Atuagagdliutit - 27.01.1982, Blaðsíða 16

Kalaallit erfalasussaat
utaqqisariaqarpoq
Kalaallit Nunaata namminerisaminik
erfalasoqalernissaanik inatsisissatut siunnersuut
folketingip maannakkut ataatsimiinnerani
inatsisissatut siunnersuutinit allanit
pingaannginnerutinneqarpoq
Naalakkersuisut inatsisissatut si-
unnersuutit pillugit takussutissi-
aanni takuneqarsinnaavoq inatsi-
sissatut siunnersuuteqartoq pi-
ngasunik, Kalaallit Nunaannut
immikkut pingaaruteqartussa-
nik. Folketingip ukioq manna a-
taatsimiittarnerisa aallartinne-
rannut sanilliullugit, aammalu »i-
natsisinut katalog«-imut ministe-
riunerup taamanakkut saqqum-
miussaanut sanilliullugit, taakku
pingasunik ikilisimapput.
Inatsisissatut siunnersuutit
siusinnerusukkut nalunaarutigi-
neqarsimasut ilaat — Kalaallit
Nunaata namminerisaminik erfa-
lasoqalernissaanik inatsisissatut
siunnersuut — ikilissutaasimasut
ilagaat.
Inatsisissatut siunnersuutip
taassumarpiaap inatsisinut kata-
logimit peerneqarsimanera ima-
torsuaq tigusariaqarunanngilaq.
Saqqummiusseqqaaramilimi mi-
nisteriunerup oqaatigereerpaa, i-
natsisissatut siunnersuut taanna
saqqummiunneqassangitsoq,
»Kalaallit Nunaanni inatsisartut
tamanna kissaatigippassuk«.
AG-ip paasisai naapertorlugit
inatsisartut erfalasortaarnissaq
pillugu ataatsimiititaat taama-
nerniit nutaamik suliaqarsiman-
ngilaq, taamaattumillu pisaria-
qanngilaq inatsisissatut siunner-
suut folketingip ataatsimiinnera
naallugu inatsisinut katalogimi
allassimatittuaannassallugu.
Inatsisissatut siunnersuut ki-
nguartinneqartoq alla tassa Ka-
laallit Nunaanni naalagaaffiup u-
miarsualivii pillugit inatsisissa-
tut siunnersuut. Siunnersuutip i-
magaa Kalaallit Nunaanni naala-
gaaffiup umiarsualiviisa aqunne-
qarneranni kommunit annerusu-
mik peqataatinneqalernissaat.
Siunnersuutit pingajuat taas-
savoq »Europamiut aningaasarsi-
ornikkut kattuffiisa peqqussutaa-
sa aalisarnerup tungaanut assi-
giimmik politikeqalernissamut
tunngasut Kalaallit Nunaanni
siulersorneqarnerat pillugu inat-
sit«, inatsisinut katalogimi nu-
taami inatsisissatut siunner-
suummut allamut, imatut taa-
guutilimmut »Kalaallit Nunaanni
inuutissarsiutigalugu aalisarneq,
piniarneq aallaaniarnerlu pillugit
inatsisip allannguutaa« kaputar-
tuunneqarsimasoq.
Inatsisissatut siunnersuutit
marluk, inatsisinut katalogimit
oktoberimeersumit ingerlaqqii-
narsimasutuat tassaapput »Ka-
laallit Nunaanni naalagaaffimmi
kommunenilu atorfillit soraarne-
russutisiaat pillugit inatsit aam-
malu »Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussisoqarnermi inatsisip »allan-
nguutissaatut siunnersuut.
-rg
Et grønlandsk flag
må vente til senere
Fremsættelsen af lovforslaget om et grønlandsk flag
blev »ofret« for andre lovforslag i denne
folketingssamling
Af oversigten fra regeringen
fremgår det, at den påregner at
fremlægge tre lovforslag, som vil
have særlig betydning for Grøn-
land. I forhold til folketingsårets
start, og det »lovkatalog« stats-
ministeren fremsatte ved den lej-
lighed, er det en reduktion på tre.
Et af de tidligere bebudede lov-
forslag — forslaget om et særligt
grønlandsk flag — er et af »ofre-
ne« for nedskæringerne.
