Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 26.06.1980, Síða 36

Atuagagdliutit - 26.06.1980, Síða 36
AG atuartartut agd/agait. læserne skriver Socialuddannelseme Inspireret af artiklerne: »Grøn- land får sin helt egen socialpoli- tik« og »Grønlands befolkning skal være med til at udforme ny sociallov« i AG nr. 24/1980 skal jeg hermed fremkomme med no- gen synspunkter som måske kun- ne være en overvejelse værd i den nye kommission. Det første drejer sig om de ned- satte arbejdsgrupper, som jo alle er særdeles relevante, dog mang- ler jeg en, nemlig en arbejdsgrup- pe der skulle behandle uddannel- serne indenfor det sociale felt. Det vil kunne være en meget stor fordel såfremt man allerede i plan- lægningen af den nye socialre- form OGSÅ inddrog de syn- spunkter der omhandler krav til personalet, som i praksis skal ud- føre reformen, det vil altså også være en fordel om man, i sammen- hæng med det øvrige reformar- bejde, får drøftet, hvilke uddan- nelsesmæssige konsekvenser man vil mene at den nye reform skal have. For øjeblikket arbejdes der med en revision af uddannelserne på Socialpædagogisk Seminari- um, dette revisionsarbejde fore- går på et tidspunkt hvor semina- riet administrativt er placeret un- der Hjemmestyrets Kultur- og Undervisningsdirektorat, og revi- sionsudvalgets medlemmer tæller repræsentanter fra såvel oven- nævnte direktorat som Direkto- ratet for Erhvervsanliggender (som er det direktorat seminariet skal overføres til pr. 1.1.81) som repræsentanter fra Socialdirekto- ratet og selvfølgelig fra Seminari- et. Jeg vil gerne opfordre kraftigt til at man får dette revivionsar- bejde sat ind i den sammenhæng hvor det naturligt hører hjemme, nemlig i en tæt sammenhæng med socialreformsarbejdet. løvrigt vil jeg foreslå at man i de berørte direktorater, det vil si- ge Direktoratet for Erhvervsan- liggender, Kultur- og Undervis- ningsdirektoratet og Socialdirek- toratet tager en drøftelse om- kring spørgsmålet om Socialpæ- dagogisk Seminariums fremtidige tilhørsforhold. Jeg er vidende om at planen er at »tilbageflytte« det til Direkto- ratet for Erhvervsanliggender (hvor det tidligere, nemlig frem til 1.1.80 var placeret under Er- hvervsuddannelsen. Dette synes jeg ikke er nogen god ide, idet man man derved kan risikere at uddannelserne indenfor det socia- le område i høj grad vil blive ud- sat for sammenligninger, både indholds- og strukturmæssigt, med uddannelser indenfor bygge- og anlæg, jern og metal, handels- og kontoruddannelser og andet. Ikke et ondt ord om disse uddan- nelser, kun at de omhandler gan- ske andre problemstillinger og krav end uddannelserne indenfor det sociale område. Den samme problemstilling, altså sammenlig- ningen, vil i nogen grad kun rid- ses op i forbindelse med en even- tuel forbliven under Kultur- og Undervisningsdirektoratet, hvor sammenligningerne ofte vil blive foretaget med henholdsvis uddan- nelsen på Grønlands Seminarium og Folkeskolen. Jeg synes det er meget vigtigt at uddannelserne indenfor det sociale område virke- ligt får mulighed for at få både det teoritiske og praktiske ind- hold, og dermed en struktur der virkeligt kan opfylde de mangear- tede behov der er for personale i den sociale sektor, og jeg tror at disse behov vil kunne dækkes bedst i et tæt samarbejde med So- cialdirektoratet. For god ordens skyld skal jeg oplyse at disse ovennævnte syn- spunkter helt står for min egen regning og ikke kan tages som So- cialpædagogisk Seminariums, på nogen måde. Med venlig hilsen og lykke til Socialreformkommissionen. Anders Hind, Praktikleder, Socialpædagogisk Seminarium, 3900 Godthåb. Grønlandsposten ønsker at bringe et stort antal læserbreve hver uge. Derfor beder vi om, at indsenderne skriver meget kort. Hvis læserbrevene er mere end 200 ord, er redaktionen i regelen nødt til at forkorte dem. Vi offentlig- gør ikke anonyme indlæg, men hvis særlige grunde