Atuagagdliutit - 20.03.1980, Side 31

AG
Proportionsforvrængning
Overlæge Inge Lynge svarer her på Jørn Dalmers
indlæg om behandlingen af de psykisk syge. Over-
lægen mener bl.a., at debatten bestemt ikke er
overflødig, men håber på den anden side ikke, at
patienterne kommer i klemme og må undgælde
for de divergerende opfattelser.
Jeg er glad for med det samme at
få lejlighed til at kommentere
vedstående indlæg om »Bedre be-
handling af psykisk syge?« Jeg
finder indlægget noget teoretisk,
og har svært ved at få det til at
hænge sammen med den virkelig-
hed, vi bevæger os i. Først og
fremmest forekommer det mig
som en proportionsforvrængning
at tale om institutionalisering af
psykiatrien.
Det, der er sket, er for det før-
ste en omfordeling af nogle res-
sourcer indenfor sundhedsvæse-
net. Samtidig med oprettelsen af
den psykiatriske sengeafdeling,
er der blevet nedlagt et tilsvaren-
de antal senge på medicinsk afde-
ling, og personalet herfra er over-
flyttet til psykiatrisk afdeling, så-
ledes at der kun er tale om en hile
nynormering til sengeafdelingen.
Den nye sengefløj tjener til af-
løsning af forlængst nedslidte
bygninger i det gamle hospital.
■ Utilfreds — Det konservative
folketingsmedlem Ib Stetter er
stærkt utilfreds med, at statsmi-
nister Anker Jørgensen på Nor-
disk Råds møde i Reykjavik, iføl-
ge Stetter uden at have talt med
nogen, har fremlagt en erklæring,
der i princippet går ind for, at
Grønland og Færøerne skal være
selvstændige medlemmer af Nor-
disk Råd. Ib Stetter siger, at han
er meget forundret; for så vidt
han ved, har erklæringen ikke væ-
ret forelagt den socialdemokrati-
ske folketingsgruppe, i øvrige po-
litiske partier eller det udenrigs-
politiske nævn. Den danske deleg-
ation til Nordisk Råd hørte først
om regeringserklæringen på selve
mødet i Reykjavik.
■ Seværdighed — Københavns
zoologiske have har en eneståen-
de seværdighed i zoologiske ha-
vers historie. Haven er i besiddel-
se af det eneste klapmydssælpar,
der findes i nogen zoologisk have
verden over, oplyser havens blad
Zoo-Nyt. Hannen fik man fra
Grønland, hvor den blev fanget
som unge for tre år siden, og da
det rygtedes, forærede zoo-
fysiologisk laboratorium i Oslo en
hun til Zoologisk have.
Officielt
Under 8. februar 1980 er der i Aktiesel-
skabsregistreret, Afdelingen for An-
partsselskaber optaget følgende ny sel-
skab:
»»EGON GEISLER, CHRISTIANS-
HÅB ApS«, hvis hjemsted er Christian-
shåb kommune, Grønland, postadresse
Box 50, Christianshåb. Selskabets ved-
tægter er af 1. oktober 1979. Formålet
er at drive tømrer- og snedkervirksom-
hed, bådebyggeri samt andet dermed i
forbindelse stående virksomhed. Ind-
skudskapitalen er 200.000 kr. fuldt ind-
betalt i værdier, fordelt i anparter på
10.000 kr. Hver anpart på 10.000 kr.
giver 1 stemme. Der gælder indskrænk-
ninger i anparternes omsættelighed, jfr.
vedtægternes § 7. Bekendtgørelse til
anpartshaverne sker ved anbefalet
brev, telegram eller telex. Stifter er:
Tømrermester Egon Haubro Geisler,
Kaiersorassat 143, Box 50, Christians-
håb, Grønland. Direktion: Nævnte
Egon Haubro Geisler. Selskabet tegnes
af en direktør alene. Selskabets revisor:
De Forenede Revisionsfirmaer, Godt-
håb afd., Box 12, Godthåb, Grønland.
Selskabets regnskabsår: 1. maj-30.
april, første regnskabsperiode: 1. janu-
ar 1979-30. april 1980.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb den 5. marts 1980.
Omrokeringen af sengepladser-
ne er sket ud fra en erkendelse af,
at psykisk lidendes særlige behov
opfyldes dårligt i en medicinsk af-
deling med både børn og voksne
med akutte, medicinske sygdom-
me. Den forstyrrede, urolige psy-
kiatriske patient kan også være
til fare for sig selv og andre i en
afdeling med mange tekniske in-
stallationer.
Den lille sengeafdeling modta-
ger altså alle former for sygdom-
me, lidelser, reaktioner o.s.v.,
hvis fælles kendetegn er, at de
vedrører psykiske forstyrrelser,
som har givet anledning til æng-
stelse og bekymring hos dem selv
og/eller familie, venner, arbejds-
givere, personale på socialkontor
etc.. Som alle ved, kan der være
tale om livstruende tilstande.
I den akutte fase vil der ofte
være et samspil af psykiske og so-
matiske forstyrrelser, og det ople-
ves som en stor fordel at have let
adgang til bistand fra de somati-
ske specialer.
Det er rigtigt, men nok utilsig-
tet fremhævet i interviewet, at vi
anvender psykiatriske diagnoser,
som en af referencerne for arbej-
det, men det beror på en misfor-
ståelse, hvis man tror, at diagno-
sen i sig selv skulle sige noget om
det menneskesyn eller grundlag
iøvrigt, arbejdet udføres efter.
Med min omtale af de klassiske
psykoser havde jeg især i tanker-
ne, at den psykofarmakologiske
behandling af specielt den manio-
depressive sygdom har betydet
en revolution for mange menne-
sker og for deres familie, når det
er lykkedes med forebyggende be-
handling at bryde stadig tilbage-
vendende sygdomstilfælde.
