Atuagagdliutit - 30.10.1980, Blaðsíða 20

AG
Tusagassiut illrt nammineqpirt/Din egen avis
AGip ilannguttaligaasa ilaat. Paasisassat nuannersumik tunngavissaqarluartu-
millu paasineqarsinnaapput.
En af AGs nye serier, hvor man får noget at vide på en underholdende og saglig
måde.
Kalåtdlit-nunåne
Bikubenimik
nå kut igingnigt ut itanut
ilåssutigssamik
KinersinigssaK
aningaussanik torKorterivingmut Bikubenimut ilerKorerKussat nå-
pertordlugit 1981 -ip Kåumataisa sujugdlit pingasut ingerdlaneråne
Kalåtdlit-nun3ne Bikubenimik (KularnavéruteKarfit 46-at) nåkuti-
gingnigtutitaussunut ilaussortagssamik 1-mik Kinersiviup sivnera-
nut (1/41981-31/3 1982) atortussugssamik KinersinexåsaoK.
Kularnavérutaussunik pigissaxartut tamarmik sujunersuteKarsf-
nåuput. xinigagssångortitagssatut inuit KularnavérKUtaussunik pi-
gissaxartut kisimik sujunersutigineKarsmåuput. sujunersumutdlo i-
lautfneKasaoK xinigagssångortumit xinigagssångortunigdlunit su-
junersOtigineKartunit nalunaerut Tnersinerme xinigagssångortfku-
manermingnik imaxartoK.
sujunersutigineKartume agdlagsimåsåput sujunersutigineKartut ar-
ge, sumik atorfexarnere sumilo najugaxarnere. taimatutdlo suju-
nersuteKartup arxa, atorfia sumilo najugaxarnera. sujunersutit ag-
dlagkanut tåmarnavérKusigkanut ikivdlugit nagsiunexåsåput Ka-
låtdlit-nunåne Bikubenip Kutdlersaxarfianut kingusingnerpåmik 1.
december 1980.
nåkutigingnigtutitanut xinigagssat Kalåtdlit-nunåne Bikubenime
KularnavérKUsIssusåput 1. december 1980-ime, inersimassussav-
dlutigdlo kisiånile 75-it sivnerdlugit ukioxaratik.
ikmgutingnersumik inuvdluarxussivdluta
Peter K. S. Heilmann Thorning Eriksen
Formand Direktør
@ Bikuben
Suppleringsvalg
til tilsynsrådet for Bikuben i Grønland
I henhold til vedtægterne for Sparekassen Bikuben skal der i janu-
ar kvartal 1981 vælges 1 nyt medlem til tilsynsrådet for Bikuben i
Grønland (garantkreds 46) for resten af valgperioden (1/4 1981 -
31/31982).
Alle garanter kan stille forslag. Der kan kun foreslås personlige ga-
ranter som kandidater. Med forslaget skal følge en erklæring fra
den eller de foreslåede kandidater om, at de er villige til at lade sig
opstille ved valget.
Forslaget skal omfatte såvel de foreslåedes navne, stillinger og
adresser, som forslagsstillerens navn, stilling og adresse. Forslag
indsendes i anbefalet brev til direktionen for Bikuben i Grønland
senest den 1. december 1980.
Valgbare til tilsynsrådet er personer, som er garanter i Bikuben i
Grønland pr. 1. december 1980, som er myndige, og som ikke er
fyldt 75 år.
Med venlig hilsen
Peter K. S. Heilmann Thorning Eriksen
Formand Direktør
(§) Bikuben
AGip Qallunaat
nunaanni
aaqqissuisoqarnera
Pingaaruteqarpoq naak akisugaluarluni.
AG-p nunamut tamarmut atuut-
tuunermini suliassarisaasa ila-
gaat aammattaaq Qallunaat Nu-
naannut atassuteqarneq.
AG Qallunaat Nunaanni aam-
ma aaqqissuisoqarfeqarpoq. Ani-
ngaasartuutissani taanna akis-
saajarnarnerusunut ilaavoq. Qal-
lunaat Nunaata Kalaallit Nunaa-
talu akornanni tusagassiorneq
akikitsuunngilaq. AG-p allakka-
suartaataa suleqatitsinnit Jørgen
Holst Jørgensenimit atorluarne-
qartaqaaq.
