Atuagagdliutit - 23.12.1981, Blaðsíða 11

Maniitsumi
illutoqqat sisamat
eqqissinneqartut
Illunik eqqissisitsinermik Kalaallit Nunaanni suliaq
siulleq
Namminersornerullutik Oqartus-
sat illunik eqqissisimatitsiniarlu-
ni suliniuteqalersimavoq.
Illut eqqissisimatinneqarniar-
tut sisamaapput tamarmillu Ma-
niitsumiillutik. Illut ukiunik 150-
inik pisoqaassuseqarput.
Eqqissisimatitsinialernermut
atatillugu kultureqarnermi atuar-
titsinermilu naalakkersuisoq
Thue Christiansen oqarpoq taa-
matut illutoqqanik allanngutsaa-
liuinissaq Namminersornerullu-
tik Oqartussat kulturikkut sulini-
utaattut pingaartutut isigisaria-
qartoq.
»Illutoqqat kulturikkut kingor-
nussatta pingaartut ilagaat ki-
ngornussamullu tamatumunnga
attaveqartuarniarutta arlaatigut
iliuuseqarnissarput pisariaqarlu-
innarpoq. Pingaaruteqarportaaq
illut eqqissisimatitaasut arlaan-
nut atorneqarnissaat, uumallutik
toqunganatillu. Maniitsumi illut
sisamat tulluartuupput illunik eq-
qissisimatitsisalernissanut ukiu-
ni tulliuttuni pisartussanut aal-
larniutigissallugit«, Thue Christi-
ansen, napparsimalluni sulinngif-
feqareernermi kingorna sulileq-
qissimasoq, oqarpoq.
Illut pingasut Maniitsup kom-
muneanit pigineqarput kinguller-
lu naalagaaffimmit pigineqarluni.
Illut massakkut nakkutilliisup il-
luatut, atuagaateqarfittut, kias-
Grønlands Hjemmestyre starter i
løbet af kort tid den første sag om
bygningsfredning i Grønland. De
bygninger, som ønskes fredet, er
4 huse i Maniitsoq. Husene er ca.
150 år gamle.
I forbindelse med fredningssa-
gen udtaler landsstyremedlem-
met for kultur og undervisning,
Thue Christiansen, at bevarelsen
af gamle bygninger må anses som
en væsentlig kulturel opgave for
hjemmestyret.
»De gamle bygninger er en vig-
tig del af vor kulturarv, og hvis vi
skal bevare kontakten med denne
arv, er det nødvendigt at ofre no-
get på det. Samtidig er det vig-
tigt, at de fredede huse bruges til
saateqarfittut katersugaasivit-
tullu atorneqarput.
Illut siornatigut Maniitsumi
umiarsualiveqarfimmiissimagalu-
arput. Illu ataaseq inigisatut
atorneqarsimavoq, ataaseq niuer-
tarfittut kingulliillu marluk quer-
suartut atorneqarsimallutik.
Maniitsumi aalisakkanik sulif-
fissuup allineqarneranut atatillu-
gu illut Illunnguanut nuunneqar-
put, isikkutoqaallu naapertorlugu
inissinniarneqarsimallutik.
Illut eqqissisimatinneqalissap-
pata illut ingitseqqusaajunnaas-
sapput illullu ilusaat allanngor-
noget, og ikke blot står som døde
museumsgenstande. De 4 huse i
Maniitsoq er en helt oplagt start
på en række bygningsfredninger,
som vil komme i løbet af de nær-
meste år«, siger Thue Christian-
sen, der netop er vendt tilbage fra
sin sygeorlov.
De 3 af husene ejes af Maniit-
sup Kommunia, mens det 4. ejes
af staten. Husene bruges i øje-
blikket som opsynsbolig, biblio-
tek, varmecentral og som mu-
seum.
Husene har tidligere ligget i
havneområdet i Maniitsoq. Det
ene hus har været brugt som bo-
lig, det andet som butik, mens de
to sidste er gamle pakhuse.
Fire gamle huse i
Maniitsoq fredes
Forste sag om bygningsfredning i Grønland
Illut sisamat Maniitsumi eqqissisinneqartussat — Kalaallit Nunaanni illunik eqqissisitsinermik suliaq
siulleq.
De fire hu se i Maniitsoq, som skal fredes — forste sag om bygningsfredning i Granlund.
tinneqaqqusaajunnaassallutit-
taaq kultureqarnermi atuartitsi-
nermilu naalakkersuisoq akuersi-
teqqaartinnagu. Illunik piginnit-
toq pisussaassaaq illut allanngut-
saaliornissaannut.
Kultureqarnermi atuartitsiner-
milu naalakkersuisoq aalajangii-
vitsinnagu illunik allallu periar-
fissinneqassapput eqqissisimatit-
siniarnermut akerliliissallutik.
Eqqissisimatitsinissamilli kissaa-
teqarneq aamma illunik piginnit-
tunit saqqummiunneqareersi-
mammat akerliusoqarnissaa ili-
magisariaqanngilaq.
I forbindelse med udvidelsen af
fiskeindustrien i Maniitsoq blev
husene flyttet fra havneområdet
til Kirkegårdsdalen, hvor man
har forsøgt at genskabe det gam-
le bymiljø.
Såfremt husene fredes, betyder
det, at de ikke må nedrives, at der
ikke uden landsstyremedlemmets
godkendelse må foretages æn-
dringer i forbindelse med repara-
tioner eller lignende. Samtidig er
ejerne forpligtiget til at vedlige-
holde husene.
Før landsstyremedlemmet for
kultur og undervisning kan træf-
fe endelig beslutning om frednin-
gen, får ejeren samt andre mulig-
hed for at protestere mod frednin-
gen. Da ønsket om fredningen bl.
a. er fremkommet fra ejerens side,
må denne mulighed dog nærmest
betragtes som en formssag.
FILM + VIDEO
Kæmpeudvalg i hjemmebio-film.
Super-8 og video. 100 m S-8
farvefilm med tone fra ca. 300.-
kr. og videofilm ca. 90 min. fra
ca. 450.- kr. (Video leveres i
VHS eller Betamax). Bestil vore
righoldige kataloger, fremsen-
des gratis.
Chr. Richardt Vs
Nørregade 16.7800 Skive

OKortOK atissaringnartOK
Varm og velklædt
ESKIMO PARCA
sume tamane niorKutauvoK
Forhandles over alt
tlf. 3 10 01
Atuagagdliutit
11