Atuagagdliutit - 26.06.1980, Side 36

AG
atuartartut agd/agait. læserne skriver
Socialuddannelseme
Inspireret af artiklerne: »Grøn-
land får sin helt egen socialpoli-
tik« og »Grønlands befolkning
skal være med til at udforme ny
sociallov« i AG nr. 24/1980 skal
jeg hermed fremkomme med no-
gen synspunkter som måske kun-
ne være en overvejelse værd i den
nye kommission.
Det første drejer sig om de ned-
satte arbejdsgrupper, som jo alle
er særdeles relevante, dog mang-
ler jeg en, nemlig en arbejdsgrup-
pe der skulle behandle uddannel-
serne indenfor det sociale felt.
Det vil kunne være en meget stor
fordel såfremt man allerede i plan-
lægningen af den nye socialre-
form OGSÅ inddrog de syn-
spunkter der omhandler krav til
personalet, som i praksis skal ud-
føre reformen, det vil altså også
være en fordel om man, i sammen-
hæng med det øvrige reformar-
bejde, får drøftet, hvilke uddan-
nelsesmæssige konsekvenser man
vil mene at den nye reform skal
have.
For øjeblikket arbejdes der
med en revision af uddannelserne
på Socialpædagogisk Seminari-
um, dette revisionsarbejde fore-
går på et tidspunkt hvor semina-
riet administrativt er placeret un-
der Hjemmestyrets Kultur- og
Undervisningsdirektorat, og revi-
sionsudvalgets medlemmer tæller
repræsentanter fra såvel oven-
nævnte direktorat som Direkto-
ratet for Erhvervsanliggender
(som er det direktorat seminariet
skal overføres til pr. 1.1.81) som
repræsentanter fra Socialdirekto-
ratet og selvfølgelig fra Seminari-
et.
Jeg vil gerne opfordre kraftigt
til at man får dette revivionsar-
bejde sat ind i den sammenhæng
hvor det naturligt hører hjemme,
nemlig i en tæt sammenhæng
med socialreformsarbejdet.
løvrigt vil jeg foreslå at man i
de berørte direktorater, det vil si-
ge Direktoratet for Erhvervsan-
liggender, Kultur- og Undervis-
ningsdirektoratet og Socialdirek-
toratet tager en drøftelse om-
kring spørgsmålet om Socialpæ-
dagogisk Seminariums fremtidige
tilhørsforhold.
Jeg er vidende om at planen er
at »tilbageflytte« det til Direkto-
ratet for Erhvervsanliggender
(hvor det tidligere, nemlig frem til
1.1.80 var placeret under Er-
hvervsuddannelsen. Dette synes
jeg ikke er nogen god ide, idet
man man derved kan risikere at
uddannelserne indenfor det socia-
le område i høj grad vil blive ud-
sat for sammenligninger, både
indholds- og strukturmæssigt,
med uddannelser indenfor bygge-
og anlæg, jern og metal, handels-
og kontoruddannelser og andet.
Ikke et ondt ord om disse uddan-
nelser, kun at de omhandler gan-
ske andre problemstillinger og
krav end uddannelserne indenfor
det sociale område. Den samme
problemstilling, altså sammenlig-
ningen, vil i nogen grad kun rid-
ses op i forbindelse med en even-
tuel forbliven under Kultur- og
Undervisningsdirektoratet, hvor
sammenligningerne ofte vil blive
foretaget med henholdsvis uddan-
nelsen på Grønlands Seminarium
og Folkeskolen. Jeg synes det er
meget vigtigt at uddannelserne
indenfor det sociale område virke-
ligt får mulighed for at få både
det teoritiske og praktiske ind-
hold, og dermed en struktur der
virkeligt kan opfylde de mangear-
tede behov der er for personale i
den sociale sektor, og jeg tror at
disse behov vil kunne dækkes
bedst i et tæt samarbejde med So-
cialdirektoratet.
For god ordens skyld skal jeg
oplyse at disse ovennævnte syn-
spunkter helt står for min egen
regning og ikke kan tages som So-
cialpædagogisk Seminariums, på
nogen måde.
Med venlig hilsen og lykke til
Socialreformkommissionen.
Anders Hind,
Praktikleder,
Socialpædagogisk
Seminarium,
3900 Godthåb.
Grønlandsposten ønsker at bringe et
stort antal læserbreve hver uge. Derfor
beder vi om, at indsenderne skriver
meget kort. Hvis læserbrevene er mere
end 200 ord, er redaktionen i regelen
nødt til at forkorte dem. Vi offentlig-
gør ikke anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det, kan vi
bringe et læserbrev under mærke
istedet for navn. Send dit indlæg til:
Grønlandsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Tjene penge på
en tom blymine
Piniartut
nammagassaat
ilangallaripput
Piniartutut inuutissarsiorneq si-
larsuarmi inuutissarsiutit atoru-
minaannersaralugulu oqimaat-
sorsiornarnerpaat qangarsuarli
ilagisimavaat. Matumalu siorna-
gut oqimaatsorsiornermik taama
atsigisumik pisoqarsimanngisa-
annarpoq. Taamanikkut qajaq,
kingornalu pujortuleeqqat piniu-
tigineqarluarmata.