taler for det, kan vi bringe et læserbrev under mærke istedet for navn. Send dit indlæg til: Grønlandsposten, postbox 39, 3900 Godthåb. Tjene penge på en tom blymine Piniartut nammagassaat ilangallaripput Piniartutut inuutissarsiorneq si- larsuarmi inuutissarsiutit atoru- minaannersaralugulu oqimaat- sorsiornarnerpaat qangarsuarli ilagisimavaat. Matumalu siorna- gut oqimaatsorsiornermik taama atsigisumik pisoqarsimanngisa- annarpoq. Taamanikkut qajaq, kingornalu pujortuleeqqat piniu- tigineqarluarmata. Maanali, piniartut ulluni arla- linni umiatsiaamik aquuteralim- mik piniarniarlutik angalaassagu- nik pinngitsoorsinnanngilaat Benzina. Benzina ullumikkut ima akisutigaaq: ullormut angalanis- samut naammattunik pisissaga- anni, angalanermilu angiluttussa- gaanni ullormut annertuumik an- naasaqaataasussaalluni. Taamaattumik piniartut inuu- tissarsiornerat artornareeqisoq eqqarsaatigalugu sanilliutinngit- soorneq ajornaqaaq, inuutissarsi- utiginagu angalaniartartut qanoq piniartutut inuuniarnerannut sunniuteqarnerlutsigisut. Tamak- kulu sulinngiffimminni nuannari- innarlugu aliikkutariinnarlugulu Benzinamik atuisartut Benzinap akitsornerata eqqorneq ajorpai, pissutigalugu, nunami aningaa- sat puilaffiata saniani issiaviler- lutillusooq aningaasanik puilasu- mit qalluillutik katerserusaara- mik, massa illuatungiminni pini- arnerinnarmik inuutissarsiutillit ilungersoqalutik iluaqutiginia- gassaminnik ujaasiniarsarisut. Benzinalli akitsoriartuinnarnera- ta aammataaq taama angalaniar- neq aj ornartorsiornarsisissinnaa- vaa, tunisat akitsoriartunngitsut, iluatungaanili angalaniarnermi, piniarnermi aalisarnermilu ator- tussat akitsoriartuinnarnerisi- gut. Taamattaarlu ikummatissat allat, atisassat assigissallu suli akimikkut qaffakkaluttuinnartut piniarnerinnarmik inuutissarsiu- teqartunut oqimaatsorsiassat ila- ginngitsuunngilaat. Eqqarsaatigisigu ilaqutariit ataatsimik marlunnilluunniit pi- niartillit. Ilaqutariit illumi ataat- simi arlaqartut inuuniarnerat qa- noq artornartigisoq, taamaattu- mik naalakkersuisut saaffigine- qartariaqaluarput piniartut sa- pinngisamik aaqqiiffiginiaqqullu- git Benzinap akitsornerujussuata taakku ima eqqortigimmagit alla- at umiatsiaannarnik angallatillit piniarniarnerisigut ajornartorsi- orsinnaalersillugit massa piniar- tutut inuutissarsiornertik ima pingitsoorsinnaanngitsigigaat ki- siat inuuniarnerminni isumalluu- tituaralugu. Ilisimallugu nunap inuiisa itsaanilli piniartuuneq kul- turitoqarigaat tammartussaa- ngitsumik, kalaallillu puisi anne- rusumik pingaartumik avaannaa- ni pinngitsoorsinnaangikkaa. Illuatungai eqqaaqqilaarlugit. Ullumikkut qallunaarpassuit nunap nammineq inuiginngisai nunatsinnut aningaasanik kater- siartortarput namminnneq nuna- minni suliffissaqannginnertik pis- sutigalugu. Pigisatilli naammagi- lerlugillu aallararaat, kingorna iluanaarniarfigisimasatik tusaga- piluutilersarlugit. Taamaattumik nunatta inuii il- lersorniarutsigit inuutissarsior- neranni atugaat aamma eqqarsa- atigisariaqarput, artorsikkiartu- innarnagillu ajunngitsorsiassaan- nut aqqutaasinnaasunik nassaa- runniartariaarput. Ullumikkut qajaq suli tammanngikkaluar- poq, suli piniartup ukiumi iluaqu- tigilluarpaa, aasaaneranili atorne- qarsinnaajunnaarpoq puisit ava- sillinerujussui pissutigalugit, taa- maattumik aasaanerani puisinni- assagaanni umiatsiaq aquuterala- lik pinngitsoorneqarsinnaangilaq, benzinalu mikinngeqisoq atorlu- gu aatsaat piniarfissaq angune- qarsinnaasarluni. Piniartut amer- laqaat akilersuiniarnermikkut, ilaquttat napatinniarnerisigut, aalisarnermi piniarnermilu ator- tussaqarniarnikkut assigisaasi- gullu nammagaqareeqisut. Taama Oliap piniarnermi ator- luarneqarnerpaasup akitsoriar- tinnarneragut piniartut tunisassi- ornikkut nakkaattooriartussap- pata suna inuutissarsiornermi ta- artigitinniarneqassava? Qanoq iliuuseqarnikkut piniartutut i- nuutissarsiornerup nakkaattuun- nginnerunissaa