Atuagagdliutit - 19.01.1978, Blaðsíða 22

kalåtdlrt sujunersutåt isuma-
Katigfngniarnerne tungavigssaic
Inuit suleKatigingneråne årKigssussinigssamik ka
latdlit sujunersutåt Nainime Labradorimltume 1978
inie martsip autdlartinerane pimorutdlugo isumaKa
tigtngniarnigssane tungaviginiarnetcarpoK
Inuit (eskimut) kåtuvfiata — Inuit
Circumpolar Conferencep — år-
Kigssordluarniarnermine inger-
dlatsissorigatdlagå USA-p igdlo-
Karfisa pingårnerssåne Washing-
ton, D. C.-me decemberip 16-iåne
17-iånilo åipagsså atautsimipoK.
kalåtdlit Inuit suleKatigingnigsså-
ta åreigssorneKarnigssånik suju-
nersusiåt 1977-ime oktobere nå-
tinago suliarineKardlunilo nag-
siuneKarsimasscK åmalo inatsisi-
leritunik ikiorteKarnikut inatsisi-
nik uniorKutitsinginigssånik ku-
larnaerfigineKarérsimassoK isu-
maKatigingniarnernut tungavigi-
tineKalerpoK.
sujunersut naitsumik oKautiga-
lugo imåipoK Inuit suleKatiging-
nerat „kajumingnermit pissutut11
kåtuvfiusasscK. kåtuvfik Inuit
Alaskame, Canadame Kalåtdlit-
nunanilo najugaicartut sivnissori-
aavåt suliagssane måkununga tu-
ngassune: 1. nunat tåuko pingasut
nangmingneK ilumingne oKartug-
ssaussuisa suliagssåine, 2. nunane
tåukunane pingasune nunat åta-
vigissat nålagkersuissuisa OKar-
tugssaunerpåjussut akornåne su-
liagssane åmalo 3. suliagssane nu-
nat tåuko pingasut nangmingneK
ilumingne oKartugssaussuisa nu-
natdlo åtavigissat nålagkersuissu-
isa atautsikut suliagssarissåine
suliagssat imåisimagpata ånring-
nigssait suliårinerinilo ingmikut
ilisimassagdlit atautsikorutdlugit
suliarissariaKardlutik åmalo a-
tautsikut årKingniarnerme sule-
natigingnigssaK pissariaKartine-
Kardlune. kåtuvfiup sulinera i-
ngerdlåneKåsaoK Alaskame, Ca-
nadame Kalåtdlit-nunånilo inat-
sisiliortarneK tungavigalugo rådit
PilersineKarsimassut piorérsutdlo
avKutigalugit.
nunat låuko pingasut nangming-
neK ilumingne OKartugssaussuisa
agdlagfeKarfisa kåtuvfingme su-
leKatigingneK ilångutdlugo suli-
agssarisavåt. åmåtaoK OKartug-
ssaussut atautsimititaliamut siv-
nissugssamingnik torKagaKåsåput.
atautsimititaliap suliagssarisavå
pissutsit Inuit avigsårsimanerå-
nik kinguneKartitsissut nålagauv-
iingnut åssigingitsunut ataneK
patsisigalugo avgorsimaneK, åssi-
gingitsunik ugperuseKarnikut a-
vigsårutil, atugarissatigut åssigi-
ngissuteKarnerit, åtaveKaKatigig-
sinaunermut tungassut, åssigi-
ssaitdlo) peKatigingnerulernermik
kinguneKartugssamik ikårtarfili-
orniåsavdlugitdlusoK. atautsimiti-
taliaK tåuna uvdluinarne inger-
E F tapissutexar Kigto k
EF-kommissione Kalåtdlit-nunå-
ne Danmarkimilo pilerssårutinut
ardlaligpagssuarnut tapissutigssa-
nik akuerssissuteKarKigsimavoK.
taplssutit katitdlutik 39,3 mili.
kruniuput sutdlivingnutdlo 28-nut
avguatårsimavdlutik.
