Atuagagdliutit - 23.12.1981, Side 31

Oqallinneq / Debat
OKautsivut:
-piluk -palårdlo
ukua agdlagamininguåka OKatdli-
sigssiatut agssortussutigssatut-
dlunit agdlagaringilåka. onaut-
sivtale ineriartornerånut avdlå-
ngoriartornerånutdlo takussuti-
ginardlugit agdlalårpåka.
sujugdlermik uigutit -piluk a-
ma -palåK sangmilårdlåka. -palåa
-pilugdio atorneKarångamik su-
nut ajortunut tungatitaussarput.
s.i.: imipalåK, nunapalån, inupa-
låK il.il. åssigå imipiluk, nunapilu,
inupiluk. upernålapalåK. tauvalo
radiukut tusagagssiortut tusar-
nålisavavut. s.i.: igdloKarfik Nuk
avdlalunit inugtusiartupilortut
imalunit SisimiunigOK igdluliat
ineriartupilortut. tåssane uiggiu-
tit atornenartut ajortuput. tåssa
-piluk -palårdlo atornenarmata.
upernån Sermilingmut autdlaora-
luaravta sila ajornermit anordler-
dlugilo siagdlertuåinangajagka-
me iluamigdlunit angmagssang-
nik panertitsiviungilaK. taimåitu-
mik upernån måna upemåpalå-
vigsuvoK. taimaitdluta Igdlutalik
Kimagparput inukitsunguan. uki-
ut Kavsit takunago takomeriat-
dlarigput ineriartupilornerame ig-
dlut amerdlivdlutik inugtusivdlu-
ne angatdlatitårtordlutik. å ila
ukiut Kavdikåtåinånguit ineriar-
tupilornerame.
imåipoK: OKalugtuartup Igdlu-
tagdlip ineriartulertornera imalu-
nit inuisa sujumukalertornerat
nersorniaraluardlugo nersuinine
-pilungmik -pilormigdlunit atui-
nermigut kigdlormut sågtipå
ajortumut tugtitdlugo. tåssa
imåipoK-palåK -pilugdio isumait
pårdlåussåuput kalålersungningi-
vigdlutik KavdlunarneKigamik.
upernåK Portusumut månig-
sarniaraluaravta pujorssuarmit
tåmartaj årnermit tikiniapilordlu-
go kisame nal. ak. arfinigdlit aå-
ngiutut pujuertordlo tikiparput.
ukioK 1899 ukiutorKame Jo-
hannes Rosing taima piniarnane
nivtailarssuarmit tåmardlune sa-
mane samanerssuan unuaK tamåt
KajartupilorsimavoK. månalo ni-
gen anorerssuan.
Kujanardle silatortavta nomåi-
ssutigilermåssuk kalålingorsai-
nigssaK. åma tamåna OKautsivti-
gut onautsivtalo piginarneKar-
nigssånut iluamigdlo atornenar-
nigssanut igdlersutåusaoK.
inuiånguvugutdle ikigtunguit,
inuiait avdlat miliuniligpagssuit
avativtimput. OKautsivutdlo ili-
sarnautigalugitdlo piginaruma-
guvtigik OKautsivta KanoK sana-
neKarnere Kanordlo atorneKarne-
re nåkutiguiartariaKarpavut. tau-
va -piluk -palårdlo taorsisavavut
ukuninga: -patdlagpoK, -lertorpoK
s.i. tikilertorpoK imalunit tikipat-
dlagpoK. s.i.: Atangmik inugtusi-
lertorsimavoK. umå Itivnerane
tugtut amerdliartulertorneramik
imalunit amerdliartupatdlagsi-
måput.
OKaraluaruvta ila Itivnerane
tugtut amerdliartupilårneramik,
tauva amerdliartornerat ajorto-
KarsimåsaOK. Kavsérssuartigut
OKautsivta asassavta nalorninar-
tuisa Kanon isumaKarnere naggu-
visigut uiggiutaisigutdlo påsine-
Karsinaussarput. uko OKautsivta
atorneKartarnerånut atuissunut
issorniutaunatik påsisitsiniutau-
lårput. Kavsitigume malungnar-
tarmat OKautsivta isumait kig-
dlormut sågtineKartartut.
upernåK måna maje Kåumatau-
leréraluartOK ingassavigdlune pu-
emorpoK aputaunermitdlunit.
ingassavigdlune upernarniapilor-
poK. KaKUguna månguniåsassOK?
ila upernapatdlangniardlisoK-
una.
