Atuagagdliutit - 20.03.1980, Page 3

AG
^r^'9ssuiss°Karfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nunåne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 '0 83. Postgiro 0 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdlimångorner-
nal. 9—12 ama 13—17. igdloKarfingmit annoncelinermut tuniussivigssaK kingug-
d ok: kingusingnerpåmik mardliingorneK sarKumerfigssaK sapåtip akunera sujorKut-
d)ugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKltarfia: Kujatåta na-
Kiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang &. Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
r> 9.2' København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion i Danmark: Jørgen Holst Jørgensen. Dr. Tværgade 30, 2. sal. 1302,
København K, telefon (01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonce-
afdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 Nuk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro
6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9—12 og
'3—17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. —
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
canadamiut
agssartussue
P-L. Akilinerme Inuit sorssutigåt au-
NangéKataulernigssaK. taimailiorsi-
rnåputdlo ukiorpångortune. 1970-
'kut autdlartinerånitdle Canadame
nålagkersuissut isumaKatigtngniute-
Karfigissarsimavait, månamutdle
atausTnarmigdlunit akuerineKarsimå-
ngitdlat.
Canadame Inuit månåkut agsut
'Øtukulugtitåuput Kavdlunårtaming-
nit pisunit maskinatdlo atordlugit ni-
°tKutigssiornikut sujuarsimaKissu-
hit. Inuit rådeKarput nunaKarfingnut
Mngassunik tåunale erKåisångikåine
'neriartortineKarnertik suniuteKarfi-
Qingilåt, kommunalitigut imalunft
bunamut tamarmut tungassutigut.
taimågdlåt inuiaKatigfgtut pexatigTg-
feKarput taiguteKartumik Inuit Tapi-
rjsat kåtuvfiussumigdlo, tåunalo ar-
finilingnik ingmikortortaKarpoK, Inu-
11 anguniagåinik ilungersutigingnig-
tunik.
Canadame Inuit pisfnautitauvfe-
Karnigssåt Kavdlunårtaisa nukingiu-
h’ngeKåt, akerdlianigdle agsut ulåpu-
hgåt pisussutinik ujardlerneK, amer-
dlaKissunigdlume navssårsimåput.
Canadap avangnåne issigtortåne
C*lia gasilo angnertorujugssuaK nav-
ssårineKarsimåput.
Inuit Kavdlunårtamingnit soKutigi-
peKångerugtortut xavdlunårtait
Mgassagdluinartumik norKåiput pi-
sQssutit tamåko kujåmut Ka«ortu-
mik amigdlit nunånut agssartorniar-
dlugit. pilerssårutigåtdlo suvdlulig-
ssualiornigssa« imalunft umiarssu-
arujugssuit atordlugit agssartuinig-
ssaK nunavta kitåne sinerfssap ava-
tågut.
suvdluligssualiornigssaK uloria-
nartorsiortitsilersimavoK Inungnut
Canadap KerKane nunalingnut. umi-
arssuarujugssuit atorneKalisagpata
avKutåne piniagagssat taimalo kalåt-
dlit inoKatigft navianartorsiortlneKa-
lisåput. taimaingmat tupingnångilaK
tåvane piniartut ånilångalersimang-
mata, tamånalume imåinåungitsoru-
jugssuartut landsstyrep issigå.
pissutigssaKarpordlume isumaku-
lusavdlune. ukioK kaujatdlagdlugo
siko aserorterneKartuåsaoK taimalo
fmap umassue akornusersorneKar-
tuåsavdlutik. åmale umiarssuit usigi-
ssåt sukutdlunft aniassoratarsfnau-
VOK.
aussamut Inuit åipagssånérdlutik
atautsimérssuåsåput tamånalo pi-
saoK Nungme. Inuit Alaskamit, Ca-
nadamit nunavtinitdlo nåpisåput
atautsimutdlo isumerfigisinåusavait
suvdluligssuit umiarssuarssuitdlo
agssartutit. taimåingigpat Inuit isu-
mamikut avigsårtortitåuséput.
tamåna Inuit ersserKigsumik sule-
KatigTssutigssaråt kigdleKarfft nunat-
dlo tamalåt aningaussarsiornikut so-
Kutigissait Kulautlnardlugit.
Canadiske
supertankere
P L. På den anden side af Davis
Strædet kæmper inuit for selvbe-
stemmelse. Det har de gjort i årevis.
Lige siden begyndelsen af 70’erne
har de forhandlet med de canadiske
Myndigheder, men endnu er der
næsten ikke kommet en eneste ind-
tømmelse.
Situationen for inuit i Canada er
Meget kompromitterende for det
Meget rige og højtudviklede canadi-
ske industrisamfund. Inuit har byg-
deråd, men ellers har de ingen ind-
flydelse på deres egen udvikling,
hverken kommunalt eller på lands-
plan. De har kun en national organi-
sation. Inuit Tapirisat of Canada, og
seks regionale organisationer, der
kæmper for deres sag.
Mens Canada således ikke har
haft travlt med at respektere inuits
tettigheder, så har man til gengæld
haft meget travlt med at lede efter
ressourcer, og man har fundet man-
ge. I det nordligste Canada, på de
arktiske øer, har man fundet olie og
store mængder naturgas.
Lige så uinteresseret Canada er i
Muit, lige så interesseret er man i at
få disse ressourcer sydpå til det hvi-
de industrisamfund. Derfor arbejder
man med planer om enten at bygge
en rørledning eller også lave en su-
