Atuagagdliutit - 20.03.1980, Side 4

AG
Kalåtdlit-nunåne sulissartut
isumangnaitdlisauvfigineKartut
kisiåne Lars Emil Johansenip påsingilå sok Otto
Stenholdt nunavtfne atorfinigtitsissarnerit pivdlugit
inatsimut akerdliussoK
kalåtdlit inatsissartue isumaKati-
gigsut Kalåtdlit-nunåne sulivfig-
ssat sulissartunut tåssane naju-
ganavigsunut atorneKarnigssaisa
isumangnaitdlineKarnigssanut i-
natsimut kalåtdlit nålagkersui-
ssuisa sujunersutigissånut tunu-
liaKutåuput. Kalåtdlit-nunane
atorfinigtitsissarnerit pivdlugit i-
natsit isumaKatigissutigineKar-
poK kalåtdlit inatsissartuinit isu-
maKatigigsunit, Otto Steenholdt-
ip OKausenartitatut OKauseKar-
nermine isumaKartitsigaluarton
inatsit nutån tauna pivdlugo a-
kerdlilissutåinarnik oKausigssa-
KartoK.
inatsit isumaKatigissutigine-
KarpoK Kanon ilusenarnigsså ka-
låtdlit nålagkersuissuisa sujuner-
sutigisimasså maligdlugo (takuk
AG nr. 10) taimågdlåt atausinå-
kut pinago. inatsisip KaKUgo a-
tortulernigssånik aulajangigan
avdlånguteKartineKarpoK.
sujunersusiaorKårsimassume
agdlagsimavoK inatsit atortulisa-
ssok 1. januar 1981-ime, avdlå-
ngutigssatutdle sujunersumut
kalåtdlit inatsissartue isumana-
tåuput, tåssa taimailiornikut inu-
ssutigssarsiornermut tungassut
pivdlugit nålagkersuissut pissor-
tautitånut Lars Emil Johansen-
imut inatsisip Kanugo atortuler-
nigsså aulajangigagssångortit-
dlugo.
sulivfigssaileKissorpagssuit
— Siumup OKauseKartitåta, Pre-
ben Langep K’asigiånguanérsup,
naitsumemit
■ oKilisauterKussut — Kalåt-
dlit-nunåta imartåne nunat EF-
mut ilaussortaussut avdlat så-
rugdlingnik aulisarKUSsåungina-
rånut aulajangersagkap OKilisar-
neKarnigså tyskit kitdlit avatåne
aulisartartut kåtuvfiata piuma-
ssarivåt. kåtuvfiup tyskit kitdlit
kilisautaisa Kalåtdlit-nunåta er-
Kåne uniorKutitsivdlutik aulisar-
tarsimanermingne emartflneKar-
simanerat tungavigalugo tama-
nut nalunaerusiamingne taima
nalunaersimåput.
tyskit kitdlit aulisartue isuma-
narput, Kalåtdlit-nunåta emåne
sårugdleKarnerata nunat EF-me
ilaussortaussut avdlat angneru-
ssunik pissagssaKartitalernig-
ssåt, kalåtdlit sonutigissåt ajo-
Kusernagit, tungavigssaKartOK.
■ nåkutigdlineK — EF-ip avisia-
ne EF-mik atautsimititap påsi-
ssutigssaKartitsinermut Køben-
havnime ingmikdrtortaKarfiane
naKiterneKartume agdlautigissa-
me atuarneKarsinauvoK, Kalåt-
dlit-nunåne Savalingmiunilo auli-
sarnermik nåkutigingningnerup
angnertunerussungortineKarnig-
ssånut aningaussallssutit tamar-
mik atautsimut katitdlutik 350
mili. kr-t migssiliusagait, tåku-
néngalo 70 mili. kr-t EF-p måna-
mut tapissutigisimagai. aningau-
ssat sujugdlermik pingårnerussu-
migdlo atorneKåsåput tingmi-
ssartunik nutånik pingasunik
»Gulfstream 3«nik taineKartunik
åmalo helikopterinik 7-8-nik suju-
singnerussukut AG-me OKautigi-
neKartunik pisissutigalugit. nå-
kutigingningnerme ukiumut ani-
ngaussartOtit katitdlugit 130
miil. kr-inut nautsorssflneKarput.
OKauseKarnermme erssemigsar-
på inatsit pingårtumik pingårute-
KartugssaussoK »Kalåtdlit-nunå-
ne 80-ikune sulivfigssaerusima-
nigssan isumakulungnartoK« er-
Karsautigigåine.
