Atuagagdliutit - 20.03.1980, Side 32

AG
Sag om rejelicens
for ombudsmanden
Nuuk-rederi føler sig »ført bag lyset« af Grønlands-
ministeriet — vi er tæt på økonomisk katastrofe, si-
ger selskabets formand, Poul Brandt.
nangminerssordlutik oKalugfiliortitsissartut (Kirkefond) Napassume OKalug-
figtågssamut aningaussanik katerssuiniarnerat autdlartitdluarsimavOK. tama-
tumunga tungatitdlugo naKitigårKamik sanassoKarsimavoK, tåssane takune-
Karsinauvdlune igdlugssanik titartaissartup Holger Jensenip OKalugfitorKa-
mut ujarKanik Karmalingmut uvdlume atorneKartumut atatitdlugo. katerssui-
niarnermut naKitigårKiame vicebiskop Jens-Chr. Chemnitz OKalugtuarpOK
napassormiut 250-it migssingisa OKalugfigssamut 40.000 kr.-t migssinge
nangmingneK katerssorsimagait. igdiuliagssaK Danmarkime sananeKåsaoK
tauvalo ingmikortunut avgordlugo Napassunut nagsiuneKåsavdlun, ukiormå-
na atorKårtitausinåusagunardlune.
Kirkefondets indsamling til den nye kirke i NapassoK er i fuld gang. I den
forbindelse er fremstillet en tryksag, der viser arkitekt Holger Jensens opfat-
telse af det færdige kirkebyggeri. Kirken opføres i sammenhæng med den
eksisterende gamle kirkebygning af kampesten. I brochuren for indsamlin-
gen oplyser vicebiskop Jens-Chr. Chemnitz, at de ca. 250 indbyggere i Na-
passoK selv har indsamlet ca. 40.000 kr. til kirken. Nybygningen opføres i
Danmark og sendes nedpakket som elementer til NapassoK, hvor indvielsen
formentlig kan ske i september. Kirkefondets indsamling har hidtil skaffet
ca. 300.000 kr. Byggeriet anslås til 1,2 mili. kr.
naitsumernit
Ejerne bag den nyeste grønland-
ske rejetrawler, »Natseq«, har
indbragt grønlandsministeriet for
den danske ombudsmand. De me-
ner, at ministeriet har optrådt
ukorrekt i forbindelse med rederi-
ets ansøgning om rejelicens for
1980. Ministeriet gennemførte
stop for tildeling af rejelicenser
med tilbagevirkende kraft fra 1.
december 1978. Og det var kun fi-
re dage, før ansøgningen fra an-
partsselskabet »Tflkaq«, Nuuk,
var indgået til ministeren.
Resultat: Rederiets trawler,
»Natseq«, der netop er afleveret
fra Ørskovs Skibsværft i Frede-
rikshavn og ankommer til Nuuk i
disse dage, har ingen licens til re-
jefiskeri i år.
Ført bag lyset?
Selskabets formand, Poul
Brandt, Nuuk, siger til AG, at be-
styrelsen nærmest føler sig ført
bag lyset af grønlandsministeriet.
■ kingusinårtut — agdlagkat, si-
kuiuitsume avangnardlerme ilisi-
masagssarsiortup østrigimiup u-
kiut 106-ngajåt matuma sujorna-
tigut agdlagsimassai, kisame
Wienime tuniuneKarsimåput. nu-
nanut agdlanut ministerip Willi-
baldip agdlagkat østrigimiut ilisi-
matOinut, rusit ilisimasagssarsi-
ortuisa decemberime 1978-ime
navssårisimassåt, tuniusimavai.
rusit autdlartitaKarfiatigordlugit
agdlagkat ingerdlatineKarsimå-
put. ilisimasagssarsiortup Karl
Weyprechtip agdlagkat karsimut
ikivdlugit Franz Josefip nunåne,
uvdlumikut Zemlya Frantsa
Iosifamik taineaartartunut,
Barentshavime Spitzberginip ka-
ngianitumut Kimagsimavai. ag-
dlagkamine nunarssuaK ilisimati-
niarsimavå aeaertat uigulukdtut
majime 1874 navssårisimavdlu-
git. umiarssuå sikorssuarnit kig-
giguneKardlune kivisimavoK i-
nugtaile ilisimasagssarsiortutdlo
ajoratik utersimåput. (agdlagtut
tusagssiorfit Ritzaus Bureau
Reuterilo)
■ autdlakåtitsineK — Nångme
radiup sujulerssuissuisa atautsi-
mlnermingne Kalåtdlit-nunåta
Radiuata 1980-ime autdlakåtitag-
ssanik pilerssårut suliarisimavåt.