K. Møller, ManitsoK.
méraunivne
jutdlisiortarnera
tåssa amerdlasånik OKalugtuag-
ssaKaraluaidlunga mauna ikigtu-
inait agdlalårniarpåka, ukuput-
dle:
taimane mérauvdlunga anånae-
nikama tiguneKarpunga, tåssalo
Agdluitsup-pånut nunasivdlu-
nga. arnarsiara Cecilie Ananias-
sen (Atarput) Kitornatut tiguvå-
nga. tåssa KilerteKarpoK Kaorute-
Kardlunilo. sujugdlermik nunav-
nut Agdluitsumut arrissaKaunga,
kisiåne asaneKaKigama sungiupa-
ra. taimane pissutsit itsanga-
Kaut. KUtdleKångilaK, tårtuinau-
ssarpoK, kisiåne uvalikut seKineK
tarrilerdlune augpitdliutdlarå-
ngat sårdlo tåssa aitsåt jutdliler-
sok. ingagdluta pingualerarau-
gut, tåssa (avatdlit) taserssuaKa-
rame uvagut sikugångat sårdli-
sårfigissartagkavtinik. uvagut
nangmineK sanassarpugut tåssa
(sorKartagssat) orpiminernik
tungmarfilerdlugit kikissanik
mulerKortunik singerfilerdlugit.
sukaniutaKaugut pingårtumik
Ålo Astalo peKatigilerångavkit.
uvdlåkut atuariartortarpugut
angmagssånguanik kaussarfing-
mioKardluta. atame angerdlarnig-
ssaK KilanårnaK, jutdlileKingmå-
me taimane nangrnivtinik naneru-
arfiliortarpugut, tåssa jåtdlimut
KåumarKutigssavtinik.
uvdlut ilåne arnagssama pisa-
vånga: Ujuånse Igdliukunut pu-
laorta. ilagissarpara, ilåne amår-
tarpånga. åma angerdlartarpugut
uvernamut, sapilerångama. iser-
dluta OKarfigisavånga atissaiar-
niarit. taimane natsit aminik Kar-
dleKarpunga uvernarnermitdlo
ajulerama magsseriardlunga pér-
nialerpåka, tåssalo paneK. tauva
pérneK saperavkit uvernamut or-
dlomeriardlunga igarssuasing-
mut ingeKaunga. taimane (Sonja)
arfernik tulåussuerugtormat arfe-
rup neKåta Kajorssuasianut. aKa-
go Kaungmat atercingnialerpåka
Kitungåramik sdrdlo påpialat. na-
neruarfiliånguakasiga ikeriardlu-
go Bérnåkunut pulaordluta ani-
vugut.
jutdlime pivdluaritse ukiortåg-
ssamilo.
Johannes Sethsen, K’aKortOK
Nuuk bys ligbil
Via AG og SermitsiaK har borger-
ne i Nuuk fået at vide, at byen har
fået en ligbil skænket af Rotary,
men man har intet fået at vide om
pris og om hvor man skal henven-
de sig, hvis man vil anvende ligbi-
len.
I AG og SermitsiaK kan man
også læse at et stort behov her-
med er afhjulpet og et savn bragt
af vejen. Det nævnes desuden, at
»Man« har følt, det var uværdigt,
at en kiste blev ført fra Kirken til
Kirkegården på en almindelig lille
lastbil. Jeg ved ikke hvem dette
dækker, men det er næppe den al-
mindelige borger. Det må være
Medlemmern af Rotary og visse
andre, der har følt dette ubehag
så stort, at man har skønnet det
nødvendigt at bruge 70.000 kr til
dette gode formål.
Jeg vil hertil sige, at der er in-
tet uværdigt i den måde begravel-
serne hidtil har foregået på her i
byen, snarere tværtimod. Det er
dog ganske naturligt at bruge det
transportmiddel man har. Det er
en importeret uskik i forbindelse
med begravelser, at bruge en bil
der er lavet til og kun kan bruges
til dette ene formål. Med den sor-
te og kun til døden designede bil
er man med til at gøre døden mere
fremmed end godt er.