Ullut tamaasa Nuummit Kø-
benhavnimut allakkasuartaat
atorlugu atassuteqaqatigiittar-
pugut. Tassa Nuummi aaqqissui-
Københavnip qeqqani aqqusernit Dronningens Tværgadep Borgergadellu immin-
nut paarlaaffianni piseqqusaarutinik tigooraavik Harlang & Toksvig A/S AG-lu
allaffeqarput. Qaqortumik sinaakkuserlugu nalunaaqutserneqarsimavoq. (Ass.:
Klaus Møller).
I denne anseelige forretningsejendom i krydset Dronningens Tværgade/Borger-
gade i Københavns centrum har firmaet Harlang & Toksvig A/S og AG kontorer.
De er markeret med den hvide indramning. (Foto: Klaus Møller).
AGs lokalredaktion i
Danmark også vigtig
Men det er dyrt af lave nyhedsformidling fra Dan-
mark til Grønland
I rækken af særlige forpligtelser
for et landsdækkende blad som
AG er også kontakten med Dan-
mark.
AG har sin egen redaktion i
Danmark, og det er en af de mere
udgiftskrævende poster på AGs
budget. Nyhedsformidling mel-
lem Danmark og Grønland er
kostbar, og AGs telex bliver flit-
tigt brugt af AGs korrespondent
og mangeårige medarbejder, Jør-
gen Holst Jørgensen.
Hver dag er der via telex kon-
takt mellem AGs hovedredaktion
i Nuuk og lokalredaktionen i Kø-
benhavns centrum.
Fra Nuuk informerer vi Holst
Jørgensen om begivenheder i
Grønland, som kræver kommen-
tarer i Danmark. Og han informe-
rer os om, hvilke emner han er i
gang med at skrive om.
Nyheder, der haster, bliver
sendt op på vores telex. Andre ar-
tikler bliver sendt op med posten
sammen med billeder.
Beslutninger i Danmark
Rent forretningsmæssigt kan
man godt spare en redaktion i
Danmark. Man kan selvfølgelig
sagtens udgive et blad i Grøn-
land, der ikke har fast dækning i
Danmark. Men i så fald kan man
ikke leve op til et ønske om at in-
formere om alle sider af det grøn-
landske samfundsliv.
Flere væsentlige sider af det
grønlandske samfundsliv foregår
nemlig i Danmark i dag.
En af dem er beslutningspro-
cessen. Mange afgørende beslut-
ninger for det grønlandske sam-
fund træffes stadigvæk i Køben-
havn, og selvom mere og mere
overgår til grønlandske myndig-
heder i Grønland, så foregår over-
tagelsesforhandlingerne, kontak-
ten med rigsmyndighederne og
meget andet fortsat i København.
At droppe en stadig kontakt
med denne beslutningsproces vil
være det samme som at give læ-
serne i Grønland et forenklet og
dermed misvisende billede af de
faktiske forhold.
Det er også først og fremmest i
København, man kan følge EF og
således være med til at sætte det
grønlandsk-danske forhold til EF
ind i en sammenhæng, der øger
forståelsen for EFs rolle.
Sålænge det er en kendsger-
ning, at ikke alle afgørelser angå-
ende Grønland træffes i Grøn-
land, så må et landsblad som AG
være med dér, hvor afgørelserne
træffes, så læserne f. eks. ikke får
lov til at tro, at samfundsudvik-
lingen er lettere, end den er.
Mange grønlændere
En anden væsentlig side af det
grønlandske samfundsliv er de
flere tusinde grønlændere, som
bor i Danmark — ikke mindst de
mange uddannelsessøgende, som
er nødt til at opholde sig i Dan-
mark for at uddanne sig til fordel
for det grønlandske samfund.
Det er vigtigt, at samfundet ik-
ke mister kontakten med disse
landsmænd, og det er vigtigt at
man får kendskab til de særlige
problemer som knytter sig til at
være f. eks. grønlandsk studeren-
de i Danmark.
Endelig er der en række grøn-
landske kulturinstitution i Dan-
mark og en vigtig arktisk forsk-
ning, som det er vigtigt at AG
holder kontakt med til gavn for
læserne, befolkningen.
soqarfik Københavnimilu aaqqis-
suisoq oqaloqatigiittariaqartar-
mata.
