Atuagagdliutit - 26.06.1980, Síða 10

AG
Kivdlerinerme angutit 14 atorfeKarput, tåukua ilagalugit pingasut nunavtinérsut. tå-
ssa Gerhard Karlsen åssimTtutdlo Ole Godtfredsen 3ma Isak Godtfredsen.
Ved borearbejdet er der ansat 14 mand, deriblandt tre fra Grønland, Det er Gerhard
Karlsen samt pS billedet Ole Godtfredsen og Isak Godtfredsen.
Kårusuliornerme igdluararpagssuit sanaortorneKarsimåput,
tam§ng§nitdlo Narssap tungånut issikivigeKalune.
Ved tunnelarbejdet er der opstået en hel lille skurby,
hvorfra der er en dejlig udsigt over Narsaq.
14 mand graver sig een
kilometer ind i Kvanefjeldet
10.000 tons uranholdig fjeld bliver hentet ud fra tun-
nellen i Kvanefjeldet ved Narsaq.
Foto: John Rasmussen
14 mand fra Sverige, Island,
Danmark og Grønland er i
denne sommer i fuld gang
med at grave sig een kilome-
ter ind i Kvanefjeldet ved Nar-
saq. I alt skal 10.000 tons
uranholdigt fjeld hentes ud
fra det omdiskuterede bjerg.
Fra denne voldsomme sten-
dynge skal 4.200 tons fjeld
transporteres til Atomforsøg-
kommissionens anlæg i Risø
ved Roskilde. På laboratorier
i Risø skal mængden af uran i
Kvanefjeldet kortlægges.
Det var Energiministeriet, som
bevilgede 34 millioner kroner til
denne kortlægning. Borearbejdet
i Kvanefjeldet startede sidste år
og slutter til august. Derefter
skal forskere på Risø arbejde med
de 4.200 tons fjeld frem til 1982,
hvor der skal udarbejdes en rap-
port om uranforekomsterne i
Kvanefjeldet.
Tunnelen
Det er firmaet »Phil & Søn«, som
for Risø bryder tunellen.
— Vi startede arbejdet i 1979,
hvor vi på tre-fire måneder nåede
550 meter ind i Kvanefjeldet, op-
lyser lederen af arbejdspladsen,
ingeniør Leif Mikkelberg til A/G.
På en god dag kan vi bore otte
meter tunnel, men gennemsnittet
ligger på 6‘A meter. Tunnelen er
3,1 meter bred, mens den i ven-
stre side er 2,7 meter og i højre si-
de 3,2 meter høj. Forskellen skyl-
des de kraftige udsugningskana-
ler i tunnelens højre side. Vi ar-
bejder i 460 meters højde og er
100-200 meter under fjeldtoppen.
Der er tale om fast fjeld, så vi ik-
ke behøver at afstive tunnelen.
Fjeldet
1 år ankom boreholdet til Narsaq
den 8. april og nogle få dage sene-
re gik mandskabet i gang med
fortsættelsen af tunnelgravnin-
gen. Indtil videre er tunnelen gra-
vet 800 meter ind i Kvanefjeldet,
så der resterer omkring 200 me-
ter. Leif Mikkelberg regner med
at have afsluttet borearbejdet i
midten af august.
— Ud af fjeldet henter vi om-
kring 10.000 tons fjeld, som vi
foreløbigt lægger på en oplag-
ringsplads ved Christiansminde
omkring 1800 meter fra tunnelen,
siger Leif Mikkelberg videre. Når
vi er færdig med gravearbejdet,
vil 4.200 tons af fjeldet blive
sendt til Risø. »Phil & Søn« får
omkring 10 millioner kroner for at
grave den 1.000 meter lange tun-
nel og for at bringe de 4.200 tons
fjeld til Risø.
Leif Mikkelberg er den eneste
dansker på arbejdspladsen, som
desuden består af fire svenskere,
seks islændinge og tre grønlænde-
re. Svenskerne og islændingene
har lang erfaring i tunnelborin-
ger. De tre grønlandske ansatte
er Gerhard Karlsen, som tidligere
har arbejdet i Den sorte Engel i
Marmorilik, samt Isak og Ole
Godtfredsen.