— sujunigssaK taima nalorni-
nartorsiornartigisatitdlugo pissa-
riaKarpoK kalåtdlit sulissartut
måne najuganavigsut igdlersor-
nigssåt, OKarpoK.
åma Preben Langep erssernig-
sarpå inatsimut sujunersutip
Danmarkimut pissusernarneK a-
joKUsisångikå, sordlo Kularuti-
gingnigtut ilait taimåisatitsivdlu-
tik oKarsimagaluartut.
— akerdlianigdle, OKarpoK, —
Kavdlunåt nålagkersuissuisa på-
sivdlugulo akuerssårpåt sujuner-
sutdlo taimatut sarKumiuneKar-
simanerane tapersersordlugo.
kisalo Preben Langep tikuarpå
sujunersutip piviussungortine-
Karnigssånut inatsisinut tunga-
titdlugo akornutigssaKångitsoK.
ajornartorsiutit inatsisinut emar-
tussissonarnermut tungassut ta-
marmik åmivfigineKarérsimåput
tamatuma udvalgime suliarine-
narnerane sivisume, suliarineKar-
neranilo tåssane inussutigssarsi-
ornermut tungassut pivdlugit
KutdlersaKarfiup iluane kalåtdlit
nålagkersuissuine anginerpåmik
atorfigdlit tåssalo direktør Emil
Abelsenip vicedirektørivdlo John
Andersenip saniatigut penatausi-
måput Kalåtdlit-nunåta ministe-
reKarfianit, suliagssanartitsiner-
mut ministereKarfingmit åma i-
natsisinik atortitsinermut mini-
stereKarfingmit sivnissutitanik
sivnissutitat.
— ajornartorsiut atausmaK ki-
serngorupoK, Preben Lange OKar-
poK. — tåssalo KitornaK ajornar-
torsiutaussoK EF, tåssunga tu-
ngatitdlugo påsinarsisineKartug-
ssauvoK inatsit KanoK akerdliuti-
ginersoK Rumame isumaKatigi-
ssutaussup par. 48-anut sulissar-
tut piumassamingnut suliartor-
tarsinaunerånik imaKartumut.
Preben Langep kalåtdlit nålag-
kersuissue kajumigsårpai Kanor-
dlunit pissoKåsagaluarpat inatsit
atortugssångortemuvdlugo.
— tåssane EF-imut ilaussor-
taunen aserordlunilunit anigui-
ssariaKarpoK, aulajangerdlune
OKarpoK.
Danmarkimut pissuseKarneK
Siumumut ilaussortap Frederik
Rosbachip Ilulissanérsup kalåt-
dlit inatsissartuisa udvalgisa suli-
nerat nangminen sujuligtaissuv-
figisimassane navsuiauserpå.
OKarpoK nangmineK sujunersuti-
gisimavdlugo KaKUgukut atortu-
lersineKarnigssap pinigssåta av-
dlånguteKartineKarnigsså, åmalo
tåussuma ersserKigsarpå ajornar-
torsiutit emartussissoKarnermut
tungassut tamarmik anigorneKa-
rérsimassut taimågdlåt EF-ip
par. 48-a pinane.
åma Atåssutip Otto Steen-
holdtia kalåtdlit inatsissartuisa
udvalgianut ilaussortauvoK a-
tautsimineranile kingugdlerpåme
penatausimanane Islandirrukame
nunat avangnardlit sujunersui-
ssoKatigivinut peKataujartordlu-
ne.
Otto Steenholdtip ajåssårå a-
jornartorsiut EF-imut tungassoK
sule årKivigineKarsimångingmat,
OKautigålo Atåssutip nuånåruti-
gigå inatsimut sujunersutaussoK
»akigssarSiutiginago suliatut su-
liaujungnaerdlune« »akigssarsiu-
tigalugo suliångornerusimang-
mat«. Otto Steenholdt isumanar-
poK tamåna Atåssutip nåmagsi-
ssarigå.
kisiåne inatsisip Kavdlunåt tu-
ngånit KanoK isumaKarfigineKar-
nigsså pivdlugo nangånartoKar-
titsivoK, inatsisivdlo par. 3-at ki-
kut nunaKavigsutut sulissartune-
rånik navsuiautaussoK issornar-
torsiorpå.