Nuummit Holst Jørgensen na-
lunaarfigisarparput nunatsinni
pisut Qallunaat Nunaannit oqaa-
seqarfigineqassatillugit. Holstip
nalunaarfigisarpaatigut suut suli-
arinerlugit allaaserinerlugillu.
Tusagassat tuaviuuttariaqar-
pata allakkasuartaat atorneqar-
tarpoq. Ilanngutassat »qimaana-
vianngitsut« timmisartukkut
nassiunneqartarput.
Qallunaat Nunaanni
aalajangiinerit
Niuernermik tunngaveqartumik
ingerlatsiniaraanni Qallunaat Nu-
naanni aaqqissuisoq atorfinitsin-
neqarsimasariaqanngikkaluar-
poq. Soorunami Kalaallit Nu-
naanni tusagassiuummik saq-
qummersitsisoqartarsinnaavoq
Qallunaat Nunaannut atassute-
qanngitsumut. Taamaattoqarpal-
li kalaallit inuiaqatigiiussusianni
tusagassaasinnaasunik tamanik
siammaasinnaaneq killilersorne-
qalissaaq.
Tassami ullumikkut suli kalaal-
lit inuiaqatigiiussusianni pisartut
pingaartut Qallunaat Nunaanni
pisarput.
Tamakkua ilagaat aalajangiini-
artarnermut tunngasoq. Aalaja-
ngiussassat pingaaruteqartut
qassiit suli Københavnimi aalaja-
ngersorneqartarput, naak kalaal-
lit oqartussaasut aalajangiisar-
nissanik arlalinnik tigooraaleralu-
artut suli akisussaaffigisassatut
tigusassat Qallunaat Nunaanniip-
put, naalakkersuisut suli atassu-
teqarfigineqartarput, sorpassuil-
lu Københavnimi pisarput.
Tamanna qaangiinnarneqarpat
atuartartut kalaaliusut ilaanna-
kumik tusagassinneqartalissap-
put. Pissusiviusut eqqunngitsu-
mik sammineqartalissapput ajor-
naannerusutullu misinnarsissaga-
luarlutik.
Kiisalu aamma puigortariaqan-
ngilaq Københavnimit EF malit-
tarineqarmat. Taamaalilluni ka-
laallit qallunaallu EF-imut tun-
ngatillugu periaaserisartagaat
atassuteqatigiissumik malittari-
neqarsinnaalersarput EF-ilu pil-
lugu paasisassat paasineqarsin-
naalersarlutik.
Aalajangerniartagassat suli ta-
marmik Kalaallit Nunaannut an-
ngussimatinnagit AG aalajanger-
niartakkat sumiiffianniittariaqar-
poq — nunamut tamarmut atuut-
tuusutut — tassami taamaatto-
qanngippat inuiaqatigiit ineriar-
tortarnerannut tunngasut qanoq
naalliunnartigisinnaaneri arajut-
sineqarsinnaapput naak ajornar-
torsiuterpassuarnik nassataqar-
tartut.
Kalaalerpassuit
Kalaallit inuiaqatigiiussusianni
puigortariaqanngitsut allat tas-
saapput kalaallit tuusintilikkuu-
taat Qallunaat Nunaanni najuga-
qartut. Pingaartumik ilinniaga-
qamiarlutik nunami tassani naju-
gaqartariaqartut kalaallit inuia-
qatigiit suliffigilerumaagassatik
siunnerfigisimallugit nunaminnik
qimatsisimagallartut.
Soorunami pingaarluinnarpoq
inuit taakku nunaminnik atassu-
teqartuinnarnissaat suleqataaffi-
gissallugu. Taamalu pingaarti-
gaaq kalaaleqatit Qallunaat Nu-
inaanni najugaqartut ajornartor-
siutaannik nunami takornarta-
miinnerminni naapittagaannik
paasisaqartarnissaq. Kiisalu ka-
laallinut tunngatillugu piorsarsi-
massutsikkut suliffeqarfiit arlal-
lit Qallunaat Nunaanniipput. Qal-
lunaat Nunaanni issittut pillugit
ilisimatusarnerit pingaaruteqar-
tut ingerlanneqarput. AG-lu isu-
maqarpoq tamakku kalaaliusu-
nut ilaatigut saqqummiuttassal-
lugit pingaaruteqarluinnartoq.
20