Og havde det ikke været bedre
om en privat klub som Rotary
havde givet de 70.000 kr til de le-
vende, når man nu absolut skal
være godgørende. Børn, unge og
gamle er meget forsømte grupper
i denne by. Med venlig hilsen
Jane Enna
Kinutigissartagait
sumiginagailersut
Kavsinimita tusalerparput imi-
gagssaK pissutigalugo anånat
atåtatdlo mématik pivdlugit må-
lårutait. ilame ima aperemajånar-
sivoK tåssaKauna nålagkersui-
ssut tamåko atuartarsimavait,
atuartarsimagunikime umatinik
taima mångertigissunik påsissa-
Kaleravta.
taimanikununa landstingimut
Kinersileravta Siumut ataminar-
toK taigutdluarsimagigput inger-
dlatitaunigssavtinut Kaumassu-
mik sujunertaKarnera pissutiga-
lugo. tåssame åma imigagssaK
politikimingnut ilautingmåssuk.
tåssame Lars Emilip KinerKusår-
nerminut ilångutdlugo taingma-
go ukiutdlunit mardluk matuv-
dlugo inuit erKarsarfigssaKarti-
kåine ajungisaKissoK. ilame isu-
maKatiginåssusia.
tauvalo inungnik isumaging-
nigtoKarfiup angnerussumik isu-
magissarilerpå. tauva suliaK su-
jugdlen: 18-inik ukiugdlit pisinå-
ngorput, åmalo inatsisiliuneKar-
poK sulivfingme imertOKåsångit-
sok. tamåkule tamarmik iluarine-
Kångitdlat. månåkut inårsinig-
ssaK sulissutigineKalerpoK, tau-
valo agdlangnigssavnut kajumi-
lersitsissoK tikilåratdlardlara:
Atuagagdliutine decemberime
normume 9 Kupernerme 7-ime
Morsisip aperssorneKarnera ma-
lungnardluinarpoK Atåssutip po-
litikianut pulasimassoK tåssalo
ugpernarsaissungordlune Atå-
ssut erKortumik sujunersuteKar-
tartOK. Morsisiå, vinit kimikine-
rit pointinik agfåinarmik aulaja-
ngeravsigik aningaussat isertut
amerdlingmata tupigissariaKå-
ngilat, imågdlåme pointit ilatsiar-
ssue imerniartarfingne atorneKa-
lerput aningaussanutdlo Kagfag-
titsivdlutik. sulile ajorneK tikilår-
dlara: atuartunut pineKautitut
atuarfingme imigagssaK iliniar-
titsissutigineKartugssatut atuler-
siniarpat imigagssardlo angmåi-
nartungortiniardlugo. tauva
angerdlarsimavfit åipagsså mér-
Kanut pitdlautitut tugtiniarpat.
atuarfingme imigagssaK atuarér-
dlugulo angerdlarsimavfingminut
iseriaKaoK ervngutut. atamåna
mérartavut påtsivérutut.
neriugpunga Siumukunit OKar-
tugssaussunit akuerineKåsångit-
sut aulajanginigssame.
Peter Christensen
Politiit
pinerluttarpat?
Aap, tusaamajuarparput politiit
unataasarnerat, tamannalu nalu-
nagu inerteqqutaasoq, — tassa
politiit pinerluttarnerat.
Peqqusaapput ajortuliuuteqar-
simasoq imaluunniit pinaasertoq
tigugunikku isertitsivimmut
utaqqisissagaat. Tallimanngor-
neq unnukkaa angerlarpunga nu-
annataarlunga. Paasilerpara ka-
vaajara matuersaatikkalu anger-
larsimareersimasut, — tassa ua-
gutsinniit aniakaagatta uanga tu-
juuluinnaallunga anisimagama.
Angerlaqqikkama kasuttoralua-
rama akisoqanngilaq, tassa ataa-
taga itisuumik sinilersimavoq aa-
lakualaaramilu tusaanngitsoorsi-
mavaanga. Kasuttornera sanilit-
ta nipitugisimavaat asu nipiliun-
ngikkaluarlunga imatorsuaq, ki-
sianni malugilerakku politiit pi-
ngasut saninniittut apersulerlu-
tillu sunersunga angerlarlunga
oqaluttuukkaluarpakka. Kisianni
tassa tigusarivaanga politeeqar-
fimmullu apuullunga. Takanani
apersoraluarmannga akiuman-
nginnama unatarlunga aallartip-
paannga, — suli taakku politiit pi-
ngasut — anaatalerlutik, nagga-
taatigullu innartikkiartorlunga.
Aqaguani iterama paasilerpara
isera talerpilleq isigisinnaanngit-
soq, unatarsimavaannga isiga mi-
lillugu niaqqukkullu pullatitserlu-
nga. Aamma paasilerpara inee-
rannguakasimmi ataatsimi inuit
pingasut isersimasut.
Politiit taamaliorsinnaappat?
Naagga, — isiginngittuusaaru-
managu allaaseraara neriullunga-
lu atuartut paasissagaat aamma
politiit ajortuliutaat annertoqi-
soq.
A. P. Nuuk.
Atdagagdliutit
31