1979-imut nalereiutdlugo aussau-
nerane autdlakåtitagssat erser-
Kigsumik avdlångåteKarput. au-
ssan kingugdlen j ulime autdlakå-
titagssanut tungassut isumaKati-
gingissutigineKarput Kalåtdlit-
nunåta Radiua j ulime autdlakåti-
taminik ikilisitserujugssuarmat
sulissume tamåkingajagdlutik
aussaunerane sulingivfeKarnerat
pissutigalugo.
ukioK måna autdlakåtitagssat
ikilisineKarpiarsimångitdlat. uv-
dlåkut uvdlup Kemanutdlo radio-
avise uvdlut tamaisa autdlakåti-
neKartåsaoK, taimatutdlo uvdlåp
tungåne autdlakatitsissarnen i-
ngerdlatinarneKåsavdlune. sapå-
tikut uvdlåkut uvdlup Kematalo
sujorna autdlakåtitsissarnerit å-
ma ingerdlatinarneKåsåput. aut-
dlakåtitat atausingornermit tat-
dlimångorneK ilångutdlugo unu-
ap-Kemata migssåne unigtine-
— Vi drøftede licensansøgningen
med ministeriet i god tid i 1978.
Vi indsendte ansøgningen den 4.
december 1978 og regnede det
derefter for givet, at licensen ville
gå i orden. Et års tid efter gen-
nemførte MfG pludselig en be-
stemmelse om, at alle licensan-
søgninger, afleveret efter den 1.
december 1978, måtte afslås.
Bevidst?
— Vi kan kun opfatte dette som
et bevidst forsøg på at ramme vo-
res trawlerprojekt, siger Poul
Brandt. — Det er helt givet, at de
folk i ministeriet, som med tilba-
gevirkende kraft fastsatte sidste
frist for licensansøgninger til 1.
december 1978, var klar over, at
de fire dage kostede os licensen og
kastede rederiet ud i alvorlige
økonomiske problemer. Dette er
baggrunden for, at vi har anmo-
det ombudsmanden om at se den-
Kartåsåput, arfiningornikutdlo
nalunaemutap akunerata agfånik
sivisunerussumik autdlakåtitsi-
ssoKartåsaoK, sapåtikutdlo timi-
mik atautsimik sivikinerussumik
autdlakåtitsissoKartåsaoK. sapå-
tip akuneranut agguaaatigisit-
dlugo timit 83-it autdlakåtitsisso-
KartåsaoK sujorna timit 58-usi-
magaluarput. ukioK måna suli-
ssut tåukuinaugaluartut taima-
tut iliortOKarsinauneranut pissu-
taunerpaugunarpoK feriarfigssat
Kåumatinut mardlungnut aggua-
tårneKarsimangmata sujornale
Kåumåmut atausmarmut aggua-
tårsimavdlutik.
■ akilisemineKasagunartut —
tyskit kitdlit kilisautaisa »Heidel-
berg«-ip »Geeste«-vdlo nålagåt
600.000 krdninik 500.000 kråni-
nigdlo akilissugssångordlugit er-
KartflneKarsimassut, sule tyskit
kitdlit pissortåinit akilisemine-
Karnigssartik naitsorssGtigissa-
riaKarunarpåt, taima tyskit kit-
dlit nutårsiagssaKartitsivia,
DPA, agdlagpoK.
aulisarneK pivdlugo isumaKati-
gissutit maligdlugit uniomutit-
sivdlune aulisarneK pitdlarneKau-
tausinaussutut isigissariaKarpoK
akilisitaunikut. tamatumalo ki-
nguneranik tyskit kitdlit pissor-
taisa kilisautit nålagåt tåuko
mardluk emartussautiniardlugit
sulissutigisinåvåt.
pissortatdle KanoK iliusemar-
niångikatdlarput suliagssaK Dan-
markime inivineKartinago, DPA
nalunaerpoK.
■ inigssiarssuit — aussaro Sisi-
miune nutånik igdluliorfiusinau-
ssume NGnguame GTO-p inigssi-
arssuit tatdlimat igdlutdlo uigu-
lerit arfinigdlit sanavdlugit aut-
dlartisavai. inigssiarssuarne tat-
dlimaussune inigssiat nalinginau-
ssut 57-it kisermånutdlo inigssiat
20-it sananeKåsåput. misigssuine-
ritdlo takutisinausimavåt ukiune
tugdliutune Kalåtdlit-nunåne ki-
sermåt sule amerdliartuinarumår-
tut, taima OKarpoK igdlugssanik
titartaissartoK Jens Christian
Madsen, GTO.
ne sagsbehandling nærmere efter
i sømmene, siger Poul Brandt.