Maanali, piniartut ulluni arla-
linni umiatsiaamik aquuteralim-
mik piniarniarlutik angalaassagu-
nik pinngitsoorsinnanngilaat
Benzina. Benzina ullumikkut ima
akisutigaaq: ullormut angalanis-
samut naammattunik pisissaga-
anni, angalanermilu angiluttussa-
gaanni ullormut annertuumik an-
naasaqaataasussaalluni.
Taamaattumik piniartut inuu-
tissarsiornerat artornareeqisoq
eqqarsaatigalugu sanilliutinngit-
soorneq ajornaqaaq, inuutissarsi-
utiginagu angalaniartartut qanoq
piniartutut inuuniarnerannut
sunniuteqarnerlutsigisut. Tamak-
kulu sulinngiffimminni nuannari-
innarlugu aliikkutariinnarlugulu
Benzinamik atuisartut Benzinap
akitsornerata eqqorneq ajorpai,
pissutigalugu, nunami aningaa-
sat puilaffiata saniani issiaviler-
lutillusooq aningaasanik puilasu-
mit qalluillutik katerserusaara-
mik, massa illuatungiminni pini-
arnerinnarmik inuutissarsiutillit
ilungersoqalutik iluaqutiginia-
gassaminnik ujaasiniarsarisut.
Benzinalli akitsoriartuinnarnera-
ta aammataaq taama angalaniar-
neq aj ornartorsiornarsisissinnaa-
vaa, tunisat akitsoriartunngitsut,
iluatungaanili angalaniarnermi,
piniarnermi aalisarnermilu ator-
tussat akitsoriartuinnarnerisi-
gut. Taamattaarlu ikummatissat
allat, atisassat assigissallu suli
akimikkut qaffakkaluttuinnartut
piniarnerinnarmik inuutissarsiu-
teqartunut oqimaatsorsiassat ila-
ginngitsuunngilaat.
Eqqarsaatigisigu ilaqutariit
ataatsimik marlunnilluunniit pi-
niartillit. Ilaqutariit illumi ataat-
simi arlaqartut inuuniarnerat qa-
noq artornartigisoq, taamaattu-
mik naalakkersuisut saaffigine-
qartariaqaluarput piniartut sa-
pinngisamik aaqqiiffiginiaqqullu-
git Benzinap akitsornerujussuata
taakku ima eqqortigimmagit alla-
at umiatsiaannarnik angallatillit
piniarniarnerisigut ajornartorsi-
orsinnaalersillugit massa piniar-
tutut inuutissarsiornertik ima
pingitsoorsinnaanngitsigigaat ki-
siat inuuniarnerminni isumalluu-
tituaralugu. Ilisimallugu nunap
inuiisa itsaanilli piniartuuneq kul-
turitoqarigaat tammartussaa-
ngitsumik, kalaallillu puisi anne-
rusumik pingaartumik avaannaa-
ni pinngitsoorsinnaangikkaa.
Illuatungai eqqaaqqilaarlugit.
Ullumikkut qallunaarpassuit
nunap nammineq inuiginngisai
nunatsinnut aningaasanik kater-
siartortarput namminnneq nuna-
minni suliffissaqannginnertik pis-
sutigalugu. Pigisatilli naammagi-
lerlugillu aallararaat, kingorna
iluanaarniarfigisimasatik tusaga-
piluutilersarlugit.
Taamaattumik nunatta inuii il-
lersorniarutsigit inuutissarsior-
neranni atugaat aamma eqqarsa-
atigisariaqarput, artorsikkiartu-
innarnagillu ajunngitsorsiassaan-
nut aqqutaasinnaasunik nassaa-
runniartariaarput. Ullumikkut
qajaq suli tammanngikkaluar-
poq, suli piniartup ukiumi iluaqu-
tigilluarpaa, aasaaneranili atorne-
qarsinnaajunnaarpoq puisit ava-
sillinerujussui pissutigalugit, taa-
maattumik aasaanerani puisinni-
assagaanni umiatsiaq aquuterala-
lik pinngitsoorneqarsinnaangilaq,
benzinalu mikinngeqisoq atorlu-
gu aatsaat piniarfissaq angune-
qarsinnaasarluni. Piniartut amer-
laqaat akilersuiniarnermikkut,
ilaquttat napatinniarnerisigut,
aalisarnermi piniarnermilu ator-
tussaqarniarnikkut assigisaasi-
gullu nammagaqareeqisut.