aulisariutip nålagå Gerth Sand-
green Ilulissat rejenut kilisåu-
mik K’eKertarssuarme najuga-
Kartugssamik sanatitsinigssamut
525.000 krunisisineKåsaoK, 557.500
kr. aulisariutip nålagånut Jens
Friis Sallingimut, åma K’eKertar-
ssuaK åmalo 1,8 mili. kr. Nungme
Nuuk Trawl ApS-imut rejenut
kilisautip Nungme najugaKartug-
ssap sananeKarnigssånut.
dlatsissoKåsaoK tåssaussunik su-
juligtaissoK åmalo sujuligtaissup
tugdlé pingasut (imaKalo ilaussor-
tat avdlat pingasut). tåuko ag-
dlagfeKarfeKåsåput atautsimttita-
liap suleKatigissutigisavdlugit isu-
maKatiglssutigissainik ingerdlatsi-
ssugssamik. tamatuma saniatigut
atautsimltitaliaK suleKatigigsita-
liorsinauvoK kåtuvfingme suleKa-
tigingnerup imarissagssaink suli-
agssanik aulajangersimavdluinar-
tunik suliaKartartugssanik. sule-
Katigigsitat taimåitut suliagssaisa
ilagisavait ingerdlatsinermut, i-
natsisilicrnermut åmalo inoKati-
gingnermuf tungassunik åssigi-
ssåinigdlo misigssuinerit nunane
tåukunane pingasune åtaveKaKa-
tigingnigssaK pissariaKartitdlugo.
suleKatigigsitat
su j unersume suleKatigigsitalior-
nigssaK måkuninga suliaKartug-
ssaK kajumigsårutigineKarérpoK:
1. inuiait Inuit najugarissåine i-
sumavdlutinik nalerKusagkamik
sianisumigdlo iluaKuteKarniarnig-
ssaK tåukuningalo igdlersuiniar-
nigssaK. 2. inuiait Inuit oKausisa
kulturiatalo pigmarneKarnigssait,
nukigtorsarneKarnigssait ineriar-
tortineKarnigssaitdlo. 3. inuiait
Inuit ingmingnut åtaveKaKati-
gingnerisa akunermingnilo anga-
lassarnersia periarfigssaKartine-
Karnerisa ineriartortineKarnig-
Inuit suleKatigingnerat Alaska-
me, Canadame nunavtinilo måna
angnertusarneKåsaoK, mingneru-
ngitsumik kulturip tungåtigut.
jutdlip nalåne Inugpiat Alaskame
akueråt nunavtine agdlagtausitåK
atulisagigtik, Jens Lyberth Otta-
wame atorfilik cKalugtuarpoK. å-
male sulissutigineKarpoK nunav-
tine agdlagtausitåp Inuit silarssu-
åne tamarme atulernigsså.
Inuit atautsimut suliniaKatigig-
fiat kigsauteKarpoK Alaskame,
Canadame nunavtinilo nagguve-
Katigit inuiagtut atautsitut issigi-
neKåsassut. måna sulissutigine-
KarpoK radiukut atåssuteKarnerup
angnertunerulernigsså taimatut-
dlo nunat tåuko pingasut akor-
nåne iliniartunik taortigigtarne-
rup autdluneKarnerulernigsså.
Canadamlnigssamut akuerineKar-
ssait pitsångorsarneKarnigssaitdlo.
4. piniarnerme maligtarissagssa-
nik ineriartcrtitsineK piniartutut
inutigssarsiortunut nalencuneru-
ssok. 5. issigtume (pingortitap ig-
dlersorneKarnigssånut) nalerKU-
tumik isumaKardluartumigdlo i-
neriartortitsineK. 6. iliniartitauni-
kut, kulturimut tungassutigut i-
ngerdlatsinikutdlo påsissagssar-
siordlune ilikagaKarniardlunilo
taortigiårtarnerit ineriartortine-
Karnigssait.
sujunersut Nain-ime Labradori-
mltume 1978-ime martsip autdlar-
tinerane pimorussamik OKaluseri-
neKardlune suliarineKåsaoK.