Trawlerens økonomi
— Rejetrawleren »Natseq«, der er
på godt 300 bruttoregistertons,
er indrettet med stort rejekogeri
ombord. Den har kostet ca. 17
mili. kr., og den finansieres helt
uden erhvervsstøttemidler eller
anden form for offentligt tilskud,
nemlig via Skibskreditfonden i
Danmark, oplyste Poul Brandt.
— De første fire driftsår er af-
dragsfrie, men ikke rentefrie. Der-
efter skal trawleren betales over
de næste 14 år. Anparthavernes
egenkapital er 1.9 mill.kr. Bud-
gettet er baseret på fangst af ca.
900 tons rejer årligt. Fuldt be-
mandet er trawlerens besætning
på ca. 15 mand. I øjeblikket er
trawlerens mandskab 8 personer.
Tæt på økonomisk katastrofe
Poul Brandt fortsætter:
— Hovedanpartshaveren i re-
deriet »Tukaq« er Branlaco aps,
Nuuk, med en anpart på 500.000
kr. Resten ejes af ni private an-
part havere, der indtil 1980 alle
havde bopæl i Nuuk. I 1980 flyt-
tede to til Danmark. Anpartha-
verne har stillet store, private
kautioner for banklån til trawler-
byggeriet. Det kan slå flere af os
omkuld rent økonomisk, hvis
trawleren ikke kommer på fiskeri
i år, og hvis banken gør sin rettig-
hed gældende.
— Trawleren koster store sum-
mer hver dag, tilføjer Poul
Brandt, og vi er tæt på en økono-
misk katastrofe med projektet. Vi
håber stadig, at ministeren vil
ændre sin afgørelse. Men det kan
formentlig kun ske, hvis man fra
landsstyrets erhvervvsdirektoret
forlanger beslutningen taget op
til ny vurdering. Ombudsmanden
kan næppe behandle sagen så hur-
tigt, at dette kan udvirke start på
fiskeriet i år.
Ombudsmanden
Poul Brandt siger, at man i rede-
gørelsen til ombudsmanden har
peget på, at ministeriet i 1978
foregav, at licensstoppet er fore-
taget pludseligt i slutningen af
1979 og med tilbagevirkende
kraft. Man peger endelig på, at
flere trawlere, der overhovedet ik-
ke søgte licens i 1979, alligevel
har fået licens. Dette begrunder
ministeriet i, at de pågældende
modtager erhvervsstøtte, og at
ministeriet af den årsag tidligt
var bekendt med projekterne.
To nødløsninger
Hvis det ikke lykkes i sidste øje-
blikke at skaffe licens til »Nat-
seq«, har rederiet to utraditionel-
le løsninger:
1) Man vil søge at udchartre
trawleren til et rederi, der har li-
cens, mens hvis egen trawler er
havereret.
2) Den anden mulighed går ud
på at indsætte »Natseq« som mo-
derskib for andre rejetrawlere i
rejefelterne. »Natseq« kan deref-
ter modtage andre trawleres reje-
laster til kogning og forarbejd-
ning, og når »Natseq« er fuldt la-
stet, kan den søge havn for afsæt-
ning af rejerne.
— Dette er også en fordel for de
øvrige trawlere, der kan forblive
længere ved fiskeriet på felterne,
og der skal ikke licens til at mod-
tage rejer til søkogning i rum sø,
slutter Poul Brandt. . -h.
■ aulisarneK — tyskit kitdlit
Kalåtdlit-nunåta emåne aulisar-
nerat tyskit kitdlit autdlartitaisa
danskit nålagkersuissuisa Kalåt-
dlit-nunfinilo nålagkersuissut a-
tautsiméKatiginigssamingne OKa-
luserisavåt. nunauteKarnermut
aulisarnermutdlo ministere Poul
Dalsager nalunaerpoK, atautsimi-
nigssaK Københavnime påskip ki-
ngorna piumårtoK. Poul Dalsager
Bruxellesime tyskit kitdlit nålag-
kersuissuisa OKauseKartitanik o-
KaloKateKarsimavoK. OKauseKar-
titap agsut pingårtipå tyskit kit-
dlit aulisartuisa uniomutitsivdlu-
tik aulisartarnitik nangmingneK
akissugssauvfigisagåt, tyskitdlo
kitdlit emartflssiviata pineKau-
tigssaraluamingnik minerungit-
sumik pineKautigssitariaKarai.
