Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 26.06.1980, Blaðsíða 10

Atuagagdliutit - 26.06.1980, Blaðsíða 10
Kivdlerinerme angutit 14 atorfexarput, tåukua ilagalugit pingasut nunavtinérsut. tå- ssa Gerhard Karlsen åssimTtutdlo Ole Godtfredsen åma Isak Godtfredsen. Ved borearbejdet er der ansat 14 mand, deriblandt tre fra Grønland. Det er Gerhard Karlsen samt på billedet Ole Godtfredsen og Isak Godtfredsen. Kårusuliornerme igdluararpagssuit sanaortorneKarsimåput, tamSngSnttdlo Narssap tungånut issikivigeKalune. Ved tunnelarbejdet er der opstået en hel lille skurby, hvorfra der er en dejlig udsigt over Narsaq. 14 mand graver sig een kilometer ind i Kvanefjeldet 10.000 tons uranholdig fjeld bliver hentet ud fra tun- nellen i Kvanefjeldet ved Narsaq. Foto: John Rasmussen 14 mand fra Sverige, Island, Danmark og Grønland er i denne sommer i fuld gang med at grave sig een kilome- ter ind i Kvanefjeldet ved Nar- saq. I alt skal 10.000 tons uranholdigt fjeld hentes ud fra det omdiskuterede bjerg. Fra denne voldsomme sten- dynge skal 4.200 tons fjeld transporteres til Atomforsøg- kommissionens anlæg i Risø ved Roskilde. På laboratorier i Risø skal mængden af uran i Kvanefjeldet kortlægges. Det var Energiministeriet, som bevilgede 34 millioner kroner til denne kortlægning. Borearbejdet i Kvanefjeldet startede sidste år og slutter til august. Derefter skal forskere på Risø arbejde med de 4.200 tons fjeld frem til 1982, hvor der skal udarbejdes en rap- port om uranforekomsterne i Kvanefjeldet. Tunnelen Det er firmaet »Phil & Søn«, som for Risø bryder tunellen. — Vi startede arbejdet i 1979, hvor vi på tre-fire måneder nåede 550 meter ind i Kvanefjeldet, op- lyser lederen af arbejdspladsen, ingeniør Leif Mikkelberg til A/G. På en god dag kan vi bore otte meter tunnel, men gennemsnittet ligger på 6Va meter. Tunnelen er 3,1 meter bred, mens den i ven- stre side er 2,7 meter og i højre si- de 3,2 meter høj. Forskellen skyl- des de kraftige udsugningskana- ler i tunnelens højre side. Vi ar- bejder i 460 meters højde og er 100-200 meter under fjeldtoppen. tåussuminga Kugdlugiaussamik dozerimik augtitagssaK Kårusungmit ånissuneKartarpoK isertarfiatalo silatånut iliorarneKardlune, tauvalo nangminerssordlune sulisitssumit ujarxat Narssap lluane kueoraivingmukåussorneKartardlutik. Med denne orme-lignende dozer køres malmen ud af tunnellen og oplagres udenfor indgangen, hvorefter en privat entreprenør kører fjeldet ned til oplagringspladsen ved Christiansminde. 10 Der er tale om fast fjeld, så vi ik- ke behøver at afstive tunnelen. Fjeldet I år ankom boreholdet til Narsaq den 8. april og nogle få dage sene- re gik mandskabet i gang med fortsættelsen af tunnelgravnin- gen. Indtil videre er tunnelen gra- vet 800 meter ind i Kvanefjeldet, så der resterer omkring 200 me- ter. Leif Mikkelberg regner med at have afsluttet borearbejdet i midten af august. — Ud af fjeldet henter vi om- kring 10.000 tons fjeld, som vi foreløbigt lægger på en oplag- ringsplads ved Christiansminde omkring 1800 meter fra tunnelen, siger Leif Mikkelberg videre. Når vi er færdig med gravearbejdet, vil 4.200 tons af fjeldet blive sendt til Risø. »Phil & Søn« får omkring 10 millioner kroner for at grave den 1.000 meter lange tun- nel og for at bringe de 4.200 tons fjeld til Risø. Leif Mikkelberg er den eneste dansker på arbejdspladsen, som desuden består af fire svenskere, seks islændinge og tre grønlænde- re. Svenskerne og islændingene har lang erfaring i tunnelborin- ger. De tre grønlandske ansatte er Gerhard Karlsen, som tidligere har arbejdet i Den sorte Engel i Marmorilik, samt Isak og Ole Godtfredsen. Målingerne På arbejdspladsen ved Kvanefjel- det er desuden stationeret geolo- gen Per Nygaard, som af Grøn- lands Geologiske Undersøgelser er udlånt til Atomforsøgkommis- sionen Risø. Per Nygaard kort- lægger geologien i den lange tun- nel, og han er desuden beskæfti- get med det helsefysiske arbejde omkring tunnelboringen. Per Ny- gaard måler støvindholdet i tun- nelen samt mængden af radon og flour i området. Ikke mindst flour-indholdet i Narsaq-elven indgår som en vigtig del af Nør- gaards arbejde. — Er det en farlig arbejds- plads? — Det mener jeg ikke, siger Per Nygaard til A/G. Der er internati- onale regler for den mængde ra- don, som må være på en arbejds- plads. På intet tidspunkt er vi nå- et over denne mængde i tunnelen. Det skyldes blandt andet det kraftige ventilationssystem i tun- nelen. Men når tunnelen efter ud- tagningen af de 10.000 tons fjeld skal lukkes, ja så vil der opstå høje koncentrationer af radon in- de i tunnelen. Derfor er det afgø- rende at få lukket tunnelen or- dentlig. Elven I Narsaq-elven bliver flour-ind- holdet målt dels over og dels un- der tunnel-udmundingen. — Flourindholdet svinger fra vinter til sommer alt efter vand- mængden i elven, fortæller Per Nygaard. Men der siver konstant radon og flour ud af Kvanefjeldet — og det har der altid gjort. Vore målinger har vist, at der ingen ri- siko er for befolkningen i Narsaq by. Dertil er mængden af flour og radon for lille. Vi har i tunnelen haft besøg af repræsentanter fra Arbejdstilsy- net og Strålehygiejnisk Institut. Ingen af besøgene havde anled- ning til bemærkninger. Men selv- følgelig får de 14 ansatte ved tunnel-arbejdet en højere gamma- bestråling end folk i andre jobs. Hver mand er udstyret med måle- apparater, som hver måned sen- des til Risø for at blive kontrolle- ret. Uranen — Hvor meget uran er der i Kva- nefjeldet? — Vi har efterhånden et ganske godt billede af mængden, siger Per Nygaard. Vi regner med, at der er omkring 340 gram uran i hvert ton fjeld. Til sammen er de sikre forekomster på 27.000 tons uran, mens vi mener at der til sammen er 43.000 tons uran. Det er altså voldsomme mængder, som skal brydes, hvis en produk- tion skal i gang. I de nuværende uranminer er der mellem 1500 2000 gram uran i hvert ton fjeld, så lødigheden i Kvanefjeldet er ik- ke særlig stor. — Det er kun de 4.200 tons af de 10.000 tons brudte fjeld, som skal til Risø. Hvor skal resten af det brudte fjeld placeres? — Så vidt jeg er orienteret er der ikke faste planer for det over- skydende fjeld endnu, siger Per Nygaard. Det mest fornuftige vil være at lade fjeldet blive i sine vante omgivelser. Det vil være uklogt at bringe fjeldet til andre lokaliteter, hvor der ikke er den samme mængde uran. Det vil ska- be forstyrrelser i naturen. -urt J

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.