tåssane agdlagsimavoK inatsi-
me pineKartut tåssaussut inuit
Kalåtdlit-nunåne aulajangersima-
ssumik nunaKartutdlunit imalu-
nit Kalåtdlit-nunåne inungorsi-
massut tåssanilo najugaKarsi-
mavdlutik ukiune tatdlimane su-
jugdlerne, imalunit angajorKåju-
ssunit piumassaKautinik tåukuni-
nga mardlungnik nåmagsisitsi-
ssunit KitornarineKartut imalunit
åipaKartut piumassarineKartut
pingasut tåuko ardlfinik nåmagsi-
Det var et samlet landsting, der
stillede sig bag landsstyrets lov-
forslag om sikring af de grønland-
ske arbejdspladser til den lokale
befolkning. Et enstemmigt lands-
ting vedtog loven om ansættelser
i Grønland, selvom Otto
Steenholdt i sin ordførertale gav
det indtryk, at Atåssut kun hav-
de negative ting at sige om den
nye lov.
Loven blev vedtaget i den ud-
formning, landsstyret havde fore-
slået (se AG nr. 10) med een ene-
ste undtagelse. Man ændrede be-
stemmelsen om hvornår loven
skal træde i kraft.
I det oprindelige forslag stod
der, at loven træder i kraft den 1.
januar 1981, men landstinget var
enig om et ændringsforslag, såle-
des at det overlades til landssty-
remedlemmet for erhverv, Lars
Emil Johansen, at sætte den nye
lov i kraft.
Stor arbejdsløshed
Siumuts ordfører, Preben Lange
Qasigiannguit, understregede i
sin tale, at loven er særlig vigtig,
når man tænker på »den ildevars-
lende arbejdsløshed i Grønland i
80’erne«.
— Med de dystre perspektiver
for fremtiden er det nødvendigt
at beskytte den herboende grøn-
landske arbejdskraft, sagde han.
Preben Lange understregede
også, at lovforslaget ikke vil ska-
de forholdet til Danmark, sådan
som visse skeptikere har hævdet.
— Tværtimod, sagde han. —
Den danske regering har vist bå-
de forståelse og vilvilje, og den
støtter forslaget, sådan som det
foreligger.
Endelig pegede Preben Lange
på, at der ikke er nogen juridiske
hindringer for forslagets gennem-
førelse. Alle de retslige problemer
er løst under det langvarige ud-
valgsarbejde, hvori foruden
sitsissumik (ersserKingnerussu-
mik takuk AG nr. 10).
— sume inungorsimaneK najor-
Kutaralugo suliarineKarsimåput,
Otto Steenholdt OKarpoK kalåt-
dlitdlo nålagkersuissuisa »kikut
emortumik angajomåjunerinik
aulajanginigssåt« issoralugo.
atautsimut katitsivdlune Otto
Steenholdt OKarpoK inatsit »pi-
ngåruteKartussoK« kisiånile »sule
kukussumik sangmineKartoK«.
paitsunganarpoK
nålagkersuissunut ilaussoK Lars
Emil Johansen isumaKarpoK tåu-
na inatsisaussoK agsut pingår-
tOK, erssemigsarpålo ajornartor-
siutit inuiåussutsimut inatsise-
Karnikut tungassut tamarmik ilu-
arsineKarérsut. EF-ivdlo ajornar-
torsiutigineKarneranut tungatit-
dlugo OKarpoK kalåtdlit nålagker-
suissue måna inatsissartut ukiar-
me atautsimlneråtutdle piarérsi-
massut tamåna nangmingneK
landsstyrets to topembedsmænd
inden for erhvervsdirektoratet,
direktør Emil Abeisen og vicedi-
rektør John Andersen, har delta-
get repræsentanter fra Ministeri-
et for Grønland, Arbejdsministe-
riet og Justitsministeriet.
— Kun eet problem er tilbage,
sagde Preben Lange. — Det er
problembarnet EF, hvor det skal
afklares, hvorvidt loven strider
mod Rom-traktatens par. 48 om
arbejdskraftens frie bevægelig-
hed.
Preben Lange opfordrede
landsstyret til under alle omstæn-
digheder at sætte loven i kraft.
— Der må EF-medlemskabet
briste eller bære, fastslog han.
Forholdet til Danmark
Siumuts Frederik Rosbach fra
Ilulissat redegjorde for landstin-
gets udvalgsarbejde, som han
havde været formand for. Det var
ham, der foreslog ændringen an-
gående ikrafttrædelsestidspunk-
tet, og også han understregede, at
alle retslige problemer undtagen
EFs par. 48 var løst.