Vi er helt enige i, at for andre
dele af diagnosesystemet er denne
form for rubricering klart util-
fredsstillende. Det gælder ikke
mindst personlighedsforstyrrel-
serne, hvor mellemmenneskelige
reaktioner fejlagtigt kan gøres til
en egenskab ved en person
Den reelle nyskabelse er opbyg-
gelse af et undersøgelses- og be-
handlingstem, som bygger på
tværfagligt samarbejde udfra den
grundopfattelse, at mennesket
må ses i sin helhed. Det er både et
biologisk og et socialt væsen, som
fungerer i sammenhæng med sine
omgivelser, det være sig perso-
ner, samfundsinstitutioner og
hvad vi europæere kan være til-
bøj elige til at glemme, naturen.
Netop det tværfaglige team er
den bedste sikkerhed for, at ikke
eenøjede synspunkter kommer til
at præge vurderingerne, hvad en-
ten de vil henføre alle symptomer
til en sygdomsproces i legemet el-
ler til forhold i samfundet eller no-
get helt tredie.
Det må også understreges, at
selvom vi ikke har haft særlige
ressourcer i Grønland og dermed
ikke har kunnet foregøgle nogen
særlig bistand, er presset på
sundhedsvæsenet så stort, at der
hvert år indlægges et antal psyki-
atriske patienter på hospital i
Danmark, fordi der ikke er be-
handlingsmuligheder i Grønland.
Således belægges 20 — 30 senge
til stadighed med patienter fra
Grønland.
I Grønland indlægges årligt
mellem 400 og 500 mennesker på
distriktssygehusene med psyki-
ske lidelser. Hovedparten under-
søges og behandles af stedlige læ-
ger, ligesom der de fleste steder
findes et godt samarbejde mellem
socialvæsen, sundhedsvæsen og
eventuelle pårørende. Men der på-
hviler distrikslægerne og di-
striktssygehusene overordentli-
ge, mangeartede opgaver inden-
for alle specialer, og de har brug
for konsultativ bistand og aflast-
ning for de mest komplicerede til-
fælde.
I hele planen for en psykiatrisk
service er det da også en grund-
læggende tanke at tilbyde bi-
stand så vidt muligt i patientens
miljø, og kun når særlige forhold
taler derfor, tilbydes indlæggelse.
Med et sengetal på 26 skulle risi-
koen for unødvendige indlæggel-
ser iøvrigt være meget begræn-
set. Det svarer til Vi seng pr. 1000
indbyggere. Med et tilsvarende
antal senge på psykiatrisk hospi-
tal i Danmark anvendes altså ca.
1 seng pr. 1000 indbyggere til
psykiatriske patienter. Til sam-
menligning kan nævnes, at der på
Færøerne er et psykiatrisk hospi-
tal med 80 senge, altså omtrent
dobbelt så stort sengeforbrug. I
Danmark er der for hele landet et
meget varierende sengeforbrug
pr. 1000 indbyggere.
En opgørelse fra 1975-1976 vi-
ste, at Ringkøbing amt lå lavest
med 1,3 senge pr. 1000, medens
København kummune (hvortil
Set. Hans Hospital hører) lå højst
med 7 senge pr. 1000 indbyggere.
Det sidste ville svare til, at der på
Grønland var en psykiatrisk insti-
tution med 350 senge. Nu er der
ingen rimelighed i at sammenlig-
ne en storbys behov med et meget
udstrakt og tyndt befolket land,
men hvis vi så alene på byen
Godthåb, så har den jo en del af
storbyens karakter med megen
splittethed, store modsætninger
og mange psykiske problemer. 7
senge pr. 1000 indbyggere ville
her betyde mellem 60 og 70 senge-
pladser, hvilket lyder absurd.
Med det store sengetal i Køben-
havns kommune er der henlagt
mange opgaver af omsorgs-,
revaliderings- og plejemæssig art
til det psykiatriske hospital, som
det ikke på noget tidspunkt har
været planlagt, endsige foreslået,
skulle henlægges til sundhedsvæ-
senet i Grønland. Jeg er helt enig
med læserbrevet i, at det ville væ-
re en forkert måde at gribe disse
problemer an på.
Men debatten herom er be-
stemt ikke overflødig. Vi mangler
en klar opgavefordeling mellem
sundhedsvæsenet og socialvæse-
net netop vedrørende de psykisk
lidende. Det har især været
mærkbart for nogle patienter,
indlagt på psykiatrisk hospital i
Danmark. Undertiden har det
vist sig umuligt at finde anbrin-
gelsesmulighed i Grønland for pa-
tienterne på det tidspunkt, hvor
man fra hospitalet skønner, at de
har brug for optræning til en me-
re selvstændig tilværelse udenfor
hospitalet. En videre træning i
Danmark under ikke-
hospitalmæssige forhold, men
stadig med ambulant behandling
på hospitalet, støder ofte på ad-
ministrative vanskeligheder, for-
di betalingsforholdene ikke er af-
klarede.
Medens myndighederne disku-
terer, er det som sædvanlig pati-
enterne, der kommer i klemme og
må undgælde for de divergerende
opfattelser.
Jeg håber ikke, det samme bli-
ver resultatet af denne debat, at
sundhedsvæsenet på et fejlagtigt
grundlag bliver i tvivl om sine for-
pligtelser overfor de psykisk li-
dende, samtidig med at andre sta-
dig holder sig tilbage. Der er op-
gaver nok, både indenfor og uden-
for sundhedsvæsenet.
Inge Lynge
5. 3.1980
31