Atuagagdliutit - 20.03.1980, Qupperneq 25

AG
inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartunit - Fra landstinget - inatsissartun
Bemandingsreglerne skærpes
for de større grønlandske skibe
— men det sker med landstingets godkendelse —
de nye regler vil stille øgede krav til uddannelsen af
grønlandske søfolk.
Kravene til mandskabets uddan-
nelse i den grønlandske fiskerflå-
des større skibe vil blive skærpet
fra 1. januar 1980. Det sker i form
af en ny bekendtgørelse om be-
mandlingsregler, som det grøn-
landske landsting netop har god-
kendt.
Landsstyremedlem for er-
hvervsanliggender, Lars Emil Jo-
hansen, oplyste, at den grønland-
ske fiskerflåde i de seneste år er
forsynet med større og mere
komplicerede skibe, der repræsen-
terer store værdier. Det offentlige
har ofte betydelige økonomiske
andele i fiskerflåden i form af er-
hvervsstøttelån og bankgaranti-
er. Bl.a. på den baggrund er der
fra flere sider fremsat ønske om,
at bemandingsreglerne for sådan-
ne store skibe skærpes.
Stramning
Lars Emil Johansen oplyste vide-
re, at området hører under dansk
lovgivning, nærmere betegnet un-
der industriministerens ansvars-
område. Den danske lov har en til-
føjelse om, at industriministeren i
samråd med grønlandsministeren
kan fastsætte lempelser i beman-
dingsregler for skibe, som udeluk-
kende færdes i grønlandske far-
vande. De eksisterende beman-
dingsregler er en lempelse i for-
hold til den danske lovtekst. Og
det er denne lempelse, som nu øn-
skes revideret, strammet på visse
områder. — Skærpelsen medfører
dog ikke samme regler, der er ned-
fældet i den danske lov om skibes
bemanding, bemærkede Lars
Emil Johansen.
Han oplyste videre, at den nye
bekendtgørelse sendes videre til
industriministeren, hvorefter den
kan træde i kraft fra 1. januar
1981.
Kommunerne skal kontrollere
— Bekendtgørelsens ikrafttræ-
den medfører, at der må oprettes
en mønstringsordning i Grøn-
land, således at der kan foretages
kontrol med skibenes bemanding,
fortsatte Lars Emil Johansen.
— En sådan mønstringskontrol
kan gennemføres og godkendes
ved at tillægge kommunalbesty-
relserne i de grønlandske kommu-
ner tilsyn med, at bemandings-
reglerne overholdes, at der udfær-
diges hyrekontrakter, som kan
danne grundlag for bemandingsli-
ster, samt at de grønlandske sø-
fartspas udfyldes korrekt.
— Statens Skibstilsyn i Grøn-
land har givet tilsyn om at ville
føre tilsyn med, at de nye bestem-
melser overholdes. Men det
egentlige ansvar bliver tillagt
kommunerne, sagde Lars Emil
Johansen.
Landstinget vil snakke med om
fremtidige »forsvarsområder«
Der er der ellers ikke lagt op til forslag om bemyndi-
gelseslov, der skal overføre kontrollen med arealan-
vendelse m.v. til landstinget — men begge politiske
grupper ønsker forslaget ændret.
Skal den danske stat også i frem-
tiden kunne træffe beslutninger
om anvendelse af landområder i
Grønland, som tjener forsvars-
mæssige formål, uden på forhånd
at drøfte sagen med grønlandske
myndigheder og uden at opnå
grønlandske myndigheders god-
kendelse?
Det siger både siumut og atas-
sut i landstinget i princippet nej
til. Synspunkterne blev trukket
op i landstingets debat om be-
myndigelsesloven, der skal over-
føre kontrollen med arealanven-
delse, byudvikling og bebyggelse
i Grønland fra den danske stat til
landstinget.
■ Fiskerigrænse — Norge vil en-
sidigt erklære en 200 sømils fiske-
rigrænse om Jan Mayen. Det
sker, hvis der ikke er opnået en
tilfredsstillende løsning i forhand-
lingerne med Island inden som-
merens loddefiskeri begynder i ju-
ni, skriver det norske regerings-
blad Arbeiderbladet.