Atassuts Otto Steenholdt har
også været med i landstingsud-
valget men ikke deltaget i det sid-
ste møde, fordi han var i Island til
Nordisk Råd.
Otto Steenholdt beklagede at
problemet vedrørende EF endnu
ikke var løst, og han sagde, at
Atassut havde været glad for at
lovforslaget ikke mere var »en
amatørlov« men blevet en »mere
professionel lov«. Otto Steen-
holdt mente, at det var Atassuts
fortjeneste.
Han var imidlertid betænkelig
ved, hvordan loven ville blive op-
fattet fra dansk side, og han kriti-
serede lovens par. 3, der definerer,
hvem der er lokal arbejdskraft.
Heri står, at loven omfatter
personer, der enten har fast bo-
pæl i Grønland, eller er født i
Enstemmig sikring
lokal arbejdskraft
Men Lars Emil Johansen forstod ikke, hvorfor Otto
Steenholdt kun havde argumenter imod loven om
ansættelser i Grønland
EF-imik isumaKatigingningniuti-
giniardlugo.
Otto Steenholdtip OKauserissai
Lars Emil Johansenip »paitsu-
nganartipai torersusermik emar-
sautigingnigtarnivnut sanigdliut-
dlugit«.
— Atåssutip sujunersut taper-
sersorpå, Otto Steenholdtivdle ig-
dlersutiginiagai tamarmik suju-
nersumut akerdliuput, tamåna
påsingilara, OKarpoK.
inatsisip Danmarkimit KanoK
nalilerneKarnera pivdlugo Lars
Emil Johansen OKarpoK Otto
Steenholdtip Kularutigingningne-
ra akuerisinaunago.
— Danmarkime tamatumunga
agtumåssuteKartut tamaisa isu-
maKatigingningniaKatigisimava-
vut inatsisitdlo iluaralugo OKarsi-
måput. taimåitumigdlo nålagauv-
feKatigingnermut tamatigut na-
lerKututineK ajornångilaK.
inatsisip par. 3-a pivdlugo Otto
Steenholdtip OKauserissainut
Lars Emil Johansen OKarpoK o-
KauseKatigiliornerit atausiåkåt o-
KatdlisigineKarnigssåt udvalgime
suliagssaussoK.
— nalerautungilaK paragrafit
atausiåkåt kalåtdlit inatsissartui-
sa atautsimltarfiåne måne ag-
ssortussutigineKarnigssåt, inu-
ssutigssarsiornermut tungassut
pivdlugit nålagkersuissut pissor-
tautitåt aulajangivdlune OKar-
poK.
-Up.
Grønland og boet her de første
fem år, eller er børn af forældre,
der opfylder disse to betingelser,
eller gift en person, der opfylder
en af disse tre betingelser (se nær-
mere i AG nr. 10).
— Det er lavet efter føde-
stedskriteriet, sagde Otto Steen-
holdt, der kritiserede, at landssty-
ret skal »bestemme, hvem der har
de rigtige forældre«.
Sammenfattende sagde Steen-
holdt, at loven var »betydnings-
fuld« men at den »stadigvæk har
en forkert retning«.
Forvirrende
Landsstyremedlem Lars Emil Jo-
hansen mente, det var en meget
vigtig lov, og han understregede
at alle nationale juridiske proble-
mer var løst. Om problemet med
EF sagde han, at landsstyret nu
som under landstingets efterårs-
samling er parat til selv at for-
handle med EF.
Otto Steenholdts indlæg fandt
Lars Emil Johansen »forvirrende
for min forestilling om logik«.
— Atassut støtter forslaget,
men Otto Steenholdts argumen-
ter er alle imod forslaget, det for-
står j eg ikke, sagde han.
Lars Emil Johansen sagde om
lovens vurdering fra Danmark, at
han ikke kunne acceptere Otto
Steenholdts skepsis.
— Vi har forhandlet med alle in-
stanser i Danmark, og man har
sagt god for loven. Den er derfor
på alle måder forenelig med rigs-
fællesskabet.
Angående Steenholdts be-
mærkninger om par. 3 i loven sag-
de Lars Emil Johansen, at en de-
bat om enkelte formuleringer hø-
rer hjemme i udvalget.
— Det er ikke rimeligt at disku-
tere de enkelte paragraffer her i
landstingssalen, fastslog lands-
tyremedlemmet for erhverv.
-Up.
4