggelse og layout. Han for-
tjener også ros. Det er en bog af
høj teknisk standard. Nordiske
Landes Bogforlag har udgivet den
hos Sydgrønlands Bogtrykkeri,
som virkelig kan være resultatet
bekendt.
Det er første gang, Arsukfjor-
den og dens historie fra nordbo-
tiden og op til i dag er blevet be-
handlet i en let tilgængelig bog.
Den er på 150 sider i formatet
20X30 cm og koster 125 kr. uden
moms. .Tulut
Waltep J essen ,Co%
Hårdttræ — Trælast — Krydsfiner — Isole-
ringsplader — Plasticplader — Branddøre m.v.
mångertumernit — Kissuit åssigingitsut —
krydsfinerit — pladerssuit plastikiussut — ^=r
ikuatdlalernigssamut matut avdlatdlo.

SDR. RINGVEJ 27. 2600 GLOSTRUP
TELEX 33224
ske begivenheder, hvor man måtte
ty til frænders kød i suiteperioder.
Men her slutter vi resumeet. For
bogen bliver oversat til dansk og
engelsk i nær fremtid. Og selveste
magister Chr. Vibe har lovet at
hjælpe med udgivelsen.
Bogens forfatter hedder Inuter-
ssuaK UvdloriaK. I august fik vi
lejlighed til at besøge ham i hans
hus, i Siorapaluk nord for Thule,
hvor han lever sammen med sin
kone, Naduk.
InuterssuaK blev født i 1906.
Men først i 1927-285 da man holdt
mandtal i Thule-distriktet efter
missionen indførelse, „fik“ han sin
fødselsdag. Han valgte da 28. de-
cember som sin årlige fødselsdag.
InuterssuaK har været storfan-
ger og var en meget rejsende
amnd i sine unge dage. I årene
1934-35 deltog han i Oxford Uni-
versitys Ellesmere Land ekspedi-
tino under ledelse af Edw.Schack-
leton jr., hvor de nåede Grant
Land på 82. nordlig bredde. Og
senere i 1939 var han sammen
med Chr. Vibe på dennes Thule-
og Ellesmereland-ekspedition.
I over 20 år var InuterssuaK
medlem af fangerrådet, og i pe-
rioden 1971-75 var han medlem af
Thules kommunalbestyrelse.
Efter et langt og varierende
rejseliv har InuterssuaK og hans
kone Naduk nu bosat sig i Siora-
paluk. To ældre og stolte menne-
sker, der gæstfrit åbner hjemmet
for vildtfremmede mennesker.
En egenskab ,som er meget typisk
iøjenfaldende for gæster i Thule-
distriktet fra det sydlige Grøn-
land. Huset er præget af ung-
dommens mange rejser. Rejsebø-
ger og -beskrivelser på flere
sprog fortæller om ungdommens
oplevelser. Og på væggene hæn-
ger breve fra ekspeditionsfolk fra
forskellige lande. Blandt det sid-
ste er meget elskværdige og per-
sonlige breve fra lord Edward
Schackleton.
InuterssuaK, der nu nyder sit
otium, er nu i gang med at skrive
om sine mange rejser og det eski-
moliv, han så livligt har deltaget
i. En produktion, vi kun kan
imødese med spænding og læng-
sel.
2