Det norske forslag har mødt
voldsomme protester fra Island,
hvor fiskerne hævder, at de har
hævdvunden ret til at fiske ved
Jan Mayen.
B Urantilskud fra EF — EF-
kommissionen i Bruxelles har be-
vilget ca. 37 millioner kroner til
uraneftersøgning i EF-landene,
blandt andet Grønland. En tals-
mand oplyser, at der vil blive stil-
let flere penge til rådighed, når
budgettet for 1980 er vedtaget,
skriver Ritzaus Bureau. Der fore-
ligger ingen detaljer, men forny-
lig blev der oplyst, at EF har be-
vilget 1,4 millioner kroner til dæk-
ning af halvdelen af omkostnin-
gerne ved de omdiskuterede Ga-
maspektrometriske målinger i
området omkring Kvanefjeldet.
Den famøse paragraf
Paragraffen i lovforslaget om are-
alanvendelse, m.v. lyder:
»Foranstalninger, der tjener
forsvarsmæssige eller andre for-
mål, og som efter vedkommende
ministers skøn bør hemmelighol-
des, kan bringes til udførelse uden
godkendelse, i det omfang, de ik-
ke omfatter tilslutning til veje,
forsynings- eller afløbsledninger
eller lignende anlæg«.
Siumuts reaktion
Siumuts ordfører, Preben Lange,
var den, som klarest sagde fra:
— På gruppens vegne anbefaler
jeg det ændringsforslag, der er
■ Principsag — EF-parlamentet
skal behandle en principsag om
EF’s betaling for adgang til fiske-
ressourcer i tredielandes farvan-
de. EF-parlamentsmedlem Finn
Lynge siger, at sagen rummer in-
teressante perspektiver for Grøn-
land, hvis man forestiller sig, at
Grønland søger en frihandelsafta-
le med EF efter at en folkeafstem-
ning er gået ind for udmeldelse af
EF.
■ Urankomiteens formål — Ko-
miteen mod uranudvinding i
Grønland har udgivet sin første
pjece, hvori fortælles om komite-
ens formål:
— At videreformidle oplysnin-
ger om erfaringer med uranmi-
nedrift i den 3. og 4. verden, her-
under de miljømæssige, politiske,
sociale og økonomiske konse-
kvenser.
— At videreformidle resultater
fra allerede eksisterende under-
søgelser af uranforekomster i
Grønland.
— At oplyse den grønlandske
befolkning om den videre anven-
delse af uran og konsekvenserne
heraf.
kommet fra landsstyret med føl-
gende ordlyd: »Arealtildeling til
områder og tekniske installatio-
ner, der tjener forsvarsmæssige
formål, foretages af pågældende
rigsmyndigheder efter forhand-
ling med Grønlands hjemmesty-
re«.
Preben Lange tilføjede: — Hvis
Folketinget fremkommer med
yderligere ændringsforslag, vil vi
anmode landsstyret på det kraf-
tigste at gøre folketinget op-
mærksom på, at sådanne ænd-
ringsforslag ikke kan gennemfø-
res uden landstingets eller lands-
styrets forudgående behandling
og godkendelse.
Preben Lange anbefalede med
dette forbehold i princippet be-
myndigelsesloven.
Atassuts reaktion
Atassuts ordfører, Lars Chem-
nitz:
— Atassut erkender, at der kan
være behov for hemmeligholdelse
af visse anlæg inden for forsvaret
og derfor kan være forstående
over for vedkommende ministers
mulighed for hemmeligholdelse.
Men der må være områder, hvor
det må være nødvendigt, at grøn-
landske myndigheder involveres,
ikke mindst inden for områder,
hvor erhvervslivet kan berøres.
Derfor er atassut enig med lands-
styret i, at der er behov for en
nærmere belysnings af proble-
met, inden godkendelse af lov-
forslaget.