pertankerrute ned langs Grønlands
vestkyst.
Rørledningen er en trussel mod
mange inuit-samfund i det centrale
Canada. Supertankerruten er en
trussel mod de levende arktiske res-
sourcer og dermed også mod det
grønlandske samfund. Der er ikke
noget at sige til, at de nordlige fan-
gersamfund er nervøse, og at lands-
styret har taget sagen meget alvor-
ligt.
Der er grund til at være nervøs.
Isen vil blive forstyrret året rundt og
dermed dyrene i havet. Risikoen for
udslip fra skibene er stor.
Til sommer afholdes den anden
internationale inuit-konference, og
det sker i Nuuk. Inuit fra Alaska, Ca-
nada og Grønland mødes, og de kan
finde sammen i en fælles holdning
over for rørledninger og supertanke-
re. Ellers kan inuit blive spillet ud
mod inuit.
Det er en typisk og en konkret sag
for inuit at samarbejde om på tværs
af nationale grænser og internatio-
nale økonomiske interesser.
sarKumersitsineic
ingmikut itOK
Nungme nunavta katerssugausiviane sarKumersit-
sineK uvdlune måkunane ingerdlavoK ingmikut it-
dluinartOK
sarKumersitsineK ingmikut itdlu-
inartoK exlibrisinik imaKartOK
Nungme atuagkanik atorniartar-
fingme angmarneKarsimavoK.
— exlibris tåssauvoK atuagka-
nik pigingnigtup nangminermi-
nut ilisarnautå atuagkap naliata
iluatungånut nipitineKartartOK,
Astri Heilmann åma Hanne Ga-
brielSen, Nuuk, onalugtuarput,
tåukualo samumersitsineK sulia-
risimavåt exlibrisinik nangming-
nen katerssugautimik ilånit.
OKausen exlibris latinerit OKau-
seråt nugterdluåinardlugo isuma-
KartOK »atuagkanit«. atuagka-
mutdlo nipitinenarsimavdlune a-
tuagkamik pigingnigtup amanut
ilångutdlune isumanalerpoK: atu-
agautivnit atuagautima ilåt.
ilaisa exlibrigssatik nangming-
neK titartartarpait. avdlat ex-
librisiliutdlamigsunit taimåitu-
liortitsissarput.
exlibris katerssugagssatut so-
KutigineKartorujugssiiput nunar-
ssuvdlo anginerssåne exlibrisinut
tungatitdlugo peKatigigfetcar-
poK. Danmarkime taimåitunik
katerssuissut inuit 4-5 amerdla-
sorssuarnik katerssugautenarput
exlibrisinik 25.000-100.000-inut
amerdlatigissunik.
åma kalåtdlit erKumitsuliortut
exlibrisinik sanassarsimåput. sar-
Kumersitsinerme takutinenarput
exlibrisiliat Kristian Olsenimit,
aajumit, Jens Rosingimit Josva
Kleistimitdlo.
exlibrisinik erKumitsuliorneK
ingmikordluinartuvOK tamåkuni-
ngalo katerssuissut nunane tama-
låne angutitut arnatutdlo Katå-
ngutigigtut misigissarput.
Exlibris Italiamiumit G. Ballazate Fioc-
chimit sanåx.
Exlibris udført af G. Ballazate Fiocchi,
Italien.
Exlibris-udstilling
på landsbibliotek
Exlibriskunsten — en verden for sig.
En meget speciel udstilling af ex-
libris er åbnet på landsbiblioteket
i
Nuuk.
— Et exlibris er et bogejermær-
ke beregnet til indklæbning på
indersiden af bogens bind, fortæl-
ler Astri Heilmann og Hanne
Gabrielsen, Nuuk, der har opbyg-
get udstillingen af dele af deres
egne exlibrissamlinger.
Ordet exlibris er latinsk og be-
tyder ordret oversat »af bøger«.
Indsat i en bog betyder det så i
sammenhæng med navnet på bo-
gens ejer: En bog af mine bøger.
Exlibris — angissusia avdlångortinago
professor Wieserimik, Tjekkoslovakiet,
suliarineKarsimassoK.
Exlibris — i naturlig størrelse — udført af
professor Weiser, Tjekkoslovakiet.
Kujåssut
80-ilinivne pivdluamussuterpag-
ssuarnut agdlagkatigut telegra-
mitigutdlo nujavdluta inuvdluar-
Kussivugut.
Abelone Olsen mérKanilo,
Ilulissanit.
Nogle tegner selv deres exlib-
ris. Andre bestiller den hos en an-
erkendt exlibris-kunstner.
Exlibris er genstand for stor
samler-interesse, og der findes
exlibris-selskaber over det meste
af kloden. I Danmark er der 4-5
stor-samlere med samlinger på
25.000 — 100.000 forskellige ex-
libris.
Også grønlandske kunstnere
har udført exlibris. På udstillin-
gen vises exlibris af Kristian Ol-
sen — aaju, Jens Rosing og Josva
Kleist.
Exlibris-kunsten er en lille ver-
den for sig, og samlerne udgør en
slags internationalt broder- og sø-
sterskab.
-h.
Pensionen sikret for alle
uanset alder og erhverv
med Privat-pension

-cr ^

0)
Er De selvstændig erhvervsdrivende, of-
fentligt ansat, eller er De over 50 år, som er
aldersgrænsen for selvpension, kan De
med fordel starte en Privat-pension.
For Deres opsparing køber vi garanterede
pantebreve, der lægges i depot for Dem i
Bikuben.
Pantebreve giver en meget høj effektiv ren-
te. Og af de beløb, der kommer som ydel-
se på pantebrevene, er afdragene normalt
skattefri.
Forat Deres Privat-pension rigtig skal bli-
ve til penge, hjælper vi Dem til hurtigt at
kunne købe de første pantebreve. Når De
har opsparet 10.000 kr. på en særlig
konto, kan vi tilbyde Dem at låne 30.000 kr.
Al Bikuben
3