Taama Oliap piniarnermi ator-
luarneqarnerpaasup akitsoriar-
tinnarneragut piniartut tunisassi-
ornikkut nakkaattooriartussap-
pata suna inuutissarsiornermi ta-
artigitinniarneqassava? Qanoq
iliuuseqarnikkut piniartutut i-
nuutissarsiornerup nakkaattuun-
nginnerunissaa illersorneqassa-
va? Tassa puisinniarnerup avan-
naani annerusumik inuutissarsiu-
taasup atatittuarneqarnissaa. —
Taamaattumik suli piniartunut
artorsiinermik annerusumik piso-
qartinnagu (ilimanareermammi)
qanoq iliuuseqarnissamik nunat-
ta naalakkersuisui sulissuteqarni-
arlit! Piniartut artorsikkiartuin-
narnagit, aalajangersimasumilli
siunnerfilimmik piniartunik ar-
torsiinnginnerunissaq anguniar-
lugu.
Jeg kunne tænke mig at spørge,
om der er nogen der har overvejet
den store indtægtskilde, som det
grønlandske samfund har i den
tomme blymine i Mestersvig.
Normalt er det jo brydningen af
metal, der skaber indtægt, så
hvordan kan man tjene penge på
den tomme blymine?
Bly er et meget tungt metal og
det er derfor det kan bruges til at
holde fiskesnøren nede. På grund
af sin vægt er bly bedre end noget
andet materiale i stand til at
standse radioaktive stråler og
røntgentstråler. For eksempel
bruger røntgentsygeplejersken et
blyforklæde, når hun skal blive
hos patienten under røntgentop-
tagelsen, netop for at beskytte
sig mod strålerne. En blymine
som den i Mestersvig er nok tom i
den forstand, at det bly som det
kan betale sig at udnytte er gra-
vet op. Men selve bjerget står til-
bage og det er fuldt af bly i en la-
vere mængde. Anbringer man no-
get radioaktivt materiale som ud-
sender stråling inden i minegan-
gene i Mestersvig, vil strålingen
blive opfanget i bjerget og det vil
være sikkert nok at være udenpå
Kære Atuagagdliutit!
Jeg er en dansker, der har be-
søgt Grønland flere gange, og har
været meget glad for at møde
grønlændere og deres særlige
form for kultur.
Derfor skuffer det mig overor-
dentligt, at I fornylig har bragt
en artikel om UFO’er uden at for-
klare det helt usandsynlige i så-
dan noget pjat — rent ud sagt!
Der er nok af overtro i verden, og
Atuagagdliutit burde ikke med-
virke til at befordre den slags
overtro. Det er let nok for en eller
anden svindler at vise et fotografi
frem af en sky, som ligner en
UFO, og så udgive den som noget
virkeligt. I kan simpelthen ikke
bjerget. Hvis man derfor gerne vil
anbringe noget radioaktivt mate-
riale et sted hvor det ikke skader
nogen, så er en tom blymine det
rigtige sted.
Nu er det sådan, at alle lande
med atomkraft har et problem
med at opbevare det radioaktive
affald, som dannes under proces-
sen. Dette materiale er ikke
sprængfarligt, men det afgiver så
meget stråling, at det i mange år
skal ligge bortgemt. En tom bly-
mine er som nævnt det allerbed-
ste sted, og en sådan findes jo i
Mestersvig.
Måske skulle I overveje, om ik-
ke der ligger en meget stor uud-
nyttet indtægtsmulighed i den
tomme bly mine. For det er meget
store million, ja snarere milliard-
beløb, der i mange lande ofres på
en sikker opbevaring af radioak-
tivt affald. Derfor vil Grønland
uden nogen særlig udgift kunne
forvente en meget stor betaling
for at opbevare dette affald, og
uden at det vil være til gene eller
fare for nogen.
være bekendt at bringe sådan no-
get uvidenskabeligt nonsens uden
kommentarer. I må vide, at der
vil være mange grønlændere, der
på grund af ringe undervisning i
fysik og astronomi, vil være lette
ofre for en sådan propaganda.
UFO'er er ganske enkelt noget
vrøvl — og det ved I udmærket
godt — så stop den usaglige og
uvidenskabelige propaganda for
noget, som kun har interesse for
folk, der er ude på sensationer og
virkelighedsflugt.
Det er synd for grønlænderne,
hvis de skal lokkes til at tro på
vor tids erstatningsreligion.
Simon Jiirgensen,
redaktør, Hostrupsvej 2,
1950 København V.
Annoncér i Grønlandsposten - det betaler sig!
J. Tobiassen
Igdlorssuit
Hvad skal du være, når du er færdig
med skolen?
Ja, men så prøv det i din sommerferie i kortere eller længere tid indenfor perioden 1/7—
ca. 23/8
Ring til M.I.A. 80 - Tlf.2 37 11, lokal 3
Troels Kardel,
København 0.
Sådan noget
pjat!
36