Lars Chemnitz sluttede. — Der-
for vil atassut gå ind for, at lands-
styret forhandler nærmere om
spørgsmålet med de dansk myn-
digheder under gensidig respekt
og repekt for rigsenheden. Vi vil
gå ind for bemyndigelse af lands-
styret til endelig godkendelse af
forslaget, hvis der kan opnås
enighed.
Upræcis og vidtfavnende
I sin forelæggelsestale havde
landstingsformanden om samme
lovparagraf sagt, at landsplanud-
valget, der har haft hele lovforsla-
get til gennemgang, ønsker nær-
mere belyst, hvad udtrykkene
»...og andre formål...« samt
»...vedkommende ministers skøn
bør hemmeligholdes...« egentlig
dækker over, og om en lignende
bestemmelse gælder for Færøer-
ne. Disse spørgsmål er ikke til-
fredsstillende belyst i det frem-
lagte materiale. Landsretten kan
ikke se bort fra, at det er nødven-
digt med nogle regler, fastsat af
folketinget, som regulerer, hvor-
dan forsvarsområder lokaliseres,
fordi forsvarsområdet er et rig-
sanliggende. Men landsstyret fin-
der, at den foreslåede formulering
er alt for upræcis og vidtfavnen-
de.
Landstinget tilsluttede sig i
enighed landsstyrets ændrings-
forslag »Arealtildeling til områ-
der og tekniske installationer, der
tjener forsvarsmæssige formål,
foretages af pågældende rigsmyn-
dighed efter forhandling med
Grønlands hjemmestyre«.
Og landsstyret blev samtidig
bemyndiget til at forhandle lov-
forslaget færdigt med rigsmyn-
dighederne.
DIVERSE
Grønlandske styrmænd og
skibsførere
Henrik Nielsen, siumuts ordfører:
— Vi kan anbefale, at bekendtgø-
relsen sættes i kraft, ikke mindst
fordi den har været forelagt alle
relevante instanser, som har til-
trådt. Vi anbefaler, at der sker en
videreuddannelse af styrmænd og
skibsførere i Grønland, så vi med
tiden kan bemande vore egne ski-
be.
Grønlandske maskinister og
maskinmestre
Atassuts ordfører, Niels Carlo
Heilmann, sagde også god for de
nye regler. Han omtalte udviklin-
gen inden for navigatøruddannel-
sen i Grønland og tilføjede:
— Vi bør interessere os for at få
gang i uddannelsen af maskinme-
stre og maskinister til skibe og in-
dustrianlæg.
Lars Emil Johansen oplyste, at
der er overvejelser om videregå-
ende uddannelsesmuligheder som
overbygning på Skipperskolen
med henblik på at uddanne skib-
sofficerer i Grønland. — Vi kan
lære af Færøerne. 60 pct. af office-
rerne i den danske handelsflåde er
færinge.
Lars Emil Johansen støttede
også Niels Carlo Heilmanns øn-
ske om maskinmester- og maski-
nistuddannelse. — Det er en afgø-
rende mangel i vores uddannelses-
system. Men det er planer, der
indgår i den planlagte udbygning
af jern- og metalfagskolen, slutte-
de Lars Emil Johansen. -h.
Al den varme,
du har brug ror
i din båd...
Eberspåcher giver rigelig varme
i båden - selv i den koldeste
vinter - og kører økonomisk på
diesel.
Eberspåcher er sikret med over-
hedningskontakt, termokon-
takt etc. etc. - og kan desuden
tilsluttes rum-termostat.
Eberspåcher X2:
Dim: 382x125x208 mm.
Ydelse: 2000 watt.
Forbrug: 0,28 liter/t.
.-i"'« v
Eberspåcher D4L:
Dim: 578x152x195 mm.
Ydelse: 4300 watt.
Forbrug: 0,57 liter/t.
Kom ind og få en varm snak
om bådvarme.
Lad os demonstrere for dig
og gi' et godt tilbud.
SUKKERTOPPEN
MARINE
Postboks 70
3912 Sukkertoppen
Telf. 1 32 12
25