Atuagagdliutit - 30.10.1980, Blaðsíða 6

AG
Kalaallit savaaraat
pilerinarsarneqartut
Savaaqqanik aggueriaaseq nutaaq atorlugu pisisar-
tut niuerfigineqalissasut. Narsami savaaqqat
15.000it ukioq manna toqorarneqartut
Piffissami aggersumi kalaallit pi-
sisartut savaaqqanik igaassat nu-
taamik aggorsimasut pisiniarfin-
ni nassaarisalerumaarpaat. Sa-
vaaqqat neqaat tamakku Narsa-
mi suliffissuarmi suliarineqartas-
sapput. Ukioq manna savaaqqat
15.000-it toqorarneqartussaap-
put. 10.000-it toqorarneqareerlu-
tillu aggorneqareerput. Sinnerut-
tut 5.000-it nutaamik periaase-
qarluni aggorneqartussaapput,
sapinngisamik pisiniartartut eq-
qarsaatigalugit sassarneqartar-
tussanngorlugit. Tassalu taman-
na Kalaallit Nunaanni pisiniarfin-
ni piffissami aggersumi malugini-
arneqarsinnaassaaq.
— Savaaqqat neqaannit aggue-
riaaserput qangaanilli atugarput
ullutsinnut ilaatigut naleqquk-
kunnaarsimavoq, KGH-p nunat-
sinni qullersaatitaa Aage Chem-
nitz AG-mut oqarpoq. Pisiniar-
tartut arlallit tungitsinnut saaffi-
ginnittarsimapput allannguutis-
sanik assigiinngitsunik iluarsiis-
sutissanillu siunnersuuteqarlu-
tik.
Taamaattumik KGH neqaarni-
at atuarfiat Roskildemiittoq sule-
qatigalugu kalaallit savaaraannik
aggueriaasissamik nutaamik suli-
niuteqarsimavoq, Aage Chemnitz
nangippoq.
—■ Ulloq taanna savaaraq to-
qunneqaraangat taava immik-
koortunut sisamanut aggorneqar-
tarpoq, tassa quttoraanut, qati-
gaanut, sakiaanut siornanullu.
Immikkoortut taakku sisamat qe-
ritinneqarallartarput, aatsaallu
Narsami suliffissuarmi toqoraa-
nermik ulapputeqarnerujussuaq
qaangiutiimippat saqqummeq-
qinneqassapput. Narsami suliffis-
suaq 100-t 150-illu missaanni suli-
soqarpoq.
— Tassalu ulapaarnerujussuaq
qaangiuppat agguineq pisariilli-
sagaanerusoq atorlugu agguine-
qalissaaq. Ulloq ataaseq asser-
suutigiinnarlugu soorlu quttoq-
qat suliarineqassapput ullup tulli-
ani immaqa qatiggat. Taamaali-
ornikkut sulinikkut ileqqaarutis-
sarpaalussuit anguneqarsinnaap-
put.
Aggukkat nutaat
— Peqatigitillugu neqaarniassat
atuarfiata Roskildemiittup neqit
pisisartunut iluarinarnerusumik
aggorneqarsinnaanerinik ajoqer-
suulluta ikiorsimavaatigut, Aage
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme
så står den
parat til Dem
nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien — det går legende let hos Pitzner Auto!
jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
Chemnitz nangippoq. Taamaattu-
mik pisisartut siunissami soorlu
pisiarisartussaavaat siatassiat
assigiinngitsut: Qungasimernit
siatassat, sakiamernup neqqarin-
nera, sakiamernit, quttoqqat,
neqqarinnerit siatassiat — kiisalu
nakasunnaat killukkat (sava buc-
co), taakku nersussuaaqqat naka-
sunnaavinut killukkanut eqqaa-
narput.
— Taamaakkaluartoq nunat-
sinni pisiniarfinni islandimiut
new zealandimiullu savaaraat ta-
kusaannarpavut! ?
— Aap, taamaappoq, niuerner-
mi pisortaq Aage Chemnitz aki-
voq. Nunat taakku savaateqarfis-
suupput taamaattumillu anner-
toorsuarmik nioqqutissiornissa-
mut periarfissaqarlutik, taamalu
kalaallit savaataannit akikinne-
rusumik nioqqutissiorsinnaallu-
tik. Neriuppugulli kalaallit pisi-
sartut savaaqqat neqaat nam-
minneq nunaminnit pisut pisiari-
sarumaaraat.