Formentlig skal der ikke læg-
ges særlig meget i, at netop dette
lovforslag ikke er med i det nye
lovkatalog. Allerede sidste gang
oplyste statsministeren, at lov-
forslaget kun ville blive fremsat,
»hvis det grønlandske Landsting
ønsker dette«.
Såvidt AG er orienteret, er der
i den mellemliggende periode ikke
sket noget nyt i landstingets flag-
udvalg, og der er derfor heller ik-
ke særlig grund til at opretholde
lovforslaget i det såkaldte lovka-
talog for resten af denne folke-
tingssamling.
Et andet af de udskudte lov-
forslag er forslaget til lov om
statshavne i Grønland. Forslaget
indebar en ændret forvaltning af
statshavnene i Grønland med
hovedvægten på at inddrage
kommunerne i havnenes styrelse.
Det tredie forslag er forslag om
»lov for Grønland om administra-
tion af Det europæiske økonomi-
ske Fællesskabs forordninger om
etablering af en fælles politik for
Seminarieadjunkt Astri Heilmann titartaanermik, qalipaaner-
mik eqqumiitsuliornermiUu ilinniartitsisutut Danmarkimi nu-
natsinnilu sulisimanermini ukiut 25-nngortorsiorlugit Ilinniar-
fissuarmi saqqummersitseqqammerpoq. Astri Heilmann ukiut
21-t matuma siornatigut nunatsinnut pivoq, taakkunanngalu
ukiut 15-t Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisuulluni. Astri Heilmann
ilinniartitsisunngorniartunik HF-milu atuartunik ilinniartitsi-
sarnerminut atatillugu saqqummersitsinerarpoq. Eqqumiitsuli-
ornerup iluani suleriaatsit assigiinngitsut 30-t tunngauigalugit
suliaqarpoq. Assersuutitut taasinnaavagut inunnik titartaaneq,
ukkusissamik sanaat, olialinnik qalipakkat allarpassuillu. Assili-
sami uani takusinnaavarsi Astri Heilmann kusanavissumik sa-
naami ilaata saniani qeqartoq. Sanaani atsersimavaa »Arnaq
amaatilik«, marrarmik, ujaqqanik saattulianik taavalu ujaqqa-
nik nunatsinneersunik sanaaq.
Seminarieadjunkt Astri Heilmann har i anledning af sit 25 års ju-
bilæum som formningslærer i Danmark og Grønland lavet en re-
trospektiv udstilling på Grønlands Seminarium. Astri Heilmann
kom til Gronland for 21 år siden og har virket som lærer i 15 år.
Udstillingen er lavet som et led i formningsundervisningen for de
lærerstuderende og HF-eleverne, og der er 30 forskellige discipli-
ner at se på. F.eks. har hun lavet skitsetegninger, som er meget
lig de mennesker som har stået som model for hende, der er smyk-
ker lavet af natursten, figurer af fedtsten, oliemalerier, for bare at
nævne nogle af de mange ting Astri Heilmann har lavet. Billedet
ovenover viser Astri Heilmann stående ved sin smukke mosaik,
»Kvinde i amaat«, lavet af keramik, fliser og natursten fra Gron-
land. (Foto: LIL).
fiskerisektoren«, som i det nye
lovkatalog er indarbejdet i et an-
det forslag med titlen Ȯndring
af lov for Grønland om erhvervs-
mæssigt fiskeri, fangst og jagt«.
De to eneste forslag, der i for-
hold til lovkataloget fra oktober
går igen som tidligere, er forslag
til »lov om pension til statens og
kommunernes tjenestemænd i
Grønland mv.« og forslaget til
Ⱦndring af lov om rettens pleje i
Grønland«. -rs
Skab arbejde Skab glæde
Køb ESKIMO produktion
Go’da til Nuuk
Sport, farvel
til Kuda Sport
Forretningen Kuda Sport i Nuuk
har skiftet navn og ejer. Den hed-
der nu Nuuk Sport, efter at den
tidligere ejer Knud Kleist har af-
hændet forretningen efter nogen
tids økonomisk vanskeligheder.
De nye ejere er firkløveret Ulla
Ludwigs, Carsten Jensen, Knud
A. K. Nielsen og Peter Røddik.
solsi
16
Atuagagdliutit