Atuagagdliutit - 20.03.1980, Page 27

AG
Ligestilling er en
forudsætning hvis
arbejde sammen
sagde Maria Simonsen i sin tale forleden på den in-
ternationale kvindedag
Unge kvinder, voksne kvinder og
ældre kvinder fik for en gangs
skyld Nuuk veje for sig selv lør-
dag den 8. marts, den internatio-
nale kvindedag. Selv personbiler-
ne, lastvognene og tankbilerne
niåtte vige.
Under forskellige slagord med
krav om kvindernes ligeberetti-
gelse gik optoget fra kommunens
administrationsbygning til for-
samlingshuset, videre forbi den
gamle kirkegård og blok P til
Brugsens brandtomt. Optoget
• aussivit tatdlimagssåt — Au-
ssivik 1980 junip 30-nit julip 10-
at, ilångutdlugo Ntip Kangerdlua-
ne K’ornup ernåne Niaxornap
ktiata Timåne pisassoK, Ntingme
aussivilerisut tusagagssiorfing-
nut nalunaeruteKardlutik tusar-
dlitipåt.
Aussiviup pivfigssame téssa-
nerpiaK pinigssånut pissutauvoK
nunat issitormiut inuvisa kåtuv-
fiata (ICC) Ntingme aussaro a-
tautsimérssuarnigsså nalerorni-
arneKarmat, taimailivdlutik a-
tautsimérssuaKataussut naggue-
Kativut ausseKataunigssaming-
nut periarfigsineKarniarmata.
aggersagkat
aussivilerisut nalunaerumingne
peKatausugssanik KaerKUSsiput:
— inuit kikutdltinit peKataunig-
ssamut periarfigssagdlit politikl-
kut suliniaKatigigfingnut sunut-
dltinit åtavigdlit åtavitsutdlo.
ingmikut aggersarumavavut atu-
agkiortut, taigdliortut, nipiler-
ssortartut, erKumitsuliortut, issi-
gingnårtitsissartut, åssilissartut,
nagguexativut Inugpiait, Inug-
ssuit Akilinermiut, Tunumit Ava-
nerssuarmitdlo ingertartut inuit-
dlo kalåtdlit såkutoKåinik ta-
kutitsisinaussut atuisinaussut-
dlo, emitdlit USA-mérsut kisalo
nunavtine nålagkersuinikut suli-
niaKatigigfit tamaisa »nangmi-
nerssorneruvdlutigdlo oxartug-
ssat« tamaisa.
sujulivut aussigångamik
— nauk aussivit sujulivta aussi-
ssarnerisut ingerdlåssinåungig-
kaluardlugit sujulivta stit anguni-
ardlugit ausseKatigigtarnerat mi-
sigssoruvtigo taktissutigssaxar-
dluarpoK aussinerme ttingavig-
ssanik sule pexardluartOK:
sujulivut nunagssavtinik, inti-
ssautsivtinik, oxautsivtinik inui-
åussutsivtinigdlo ttingavilissut
aussatdlarångat, nunavut najoru-
minarsitdlarångata ukiumutdlo
pilisalitdlarångamik inugssarsi-
ordlutik, ilagssarsiordlutik isu-
maxatigssarsiordlutik, oxalugtu-
agssarsiordlutik, unangmiuåriar-
tordlutik, ivertåkiardlutik, inger-
såriardlutik avdlatigutdlo pigi-
ssamingnik, atortumingnik, såku-
mingnik, atikiamingnik kussanar-
tuliamingnigdlo taorsigtigkiar-
tordlutik alianåinersiugkamingne
var da gradvis blevet forøget til
at omfatte omkring 150 kvinder.
Den 8. marts, kvindernes
kampdag er nøjagtig 70 år i år.
Dagen blev bestemt til at være
kvindernes dag under den inter-
nationale socialistiske konference
i 1910.
Ligestilling
Under de nøgne cementblokke af
det, der har været Brugsen, blev
de forskellige taler holdt for den
veloplagte tilhørerskare.
inigsitdluagkane inugpagsstiv-
dlutik katersstitarsimåput — tå-
maoKatigigtarsimåput. taimatut
katersstitarsimåput ukitinerane
angussatik samtimersikumavdlu-
git, mingnertingitsumigdlo inui-
åussusertik pingårtitartik avata-
ngisitigdlo nunarssuit, imarssuit
timassorpagssuitdlo intiniarner-
mingne ttingavigissatik Kujama-
sstitigiartordlugit, aussivilerissut
agdlagput, nangitdlutigdlo:
uvdlume aussissarnex
uvdluvtine inuiagtut ajornartor-
siuteKaKaluta ingerdlaniarnivti-
ne ilerKuhuterKisimavarput au-
sseKatigigtarneK, pissutsinigdlo
sukumissumik erxartueKatigig-
tarneK isumasioKatigigtarnerdlo
ingerdlåtardlugit — inuiagtut na-
vianartorsiortitaunerput naxisi-
maneKarnerputdlo anigorniåssa-
guvtigit naltinginavtigo pissaria-
KardluinartOK.