USA-me præsidentip agdlagfe-
Karfiutigalugo najugarissåne, Det
Hvide Hus-ime, agdlagfingme su-
leKataussut ilåt agdlagfiup Inuit
pivdlugit suliniuteKarneranik
navsuiaivoK tåssa Det Hvide Hus-
ime sulissut Inuit arfagtagssaisa
kigdlilerniarneKarneråne angner-
tumik Inungnik tapersersuivdlu-
tik sulisimangmata. Inuit suleKa-
tigingneråné tapersersuissarnig-
ssamut periarfigssat avdlat entar-
torneKarput — erKartuinerdle på-
sisitsinertut iluseKarneruvoK.
OKautsit
professor Robert Petersen OKaut-
sitigut ataKatigingneK pivdlugo
mardlugsoriardlune atautsimlner-
nut peKatauvoK. atautsimmerne
tåukunane isumaKatigissutigine-
KarpoK naKinerit åssigit nipinut
åssigingnut atorneKartåsassut ki-
salo sumiorpalussutsit åssiglngit-
sut„ agdlagtauseKalersiniardlugit"
— kisiånile tamatumunga peKa-
nigssaK iliniartunutaoK ajornaku-
sortorujugssussoK Jens Lyberihip
OKautigå. Inuit atautsimut suli-
niaKatigigfiata mana misigssorpå
Canadamut USA-mutdlo isernig-
ssame maligtarissagssat OKilisine-
Karsinaunigssåt. tamåna pivdlugo
Jens Lyberth oKaloKateKarsima-
vok Canadap avangnånut mini-
stereKarfingmik nunavtinutdlo
ministerimik.
avdlatigutaordle suleKatiging-
nerunigssaK kigsautigineKarpoK.
taimatut Inuit suliniaKatigigfiata
akuerå nunane issigtune tåuku-
nane pingasune åssigingnik ma-
ligtarissagssaKåsassoK uliasior-
nermut tungassut, mingugtitsi-
nigssamik sitdlimanigssamut tu-
ngassut kisalo piniagkanik endg-
sisimatitsinermut tungassut piv-
dlugit. Julut.
tigititdlugo taissinerit najorKuta-
ralugit agdlagtauseKarneK inger-
dlatinarneKarpoK nipinigdle åssi-
gingitsunik naKitångordlugit ag-
dlagsinaunera pitsångorsamiar-
neKardlune. OKautsit pivdlugit
udvalgip januarime 1978-ime A-
laskame atautsiminigsså piarér-
sarneKarpoK. tamatumane oKalu-
serineKåsåput Inuit najugarissåi-
ne naKinerit nunane pineKartune
pingasune Inuit najugarissåne o-
Kautsit isumaisa agdlagtorsimav-
finik atuagkiortoKarniarneranik.
atautsimmerne tåukunane tunga-
vigineKarpoK professor Robert
Petersenip agdlauserisså: „Cana-
dame Inuit (eskimut) agdlagtau-
siat nutåK“ („A new orthography
for the Canadian Inuit (Eskimo11).
„bili 101“
Quebec-ime nålagkersuissut i-
natsisigssatut sujunersutåt 101
(„bili 101“) imaKartoK tulugtut a-
tuartitsinermut tapissuteKartar-
nigssamik inungnut tulugtut o-
Kautsit atordlugit uvdluinarne o-
Kalugtunut kisiat — Canadame
Inuit akornåne ajornartorsiortit-
sissorujugssuångorsimavoK. „biil
101“ inatsisingortineKåsagaluar-
pat Inuit iliniartitaunigssaming-
nut kisalo ilumingne avåmutdlo
åtaveKarniarnermingnut periar-
figssait angnikitdlerujugssuåså-
put. taimåitumik Inuit canada-
miut nukitik pivfigssarujugssuar-
dlo atorsimavait „biil 101“ akuer-
ssissutigineKartinago avdlaune-
russumik issigineKarnigssartik a-
nguniardlugo. tamatumunga ata-
titdlugo Canadame inuiait iking-
nerussuteKartut ardlaKaKissut su-
junersumut isumaKatåunginer-
mingnik såkortumik takutitsissar-
simåput.