illersorneqassa- va? Tassa puisinniarnerup avan- naani annerusumik inuutissarsiu- taasup atatittuarneqarnissaa. — Taamaattumik suli piniartunut artorsiinermik annerusumik piso- qartinnagu (ilimanareermammi) qanoq iliuuseqarnissamik nunat- ta naalakkersuisui sulissuteqarni- arlit! Piniartut artorsikkiartuin- narnagit, aalajangersimasumilli siunnerfilimmik piniartunik ar- torsiinnginnerunissaq anguniar- lugu. Jeg kunne tænke mig at spørge, om der er nogen der har overvejet den store indtægtskilde, som det grønlandske samfund har i den tomme blymine i Mestersvig. Normalt er det jo brydningen af metal, der skaber indtægt, så hvordan kan man tjene penge på den tomme blymine? Bly er et meget tungt metal og det er derfor det kan bruges til at holde fiskesnøren nede. På grund af sin vægt er bly bedre end noget andet materiale i stand til at standse radioaktive stråler og røntgentstråler. For eksempel bruger røntgentsygeplejersken et blyforklæde, når hun skal blive hos patienten under røntgentop- tagelsen, netop for at beskytte sig mod strålerne. En blymine som den i Mestersvig er nok tom i den forstand, at det bly som det kan betale sig at udnytte er gra- vet op. Men selve bjerget står til- bage og det er fuldt af bly i en la- vere mængde. Anbringer man no- get radioaktivt materiale som ud- sender stråling inden i minegan- gene i Mestersvig, vil strålingen blive opfanget i bjerget og det vil være sikkert nok at være udenpå Kære Atuagagdliutit! Jeg er en dansker, der har be- søgt Grønland flere gange, og har været meget glad for at møde grønlændere og deres særlige form for kultur. Derfor skuffer det mig overor- dentligt, at I fornylig har bragt en artikel om UFO’er uden at for- klare det helt usandsynlige i så- dan noget pjat — rent ud sagt! Der er nok af overtro i verden, og Atuagagdliutit burde ikke med- virke til at befordre den slags overtro. Det er let nok for en eller anden svindler at vise et fotografi frem af en sky, som ligner en UFO, og så udgive den som noget virkeligt. I kan simpelthen ikke bjerget. Hvis man derfor gerne vil anbringe noget radioaktivt mate- riale et sted hvor det ikke skader nogen, så er en tom blymine det rigtige sted. Nu er det sådan, at alle lande med atomkraft har et problem med at opbevare det radioaktive affald, som dannes under proces- sen. Dette materiale er ikke sprængfarligt, men det afgiver så meget stråling, at det i mange år skal ligge bortgemt. En tom bly- mine er som nævnt det allerbed- ste sted, og en sådan findes jo i Mestersvig. Måske skulle I overveje, om ik- ke der ligger en meget stor uud- nyttet indtægtsmulighed i den tomme bly mine. For det er meget store million, ja snarere milliard- beløb, der i mange lande ofres på en sikker opbevaring af radioak- tivt affald. Derfor vil Grønland uden nogen særlig udgift kunne forvente en meget stor betaling for at opbevare dette affald, og uden at det vil være til gene eller fare for nogen. være bekendt at bringe sådan no- get uvidenskabeligt nonsens uden kommentarer. I må vide, at der vil være mange grønlændere, der på grund af ringe undervisning i fysik og astronomi, vil være lette ofre for en sådan propaganda. UFO'er er ganske enkelt noget vrøvl — og det ved I udmærket godt — så stop den usaglige og uvidenskabelige propaganda for noget, som kun har interesse for folk, der er ude på sensationer og virkelighedsflugt. Det er synd for grønlænderne, hvis de skal lokkes til at tro på vor tids erstatningsreligion. Simon Jiirgensen, redaktør, Hostrupsvej 2, 1950 København V. Annoncér i Grønlandsposten - det betaler sig! J. Tobiassen Igdlorssuit Hvad skal du være, når du er færdig med skolen? Ja, men så prøv det i din sommerferie i kortere eller længere tid indenfor perioden 1/7— ca. 23/8 Ring til M.I.A. 80 - Tlf.2 37 11, lokal 3 Troels Kardel, København 0. Sådan noget pjat! 36

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.