aussissut nagsatagssåt
aussivingme ilaorusugtut ukunå-
nga pingitstiratik nagsataxåså-
put: singup ptia, nerinermut ator-
tut, piniutit, massagsiutit, ati-
ssat OKortut, tupex, aningaussat
intiniarnermut nåmagtut, primu-
se kisalo iganermut atortut.
imigagssax ikiarornartutdlo
Aussivingme pissusiusugssatut i-
sumaKatigigsutigineKarsimavoK
sutigut tamatigut katerisimår-
nerme akornuslnginigssax sule-
Kataunigssardlo, taimåitumik i-
migagssamik avdlanigdlo ikiaror-
nartunik ardlåtigut emigsivitdli-
ortitsisinaussunik atuinex iner-
terKutauvdluinarpoK.
Aussivingme sangminexartug-
ssat atausiåkårdlugit sule pilerså-
rusiomarsimångitdlat aussivile
russutdie agdlagput tamåna apri-
lip nånerane inersimåssangatine-
xartOK. aussivilerissut åma piler-
ssårutigåt sinerssortåumik Ntip
kangerdluanukartitsinigssax, ta-
månale åma sule ersserxigsumik
påsinexångilaK. aussivilerissut
kajumigsåriput aussivingme pe-
Katauniartut angalanigssartik
mianangåx årKerérxuvdlugo. au-
ssivingmut ttingassunik påsissu-
tigssanik tusarniaussoKarsinau-
vok oxarasuartåt 2 36 46 atordlu-
go.
ms.
vi skal
Maria Simonsen sagde i sin ta-
le, at man ikke skal skubbe man-
den til side.
— Hvis man skal arbejde sam-
men er ligestilling en forudsæt-
ning. En ligestilling, hvor den ene
ikke skal have mere at sige end
den anden, hvor den ene ikke har
mere magt end den anden og hvor
retten til at ytre sig respekteres.
Maria Simonsen sammenligner
dette med et undertrykt folks
kamp for ligestilling.
— Sådan er vi kvinder også, vi
vil have de samme rettigheder
som mændene, for vi er trætte af
at blive set ned på og blive ynket.
Maria Simonsen peger på, at
sådanne tilstande kan forbedres
ved at fortælle mændene hvad det
er kvinderne vil.
— Kvinder ved gennem deres
erfaringer hvad undertrykkelse
vil sige og har mulighed for at for-
tælle. Jeg synes at dette skal gø-
res i større omfang.
Maria Simonsen mener at der er
behov for et sted hvor kvinder
med personlige problemer kan
mødes og få den trøst og hjælp de
mangler.
— Vi må kæmpe for de ting vi
har behov for, istedet for at sidde
med hænderne i skødet, sagde
Maria Simonsen til det opbakken-
de publikum.
Efter hende var mikrofonen
åben. Martha Labansen sagde at
man må stå sammen om tingene
og at hun tit følte sig alene i sit ar-
bejde som eneste kvindelige kom-
munalbestyrelsesmedlem i Nuuk
Kommune.
— Vi tager for lidt hensyn til
kvinderne i dette samfund og til
det ansvar, som kvinderne altid
har haft, opdragelsen af børnene,
sagde Martha Labansen bl. a.
Karoline Poulsen sagde i sin ta-
le, at enlige kvinder skal stå mere
sammen og snakke ud om deres
problemer. Hun opfordrede, at
kvinderne skal mødes mere sam-
men til de forskellige møder og
aktiviteter.
Endelig fortalte Birthe Borup
om bladet Kilut. Hun sagde at
mange opfattede Kilut som et or-
gan for Inuit Ataqatigiit og der-
for afholdt sig fra at købe det.
Birthe Borup understregede, at
bladet ikke er et organ for Inuit
Ataqatigiit og opfordrede kvin-
derne til at være med til at lave
Kilut.
DIVERSE
■ Sne-scootertransport — Jæge-
re og fangere i Påmiut, der har er-
hvervsmæssig fangst- og jagtbe-
vis, får nu lov til at benytte sne-
scootere til transport ved jagt på
rensdyr.
Påmiut kommune har vedtaget
at dispensere fra landsrådsved-
tægten fra den 24. februar 1977,
der forbyder brug af sne-scootere
til transport til og fra jagtområ-
der.