— Kikkulluunniit kalaallit sa-
vaaraannik ooqattaarsisimasut
mamarnerartarpaat asseqanngit-
sumik. Taamaammat neriuuti-
gaarput aamma pisisartutta ta-
manna ilisimaaralugu mamassut-
simut nalilersuutigisarumaaraat,
Aage Chemnitz AG-mut oqarpoq.
-urt.
Arne Kristensen Ove Christiansenilu Neqaarniassat atuarfianneersut kalaallit savaaraa-
sa nutaamik aggorneqarlutik illinnarsarneqarsinnaanerinik takutitsisut. (Ass.: LIL).
Arne Kristensen og Ove Christiansen fra slagteriskolen viser nogle af de mange lækre
retter, som kan laves af den grønlandske lam efter den nye måde at skære kødet ud
på. (Foto: UL).
Det grønlandske lam
styrkes i butikkerne
Ny form for udskæring af kødet skal gøre kunderne
mere interesseret i de 15.000 lam, der i år bliver slag-
tet i Narssaq
I den kommende tid vil de
grønlandske forbrugere blive
stillet overfor en række nye
produkter baseret på lamme-
kød fra KGH's fabrik i Nars-
saq. I år vil der blive slagtet
omkring 15.000 lam. De 10.000
er allerede slagtet og parteret,
men de resterende 5.000 vil
blive parteret på en ny og me-
re kundevenlig måde, som vil
slå igennem i butikkerne i
Grønland i den kommende tid.
— Vor udskæring af lammekød
fra fabrikken i Narssaq er efter-
hånden som tiden er gået ikke me-
re så hensigtmæssig, som da den
blev indført for en del år tilbage,
siger handelsinspektør Aage
Chemnitz til AG. Flere kunder
har overfor os udtrykt ønske om
at få gennemført forskellige æn-
dringer og forbedringer.
Derfor har KGH i samarbejde
med Slagteriskolen i Roskilde ud-
arbejdet et nyt udskæringspro-
gram for det grønlandske lamme-
kød, fortsætter Aage Chemnitz.
Turistbåd til salg
En 10 personers Jupiter, 30 fod, med P-certifikat. Motor
115 HK Perkins. Nyistandsat 1978.
Henvendelse billet mrk. »Turistbåd«
Box 39, 3900 Nuuk
PITZNER
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Costa del Sol
Tænker De på sydens sol? På lavere priser? På skatteforde-
le? På gode investeringsmuligheder?
Spaniens solkyst byder Dem på alle fordele!
Ejerlejligheder: kr. 75.000-400.000 fuldt møblerede. Villaer:
kr. 300.000-900.000. Byggegrunde: kr. 100.000-200.000.
Skriv eller ring til konsul Brian de Crévecoeur. Paséo Mari-
timo 25, Malaga, tlf. 22 17 39 og 47 18 23, Spanien.
Samme dag som lammet bliver
slagtet i Narssaq, bliver det skå-
ret ud i kølle, ryg, bryst og for-
ende. Disse fire dele bliver lagt på
frost, indtil den værste travlhed
med slagtningen på fabrikken i
Narssaq, der beskæftiger mellem
100 og 150 medarbejdere, er over-
stået.
Derefter kan fabrikken gå over
til en mere rationel partering,
hvor man den ene dag udelukken-
de kan forarbejde for eksempel
kølle, og så den næste dag ryg.
Det giver store arbejdsmæssige
besparelser.
Nye stykker
Samtidig har Slagteriskolen i
Roskilde hjulpet os med at skære
køddet ud i nye og mere forbru-
gervenlige stykker, fortsætter
Aage Chemnitz. Derfor vil forbru-
gerne i fremtiden møde lammekød
som tykkamskotelier, spidsbryst,
tværreb, saddelstykke, kølle, lam-
meschnitzel — og den specielle sa-
va bueo (som svarer til osso bueo
på kalven).
— Alligevel ser vi ofte islandsk
og newzealandsk lammekød i de
grønlandske butikker?
— Ja, det gør vi, siger handels-
chef Aage Chemnitz. Disse lande
har helt andre vilkår for en stor-
drift af fåreavlen, som betyder la-
vere priser end den grønlandske
fåreavl kan præstere. Alligevel
håber vi, at de grønlandske for-
brugere vælger den grønlandske
lammekød, når de står ved køledi-
sken.
Alle, der har prøvet at smage
på forskellige landes lammekød,
roser den grønlandske lam for
dets fine smag. Det håber vi, at
forbrugerne vil værdsætte, siger
Aage Chemnitz til AG. -urt.
6