Quebec-ip Avangnåne Inuit Kå-
tuvfiat (Northern Quebec Inuit
Association) Inungnit tuluit o-
Kausinik avdlamiut OKausisut su-
jugdlertut atuissunit OKautsitik
avKutigalugit avigsårsimatineKar-
sinaulernermik ånilångåssuteKar-
tut kigsautigisimavåt „biil 101“
inatsisingortineKåsagpa^ ingmikut
inigssisimassutut issigineKaru-
mavdlutik. kigsautigissaK tamåna
patsisigalugo kåtuvfik Quebecip
ingmikortortåne ima nuånariné-
rusimatigivoK agdlåt Canadame
tamarme Inuit ingmikortukårtu-
mik kåtuvfé mianerssortorujug-
ssuångorsimavdlutik sunigdlunit
ajuatdlangnarsinaussutut påsine-
Karsinaussunik iliuseKarnavérsår-
dlutik agdlåt Inuit akornåne kul-
turimut tungassutigut suleKati-
gingnerup iluane iliuseriniagkat
årKigssuniarnerine.
atautsiminerme OKaluserineKar-
portaoK suleKatigilernerup KanoK
ilivdlugo aningaussalersomeKar-
nigsså. kisiånile tamatumane a-
jomartorsiuteKarmat sule misig-
ssomeKarKårtariaKartunik aper-
Kut tamåna sule nåmagsivdlugo
suliarineKarsimångilaK.
Restaurant Pelikanen
i Sukkertoppen
til salg eller forpagtning
Restauranten, der er beliggende på Pelikanvej 635, indeholder
billardstue, krostue og danserestaurant med levende musik.
Interesserede bedes henvende sig til restaurantens nuværende
forpagter, Jørgen Frandsen, telefon 1 32 33, der oplyser om
restaurantens omsætning, vilkårene omkring salg eller bort-
forpagtning og andre relevante oplysninger.
kp.
Genopslag
Afdelingssygeplejersker
og førsteassistenter
SUNDHEDSVÆSENET
Følgende tjenestemandsstillinger under Sundhedsvæsenet i
Grønland er ledige til besættelse med tiltrædelse efter nær-
mere aftale.
Afdelingssygeplejerske med fdreløbig placering ved distrikts-
sygehuset i Egedesminde.
Afdelingssygeplejerske med foreløbig placering ved distrikts-
sygehuset i Sukkertoppen.
Førsteassistent med foreløbig placering ved distriktssygehuset
i Egedesminde.
Førsteassistent med foreløbig placering ved distriktssygehuset
i Frederikshåb.
Stillingerne som afdelingssygeplejerske er klassificeret i den
grønlandske lønramme 17, og stillingerne som førsteassistent
er klassificeret i den grønlandske lønramme 11/12. Til ikke-
hjemmehørende tjenestemænd og tjenestemandslignende an-
satte ydes grønlandsbonus.
Ansøgere bedes i ansøgningen bemærke, såfremt ansættelse
som tjenestemand ikke ønskes, idet der vil kunne træffes af-
tale om ansættelse på tjenestemandslignende vilkår, i hvilket
tilfælde særlig aflønning svarende til henholdsvis lønramme
17 og lønramme 11/12 ydes efter aftale mellem Ministeriet
for Grønland og Statstjenestemændenes Centralorganisation
II og Dansk Sygeplejeråd (der vil blive ydet pensionsbidrag).
Ansøgning bilagt fotokopi af eksamens- og autoritationsbevis
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes til Lands-
lægen, Boks 76, 3900 Godthåb.
Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte, kan
eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 25. januar 1978.
atorfit Kulåne pineKartut pivdlugit ersserKingnerussumik på-
siniaissoKarsinauvoK kommunekontorimut sågfigingningnikut.
Landshøvdingen over Grønland
agdlagtausitårput
Alaskame atulisaoK
23