Dispensationen gælder altså
kun for de folk i Påmiut kommu-
ne, der har erhvervsmæssig
fangst- og jagtbevis.
■ Fiskeriaftale — En aftale er nu
kommet i stand om nye forhand-
linger mellem Færøerne og Fæl-
lesmarkedet om en fiskeriaftale.
Forhandlingerne bliver i Bruxel-
les, og de starter sandsynligvis
den 13. marts.
Lagmand Atli Dam siger, at
han tror, at der er ret gode mulig-
heder for at få en fiskeriaftale i
stand denne gang.
Færinger har to gange før haft
forhandlinger med EF om en fi-
skeriaftale for 1980, uden at man
er kommet frem til et resultat.
Forhandlingerne, som lands-
styret skulle have med rigsmyn-
dighederne sidst i februar, er ud-
sat i en måned. Disse forhandlin-
ger er vedrørende ejendomsretten
til undergrunden, om Nato og om
hvordan systemet med den dan-
ske rigsstøtte til Færøerne skal
virke i fremtiden.
■ Hybelbyggeri i Sisimiut — I et
byggeri, der omfatter fem bolig-
blokke og seks rækkehuse i Sisi-
miut indrettes ikke kun almindeli-
ge familieboliger, men også 20 så-
kaldte hybler til enlige. Byggeriet
omfatter i alt 57 familieboliger.
Totalprisen bliver ca. 30 miil. kr.
GTOs presseafdeling oplyser,
at hyblerne indrettes i to og tre
rums lejligheder, hvor lejligheds-
opbygningen ændres, så der ind-
rettes stuer på 14 kvadratmeter.
Foruden stuerne indrettes fælles
entre og badeværelse samt et fæl-
les opholdskøkken. Baggrunden
for hybelindretningen er befolk-
ningsprognoser, der går ud på, at
der i fremtiden bliver flere og flere
enlige voksne i Grønland.
-ik.
Aasivik-80 i
Godthåbfjorden
Årets Aasivik-stævne finder sted i forlængelse af
den internationale Inuit-konference, der holdes i
Nuuk
Aasivik-80, der er den femte i
rækken af sommerstævner, finder
sted i Godthåbfjorden ved den
nedlagte bygd Qoornoq, et sted
der kaldes Niaqornap kuuata Ti-
maa i tiden fra den 30. juni til og
med den 10. juli, meddeler
Aasivik-arrangørerne i en presse-
meddelse.
Tidspunktet for Aasivik er
fastsat i forlængelse af ICC’s
(Inuit Circumpoler Conference)
koference, der finder sted i Nuuk.
Aasivik-arrangørerne finder det
vigtigt, at vore stammefrænder
fra Canada og Alaska får mulig-
hed for at at deltage i Aasivik-
stævnet.
Deltagere
Arrangørerne opfordrer alle, med
eller uden tilknytning til politiske
partier, til at deltage i sommerens
Aasivik-stævne. I pressemedde-
lelsen indbydes specielt forfatte-
re, digtere, musikere, kunstnere,
skuespillere, fotografer og folk
med kendskab til de gamle grøn-
landske redskaber. Enedvidere
indbydes Inuit i Canada og Ala-
ska og indianerne i USA samt
trommedansere fra Avanersuaq
(Thule) og Tune (Østgrønland).
Også alle politiske organisationer
og landsstyre er indbudt.
Aasivik er nødvendig
— Selvom vi ikke kan gennemføre
de samme Aasivik-stævner som
vore forfædre har gjort det, kan
vi alligevel gøre det ud fra de sam-
me grundprincipper — at mødes
for at snakke sammen om vore er-
faringer, udveksle meninger og
styrke vor nationalitet, skriver
arrangørerne af sommerens
Aasivik-stævne.
— Det er nødvendigt for os at
mødes ved disse Aasivik-stævner,
for at diskutere og rådføre os med
hinanden i en tid, hvor vi som et
folk er i fare.
Det er blevet besluttet, at spiri-
tus og alle former for narkotika,
der kan virke forstyrrende under
Aasivik, skal være fuldstændig
forbudt.
Yderligere oplysninger om
Aasivik-80 kan fås ved henvendel-
se til telefon 2 36 46.
BRANLACO ApS
Box 118, 3900 Godthåb, tlf. 2 37 00
sulivfiup kingorna 2 29 86
påsissutigssanik angnertunerussunik nagsinga
atex:.
adresse:
tlf______
Aussivik-80 Nup
kangerdluane
pexataorusugtut kajumigsårneKarput angatdlatiti-
gut inigssamingnik norKårérxuvdlugit
27