Målingerne
På arbejdspladsen ved Kvanefjel-
det er desuden stationeret geolo-
gen Per Nygaard, som af Grøn-
lands Geologiske Undersøgelser
er udlånt til Atomforsøgkommis-
sionen Risø. Per Nygaard kort-
lægger geologien i den lange tun-
nel, og han er desuden beskæfti-
get med det helsefysiske arbejde
omkring tunnelboringen. Per Ny-
gaard måler støvindholdet i tun-
nelen samt mængden af radon og
flour i området. Ikke mindst
flour-indholdet i Narsaq-elven
indgår som en vigtig del af Nør-
gaards arbejde.
— Er det en farlig arbejds-
plads?
— Det mener jeg ikke, siger Per
Nygaard til A/G. Der er internati-
onale regler for den mængde ra-
don, som må være på en arbejds-
plads. På intet tidspunkt er vi nå-
et over denne mængde i tunnelen.
Det skyldes blandt andet det
kraftige ventilationssystem i tun-
nelen. Men når tunnelen efter ud-
tagningen af de 10.000 tons fjeld
skal lukkes, ja så vil der opstå
høje koncentrationer af radon in-
de i tunnelen. Derfor er det afgø-
rende at få lukket tunnelen or-
dentlig.
Elven
I Narsaq-elven bliver flour-ind-
holdet målt dels over og dels un-
der tunnel-udmundingen.
— Flourindholdet svinger fra
vinter til sommer alt efter vand-
mængden i elven, fortæller Per
Nygaard. Men der siver konstant
radon og flour ud af Kvanefjeldet
—■ og det har der altid gjort. Vore
målinger har vist, at der ingen ri-
siko er for befolkningen i Narsaq
by. Dertil er mængden af flour og
radon for lille.
Vi har i tunnelen haft besøg af
repræsentanter fra Arbejdstilsy-
net og Strålehygiejnisk Institut.
Ingen af besøgene havde anled-
ning til bemærkninger. Men selv-
følgelig får de 14 ansatte ved
tunnel-arbejdet en højere gamma-
bestråling end folk i andre jobs.
Hver mand er udstyret med måle-
apparater, som hver måned sen-
des til Risø for at blive kontrolle-
ret.
Uranen
— Hvor meget uran er der i Kva-
nefjeldet?
— Vi har efterhånden et ganske
godt billede af mængden, siger
Per Nygaard. Vi regner med, at
der er omkring 340 gram uran i
hvert ton fjeld. Til sammen er de
sikre forekomster på 27.000 tons
uran, mens vi mener at der til
sammen er 43.000 tons uran. Det
er altså voldsomme mængder,
som skal brydes, hvis en produk-
tion skal i gang. I de nuværende
uranminer er der mellem 1500
2000 gram uran i hvert ton fjeld,
så lødigheden i Kvanefjeldet er ik-
ke særlig stor.
— Det er kun de 4.200 tons af
de 10.000 tons brudte fjeld, som
skal til Risø. Hvor skal resten af
det brudte fjeld placeres?
— Så vidt jeg er orienteret er
der ikke faste planer for det over-
skydende fjeld endnu, siger Per
Nygaard. Det mest fornuftige vil
være at lade fjeldet blive i sine
vante omgivelser. Det vil være
uklogt at bringe fjeldet til andre
lokaliteter, hvor der ikke er den
samme mængde uran. Det vil ska-
be forstyrrelser i naturen.
-urt
tåussuminga Kugdlugiaussamik dozerimik augtitagssaK Kårusungmit ånfssuneKartarpoK isertarfiatalo silatånut iliorarneKardlune,
tauvalo nangminerssordlune sulisitssumit ujarKat Narssap lluane kueoraivingmukåussorneKartardlutik.
Med denne orme-lignende dozer køres malmen ud af tunnellen og oplagres udenfor indgangen, hvorefter en privat entreprenør
kører fjeldet ned til oplagringspladsen ved Christiansminde.
10