pingasunik, uvdlumikut nåku-
tigdllssutinik umiarssuarnik pi-
ngasåssunik kutterinigdlo tatdli-
maussunik suleKatigingnigtug-
ssanik, pisissoKåsaoK. tåukulo
Kalåtdlit-nunåta emåne uniomu-
titsivdlutik aulisarnerit, 1 million
kvadratmeterinik angnertutigi-
ssumik aulisarfiussume, pingit-
sorsimaniartitugssåvåt.
■ uran — Kalåtdlit-nunåne ura-
nisiornigssamut akerdliussut ko-
miteat naKitigiåmiaminik sujug-
dlermik kalåtdlisut Kavdlunåtut-
dlo naKitigaussumik samumiu-
ssemåmersoK isumaKarpoK må-
ngagåK tungavigssaKardlualerér-
sok Kalåtdlit-nunåne uranisior-
nigssap tamarme någgalérneKar-
nigssånut uranimigdlo misigssui-
nerit unigtineKarnigssånut.
tamatumanilo tungavigineKar-
tunut måko ilåuput:
uranisiornerup kingunere per-
dlukut angnertorujugssuit ukiu-
ne untritiligpagssuarne silåinar-
nik avdlanigdlo Kingornernik to-
Kunartunik akulingnik aniatitse-
russårtuåsåput inungnut pingor-
titarssuarmutdlo navianautau-
ssumik. Narssap emå ukiorparu-
jugssuarne aulisarnermut, savau-
teKarnermut takornariartitsiner-
mutdlo aserorneKåsaoK. silarssu-
arme avdlame taima igdloKar-
fingmut Kanigtigissume uranisi-
ortOKångisåinarsimavoK, naKiti-
gåmame ilåtigut taima agdlagsi-
mavoK.
■ isumaKatiglssut — Savaling-
miut EF-vdlo akornåne aulisar-
neK pivdlugo isumaKatiginiute-
KarnigssaK nutaK KaKugo pisa-
nersoK isumaKatigissutigineKar-
simavoK. isumaKatiginiarnerit
Bruxellesime pisåput martsivdlo
13-åne autdlartisagunardlutik.
lagmand Atli Dam OKarpoK, i-
sumaKardlune tamatumane auli-
sarnermik isumaKatigissusiorsi-
naunigssaK ilimanauteKardluar-
tOK.
savalingmiormiut EF-mik mar-
dloriardlutik 1980-ime aulisarneK
pivdlugo isumaKatigingningniar-
tarsimagaluarput tåukule isuma-
Katiginermik inerneKartarsimå-
ngitdlat.
Savalingmiune nangminerssor-
neruvdlutik OKartugssat Dan-
markime pissortanut isumaKati-
gingningniarnigssåt februårip nå-
lernerane pissugssaugaluartut
Kåumåmik atautsimik kinguarti-
neKarsimåput. isumaKatiginiu-
tigssat nunap iluanik pigingnig-
tugssaunermut, Nato-mut suju-
nigssamilo danskit Savalingmiu-
nut tapissutigissartagaisa KanoK
ingerdlåneKartarnigssåinut tu-
ngassGput.
■ tapissutit — Bruxellesime EF-
kommissionip nunane EF-mut i-
laussortaussune uranimik piai-
nermut, tåukununga Kalåtdlit-
nunåt ilauvoK, aningaussat 37
millioner krunit tapissutigssatut
akuersissutigisimavai. OKause-
KartitagaK nalunaerpoK, 1980-
ime aningaussartutigssat akueri-
neKarpata sule aningaussat amer-
dlanerussut tamatumunga atu-
gagssångortineKarumårtut, Rit-
zaus Bureau agdlagpoK. sule ani-
ngaussat ersemigsumik sumut a-
torneKarnigssåt nalunaersorne-
KarsimångilaK, kisiånile ungasi-
ngitsukut nalunaerutineKarpoK,
EF-ip aningaussat 1,4 millioner
krånit, Kuånerssuarne Kingorner-
nik ulorianartunik misigssuinerne
aningaussartåtigssat agfarissait,
akuersissutigisimagai.
Annoncér
GRØNLANDSPOSTEN
naitsumernit
32